Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Baggrund & historie > Andre lande > Denne artikel

Rejsebrev: New York

Af Thomas de Laine

MTA New York City 8629 med Empire State Building i baggrunden
En klassisk New York-bus, TMC RTS-06 nr. 8629, med en kendt skyskraber, Empire State Building, i baggrunden. Spiret på bygningen er i øvrigt til at tøjre luftskibe! Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

New York City - byen, der aldrig sover - er vel først og fremmest kendt for sine skyskrabere, Frihedsgudinden, Central Park og en lang række museer mv. Hvis man generelt er til storbyer, er New York selvfølgelig et must, og der er massevis af gode grunde til at besøge byen. De grunde kan man læse om i enhver guidebog om New York. Artiklen her fortæller lidt om den kollektive trafik i byen, som tingene tog sig ud omkring påske 2006.

Som de fleste nok ved, ligger New York på øerne Manhattan, Staten Island og en del af Long Island ved østsiden af det nordamerikanske kontinent. Selve New York har cirka 8,1 mill. indbyggere (2004), hvilket gør byen til USAs største, og New York og omegn er et af verdens største byområder målt på befolkningstal, men overgået af i hvert fald både Mexico City og Tokyo.

Manhatten er 21 km lang og 3,7 km bred, og øen er langstrakt i nord-syd-gående retning. Selve Manhattan har ca. 1,5 mill. indbyggere. New Yorks centrale dele ligger på den sydligste del, Lower Manhattan. Vest for Manhattan ligger Hudson-floden og vest for den New Jersey. Syd for Manhattan ligger Staten Island med knap 460.000 indbyggere og mod øst, på den anden side af East River, findes - fra syd mod nord - Brooklyn, Queens og Bronx med hhv. ca. 2,5, 2,2 og 1,4 mill. indbyggere. Alle disse byområder er bundet sammen af mere end 70 broer og tunneler, der krydser Hudson-floden og East River.

I 1811 besluttedes det, at alle nye veje på Manhatten skulle lægges ud om som et gitter med nord-syd-gående avenuer og øst-vest-gående gader. Gaderne er nummereret stigende i nordgående retning. Central Park strækker sig på øens midterdel fra 59. gade til 110. gade, men dog således at der er gennemført fire forbindelsesveje gennem park-området ved 65./66. gade, 79./81. gade, 84./85./86. gade og 96./97. gade. På den sydlige del af Manhattan er gaderne ikke gitter-ordnede. Her findes også de kendte bydele Chinatown, Little Italy, SoHo, Greenwich Village m.fl. samt Financial District, der bl.a. husede World Trade Center. Skyskraberne, bylivet og arbejdspladserne befinder sig især, men bestemt ikke kun, syd for Central Park.

Trafikken i New York
Der er selvfølgelig mange biler på Manhattan, ligesom de kendte gule taxaer (som der kun er ca. 2500 af) er markante indslag i gadebilledet, mens cyklisterne er få og temmelig rå. Den kollektive trafik består af subway'en (undergrundsbanen) og busser i gaderne. Subway-linjerne forbinder Manhattan med Queens, Brooklyn og Bronx, ligesom de kører på kryds og tværs på Lower Manhattan. På resten af øen kører de stort set kun mellem nord og syd, så kollektive trafikanter, der ønsker at rejse på tværs, er overladt til busser eller skift. Det forekommer undertegnede, at de fleste af New Yorks indbyggere foretrækker at skifte!

MTA New York City 5641 og 9224 nær Chinatown
MTA New York City nr. 5641, New Flyer-ledbus på linje M15, og 9224, TMC RTS-06 på linje M21, nær Chinatown. Foto: Thomas de Laine, 16. april 2006.

Busserne kører i de fleste avenuer og mange gader. De fleste linjer kører nord-syd og det meste af vejen i én avenue, eller øst-vest, igen i samme gade på store dele af ruten. Det er dog langt fra en regel uden undtagelser. Desuden er mange gader ensrettede, så bussen i modsat retning kører på en parallelvej. De tværgående linjer skilter i øvrigt "Crosstown", mens "Downtown" bruges for busser og metro om kørselsretning mod det sydlige Manhattan, og "Uptown" om den modsatte retning.

Både subway og busser kører med få minutters mellemrum, og nettet kører døgnet rundt. Dog er det ikke alle linjer, der kører hele døgnet, og der kan om natten godt være 20 minutter mellem togene i subway'en. For en københavner virker New York mest som en by, der udelukkende er trafikeret med metro og A-busser, der kører hele tiden.

MetroCard
Magnetstribekortet, det såkaldte MetroCard, der benyttes til betaling i subway og busser. Turister kan genkendes på, at de som regel vender kortet forkert et par gange, når de forsøger at indføre det i læseren.

Den kollektive trafik har et fælles takstsystem baseret på magnetstribekort, der føres gennem en læser ved indgang til en subway-station eller indstigning i en bus. Elektroniske billetsystemer har givet anledning til problemer mange steder, og man kan da også konstatere, at kortlæserne i busserne er forholdsvis langsomme. Mit gæt er, at man nok kunne spare et par busser på hver af de store linjer, hvis billetmaskinerne var lidt hurtigere. Kortene, der kaldes MetroCard, kan købes til et forskelligt antal ture eller ubegrænset kørsel i forskellige perioder. Endelig kan man også købe enkeltbilletter til $2 - også i busserne, hvis man vel at mærke har lige penge. I subwayen sker betalingen ved indgangen til stationen, mens man i busserne stiger ind foran og fører kortet ind i en læser ved chaufføren. Det almindelige MetroCard gælder ikke til ekspresbusserne (se nedenfor), medmindre det er et Pay-Per-Ride-kort, men der kan købes specielle Ekspres Bus Plus MetroCards til ekspresbusserne. På ekspresbusserne er prisen $5 pr. tur.

Selvom taxaer vel ikke helt er kollektiv trafik bør det nok også nævnes, at det er noget billigere at køre med taxa i New York, end det er her hjemme.

Subwayen
Hovednerven i New Yorks kollektive trafik er subwayen. De sølvgrå tog transporterer årligt omkring 1,4 mia. passagerer eller 4,5 mill. på en gennemsnitlig dag. Metroen i Mexico City og New Yorks subway deler derved en fjerdeplads som de mest benyttede i verden. I alt har man omkring 6.200 subway-vogne.

Et subway-tog på Broadway-Lafayette Station
Et subway-tog på linje F under indkørsel på Broadway-Lafayette Station. Foto: Thomas de Laine, 16. april 2006.

Subwayen trafikerer Manhattan, Queens, Brooklyn og Bronx samt via MTA Staten Island Railway også Staten Island. I maj 2005 var der i alt 26 subway-linjer med numrene 1-7, A-G, J, L-N, Q-S, V, W og Z og tre særlige shuttleservices. Udover New Yorks subway kører der også en forbindelse mellem 33rd Street og Hoboken i en tunnel under Hudson-floden og mellem World Trade Center (stationen hedder stadig sådan) og bl.a. Penn Station i Newark i en sydligere tunnel. Disse forbindelser hedder PATH, Port Authority Trans-Hudson. Endelig kører der et subway-system i Newark, New Jersey.

Den første subway-linje åbnede 27. oktober 1904, efter at man i en periode havde satset på hævede baner, der kørte i et par etagers højde, da man ikke var så glad for at komme under jorden. Den første subwaystrækning gik fra City Hall til 145th Street. Denne bane introducerede samtidig et særligt kendetegn ved New Yorks subway, nemlig at eksprestog er tænkt ind i systemet. I stedet for bare to spor havde linjen fire, således at to spor kunne benyttes af tog, der standsede ved alle stationer, mens hurtigere tog kunne benytte det andet sæt spor (almindeligvis det midterste) og kun standse ved udvalgte stationer. Store dele af nettet fungerer endnu i dag således.

Et 10-vognstog på 125th Street Station
Et 10-vognstog på linje 1 gør holdt ved 125th Street Station. Foto: Thomas de Laine, 18. april 2006.

Subwayen forekommer at være et meget effektivt system med få minutter mellem togene og en køretid på 1-2 minutter mellem stationerne, der generelt ligger med ca. 600 meters indbyrdes afstand. Togene er gerne på intet mindre end 10 vogne med en kapacitet afhængig af konkret vogntype på hver omkring 40-50 siddende passagerer og langt flere stående.

Togene er sølvgrå, men tidligere havde man også rustrøde tog. Den rustrøde bemaling benyttedes på materiel, der ikke var af rustfrit stål, for at skjule... ja, rust! Det materiel, der er tilbage drift, er dog udelukkende vogne i rustfrit stål. De ældste vogne er fra 1964, mens de nyeste er under levering.

Vognene har få vinduer og mange døre og er indrettet med langsæder og enkelte tværsæder, generelt upolstrede eller meget tyndt polstrede. Temmelig mange vogne har air-condition. Vognene er bygget af Alstom, Kawasaki og Bombardier for de nyestes vedkommende. Ældre vogne er bygget hos Kawasaki, Bombardier, Westinghouse-Amrail, Pullman, St. Louis Car og Budd.

I de nyere vogne er der et automatisk informationssystem, der annoncerer stationer og skiftemuligheder mv. På andre tog er det togpersonalet, der står for dette.

Busserne
MTA New York City transporterer i dag 760 millioner passagerer om året med sine ca. 4.500 busser. Motorbusdrift påbegyndtes i 1905 som det første sted i USA og erstattede efterhånden hesteomnibusserne, der havde fungeret i en årrække. Med tiden erstattede busserne også det sporvejsnet, New York engang havde. Den sidste sporvognslinje lukkede i 1957, og de første linjer åbnede i 1887-1892. Man var fra et tidligt tidspunkt ikke særlig venligt stemt overfor sporvogne, og i 1890 blev luftledninger til sporvejene forbudt, hvorfor man måtte hente strøm gennem skinnerne. Det førte i sig selv til et sporvejsselskabs konkurs. Allerede i 1930'erne var det politikken at afvikle sporvejene helt.

New Flyer-ledbus nr. 1044 i New York
MTA New York Citys New Flyer-ledbus nr. 1044 på linje M15 i New York. Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

De fleste busser er hækmotorbusser af mærkerne Transportation Manufacturing Corporation (TMC), Orion, Motor Coach Industries (MCI) og New Flyer. De fleste busser i trafik er af årgang 1993-2006, men der er også busser fra 1980'erne i brug. Den måske mest udbredte bustype er TMC RTS-06, der kendes fra mange film og tv-serier. Bustypen har et lidt afrundet karrosseri og en karakteristisk stor, hvid kofanger foran. Herudover kører der mange Orion V- og VII-busser, heraf en del i CNG-, elektrisk hybrid- og/eller laventréversion. Ledbusserne er af typen New Flyer D60HF "Galaxy", mens ekspresbusserne generelt er fra MCI. Busserne er hvide med et mørkeblåt mavebælte.

TMC RTS-06 nr. 8652 i New York
MTA New York Citys TMC RTS-06-bus nr. 8652 i New York. Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

De nyeste busser er laventrébusser, mens alle andre busser er højgulvsbusser, herunder alle ekspresbusserne. Dette skulle man tro medførte, at busserne havde meget ringe tilgængelighed for handicappede, men alle busserne har i kraft af en lov fra 1990 en lift, som kan betjenes af chaufføren. Det overraskende er, at i modsætning til de danske lavgulvsbusser, bliver New Yorks højgulvsbusser i høj grad benyttet af kørestolsbrugere - op til flere gange pr. tur! Til sammenligning er det formentlig langt de færreste af de københavnske lavgulvsbusser, der nogensinde har haft en kørestol med. Man må dog også huske på, at der nok er en del flere handicappede i New York som følge af det amerikanske sundhedssystem.

Elektrisk-hybrid-bus nr. 6666 i New York
Bus 6666 er en Orion VII-laventrébus af den særlige elektrisk-hybrid-udgave. Opbygningen på taget rummer batterier. Foto: Thomas de Laine, 15. april 2006.

Busserne har generelt kun to døre, også i ledbusser, og man stiger ind ad den forreste, mens alle døre benyttes til udstigning. Dørene er typisk toblads- og med cirka halvanden bredde. Indretningsmæssigt fremstår de forholdsvis skrabede med hårde plasticskåle som sæder. Til gengæld er der tonede ruter. Man kan ikke helt undgå at bemærke støjniveauet, især bag i bussen. Hverken det ind- eller udvendige støjniveau ville kunne honorere f.eks. HURs krav til busserne støj.

Der er anskaffet en del CNG-gasbusser og såkaldte elektriske hybridbusser. Den sidstnævnte type kører med særligt lavt svovlindhold i brændstoffet suppleret med strøm fra et batteri, der er placeret på taget. De øvrige busser er dieselbusser.

MCI-ekspresbus nr. 3173 i New York
MTA nr. 3173, en MCI-ekspresbus, i New York. Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

MTA New York City har fire garager på Manhattan, fire i Bronx, fem i Brooklyn, tre i Queens og to på Staten Island. Yderligere et anlæg i Queens og et på Statens Island er på vej.

Linjenummereringen er et kapitel for sig. Alle de lokale ruter har et bogstav foran linjenummereret, der angiver det område, linjen (fortrinsvis) kører i. Buslinjer på Manhattan hedder således f.eks. M4, M42, M79, M102 osv. B benyttes som prefix for busser i Brooklyn, Bx for Bronx, Q for Queens og S for Staten Island. Ekspresbusser, der egentlig er en form for rutebilruter trafikeret med turistbuslignende busser, har et X foran linjenummeret. Busserne på disse ruter har også blot en enkelt fordør og betydeligt bedre sæder end lokalbusserne. Ekspresbusserne kører generelt mellem centrale punkter på Manhattan og steder i Brooklyn, Queens osv.

Roosevelt Island
Roosevelt Island er beliggende i East River mellem Manhattan og Queens. Øen er ca. 3 km lang og 240 m bred og huser 9.500 indbyggere. Det er således langt fra en af de største øer i New York-området, men i transportmæssig sammenhæng er den ret interessant.

Orion VII-bus nr. 8 på Roosevelt Island
Den røde lokalbus på Roosevelt Island forlader stoppestedet ved svævebanestationen efter at have modtaget passagerer fra en ankommet gondol. Bussen er en New Flyer og bærer det lave internnummer 8. Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

Det er muligt at komme til øen på flere måder, men den sjoveste er nok at tage svævebanen fra 59th Street/Second Avenue Station på Manhattan til svævebanestationen på øen. Svævebanen løber parallelt med Queensboro Bridge og har en flot udsigt på den 4½ minut og 1 km lange tur, der når op i 76 meters højde. Svævebanen blev etableret i 1976 i utilfredshed med New York City Transit Authoritys manglende gennemførelse af planer om subway-forbindelse til Manhattan og Queens. Svævebanen var øvrigt indtil december 2006 den eneste pendlersvævebane i Nordamerika og har to gondoler med en kapacitet på 125 personer. Når man "lander" på Roosevelt Island holder en af Roosevelt Island Operating Corporations (RIOC) røde busser parat til at køre én rundt til øens arbejdspladser mv. Udover RIOC-busserne kører der også busser til og fra Queens, ligesom bybusser fra New York City betjener øen.

Indtil 1955 var forbindelsen til Roosevelt Island via en elevator - også for biler - fra Queensboro Bridge, men med åbningen af Roosevelt Island Bridge mellem Roosevelt Island og Queens blev trafikken omlagt ad denne. Elevatoren blev nedtaget i 1970. Fra 1976 var der som omtalt svævebaneforbindelse som en midlertidig foranstaltning, mens man ventede på subway'en. Samme år begyndte de røde lokalbusser på øen at køre - og de var gratis. I 1989 kom subway-stationen endelig, men svævebanen er opretholdt siden. Året efter indførtes betaling på de røde busser.

Roosevelt Island Tramway med Queensboro Bridge og skyskrabere i baggrunden.
Der er langt ned... Roosevelt Island Tramways to gondoler mødes 17. april 2006 med Queensboro Bridge og skyskrabere i baggrunden. Dagen efter sad passagerer fanget i gondolerne i 11 timer efter et strømsvigt! Foto: Thomas de Laine.

Svævebanen er en del af takstsystemet og kan benyttes med MetroCard. Det er klart tiden værd at tage en tur alene for udsigtens skyld. Svævebanen kommer som antydet højt op - faktisk lidt højere end den parallelle Queensboro Bridge. Billedet er fra mandag 17. april 2006, hvor alting gik som det plejede. Men næste eftermiddag ved halvfemtiden satte gondolerne sig fast i luften i forbindelse med et strømsvigt, hvor det viste sig at være fatalt, at back-up-systemet var ude af drift for reparation. Det tog 11 timer, før de sidste passagerer blev hjulpet ud med en metalkurv nedsænket fra en helikopter klokken fire næste morgen! Det var første gang i svævebanens 30-årige historie, at der var brug for en egentlig redningsaktion. Svævebanen blev ikke genåbnet før 1. september 2006.

RIOCs røde busser er New Flyer- og Orion VII-busser. De nyeste er fire elektriske hybridbusser, der er leveret i foråret 2006. Vognparken udgør omkring 10 busser og har garage lokalt på den lille ø.

Kilder:

New York Times, 20. april 2006: Options Were Limited After a Power Surge.

Pressemeddelelse fra New York States guvornør, 15. februar 2006: http://www.ny.gov/governor/press/06/0215062.html

Tauranac, John (2004): Manhattan Line By Line : A Subway & Bus Atlas. Tauranac Maps, New York, USA.

Insight City Guide (2006): New York. 5. udg. Insight Guides, London, England.

Sansone, Gene (2004): New York Subway. An Illustrated History of New York City's Transit Cars. Centennial edition. The John Hupkins University Press, Baltimore, Maryland, USA.

MTA New York City: Early NYC Bus History, 22.04.06.

MTA New York City: Subways, 22.04.06.

UrbanRail.net om Newark, 22.04.06.

David Pirmanns hjemmeside Nycsubway.org: Oplysninger om vogne i trafik.

New York Transit Museum: Artikel om bushistorie.

Artiklerne New York City, Manhattan, Roosevelt Island, Roosevelt Island Tramway, MTA New York City Transit buses, Bus models used in New York City Transit and MTA Bus i Wikipedia (engelsk version), 22.04.06 og til dels 29.03.07.

Diverse linjekort o.lign.

Se også:

Flere billeder fra New York

NYCsubway.org - Omfattende hjemmeside om New Yorks subway. Billeder, historie, information om rullende materiel og meget andet.

Urbanrail.net om New Yorks subway

Wikipedias artikler om bustrafik i New York (linjenumre mv.) og om bustyper i New York.

Der findes en del bøger om New Yorks subway. Myldretid har modtaget et par ord om nogle af dem fra Thomas Weidekamp (tak!):

  • James Clifford: New York City Subway cars. Greller Xplorer Press. En billedbog med mange flotte, men lidt gamle billeder og en gennemgang af næsten alle vogntyper, dog ikke de nyeste.
  • Peter Dougherty: Tracks of the New York Subway. Komplet sporplan for hele systemet inkl. depotspor og stationer samt de vigtigste signaler. Også en oversigt over signaler og deres betydning (ikke lig vores). Der er også en sporplan over Pennsylvania station (største station i USA), SIRT (Staten Island Railway) og Kennedy Airport AirTrain, det meste af PATH-systemet til New Jersey. Endelig en kort beskrivelse af systemets tilblivelse og meget andet.
  • Gene Sansone & Johns Hopkins: New York Subways. Meget grundig bog, der fortæller hele historien fra hestevogne til de nyeste vogne. Alle vogne gennemgås med stregtegninger samt f.eks. prisen pr. vogn. Et must have for alle, der er bare lidt interesseret. Mere end 500 sider.

 
 
Printervenlig version

Til artikeloversigten

 Opdateret sidst:
29. marts 2007

Ændringshistorik
Printervenlig version

 Nyeste i Baggrund & historie

For 25 år siden: Danmarks første lavgulvsbusser (29. mar. 17)

80 år med bybusser i Roskilde - 1935-2015 (22. nov. 15)

HT på tryk 1974-2000 (5. okt. 14)

Flere artikler...

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/artikler/nr/33
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.