Volvo B7LT Pusher/East-Lancs (2001) leveret til City-Trafik som nr. 2813
Volvo B7LT Pusher/East-Lancs
Indregistreret første gang 23. april 2001
Stelnr.: YV3R7C81X1A000621
Byggenr.: C35813
Bussens ejere og numre gennem tiden:
Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
---|---|---|---|---|---|
Nylevering | City-Trafik nr. 2813 | RV92776 | 2-2-1 | HT | |
2007-01-01 | City-Trafik nr. 2813 | RV92776 | 2-2-1 | Movia | |
2012-10-26 | (Afmeldt) | ||||
2012-10 | (Ukendt) | 2-2-1 | |||
2013-01 | Step On Step Off nr. 1207 | DG90496 | 2-2-1 | ||
2013-10-29 | (Afmeldt) | ||||
2013-10-31 | Hop on Hop off nr. 1207 | AC39349 | 2-2-1 | ||
2018-04-06 | (Afmeldt) |
Hændelser:
- Nyleveret til Thorvald Borgs Gade og linje 250S (HTs 9. udbuds genudbud).
Alle billeder af bussen:
City-Trafik 2813 på Tietgensbroen, København
Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over Hovedbanegårdens perroner, bærer i dag busserne på linje 1A og 65E. Broen opførtes som del af etableringen af Københavns tredje hovedbanegård, altså den nuværende, der ibrugtoges 1. december 1911. Tietgensbro åbnede dog allerede fire år tidligere (for netop 100 år siden) og blev straks fra indvielsen benyttet af sporvogne, idet linje 6, der dengang kørte til Enghave, omlagdes via broen. Sporvognslinje 10 forlængedes i 1919 over Tietgensbroen til Enghave og Valby i stedet for linje 6, og linjen blev på broen helt til 2003, hvor den forlagdes til 16'erens gamle rute ad bl.a. Istedgade. Sporvognsskinnerne på broen var i brug til 1968, hvor linje 10 omstilledes til busdrift. I nyere tid har flere andre buslinjer benyttet broen. Af de større linjer kan nævnes linje 650S, som passerede broen i årene 1996-2003 samt dens afløser, linje 1A. Da hovedbanegårdens fjerntogsspor fik køreledninger, blev broen hævet 25 cm i Bernstorffsgade-enden og knap 10 cm i den modsatte ende for at give større frihøjde. Det skete en nat i maj 1984. Tietgensgade og Tietgensbro er opkaldt efter C.F. Tietgen (1829-1901), der i øvrigt havde en finger med i spillet i forhold til flere såvel sporvejs- som jernbaneselskaber i Danmark. Her ses City-Trafik 2813 som linje 65E på vej op på Tietgensbroen en solrig sommereftermiddag i 2006. Bussen er en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.