Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Scania CK280UB/Slupsk (2012) leveret til Arriva Danmark som nr. 1135

Scania CK280UB/Slupsk

Indregistreret første gang 15. marts 2012

Stelnr.: YS2K6X20001877383
Byggenr.: 416344

Bussens ejere og numre gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNote
NyleveringArriva Danmark nr. 1135CG943342-2-1Movia
2022-06-26Arriva Danmark nr. 1135CG943342-2-1Hensat
2022-08Nobina Danmark nr. 6301CG943342-2-1MoviaLånevogn
2022-10Arriva Danmark nr. 1135CG943342-2-1Hensat
2022-10-31(Afmeldt)

Hændelser:

Alle billeder af bussen:

Arriva 1135 ved Hellerup st.

Arriva 1135 ved Hellerup st.

Arriva 1135, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A ved Hellerup st.

Foto: Sikandar Sahil, 18. februar 2017.

Arriva 1135 som linje 1A på Vigerslevvej, København

Arriva 1135 som linje 1A på Vigerslevvej, København

København fik en linje 1, da man i november 1902 tildelte byens sporvognslinjer numre. Man nummererede efter vigtighed, sådan at den linje, der vurderedes vigtigst i byen, fik nummer 1. Sporvejene indførte desuden den regel, at lavere linjenummer gav en sporvogn forkørselsret i forhold til en vogn med højere linjenummer. Den oprindelige linje 1 udsprang i øvrigt af byens allerførste hestesporvognslinje oprettet i oktober 1863 mellem Frederiksberg Runddel og Vesterbrogade, som i løbet af få år førtes videre over Kgs. Nytorv og ud ad Østerbrogade og Strandvejen. Senere fik den nye endestationer og yderstrækninger, ligesom den blev omstillet til busdrift i 1967. Denne "rigtige" linje 1 måtte dog aflevere sit fine linjenummer til den nye A-buslinje 1A i maj 2003. A-buslinje 1 havde et stort strækningsfællesskab med den oprindelige linje 1, nemlig hele vejen fra Stormgade til Hellerup, mens dens rute via Toftegårds Plads til Hvidovre Hospital og Avedøre station havde en noget anden historie. I praksis var linje 1A en konvertering af den i 1996 etablerede S-buslinje 650S med samme linjeføring. Første operatør på linje 1A blev City-Trafik, som indsatte en serie nye Volvo B12BLE-busser, alle 13,7 m lange. April 2012 overtog Arriva linjen og indskiftede Scania OmniLink-busser i samme længde. Ellers kørte linje 1A stort set uden ændringer frem til omkalfatringen af Københavns busnet ved Metrocityringens åbning. 13. oktober 2019 omlagdes linje 1A, så hele inderstrækningen gennem byen bortfaldt. I stedet overtoges linje 3A's rute mellem krydset Enghavevej/Vigerslev Allé og Trianglen, således at yderstrækningerne blev en slags fødelinjer til metroens nye stationer på Enghave Plads og Trianglen. Desuden omlagdes linjen ad Gl. Køge Landevej, Folehaven og Vigerslevvej, så den bl.a. kom forbi Ny Ellebjerg station, der spås en stor fremtid som knudepunkt. I forlængelse af linjens nye (og mindre) rolle, blev den nednormeret til 12 m-busser med virkning fra genudbuddet af kørslen, som fra juni 2022 overgik til Umove og Yutong E12LF-elbusser. Her ses Arriva 1135, en Scania OmniLink årg. 2012, på Vigerslevvej ved Vigerslev Allé - på vej til at svinge fra sin "nye" rute tilbage på den "gamle" efter omvejen via Folehaven.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.