Leyland-DAB 7-1-TL11/8 (1984) leveret til Birkerød Bus Compagni som nr. 43
Leyland-DAB 7-1-TL11/8
Indregistreret første gang 3. januar 1984
Stelnr.: 8301096
Byggenr.: 32243
Bussens ejere og numre gennem tiden:
Fra | Ejer og nr. | Reg.nr. | Døre | Trafikselskab eller land | Note |
---|---|---|---|---|---|
Nylevering | Birkerød Bus Compagni nr. 43 | JK93510 | 2-2-1 | HT | |
1994 | Fjord-Bus nr. 18 | JK93510 | 2-2-1 | HT | |
1996 | Fjord-bus nr. 7418 | JK93510 | 2-2-1 | HT | |
2007-01-01 | Fjord-bus nr. 7418 | JK93510 | 2-2-1 | Movia | |
2011 | Holger Danske Bustrafik nr. 7418 | JK93510 | 2-2-1 | ||
2012-07 | Sporvejshistorisk Selskab | JK93510 | 2-2-1 | Museumsbus |
Alle billeder af bussen:
Birkerød Bus Compagni 43 ved Stenløse st.

Fra 1977 til 1998 kørte linje 332 mellem Farum st., Ganløse og Stenløse st., hvorefter linjenummeret bortfaldt. Linje 334 blev i stedet på nogle ture forlænget fra Farum til Stenløse i køreplanen fra 1998. Birkerød Bus Compagnis vogn 43, en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, ses her som linje 332 på Stenløse st. med en DAB serie 12 fra Fjord-bus i baggrunden. Bus 43 var efter 1. april 1994, hvor BBC indstillede kontraktkørslen for HT, den eneste vogn tilbage i drift, idet den udførte skolebuskørsel i Farum. Senere overførtes bussen til Fjord-bus, hvor den fik nr. 18, fra 1996 nr. 7418, og den anvendes stadig i dag hos Fjord-bus i Frederiksværk.
Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.
Fjord-bus 7418 i Frederiksværk garage

Fjord-bus 7418 er en Leyland-DAB 7-1200B, som firmaet fik overført fra Birkerød Bus Compagni i 1994. Hos BBC havde vognen nr. 43. Her på sine gamle dage kører den hos Fjord-bus i Frederiksværk, og den ses her på garagen i Frederiksværk, der ligger som nærmeste nabo til busterminalen ved Frederiksværk station.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 20. december 2004.
Birkerød Bus Compagni 43 i Vester Voldgade, København

Birkerød Bus Compagni vogn 43 var 10. oktober 2014 for første gang på gaden som kulturnatbus i København. Bussen er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, men i 1985 ombygget med ZF-gear og i 1996 med DAF-motor. Efter at have indgået i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling i nogle år blev bussen i 2013 i sit indre og ydre tilbageført til Birkerød-designet. Der er herved bevaret en rigtig "entreprenørbus". Her ses bussen i Vester Voldgade på sin første kulturnat.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2014.
Birkerød Bus Compagni 43 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Birkerød Bus Compagni 43, Leyland-DAB serie 7 årg. 1984, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
Birkerød Bus Compagni 43 mellem Jystrup og Skjoldenæsholm

Birkerød Bus Compagni 43 er en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, der siden sommeren 2012 har været museumsbus på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Det nordsjællandske busselskab fik i alt 19 Leyland-DAB og DAB-Silkeborg serie 7-bybusser mellem 1983 og 1989, hvoraf vogn 43 indgik i den første leverance på fem (bus 40-44), som adskilte sig fra deres efterfølgere ved at have Leyland Hydracyclic-gear (indikeret ved 8-tallet til sidst i typebetegnelsen). Det varede dog ikke så længe, før de blev ombygget med ZF-automatgear! I april 1994 måtte Birkerød Bus Compagni afgive kørslen til Linjebus, og vogn 43 - der var blandt ganske få tilbageværende busser i Birkerød Bus Compagnis egne farver - blev overflyttet til Fjord-bus, som buscompagniets ejer Finn Sørensen havde etableret i 1992. Bussen kørte videre i Fjord-bus-regi til 2011, og undervejs blev den renoveret og fik lavet en række ændringer. Ikke mindst blev Leyland-motoren udskiftet med en DAF-motor, ligesom bussen blev opmalet i HT-gul. Efter den blev overtaget af Sporvejsmuseet, er bussen blevet tilbageført til Birkerød-udseende, men den kørte videre med DAF-motoren de første mange år. Først i 2025 er motoren udskiftet med en Leyland TL11, som bussen jo var født med. Her arbejder den "nye" motor, mens Birkerød Bus Compagni 43 er på vej fra Jystrup til Skjoldenæsholm på museets veteranbusrute.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2025.