Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Volvo B12M-60/Aabenraa (2003) leveret til Østtrafik som nr. 191

Volvo B12M-60/Aabenraa

Indregistreret første gang 3. marts 2003

Stelnr.: YV3R9F8173A001062
Byggenr.: S020403

Bussens ejere og numre gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNote
NyleveringØsttrafik nr. 191SN978551-0-1STS
2007-01-01Østtrafik nr. 191SN978551-0-1Movia
2010-03-28DitoBus nr. 4695SN978551-0-1Movia
2021-07-08(Afmeldt)

Hændelser:

Kørte kilometer:

Alle billeder af bussen:

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.