Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Volvo B10BLE-63/Aabenraa (2002) leveret til Arriva Danmark som nr. 1472

Volvo B10BLE-63/Aabenraa

Indregistreret første gang 7. marts 2002

Stelnr.: YV3R4A61321008481
Byggenr.: S010324

Bussens ejere og numre gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNote
NyleveringArriva Danmark nr. 1472SD882542-2-1HT
2007-01-01Arriva Danmark nr. 1472SD882542-2-1Movia
2008-10-19Arriva Danmark nr. 1472SD882542-2-1Ude af drift, en periode 2008-09 dog i Malmø
2010Arriva Danmark nr. 1472SD882542-2-1Movia
2019-04-13Arriva Danmark nr. 1472SD882542-2-1Hensat
2019-06-17(Afmeldt)

Hændelser:

Kørte kilometer:

Alle billeder af bussen:

Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup

Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup

Movialands sidste Volvo B10BLE, der ikke kun kører ekstrakørsel, er bus 1472 hos Arriva i Roskilde. Det er dog bestemt ikke en bus, man skal forvente at møde i ret meget af driftstiden, men derimod som hovedregel kun i myldretiderne på linje 202A eller 123. Og det varer højst, indtil Arriva i Roskilde lukker i april 2019, hvor kørslen er tabt. Bus 1472 blev i sin tid leveret til linje 400S, hvor den kørte indtil 2008. Her ses den som linje 123 på Hovedgaden i Glostrup.

Foto: Nikolaj Barfoed-Thaysen, 14. december 2018.

Arriva 1472 ved Hestetorvet, Roskilde

Arriva 1472 ved Hestetorvet, Roskilde

Arriva 1472, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2002, som linje 123 ved Hestetorvet i Roskilde. Denne bus, som ellers begyndte livet med den hårde tjans på linje 400S og regionale natbuslinjer, nåede at køre 17 år hos Arriva i Hovedstadsområdet.

Foto: Thomas de Laine, 11. april 2019.

Arriva 1472's sidste tur ved Hedehusene st.

Arriva 1472's sidste tur ved Hedehusene st.

Arriva 1472 blev den sidste Volvo B10BLE i drift som ordinær Movia-bus (dvs. ikke ekstrakørsel el.lign.). Det var fredag 12. april 2019, hvor bussen om morgenen kørte fem omgange på linje 202A mellem Roskilde st. og Musicon og om eftermiddagen kørte Glostrup-Roskilde-Glostrup-Roskilde (halvanden omgang) på linje 123. Her er bussen på vej ind til Hedehusene st. for allersidste gang. Bus 1472 indgik i serien 1455-1473, der nyleveredes til Arriva i Ballerup i foråret 2002. Den anvendtes frem til oktober 2008 på linje 400S og regionale natbuslinjer og var herefter ude af drift for Movia i en periode, hvor den bl.a. var i brug i Malmø. Fra omkring 2010 indsattes den sammen med 1471 af samme type i Roskilde, hvor begge busserne først og fremmest har kørt i myldretiderne mellem Roskilde st. og uddannelsesstederne omkring det, der nu kaldes Musicon, på linjerne 561E (indtil 2011), 208E (2011-2014) og senest 202A, samt på 10-minuttersturene i myldretiderne på linje 123. Mens Arriva kørte morgenekstrakørsel på linje 215 og 240, forekom busserne også ofte her. Volvo B10BLE-busser med 2000NL-karrosseriet udgjorde, da typen var mest talrig, omkring en tredjedel af busparken i Hovedstadsområdet, og Volvo B10BLE med forskellige karrosserimodeller har været anvendt i Hovedstadsområdet siden 1993. Dagen efter dette billede blev 1472 kørt til Arrivas lagerplads i Stilling. Volvo B10BLE vil herefter kun en kort tid endnu kunne opleves i Nordsjælland som morgenekstravogne på skoledage.

Foto: Thomas de Laine, 12. april 2019.