Billeder ➜
City-Trafik vogn 7 på Roskilde st.
Optaget af Dennis Holm Petersen (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 18. januar 2006.
A.P. Hansens vogn 7 leveredes i december 1989 sammen med den tilsvarende vogn 3 som selskabets to sidste nye busser. Busserne anskaffedes til erstatning for Leyland-DAB serie 3-busser, og begge vogne overgik i april 1990 med firmaets kørsel til City-Trafik i Roskilde, hvor de beholdt deres numre. Eftersom bussen på billedet har fået de ovale gule HT-bomærker, er billedet formentlig taget efter City-Trafiks overtagelse. Bussen holder pause i den gamle busterminal ved Roskilde st. I 1994 blev bussen solgt til DAB, og den blev ombygget til S-bus med ekstra bagdør mv. til Unibus, hvor den fik internnr. 86. Søstervognen gik i øvrigt samme vej og blev til Unibus nr. 85.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 146 (senere 216)