⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Baggrund & historie ➜ Bushistorie ➜
HT på tryk 1974-2000
Af Thomas de Laine
1. oktober 2014 var det 40 år siden, HT overtog driften fra de 12 offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet og dermed blev et almindeligt indslag i gadebilledet. Næsten på samme tidspunkt, nemlig i weekenden 20.-21. september 2014, blev de trykte køreplaner fjernet fra busserne af HTs afløser, Trafikselskabet Movia.
Begge anledninger markeres her ved at se tilbage på de mange trykte udgivelser af forskellig art, herunder ikke mindst køreplaner, der gennem årene kom fra HT. Fælles for de fleste af dem er, at de helt er ophørt efter årtusindskiftet. HT selv blev 1. juli 2000 til en del af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), men dog med en ret betydelig kontinuitet. Større var forandringerne efter 1. januar 2007, hvor Movia tog over som en sammenslutning af HUR, Vestsjællands og Storstrøms trafikselskaber, samtidig med at trafikselskabets rolle blev ændret.
Artiklen bygger på et udvalg af HT-tryksager fra Myldretids arkiv. Der har været langt mere, end hvad der vises her. F.eks. har køreplanerne set ud på endnu flere måder.
Det store køreplanshæfte
I de gode gamle dage var køreplanshæftet en væsentlig udgivelse, som
personalet helst skulle kende til indholdet af. Personalet fik da også udleveret gratis
tjenesteeksemplarer. Over for publikum blev køreplanshæftet derimod solgt og var
faktisk gennem mange år en overskudsforretning, som dog senere blev "kannibaliseret" af
Rejseplanen og andre elektroniske muligheder.
Køreplanshæftet blev med årene en sværvægter, der med bl.a. oplysninger om takster og rejseregler, fulde køreplaner for omkring 250 buslinjer samt togkøreplaner endte med at blive på omkring 1.000 sider, med deraf følgende tryktekniske udfordringer.
▲ Allerede 13. oktober 1974 fandt det nye trafikselskabs første køreplansskifte sted, og ved den lejlighed udkom HTs samlede køreplanshæfte med alle selskabets buslinjer for første gang.
▲ Køreplanshæftets layout ændredes flere gange. I 1983 så forsiden således ud.
▲ En overgang udkom køreplanen i to hæfter - ét for København og ét for resten af HT-området. Her er det hæftet med linjerne uden for København, linje 111 til 987, pr. 1. april 1990.
Det store køreplanshæfte blev i første omgang videreført af HUR efter 2000, men det udkom for sidste gang ved køreplansskiftet i maj 2003.
Trafikkortet
Et samlet, udfoldeligt trafikkort med alle buslinjerne i HTs område samt zonegrænser og
banestrækninger var også fra begyndelsen en del af HTs information til passagererne. Stilen
på kortet ændrede sig dog en del over tid.
HTs trafikkort fra april 1977 - en forholdsvis tidlig udgave.
Nogle år i midten af 1980'erne var HTs trafikkort ikke geografisk korrekt, men i stedet på diagramform som det f.eks. kendes fra S-togskortet.
Det definitivt sidste trafikkort udgivet af HT var egentlig først gældende efter HURs overtagelse af trafikselskabets aktiviteter. Kortet var for længst igen blevet geografisk baseret.
Trafikkortet kom i øvrigt til at overleve det store køreplanshæfte, idet kortet udkom for sidste gang i januar 2007.
Linjekøreplanerne
Den lille køreplansfolder for en enkelt linje eller gruppe af linjer, som man bl.a. fandt i
holdere i busserne, kaldes linjekøreplanen. På dette område var HTs standardisering
relativt lang tid om at slå igennem, det linjekøreplanerne bestemt ikke var ensartede fra
område til område. Hvad der dog blev ensrettet hurtigt efter HTs etablering var
den gratis udlevering af linjekøreplanerne. Hidtil havde man nogen steder nemlig taget et
symbolsk beløb for dem, så man undgik det rene spild.
▲ HTs linjekøreplan for linje 121 pr. 13. oktober 1974 - trafikselskabets første egen udgave af linjekøreplanen for denne linje. Linjekøreplanens layout mv. var en direkte kopi af DSBs hidtidige køreplaner for samme rute, der jo også netop var arvet fra DSB. Andre steder i HT-området så 1974-linjekøreplanerne fuldstændig anderledes ud, alt efter hvilke busselskaber linjerne var overtaget fra.
▲ Køreplan pr. 26. september 1976 for HT-entreprenøren De gule Bussers linje 143 (senere overtaget af HT).
▲ HT-entreprenørerne stod de første mange år selv for udformningen af linjekøreplanerne for deres egne linjer. Derfor var disse meget forskellige og afveg fra linjekøreplanerne for HTs egne linjer. Her er det A.P. Hansens køreplan for linje 146 og 147 (i 1992 omdøbt til linje 216 og 217) pr. 20. april 1980.
▲ Linjekøreplan for et par af HTs egne linjer, gældende fra 24. april 1983. Linje 162H var en slags forløber for linje 300S, mens linje 162 var overtaget med Forenede Rutebiler i 1974.
▲ Fra 1987 blev køreplanernes design og opsætning moderniseret. Her ses forsiden af linjekøreplanen for linje 173E og 175E, der også var nyskabelser pr. 1. juni 1987.
▲ I 1990'erne skiftede køreplanerne også layout flere gange. 1992-93 havde mange af dem ret "spraglede" forsider. Denne køreplan for linje 1 (overtaget 1974 fra Københavns Sporveje), som ikke er mærket med en ikrafttrædelsesdato, men derimod til udløb ved efterårets køreplansskift, er blandt de afdæmpede udgaver fra perioden.
▲ En sen HT-køreplan i form af køreplanen for linje 123 (overtaget 1974 fra DSB) mellem Valby, Glostrup, Høje Taastrup og Roskilde pr. 30. maj 1999. Gennem 1990'erne var det normen, at køreplanernes omslag var gule for sommerkøreplanperioderne og hvide for vinterperioderne. Men i 1999 var det en helårskøreplan, man indførte...
HUR fortsatte med at udgive linjekøreplanerne, der også er blevet udsendt af Movia, som i 2007 tog over efter HUR. Det endegyldige farvel til den trykte køreplan kom som nævnt i september 2014, hvor alle køreplanerne blev fjernet fra busserne. Visse linjer havde ellers fået nye køreplansfoldere så sent som i august måned.
Samlekøreplaner for natbusser og S-busser
Visse kategorier af buslinjer har i lange perioder været præsenteret i små, samlede
køreplanshæfter. Det gælder specielt natbusserne og senere S-busserne.
▲HTs fødselsdagsgave til passagererne ved trafikselskabets 10-årsdag i 1984 var indførelsen af regionale natbusser. Hidtil havde man kun kunnet køre med natbus internt i København, men nu blev det muligt at køre helt til f.eks. Køge og Roskilde. Efter to måneder, hvor nogle radioproblemer var blevet løst, kunne de tre natbuslinjer 953, 959 og 985 få deres fulde planlagte længde. I den anledning udkom denne natbusfolder. Natbusserne blev i øvrigt en stor succes og var sågar en overskudsforretning i resten af HTs levetid, ikke mindst takket være den højere nattakst, som dengang eksisterede.
▲ Forsiden af natbusfolderen fra september 1993.
▲▼ Linjekort over hele natbusnettet og terminalkort for natbussernes placering på Rådhuspladsen var en fast bestanddel af natbusfolderen. Her er det uddrag fra udgaven fra september 1993. Rådhuspladsen var det store omstigningssted for natbusserne og udgangspunkt for de regionale natlinjer. Natbuslinje 991, hvis køreplan ses herunder, var en slags natbusudgave af linje 600S, og den eksisterer i skrivende stund stadig, men siden 1998 under linjenummeret 91N. Linje 990, der ses på kortet og var en natudgave af linje 300S, blev til gengæld senere opgivet.
▲ S-busserne udviklede sig tidligt i 1990'erne til et helt net af ruter. Folderen S-busser og S-tog inkluderede bl.a. et kort, der viste såvel S-togslinjerne som S-buslinjerne, hvor de sidste dengang udelukkende var tværlinjer, der forbandt S-banens "fingre". Folderen indeholdt derudover selvfølgelig alle køreplanerne for begge systemer.
▲ S-busser og S-tog-folderen blev efterhånden udvidet med Kystbanen og Lille Nord (banen Hillerød-Helsingør). På denne måde havde man en lille guide med de fleste væsentlige trafiklinjer i HT-området. Den viste udgave er fra september 1995, hvor der nu også kørte to radiale S-buslinjer gennem Københavns centrum.
Særlige køreplansfoldere
Udover linjekøreplanerne udkom der også mange særlige køreplansfoldere, som
f.eks. samlede alle natbusser eller S-busser, eller gav ekstra informationer om linjer og
koncepter.
Da først linje 29 og senere linje 3 i 1992 som de første HT-buslinjer fik lavgulvsbusser, udkom der skrigende lyserøde køreplansfoldere, der reklamerede for lavgulvsbusserne og havde de afgange, der var med lavt gulv, markeret med gul baggrundsfarve. På den måde kunne gangbesværede såvel som busentusiaster orientere sig om, hvilke afgange man helst skulle undgå...
Den første servicebuslinje i HT-området blev i december 1990 oprettet i Høje Taastrup, og i 1993 fik den følgeskab af yderligere en rute, som også betjente Hedehusene. I 1992-93 etableredes der i det hele taget servicebusser mange steder i HTs område, og der blev hver gang udformet specielle køreplansfoldere som denne, der viste servicebussens rute på et kort med angivelse af "vinkestrækninger" mv.
▲ I 1983 indførtes som forsøg telebuskørsel i Hvalsø-Lejre-Viby- området. Det var den første telebuslinje i HT-området, og det kom der denne folder ud af.
▲ Sightseeingbusserne i København, som HT kørte i sommerperioderne nogle år i 1980'erne og 1990'erne, fik også en særlig køreplansfolder.
▲ Køreplans- og informationsfolder for duobuslinjen, linje 50E, som kørte i 1993-94. Ingen kommentarer.
Information om store linjeændringer
Ved større omlægninger af linjenettet blev der ofte udgivet særlige foldere, der gav
et overblik over ændringerne.
▲ Køreplansskiftet i foråret 1989 medførte mange forandringer i København, og i den anledning udkom denne folder i tidens design.
▲ Folder om den nye linje 350S fra september 1995.
▲ HTs sidste S-buslinje blev linje 150S, som åbnede 1. februar 1998. Den fik en kampagne, der - trods S-bussernes blå "produktfarve" - denne gang blev kørt i gult design.
▲ Da man i maj 1993 lancerede den nye linje 500S, blev åbningen som noget dengang nyt ledsaget af en egentlig markedsføringskampagne. Det viste sig, at man derved fik udbredt kendskabet til ruten en del hurtigere, end man ellers var vant til, hvor det er normalt, at det tager et par år for et områdes (potentielle) buspassagerer at "finde" en ny busforbindelse. Senere blev tilsvarende kampagner gennemført ved åbningerne af nye S- og A-buslinjer mv. (se bl.a. eksemplerne ovenfor). Her er det en informationsavis i nogenlunde samme design som 500S-kampagnen i anledning af udvidelser af S-busnettet i september 1993. "Tegneseriestilen" blev brugt i en del år.
▲ 8. august 1993 omlagdes buslinjerne i Køge-området, bl.a. med introduktion af telebusser. Informationsavisen "Nye tider - Nye tilbud" blev husstandsomdelt i området. Og dens titel blev senere brugt mod HT som overskrift på et læserbrev i en lokalavis!
▲ I efteråret 1994 dukkede et nyt koncept op, nemlig pendulbussen. Den første var linje 590P mellem Lyngby st. og DTU. HT udsendte denne informationsavis.
Takster og rejseregler mv.
En meget stor del af formålet med at etablere HT var at få ét takstsystem for busser
og tog i Hovedstadsområdet. Men takster og rejseregler og ikke mindst ændringer heri har
altid medført et betydeligt informationsbehov, hvilket også ses omkring introduktionen af
Rejsekortet her 40 år senere.
▲ HTs eget takstsystem blev indført i egne busser og entreprenørernes busser fra 20. april 1975. Det var væsentlige forandringer, men de blev nok opfattet som forandringer til det bedre af de fleste, fordi mange mennesker i praksis oplevede en takstnedsættelse. Og alle kunne drage fordel af, at et skift mellem busser kørt af forskellige busselskaber ikke længere krævede køb af ny billet.
▲ Princippet om zoneringene har aldrig været det nemmeste at få publikum til at forstå, og mange kontrolafgifter er i tidens løb udskrevet til rejsende, der for sent indså, at der f.eks. ganske vist kun er 3 zoner fra Hvidovre til Klampenborg via Hovedbanegården, men 4 zoner hjem igen... Tekstmængden i denne folder fra zonetakstens indførelse 20. april 1975 vidner om, at der var noget at forklare.
▲ Ved indførelsen af det nye takstsystem blev HT-området opdelt i 95 takstzoner. 20. april 1975 så det således ud, og zonegrænser og -numre er stort set uændrede 40 år senere. Det samme kan ikke siges om linjenettet.
▲ Den næste store ændring i takstsystemet kom ved foreningen af bus- og banedriften i HT-området. Det skete for periodekortene i foråret 1978, men de fælles billetter og klippekort, som samtidig erstattede HTs poletsystem, trak det ud med at få indført. Den oprindelige dato for overgangen til det nye system måtte således udskydes. Denne folder, der forklarer ændringerne, er fra 1978 eller 1979 og er klogeligt ikke datomærket. Det fremgår blot, at "Det vil blive meddelt i aviserne hvornår det nye fælles billetsystem træder i kraft." Udsættelse af nye betalingsformer i den kollektive trafik forekommer ikke kun i 2014...
▲ Fælles HT- og DSB-folder fra ca. 1981 om takstsystemet.
▲ Hæftet med befordringsbestemmelser gældende fra oktober 1982.
▲ Befordringsbestemmelserne i 1986.
▲ Folder om Det Grønne Kort fra 1992.
▲ Informationsfolder fra ca. 1983 om HTs handicapkørsel.
▲ Folder om barnevognsbefordring i busserne fra 20. januar 1983, hvor denne service for første gang blev introduceret på et mindre antal buslinjer.
Andre foldere
HT udsendte særlige foldere i mange anledninger, f.eks. i forbindelse med nye tiltag og
forsøgsprojekter.
▲ I 1980'erne havde HT verdens største vognpark af hybridbusser, nemlig hele 10 styk. Der var tale om 5 Leyland-DAB-hybridbusser og 5 Volvo/Aabenraa-hybridbusser. En tegning af sidstnævnte type blev anvendt på denne folder fra ca. 1984. Folderen er fra den forholdsvis korte periode, hvor man anvendte det oprindelige femkantede logo rammet ind i et kvadrat.
▲ I 1990 opdeltes HT internt i Administrationsdivisionen (A-divisionen), der var trafikselskabsdelen, og Busdivisionen (B-divisionen), der fungerede nogenlunde som et entreprenørbusselskab, selv om Busdivisionen stadig blot var en division i HT og således ikke juridisk adskilt fra trafikselskabet. Men Busdivisionen kom selv til at udsende enkelte foldere. Denne folder udkom ca. 1993 som del af en kampagne, der skulle lære buspassagerer og buschauffører at forstå hinanden bedre. Kampagnen kørte også i form af reklamer på busserne mv.
▲ En folder fra Busdivisionen, der kom ca. 1992, beskrev det storstilede projekt "busfornyelse", der blandt Myldretids læsere nok er bedre kendt som ReBUS-projektet. Busfornyelsen bestod i en meget omfattende renovering af 230 ældre HT-busser, som fandt sted i årene 1992-95. Folderen, og et mere udførligt hæfte i A4-format med samme design, udkom tidligt i projektet, og fortalte, at renoveringen primært skulle dreje sig om Volvo- og Scania-busser. Man forventede på dette tidspunkt, at 90 af HTs Scania-busser skulle renoveres. Fordelingen endte med at blive 2 Scania'er og 228 Volvo-busser!
▲ I 1990'erne gjorde HT sig de første erfaringer med realtidsinformation på stoppestederne, automatisk annoncering af næste stoppested i busserne og signalprioritering af forsinkede busser mv. Skybus og PrioBus hed systemerne. Denne folder om PrioBus, der var det mest avancerede af de to systemer, udkom i 1997, hvor det noget forsinkede projekt var kommet i drift på Amagerbrogade.
▲ I HTs sidste år fyldte beslutningen om at indsætte dobbeltdækkere i København en del. Efter en prøvekørsel i 1998, et udbud, der måtte gå om, i 1999 og efterfølgende store forsinkelser i bussernes indsættelse, kunne man i foråret 2001 sætte de første dobbeltdækkerbusser i trafik. Denne folder fra omkring dobbeltdækkerindvielsen i 2001 bærer HTs bomærke, selv om HT på dette tidspunkt faktisk ikke længere eksisterede.
▲ Da HT i 1984 rundede 10 år, åbnedes HT-Museet, som lå i tilknytning til den daværende HT-garage på Islevdalvej i Rødovre. Museet viste dele af den samling af bevarede sporvogne og busser, som HT havde overtaget med sporvejene i 1974. Museet blev lukket af Hovedstadens Udviklingsråd i 2003, hvorefter samlingerne lykkeligvis fik et nyt hjem hos Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Første udgave af museumskataloget fra 1984 så sådan ud. Anden og sidste udgave kom i lukningsåret.
Magasiner
Gennem hele trafikselskabets levetid meddelte HT sig til offentligheden gennem sit eget blad.
▲ I perioden fra HTs etablering i 1973 til overtagelsen af driften 14 måneder senere udgav man tre gange bladet HT information, der fortalte om forberedelserne.
▲ Fra 1974 udgav HT bladet HT-nyt, der var en videreførelse af Københavns Sporvejes blad KS-nyt, men noget tykkere. Bladet havde f.eks. artikler om nye tiltag fra HTs side, nye bustyper og konkrete beskrivelser af linjeændringer.
▲ De store omvæltninger i HT-systemet i 1989-90 gav sig også udtryk ved, at HT- nyt blev opdelt i et internt blad med samme navn, der bl.a. fortalte om detaljerede linjeændringer mv., og et eksternt rettet blad under navnet Ligeud. Det interne HT-nyt kunne bl.a., som her i september-nummeret 1998, bringe historier om det kommende Rejsekort.
▲ Det eksternt orienterede blad fik navnet Ligeud og havde en mere journalistisk linje. Det var i øvrigt et ganske godt blad.
Det interne HT-nyt blev fortsat udgivet af HUR og senere Movia. I 2003 omdøbtes bladet til Trafiknyt, som var navnet, indtil det udkom sidste gang i 2009. Det eksterne blad Ligeud blev også fortsat af HUR, men lukkede til gengæld sammen med HUR ved udgangen af 2006.
Udbudsbetingelser
HTs udbudsmaterialer var ikke publikationer, som den store offentlighed så noget til, og mange af
de mennesker, der arbejdede hos HT og i busselskaberne, havde egentlig heller ikke med dem at
gøre. Men udbuddene blev en meget afgørende faktor i HT-systemet fra 1990 og frem.
Udbudsmaterialerne er i dag også digitale.
▲ Bilagsbindet med bl.a. vognplaner til HTs 2. udbud, der blev gennemført i 1989-90. Udbuddet omfattede alle de "gamle" private entreprenørers kørsel for HT, og det kostede flere af dem livet.
▲ Da der i 1993 skulle etableres en ny linje 500S, blev den nye linje sendt i udbud i et lille, særligt udbud med kun denne linje. Udbudsmaterialets forside havde - som en engangsforteelse - de blå og hvide S-bus-striber. Tidsmæssigt lå 500S-udbuddet mellem HTs 3. og 4. udbud, og det blev Unibus, der løb af med sejren.
▲ Senere kom der mere styr på designet af HTs udbudsmaterialer, som gennem flere år så ud som dette: Forsiden af 6. udbud, der blev gennemført i 1996-97 og udmærkede sig ved at lukke LPG-gasbusserne og Combus ind i Hovedstadsområdet.