⛐
Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.
Fakta om Arriva Danmark, Vejle
Af Thomas de Laine
Arriva Danmark kørte indtil 29. juni 2002 Vejle bybusser, hvilket omfattede linierne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9E, 10, 11S og 12 i 2001-køreplanen. Selskabet havde garage på Norgesvej 1 i Vejle, hvor man i øvrigt boede sammen med brandvæsenet.
Arriva har kørt bybusserne i Vejle siden 1999, hvor selskabet blev dannet ved en sammenlægning af Unibus og Bus Danmark. Bus Danmark har kørt på linierne siden 2. juni 1996. Kontrakten var 6-årig, og den udløb i 2002. VAT gav ved genudbuddet kørslen til
Bus Danmark overtog i sin tid kørslen fra Unibus Rutetrafik II A/S, der var et selskab dannet af københavnske Unibus (med 60 pct. af aktierne) og Vejle Kommune med det formål at genvinde kørslen, når den kom i udbud. Det lykkedes så ikke. Unibus-selskabet overtog først driften d. 1. august 1995. Forinden forestod det kommunalt ejede Vejle Bustrafik kørslen.
Bus Danmark vandt samtidig bybuskørslen i Fredericia, som også er tabt pr. 30. juni 2002 - til City-Trafik, som også kørte linierne, inden Bus Danmark fik dem. Herudover overtoges pr. 1. maj 2001 en del af Combus' kørsel i Vejle Amt. Denne kørsel udføres af Arriva Skandinavien.
Tak til Jakob Lønbæk Nygaard Christensen for oplysninger om Bus Danmark og Arriva i Vejle!