Af Thomas de Laine

I første omgang hed det dog ikke E-Bus/Jylland men E-Bus/Weekend. Fra 2. juni 1991 kørte et sammenhængende system af ekspresbusruter i weekenderne. E-bus-ruterne kørte mellem større jyske byer fredag og søndag eftermiddag og aften og skulle være et hurtigt alternativ. E'et stod for ekspres, og ruterne havde altså lidt færre stoppesteder og kunne så vidt vides heller ikke prajes uden for stoppesteder, som man kan med traditionelle rutebiler de fleste steder.

Baggrunden
I 1991 reklamerede DSB med, at verden fra køreplansskiftet den 2. juni 1991 ville blive "lidt anderledes". Og det blev den! Efter det stort opslåede køreplansskift, hvor bl.a. InterCity-systemet opgraderedes, kunne pressen i sommerens løb berette om ægte DSB-skandaler. Men samtidig med dette køreplansskift igangsatte de jyske amtstrafikselskaber E-bus-systemet.

Dengang var alle syv amter med (X-Bus-systemet begyndte med færre), nemlig Nordjyllands Trafikselskab (NT), Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab (VAFT), Århus Amtskommune, Trafikselskabet Ringkjøbing Amt (TRA) (nedlagt 1993, herefter Ringkjøbing Amt), Vejle Amts Trafikselskab (VAT), Ribe Amts Trafikselskab (RAT) og Sønderjyllands Trafik (ST) (navnet senere ændret til Sydbus).

Det nye IC-system fra juni 1991 og truslen fra de private vognmænds Danbus-projekt (herom senere) var med til at sætte gang i tingene, fortalte Jens Erik Sørensen, Århus Amt, til Landsforeningen Danmarks Bilruters blad Bilruten i juli 1991. At man kom igang med E-Bus-systemet, skyldtes dog også et ønske om kortere rejsetider.

Ruterne var en videreudvikling af eksisterende ruter, og der byggedes på eksisterende aftaler om amtsgrænseoverskridende ruter. Man nøjedes med at køre over én amtsgrænse, idet man derved kunne undgå, at ruterne skulle godkendes af Persontrafikrådet. Det skulle tre- eller fleramtsruter nemlig.

Rutenettet
Man fejrede systemets indvielse ved en højtidelighed på Viborg rutebilstation på førstedagen. Netop denne rutebilstation fungerede som knudepunkt, idet de ruter, der passerede denne, havde korrespondance dér. Aalborg, Århus, Vejle og Esbjerg var eksempler på andre steder med flere E-bus-ruter.

Det var en del af ideen, at busserne skulle køre som tilbringerruter til IC-systemet. Trafikministeriet skriver dog i en rapport om E-Bus-systemet fra 1994, at E-Bus-systemet og IC-systemet tilsyneladende snarere blev benyttet som to forskellige systemer af passagererne, idet der i 1992 kun var knap 10 pct., der benyttede både E-busser og tog.

Flere af ruterne fra dengang kan umiddelbart genfindes i dag med E'et erstattet af et X og med et 9-tal foran, jf. X-Bus-artiklen. En del af uensartetheden er også kommet til livs. Blandt andet indførte man med X-Bus-systemet fælles bemaling af vognene.

Allerede fra 1991 benyttedes et hvidt 'E' på grøn baggrund. Denne kombination kendtes i forvejen i HT-området og Nordjyllands Amt som ekspresbussymbol, og man forventede, symbolet ville sprede sig til at være et landsdækkende symbol for ekspresbusser. Busserne skulle køre med et særligt E-skilt i forruden, og der udsendtes i øvrigt et fælles E-Bus-køreplanshæfte.

Fra juni 1991 så rutenettet således ud [1]:

15E, (Esbjerg-)Ribe-Aabenraa-Sønderborg
28E, Holstebro-Haderup-Viborg
40E, Skive-Nykøbing Mors-Thisted
44E, Esbjerg-Grindsted-Billund
50E, Aalborg-Nibe-Løgstør-Ranum
52E, Aalborg-Aalestrup-Viborg
54E, Aalborg-Hadsund-Randers
60E, Skive-Viborg-Silkeborg
62E, Herning-Viborg-Randers (indtil Persontrafikrådets godkendelse med skift i Viborg)
70E, Aalborg-Thisted
73E, Aalborg-Sæby-Frederikshavn
114E, Århus-Hammel-Viborg
118E, Randers-Århus
200E, Aalborg-Blokhus-Fårup Sommerland (sommerferierute)
900E, Vejle-Kolding-Haderslev-Aabenraa-Sønderborg
911E, Esbjerg-Vejen-Vejle
912E, Varde-Grindsted-Vejle
916E, Vejle-Nr. Snede-Viborg
952E, Århus-Herning-Ringkøbing

Ekspressen mellem Sønderborg og Vejle var dog "tyvstartet" ved årsskiftet. En del ruter havde ture på hverdage, inden E-Bus/Weekend holdt op med blot at være weekend-ruter. Fra begyndelsen havde ruterne 15E, 40E, 44E, 50E, 54E, 70E, 73E, 118E, 200E og 912E kørsel hele ugen og på flere afgange, end der indgik i markedsføringen af E-Bus-systemet.

Daglig drift
En oversigt over entreprenører, inklusive entreprenørskift, og linieomlægninger i tidens løb, forventes tilføjet på et senere tidspunkt.

Som noget lidt specielt var det fra begyndelsen aftalt med en række vognmænd, at disse kunne komme til undsætning med reserve- og dubbleringsbusser på ruter, der kørtes af busser, der var for langt væk hjemmefra til, at andre busser kunne nå hurtigt nok frem. Det var DSB Rutebiler i Herning, Pan Bus og De Gule Busser i Viborg, De Blå Busser og Vestsallings Buslinier i Skive og Sørens Rejser I/S, Kjellerup.

Som takstsystem anvendtes trafikselskabernes egne takstsystemer fortsat med der til hørende besvær, hvis man skulle krydse en amtsgrænse eller skifte til/fra DSBs tog.

I 1992 betjentes E-Bus-ruterne med ca. 75 busser, heraf efterhånden en del komfortbusser med bedre stole, større sædeafstand, borde og air-condition. Det ret høje antal busser (X-Bus-systemet benytter kun ca. 30) skyldtes, at vognene kørte på vognløb, der også omfattede ikke-E-Bus-kørsel. Udviklingen gik dog i retning af flere rene E-Bus-vognløb, og det vurderedes, at det reelle busbehov på E-Bus-nettet var ca. 40 busser.

Ifølge en rapport fra Trafikministeriet i 1994 gav 13 E-Bus-ruter i 1992 overskud, mens 7 gav underskud (og 4 var neutrale). Man anfører dog, at det bl.a. fordi vognløbene er flettet med ikke-E-Bus-kørsel, har været vanskeligt at isolere E-Bus-kørslen. En E-Bus-rute skulle have 17 passagerer pr. køreplantime for at give overskud, og 11, hvis den skulle hvile i sig selv. I 1992 var der i gennemsnit 14 passagerer pr. køreplantime [2]. Der er dog her tale om gennemsnitstal.

Fra E-bus til X-bus
Ved køreplansskiftet i maj 1992 fik E-Bus-ruterne flere ture, og der blev oprettet nye ruter, så der nu var 24 mod før 19 ruter. Herefter havde systemet en række hverdagsruter, og der var i det hele taget mere E-bus-kørsel på hverdage. Samtidig indførtes 900-numre på alle ruterne (dog ikke 200E). 1992-køreplanen var udvidet 40 pct. i forhold til 1991-køreplanen målt i køreplantimer. Dette tal dækker dog fortrinsvis over, at mere af den almindelige rutekørsel blev konverteret til E-Bus-kørsel. Ruternes længde varierede fra 38 km for den korteste til 163 km for den længste. Passagererne rejse i gennemsnit ca. 32 km med 56 km/t (1992) [3].

I 1993 lagdes to ruter sammen, og der kom to nye weekend-ruter til. I 1994 udgik én weekend-rute. Begge år udvidedes kørslen fortsat.

E-Bus-systemet levede kun cirka fire og et halvt år, nemlig til oktober 1995, hvorefter det hed X-Bus-systemet. Kørslen på ruterne udvidedes fra maj 1995 som en optakt. Den videre historie kan følges i artiklen X-Bus. Her, der og alle vegne - nu også på Myldretid!.

Danbus - de private vognmænds ekspresbusser
Danbus-projektet blev som bekendt til noget til sidst. Men da de jyske trafikselskaber i 1991 igangsatte E-Bus-systemet, havde de private busvognmænd endnu ikke fået tilladelse til etablering af det fjernbusnet, de ønskede. Danbus-projektet, som Persontrafikrådet havde afvist i april 1991, kunne være en oplagt konkurrent til det nystartede E-Bus-system.

Private ekspresbusruter er generelt blevet afslået hidtil, bl.a. af hensyn til den konkurrence, de ville påføre DSB og de amtslige trafikselskabers ruter. I denne sammenhæng skal man også huske, at E-Bus-ruterne hører til i den overskudsgivende del af amternes buskørsel. Overskud fra disse ruter har også med kørselsudbud og takster mv. i resten af det kollektive trafiksystem at gøre.

Også andre private vognmænd end de tre Danbus-parter (Søndergaard, Thinggaard og Abildskou) var imod Danbus-projektet. Bilruten kunne i maj 1991 (første nummer efter Persontrafikrådets afslag) bl.a. berette om skepsis fra lokale vognmænd, der frygtede, at private ekspresbusruter skulle give deres egen kørsel for trafikselskaberne konkurrence. Man regnede altså ikke med, at ekspresbusruterne alene ville få nye kunder, men også "stjæle" en del fra de eksisterende forbindelser. Omvendt svarede Ole Søndergaard fra Søndergaards Busser i Fjerritslev i samme blad, at han ikke ville udelukke, at ekspresbusserne ville tage passagerer fra eksisterende ruter, men at de nye ruter til gengæld ville styrke hele systemet så meget, at andre ruter ville opleve en passagertilgang.

I sidste ende - fra 1. juli 2002 - lykkedes det faktisk de private vognmænd at få lov at oprette fjernbusruter i konkurrence med amternes fjernbuskørsel, ja faktisk således, at amterne muligvis må reducere deres X-Bus-kørsel. Mere om dette i X-Bus-artiklen.

IC-ruter øst for Storebælt
Samtidig gik man hos Vestsjællands og Storstrøms trafikselskaber igang med et E-buslignende projekt, kaldet IC-busser. Tre busser på to nye ruter skulle fungere som tilbringerruter til IC-togene, og busserne indrettedes meget komfortabelt og fik fælles design: hvid med et blåt skråstillet felt på siderne med teksten "IC-BUS". Endvidere blev busserne navngivet - den ene efter DABs (Dansk Automobil Byggeri, Silkeborg) grundlægger, en anden efter C.H. Fulgsang, der grundlagde Danmarks første rutebilrute i 1904 (Maribo-Nysted).

De to IC-ruter var:

808, Slagelse-Næstved-Præstø-Stege
841, Ringsted-Haslev-Fakse-St. Heddinge

Begge ruter indstilledes fem år senere, d. 2. juni 1996.

Noter:

1. Rapport om E-Bus/Weekend (1991), s. 3-4. Udgiver ikke anført.
2. Trafikministeriet (1994) s. 22.
3. Trafikministeriet (1994) s. 19.

Tak til Jesper Kiby Denborg og Jens Birch, der i tidernes morgen har hjulpet med at fremskaffe materiale til en X-Bus-artikel, der i første omgang ikke blev til noget.

Kilder: Bilruten, medlemsblad for Landsforeningen Danmarks Bilruter, nr. 5/maj 91 og 7/jul. 91; Rapport om E-Bus/Weekend, udgiver ukendt (formentlig E-Bus-samarbejdet selv), dateret juni 1991; E-Bus systemet i Jylland, Trafikministeriet 1994; E-Bus '95 - en udviklingsplan for ekspresbussystemet i Jylland, Niels Mortensen m.fl. (red.), Trafikministeriet 1994