Myldretid

Menu

Denne artikel er forældet. Indholdet var korrekt på det tidspunkt, hvor den blev skrevet, men artiklen opdateres ikke længere.

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

Baggrund & historieForældede artikler

Fakta om Combus

Af Thomas de Laine

Danmarkshistoriens største busselskab, Combus, forsvandt 1. maj 2001. Her blev selskabet delt mellem Connex Transport Danmark og Arriva Skandinavien. Arriva videresolgte halvdelen af Combus, efter at have købt det konkurstruede og skandaleramte busselskab af Trafikministieriet for sølle 100 kr.

Combus a/s hed indtil 28. august 1997 DSB-Busser a/s og har været offentligt ejet aktieselskab siden 14. juni 1995. Med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2001 har Trafikministeriet solgt selskabet til britiske Arriva. Selskabets historie går dog helt tilbage til 1. juli 1932.

I 30'erne overtog man en række private ruter - i reglen mod indehavernes vilje! Statsbanernes busser var fra begyndelsen røde, så de blev faktisk røde lang tid før togene. DSB fik efterhåden buskørsel overalt i landet, men mere koncentreret nogle steder end andre, og således også i HT-området. Da HT oprettedes d. 1. oktober 1974 overtog dette selskab alle Statsbanernes busruter i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter. I det øvrige Danmark indgik DSB som busentreprenør på lige fod med privatbanerne og de private rutebilejere.

Siden 1994 har udliciteringen af buskørsel i amterne vendt op og ned på det gammelkendte billede af buskørslen, og DSB-Busser lagde sig straks i overhalingsbanen og bød sig med lave priser ind på en stor del af landets buskørsel. I 1995 udskiltes DSB-Busser som et selvstændigt aktieselskab. Fra 1997 rykkede selskabet igen ind i Hovedstadsområdet.

I flere år var Combus' slogan, at "det er bedre at vinde end at tabe, medmindre man taber på det man vinder". Senere (fra 1998) fik Combus som bekendt alvorlige økonomiske problemer, der bl.a. skyldtes de meget lave tilbud med deraffølgende underskudsgivende kontraktkørsel for flere trafikselskaber, heriblandt HT. Kørslen for HT har kostet Combus omkring 50 mill. kr. om året, og umiddelbart inden salget i januar 2001 var det kun i Sønderjyllands Amt, at Combus ikke kørte med underskud. I juni 1999 og december 2000 har staten reddet Combus fra konkurs.

Siden 1999 har Trafikministeriet, der hidtil har ejet alle aktier i Combus, forsøgt at sælge selskabet. Dette lykkedes i midten af januar 2001 og fik virkning fra årsskiftet. Køberen er Arriva Danmark, der reelt nærmest får penge for overtagelsen. Prisen blev et symbolsk beløb af 100 kr.

Et tidligere forsøg på at sælge selskabet slog fejl i efteråret 1999. Øjensynligt pga. Combus' dårlige økonomi var der til sidst kun to interesserede købere: Arriva Danmark og Bus 2000 A/S. Sidstnævnte selskab er 55 medlemmer af brancheforeningen Danske Busvognmænd. Da Arriva erfarede, at man overvejede at indføre markedsbegrænsning på busselskabernes andel af kørslen i Danmark, valgte Arriva at trække sig, og da Bus 2000's købstilbud var for lavt, har Trafikministeret takket nej til dette selskab. Der var altså herefter ingen køber til Combus, der i juli 1999 fik en ny bestyrelse med den opgave at gøre Combus salgsmodent.

Combus var tidligere i 90'erne med til at stifte Aalborg Omnibus Selskab a/s, AOS, sammen med Aalborg Kommune, der hidtil havde været et rent kommunalt selskab. Senere er også Thinggaards Rutebiler blev medejer af selskabet, der i 1996 (gen)vandt kørsel med 91 busser i Aalborg. 1. juni 2000 har Combus overtaget alle kommunens og Thinggaards aktier i AOS, der er indlemmet i Combus og ikke længere eksisterer som et selvstændigt selskab. Combus købte midt i 90'erne tillige Møns Omnibusser, der blev et datterselskab. Dette selskab har dog tabt al sin kørsel i STS-licitation i 1996.

Inden for HT-området alene ser Combus' nyere historie således ud:

Combus a/s har kørt som HT-entreprenør siden 28. september 1997, hvor firmaet overtog ca. 90 kontraktbusser. I september 1997 købtes også Swebus Sjællands kørsel i Nordsjælland med 33 kontraktbusser, der integreredes helt i Combus 1. marts 1998. Ved næste licitation, hvis resultat effektueredes 24. maj 1998, overtoges yderligere 105 kontraktbusser, hvorefter Combus havde 23,0 pct. af HTs kørsel.

Siden (dvs. ved HTs 8., 9. og 10. udbud, der effektueredes hhv. 30. maj 1999, 2. juli 2000 og 17. juni 2001) har Combus ingen kørsel vundet, da selskabets priser er blevet for høje. I 9. runde, som HT afgjorde i oktober 1999, har Combus endda mistet de 33 kontraktbusser, der blev købt fra Swebus Sjælland. Combus kører fra 2. juli 2000 således kun 20,8 pct. af HTs kørsel. Også denne gang var Combus' priser for høje.

Combus har garager i Vasbygade (Sydhavnen), Valby og Ejby. Ved køreplanskiftet d. 2. juli 2000 nedlagdes garagerne i Hørsholm og Frederiksværk, da de 33 kontraktbusser, der var garageret her, blev tabt i licitation pr. samme dato. To af garagerne har tidligere været i selskabets varetægt, idet en del af Valby garage er en gammel DSB-garage fra Køge-ruten (linie 121), og Hørsholm garage er et anlæg, DSB i 1974 overdrog til HT.

Selskabet kørte umiddelbart inden delingen nedenstående linier for HT. For perioden efter 1. maj 2001; se den tilsvarende liste for Connex Transport Danmark. Arriva har ikke overtaget Combus-linier i HT-området.

Linier i HT-området pr. 16.01.01:

Vasbygade:
Linie 8, 22, 34, 40, 47, 68, 73E, 75E, 100S, 185 og 534P

Valby:
Linie 12, 13, 18, 39, 132, 133, 137, 200S og 539P

Ejby:
Linie 42, 43, 69, 117, 118, 119, 129, 130, 131, 135, 136, 142, 166, 530P og 531P

Hørsholm:
Nedlagt 2. juli 2000.

Frederiksværk:
Nedlagt 2. juli 2000.

Desuden kørtes indtil 1. januar 2001 for VT linierne 248 og 249, der delvist forløber indenfor HT-området. Disse blev herefter overtaget af Arriva Danmark efter en licitation.

Tak til Busfrontens e-mail-debatliste (Jan Høyer), Jesper Kiby Denborg og Torben Rasmussen for oplysninger!