Myldretid

Menu

Denne artikel er forældet. Indholdet var korrekt på det tidspunkt, hvor den blev skrevet, men artiklen opdateres ikke længere.

Baggrund & historieForældede artikler

Fakta om Bent Thykjær

Af Thomas de Laine

Dette er ikke Bent Thykjærs hjemmeside. Besøg Thykjærs hjemmeside på www.thykjaer-as.dk.

Thykjær har ofte været med på listen over vindere af licitationer af buskørsel, først og fremmest i det jyske. Der er tale om et busselskab af en ganske pæn størrelse. Ejeren, Bent Thykjær, er gårdejersøn fra Bjerre ved Juelsminde. Omkring 1980 begyndte han som fritidstaxachauffør. Dengang var han 21 år.

Siden fik han egen bevilling og senere en ekstra bus til at udføre ældrekørsel for Horsens Kommune. Derpå blev det til skolekørsel med handicappede børn, turistkørsel og rutekørsel.

I begyndelsen af 1996 kørte Bent Thykjær 94 busser for trafikselskaberne i Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter. Siden begyndelsen var der på dette tidspunkt blevet overtaget 15 mindre vognmandsforretninger. Efter 1996 er der sket meget. I dag køres der med endnu flere busser og i det meste af Jylland. Desuden har firmaet i det nye årtusinde også fået rutekørsel på Vestsjælland.

Firmaets egen busbemaling er lysegul med sorte striber og påskrifter. Dog er busser på kontrakt for trafikselskaberne naturligvis ofte i disses respektive design. Udover rutebilkørslen beskæftiger firmaet sig med turistkørsel.

Kilde: Jyllands-Posten 31.01.96