Af Michael de Laine

Efter lanceringen i maj af 15-m-trolleybusser i Ostrava (Tjekkiet) som det første marked i verden og med leverancen af ti 18-m-ledbusser til Berlin i løbet af foråret og en ny serie af specialbyggede lokalbusser til Middelhavsøen Malta i februar er den polske busfabrik Solaris Bus & Coach Sp. z o.o. i Bolechowo nær Poznan for alvor ved at blive et navn på eksportmarkederne. Fabrikken er allerede markedsleder i Polen – en stilling, den har opnået på relativt kort tid.

I marts kunne Solaris fejre sin syvende fødselsdag med planer om at øge produktionen fra de nuværende 400 busser om året til mindst 600 busser fra og med 2006. Dette er nødvendigt for at kunne følge med efterspørgslen, til trods for indædt konkurrence fra Volvo, Scania (der også markedsføres under navnet Kapena i Polen), de to polske mærker Autosan og Jelcz, samt MAN/Neoplan.

Ceremoni i forbindelse med overdragelse af nye 15 m-trolleybusser til Ostrava. Foto: Solaris.
Urbino-bus under opbygning på Solaris' fabrik nær Poznan, Polen. Foto: Michael de Laine.

Der er flere billeder længere nede i artiklen og i billedsamlingen.

Begyndelsen på den polske fabrik
Neoplans tekniske chef i Tyskland indtil begyndelsen af 1990'erne hed Krzysztof Olszewski. Efter Polen rystede 50 års kommunistisk åg af sig mente Neoplan og Olszewski, at der var muligheder nok i de østeuropæiske lande til, at Neoplan ville kunne starte produktion af busser i Polen. I 1994 vendte Olszewski tilbage til sit hjemland som grundlægger af og chef for Neoplan Polska. I de to første år indtil fabrikken blev færdig, fungerede Neoplan som handelskontor.

I 1997 var Neoplan blevet markedsleder i Polen, med 163 bybusser og 64 turistbusser, de fleste af Neoplans N-serie.

Imens havde Krzysztof Olszewski indset, at vej- og trafikforholdene i Polen og de andre østlande stillede større krav til busserne, end man hidtil havde troet, og at det var nødvendigt at designe busserne specielt til at imødegå disse krav.

Han konkluderede også, at det ikke ville være muligt at levere busser til det hurtigt voksende polske marked, hvis stålrammerne skulle købes fra Neoplan og busserne samles på fabrikken i Polen. En egen ingeniørafdeling sås som nødvendig i denne sammenhæng til at supplere fabrikationen.

Mærket Solaris
Efter at man havde besluttet sig for denne strategi bad man IFS Designatelier i Berlin tegne busserne. IFS designede busserne ultramoderne med en modulær opbygning, der tillader karrosserier i flere længder, og hvor karrosserierne er fælles for de dieseldrevne bybusser, kaldet Urbino, og trolleybusserne, kaldet Trollino.

Endnu en Urbino-bus under opbygning, denne dog mere færdig. Foto: Michael de Laine.

Disse busser, som produceredes af Neoplan Polska under mærket Solaris på den nye fabrik nær Poznan, blev snart en succes. 165 Urbino-busser blev solgt til Polen i 2000 og i alt syv blev afsat til Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland.

Samtidig blev Olszewski og Neoplan enige om, at Olszewski ville købe fabrikken, således at Neoplans økonomiske interesse i Solaris ville ophøre i 2001.

Urbino II
En ny generation af bybusser, kaldet Urbino II, er siden kommet til. Solaris' ingeniører har bygget nogle specielle features ind i disse Urbino-bybusser, der, med afrundede former og rene linier, ser mere moderne ud end så mange andre nye busser. Især bemærkes den faldende forrudelinie, der giver chaufføren et godt syn til fortovet.

De nye bybussers klart større bredde, 2,55 m udvendigt, har muliggjort ikke alene større afstand mellem hjulkasserne, men også et lavt gulv, der er fladt i hele bussens længde og bredde.

Den forreste dør er 320 mm over vejniveauet, mens bagdørene er 340 mm over vejniveau; busserne kan 'knæle' 75 mm. Da busserne udstyres med en manuelbetjent rampe ved dør 2 (og eventuelt en rampe ved fordøren), er adgangsforholdene meget gode for bl.a. kørestolsbrugere.

Det modulære design gør det muligt at indrette busserne I overensstemmelse med kundernes behov. Passagerkapaciteten er høj, fra 91 i den 10 m lange Urbino 10 til 175 i Urbino 18, med hhv. 9-22 og 39-45 siddepladser. Afhængig af indretningen er der således store gulvarealer til kørestolsbrugere og barnevogne nær dør 2, mens afstanden mellem sæderne tæt på chaufføren i visse tilfælde tillader en kørestol at passere.

Et par færdige Urbino'er ved fabrikken i Poznan. Bemærk forrudens nedadgående kurve mod dørsiden. Foto: Michael de Laine.

Anden generation af Urbino-bybusserne er udstyret med en revideret og optimeret udgave af det såkaldte CAN-BUS elektriske system, der er mere enkelt end traditionelle elektriske systemer og indeholder fejlfindingsprocedurer.

Dette elektriske system integrerer enhederne, som styrer funktionerne af visse komponenter, som f.eks. dørene, transmissionen, motoren og bremsesystemet.

CAN-BUS-systemet sender information mellem bussens elektroniske systemer i form af digitale signaler og kan give føreren oplysninger om de vigtigste komponenters arbejdsbetingelser på et display.

Elkablerne føres via specielle kanaler, mens de elektroniske enheder samt sikringerne er monteret på lettilgængelige paneler indeni bussen.

Busserne har en ramme i svært, rustfrit stål og karrosserierne består af paneler i rustfrit stål, med paneler af kompositmateriale nederst og fiberglas-paneler for og bag.

Urbino-dieselbusserne drives af DAF- eller MAN-motorer, mens den nyeste IVECO-motor med common rail-indsprøjtning er en option på Urbino 10. Alle motorerne, der overholder Euro 3-normerne, isoleres i karrosserierne, så deres varme, støj og vibrationer ikke påvirker passagerkabinen.

En Urbino-bus er her ved at få monteret motoren på fabrikken ved Poznan. Om det så er en DAF- eller MAN-motor skal ikke kunne siges. Foto: Michael de Laine.

Busserne har ABS-bremser. Servostyring og specielt udviklet styregeometri samt, for Urbino 15s vedkommende, en medstyrende første bagaksel, giver busserne en lille drejeradius.

Trollino-trolleybusser
Solaris Trollino-trolleybusser deler karrosseridesign med dieselbusserne i 12-m-, 18-m- og nu 15-m-versioner.

Fabrikken har leveret Trollino'er til bl.a. Gdynia (Polen), Riga (Letland) og Rom (Italien), der snart genåbner sine trolleybuslinier.

En Trollino 12-trolleybus i rød og hvid. Foto: Solaris.
En Trollino 15-trolleybus med udslået kørestolsrampe under et flot net af køreledninger. Foto: Solaris.
En Trolline 18-trolleybus - 18 meter med dørplacering 2-2/2-2. Foto: Solaris.

Solaris har også to andre bustyper: lokalbussen Valletta, udviklet specielt til forhold på Malta, samt langtursbussen Vacanza, der er i serieproduktion.

Valletta til Malta
Den første Valletta leveredes til operatøren på Middelhavsøen i november 2002. Den 11 m lange Valletta ligner Urbino. Selvom den er smallere (2,5 m) end Urbino, byder Valletta på nem adgang for handicappede passagerer – der er kørestolsrampe og plads til kørestole lige bag ved chaufføren. Der er i øvrigt plads til 45 passagerer.

Pånær forpanelet, som fabrikeres af et glasfiber-armeret kompositmateriale, er karrosseriet lavet af paneler i rustfrit stål. Kombineret med epoxyd-maling udvendigt og speciel voksbehandling indvendigt bevirker dette, at Valletta forlader fabrikken med en 12 års garanti mod gennemtæring.

Andre krav fra den maltesiske operatør, der skulle honoreres, var IVECO- eller Cummins-motor der overholder Euro 3-normene, lave driftsomkostninger samt lave generelle omkostninger set over bussernes levetid.

En Valletta under bygning. Busserne på Malta er som bekendt højrestyrede. Bussen har dørplacering 1-0-0 og kørestolsrampe. Foto: Michael de Laine.

Vacanza til turister
Siden den blev lanceret i juni 2002 er Vacanza turistbussen leveret til kunder i Polen og Tyskland. Den 12 m lange bus har plads til 49 passagerer plus guide.

Ligesom Urbino-bybusserne har Vacanza ramme og sidepaneler i rustfrit stål; dog er de nederste paneler samt for- og bagpanelet i laminat.

Karrosseriet har en markant aerodynamisk form. Et stort glasareal, inklusiv et glastag foran, der når til de første passagersæder, sikrer godt udsyn for såvel passagerene som chaufføren. Også Vacanza har den faldende forrudelinie, der giver chaufføren et godt udsyn mod fortovet.

Vacanzas interiør udstyres i henhold til kundernes ønsker, med bl.a. toilet, air-conditioning, kaffemaskine, soverum for chaufføren, borde i sædernes ryglæn samt et audio-visuelt system med LCD-skærme.

Sæderne for såvel passagererne som chaufførerne er specielt designede til Vacanza. Chaufføren sidder foran et nydesignet, ergonomisk kontrolpanel, der indeholder alle nødvendige oplysninger om bl.a. indvendig og udvendig temperatur, fejlmeldinger, data fra GPS-systemet samt kontrol af bussens radio/audio-visuelle systemet. Den ledsagende chauffør eller guide kan også få adgang til flere af disse systemer, da konsollen, hvor de er placeret, kan drejes.

Vacanza udstyres med en DAF-motor, der overholder Euro 3-normerne, et hydraulisk gearskifte, servostyring og et elektronisk luftbremse-system. Bussens Siemens VDO-el-system indeholder en self-check procedure, der melder fejl til chaufføren via et display – og muliggør fjerndiagnostik af systemet via mobiltelefoni.

Solaris Vacanza har gennemgået et testprogram i Tyskland og Holland, der udsatte undervognsophænget for hård belastning over en længere periode, afprøvede bussernes styreevne under slalomkørsel og udsatte bussen for en forhjulspunktering. Testen endte med, at Vacanza-bussen fik tilladelse til at køre 100 km/t på de tyske autobaner.

En færdig Vacanza-turistbus i en farve, der nok vil være delte meninger om. Foto: Michael de Laine.

Andre modeller
Solaris har også leveret særbusser til bl.a. blodbanker og lufthavne. Disse er baseret på standard Urbino- og Vacanza-karrosserier. Den polske busfabrik planlægger også produktion af dobbeltdækkere, men den ville ikke oplyse flere detaljer.

Fabrikken har en aftale med DAF, der indebærer, at busserne serviceres af DAF-værksteder i lande, hvor Solaris ikke selv har serviceorganisation.

Solaris-byggede trolleybusser kører i Landskrona i Sverige og Solaris-busser kører i Tyskland, men den polske busfabrik er endnu ikke på vej ind på det danske marked, der betegnes som 'vanskeligt'.