Af Thomas de Laine

I dag var jeg ude på et-eller-andet-sted for at fotografere busser. Da jeg havde taget et billede af bus 3455, kom chaufføren ud og sagde vredt til mig, at jeg skulle spørge først. Har andre haft lignende oplevelser? Er det rigtigt, at man skal spørge først?

Allerførst: Det sker heldigvis ikke ret tit. Men hvis du fotograferer busser i et vist omfang, render du ind i det før eller senere. Jeg har hørt om situationer, der udviklede sig, men man skal ikke undlade at fotografere busser pga. skeptiske chauffører. Så stort er problemet ikke.

Formålet med denne artikel er at gøre reglerne klart. Man kan så eventuelt medbringe et udskrift på sine fototure og udlevere det, hvis man møder kritiske chauffører. Jeg hører gerne erfaringerne fra folk, der har gjort det.

Hvad siger reglerne?
Loven siger, at det er tilladt at fotografere på et offentligt sted. Du behøver altså ikke at spørge først, hvis du står på en offentlig busterminal, et gadehjørne eller lignende - heller ikke selvom chaufføren mener det.

Derimod må du ikke fotografere på privat område uden ejerens tilladelse. Private områder omfatter f.eks. busgarager. Her er det i øvrigt lige så meget motivet, der tæller. Det er heller ikke lovligt at stå uden for og fotografere ind ad en indkørsel. Vil man fotografere på privat område, skal man spørge først, og man skal også spørge, om man i det hele taget må være der. Er det en busgarage, spørger man på kontoret.

Herudover bør du helt bestemt spørge først, hvis det er personer snarere end bussen, der er selve motivet. Du ville nok også selv foretrække at blive spurgt i den situation.

Det er imidlertid uundgåeligt at der kommer andre mennesker med på billederne, og er det en bus i drift, kan man umuligt spørge alle. Se på billederne i avisen: Tror du pressefotografen har spurgt alle, om de ville være med? Det har han ikke, men han vil nok have overholdt de nævnte regler.

Man kan dog formentlig opnå en mindre skeptisk holdning hos mange, hvis man spørger først, selvom man egentlig ikke skal. Det er nok især en god ide, hvis man vil tage mange billeder.

Disse regler gælder i Danmark. I andre lande, især uden for Vesteuropa, kan reglerne være anderledes stramme.

Forstå chaufføren
Du må også se sagen fra den anden side af kameraet: Chaufføren kan ikke se, om det er ham eller hende, bussen eller noget helt andet, du fotograferer. Men hvis han tror, det er ham selv, oplever han det nok ubehageligt. Det er jo ikke til at vide, hvad billedet skal bruges til. Han får heller ingen forklaring, medmindre han spørger. Det er heller ikke alle mennesker, der i det hele taget kan lide at blive fotograferet.

Desuden kender chaufføren nok ikke loven på området, selvom han siger, du skal spørge først.

Sidst men ikke mindst skal man ikke være blind for, at chaufføren måske tror, du er fra busselskabet eller Trafiktjenesten, og registrerer om han ryger i bussen el.lign. Det styrker nok hans mistanke, hvis du er udstyret med et professionelt udseende kamera og en notesblok og ser meget formel eller autoritær ud.

Din forklaring
Men hvis nu chaufføren spørger, hvorfor du fotograferer, hvad siger du så?

Jeg plejer at sige, at jeg fotograferer busser, fordi jeg interesserer mig for busser. Desuden nævner jeg gerne, at det er bussen og ikke chaufføren, jeg fotograferer, og eventuelt at man normalt slet ikke kan se chaufføren på billederne pga. reflektioner i forruden.

Jeg har også i en del tilfælde - for at stoppe diskussionen - lovet at spørge en anden gang, og så satse på ikke at møde chaufføren igen. Og jeg har faktisk også brændt fingrene på dén en enkelt gang!

Morale: Sig sandheden og udlevér eventuelt dette her på et stykke papir.

Kommentarer
Kommentarer fra folk på begge sider af kameraet modtages meget gerne! Skriv til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden.