Af Thomas de Laine

I denne artikel:

Hvad er Parker & Rejs?
Lidt ordsnak
De to første anlæg: Kildedal og Vedbæk
Planlagte anlæg
Nordsjælland
Køge-området
Ølsemagle-projektet
Brugerne mangler
Hollandske erfaringer

Hvad er Parker & Rejs?
Ideen bag Parker & Rejs-anlæggene, eller P&R-anlæggene, som de også kaldes af dovne skribenter, er, at man kører i bil hen til en terminal med en stor parkeringsplads. Her stiller man bilen og skifter trafikform: rejsen fortsætter med bus eller tog. Herved opnås, at plads- og miljøproblemerne inde i byområderne afhjælpes.

Mere specifikt vil der normalt være tale om i udkanten af et storbyområde at lægge en sådan terminal ved en station, der dels betjenes af mange tog og dels ligger tæt på en stor, trafikeret indfaldsvej. Skal det være rigtig flot vil parkeringspladsen være overvåget, der er et højt informationsniveau, og der er måske et supermarked mv. De første anlæg i Hovedstadsområdet, Kildedal st. og Vedbæk st., passer f.eks. med ovenstående, bortset fra supermarkedet. Det samme gælder de p.t. cirka 8 andre planlagte anlæg.

Relateret til Parker & Rejs-anlæggene findes de såkaldte Kys & Kør-anlæg. Ideen er tilsvarende, men der er ikke nogen parkeringsplads. Her afsættes medpassagerer fra en bil ved en terminal med gode trafikforbindelser videre. Bilen fortsætter også, men de rejsende skilles her. Nærum st., der i sydgående (indadgående) retning har busstoppested med direkte adgang til Nærumbanens perron, var det første Kys & Kør-anlæg i Hovedstadsområdet. Samme sted er for øvrigt blandt de planlagte P&R-anlæg.

Lidt ordsnak
Både Parker & Rejs og Kys & Kør er fordanskninger af de engelske udtryk Park and Ride og Kiss and Ride. De er altså "søskende", selvom de kun har og'et til fælles på dansk. Indtil for nogle få år siden anvendte HT og andre de engelske udtryk.

Bladet Ligeud har endvidere ved hjælp af en læserkonkurrence fået oversat det, de kalder en "EU-glose", nemlig ordet intermodalitet. Man er intermodal, når man skifter mellem transportformerne. Ordet lød ikke særlig godt, så Ligeuds redaktion udlovede to flasker rødvin til dén, der kunne finde på noget bedre. Vinderforslaget blev "flex-pendling", som bladet så i øvrigt opfordrer os andre til at bruge og udbrede. P&R-anlæggene omtales nu også som flex-anlæg.

De to første anlæg: Kildedal og Vedbæk
I forbindelse med udbygningen af S-banestrækningen Ballerup-Frederikssund til dobbeltspor etableres to nye stationer: Kildedal og Gl. Toftegård. Begge bliver P&R-stationer. I slutningen af november 2000 åbnede den første del af S-baneudvidelsen, og samtidig indviedes Kildedal st. - det allerførste P&R-anlæg.

I tilknytning til den nye station er der anlagt en parkeringsplads med 100 pladser. Disse pladser er videoovervågede, så bilerne er bedre sikret imod tyveri og hærværk. Et skilt ude ved Frederikssundsvejen fortæller endvidere forbipasserende billister om anlægget. Endelig er der indrettet nedtælling til næste tog. Dette kendes allerede fra en del S-stationer. Kildedal st. betjenes af to S-togslinier, der tilsammen giver 10-minuttersdrift ind mod byen.

Det nye anlæg fik nogen omtale i pressen. Endvidere har man forsøgt at lokke nye brugere til ved at tilbyde morgenbrød og morgenkaffe til de morgenduelige, der indfandt sig på perronen en af de første dage. Desværre er det ikke lykkedes at skaffe så mange brugere, så p-pladsen er lidt tom.

P&R-anlægget ved Vedbæk st. åbnede i januar 2001. Endnu var overvågningen af p-pladserne ikke klar. Vedbæk st. ligger på Kystbanen, og har tog direkte til København tre gange i timen hele dagen. Kystbanen har ganske vist flere afgange i myldretiderne, men disse tog springer Vedbæk st. over. Anlægget har omfattet etablering af en tunnel og parkeringspladserne. Dette anlæg er dog reelt resultatet af et byfornyelsesprojekt i forbindelse med DSBs salg af arealer, fortæller Ligeuds marts-nummer.

Planlagte anlæg
HURs årsberetning og Ligeud omtaler mere eller mindre detaljerede planer om Parker & Rejs-anlæg i Snekkersten, Nærum, Holte, Gl. Toftegård (ny station på Frederikssundbanen), Høje Taastrup, Ølsemagle (ny station på Køge Bugt-banen), Ølby og Køge. Neden for omtales de anlæg, der først forventes gennemført.

Parker Og Rejs Samarbejdet i Hovedstadsområdet, PORSH, er et samarbejde mellem HUR, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet. Samarbejdet omhandler naturligvis P&R-anlæggene. Regeringen har bevilget 21 mill. kr. over de næste tre år, og Vejdirektoratet har fået 6 mill. kr. fra trafikpuljen. HUR har afsat 3 mill. kr. i budgettet for 2001. Desuden bidrager DSB og Banestyrelsen. Pengene skal bruges til den fælles finansiering af en række P&R-anlæg i Hovedstadsområdet. De berørte kommuner skal dog også have penge op af lommen i forbindelse med realiseringen af de konkrete projekter.

HUR, DSB, Banestyrelsen, Vejdirektoratet og kommunerne skal finde en passende model for, hvordan udgifterne til de tre kommende P&R-anlæg i Holte, Nærum og Snekkersten skal fordeles, hedder det i Ligeud. Den samlede pris for de tre anlæg vil være knap 100 mill. kr.

Nordsjælland
I Holte skal stationen alligevel have en ny busterminal som en del af arbejdet med at forbedre terminalerne i HT-området. Samtidig kan man lave et underjordisk parkeringsanlæg under terminalen med 500 p-pladser. Det vil koste ca. 50 mill. kr. På Holte st. er der fire S-togslinier, hvilket giver 5-minuttersdrift i gennemsnit. Derudover ligger stationen meget tæt på Kongevejen.

Søllerød Kommune har allerede åbnet ét P&R-anlæg i Vedbæk, og har udover det i Holte også planer om et anlæg i tilknytning til Nærum st. Dette anlæg i forvejen et Kys & Kør-anlæg. Fra Nærum st. kører der højklassede buslinier (150S og 300S) og tog hvert 10. minut i myldretiden. Faciliteterne er måske til gengæld en anelse tarvelige. Et argument for at åbne et P&R-anlæg her er imidlertid også, at der i 2003 åbner et nyt gymnasium tæt ved stationen, der vil give behov for p-arealer, oplyser Ligeud.

Snekkersten st. ved Helsingør betjenes af Kystbanen og Lille Nord. Sidstnævnte har halvtimesdrift i myldretiderne, mens Kystbanen har 10-minuttersdrift. Frekvenserne er de halve i de øvrige dagtimer. De første 100 p-pladser i tilknytning til stationen kan åbne i 2002, men der vil blive mulighed for udvidelse til 350 pladser, hvis det står til Teknisk udvalg i Helsingør Kommune.

Køge-området
I og omkring Køge er der for alvor gang i planerne. Indenfor kommunegrænsen er der planer om anlæg ved Køge st., Ølby st. og en eventuel ny station ved Ølsemagle. Ligeud fortæller, at Køge og Ølby stationer ikke er helt optimale, fordi de ligger afsides i forhold til motorvejen. Dette er dog kun rigtigt for Køges vedkommende. Ølby st. ligger kun ca. 1 km's kørsel fra den nærmeste motorvejsafkørsel.

P-pladserne ved Ølby st. er imidlertid godt belagt i forvejen, og der er ikke så store udbygningsmuligheder. Derimod mener man, at der er plads til ca. 400 p-pladser ved Køge st., som bl.a. kan bruges af pendlerne fra Stevns. Det rigtig store projekt er dog den påtænkte nye Ølsemagle station.

Ølsemagle-projektet
Nord for Ølby blev der allerede ved anlægget af Køge Bugt-banen lavet mulighed for en kommende Ølsemagle station. Der er i de senere år kommet mere byggeri i dette område - senest en fiskeauktion(!). Planerne går ud på at bygge den nye station og i tilknytning til denne anlægge intet mindre end 1.000-3.000 p-pladser. Stationen ligger nemlig perfekt for Køge Bugt-motorvejen, der er Danmarks mest trafikerede, oplyser Ligeud. Projektet er imidlertid dyrt. Stationen i sig selv vil koste ca. 25 mill. kr., og så skal der bygges ramper, tilkørselsveje og selve P&R-anlægget - mindst 80 mill. kr. i alt.

DSB S-tog anslår, at der er op mod 3.500 potentielle brugere af P&R-anlægget blandt de 40.000 billister, der dagligt passerer. Ligeud fortæller videre, at det skal afklares, hvordan Ølsemagle-pendlerne skal betjenes. Korte intervaller er afgørende, og HUR vil overveje direkte busser til store ikke-stationsnære arbejdspladser i København. Dette skulle øge Ølsemagle-projektets kundegrundlag. Bliver det hele til noget, vil Ølsemagle have det uden sidestykke største P&R-anlæg.

Oversigt over Parker & Rejs-anlæg:

Brugerne mangler
Hvad pressen og andre ikke var sene til at opdage er, at der ikke holder så mange biler på parkeringspladsen ved Kildedal st. At Frederikssundsvejen ikke er overbelastet er en forklaring, der har været fremsat (HURs formand Kristian Ebbensgaard i Ligeuds martsnummer). Imidlertid vidner en artikel i december-nummeret af Ligeud om, at problemet også gælder anlæg i Holland - anlæg, der endda er bedre udstyrede, og ligger i et land, der af HUR omtales som længere fremme med P&R-anlæg.

Umiddelbart må man forvente, at en række forhold skal være til stede, før benyttelsen af et Parker & Rejs-anlæg vil være rimelig:

• Der skal være et reelt behov
• De potentielle brugere skal kende til anlæggets eksistens
• Den kollektive trafikbetjening skal være højfrekvent og af god kvalitet
• Anlægget skal være indrettet, så man undgår regn, blæst, kulde, utryghed mv.

Et reelt behov: P&R-anlæggene placeres typisk ved indfaldsveje til en storby. Hvis der er tendens til kø på denne længere fremme, trængselsproblemer i byen, mangel på p-pladser ved endemålet og måske vej- eller parkeringsafgifter, kan man måske forvente, at det vil være attraktivt at stille bilen uden for byen og køre kollektivt resten af vejen. Er der derimod god plads på vejen og gode parkeringsmuligheder ved rejsens afslutning, kan man ligeså godt køre hele vejen selv.

Kendskab til anlæggets eksistens: Forestil dig, at du kommer kørende på Holbækmotorvejen på vej mod byen i morgenmyldretiden, nærmer dig en motorvejsafkørsel og ser et skilt i vejsiden: "Trekroner Parker & Rejs. 33 ledige p-pladser. Næste tog om 6 minutter." Erfaringen og morgenradioen fortæller, at der er kø ved Fløng lidt længere fremme. Sådan et skilt, som f.eks. findes ved Kildedal st., kan dels informere om anlæggets eksistens, dels minde potentielle brugere om det, hver gang de passerer skiltet.

Nogle rigtige reklamekampagner skal måske også til. I disse år finder man f.eks. tv-reklamer for HTs og DSBs produkter. Og i midten af 1990'erne fandt HT ud af, at man kunne opnå mange passagerer i en ny S-buslinie hurtigt, hvis man satte en storstilet reklamekampagne igang samtidig med rutens opstart.

Høj frekvens og god kvalitet: Er 10-minuttersdrift høj frekvens? Det er det måske nok i forhold til kollektiv trafik mange andre steder, men på et P&R-anlæg er der nok brug for endnu højere frekvens. Det er irriterende at stå og vente i kulde og blæst på en perron i 5 meters højde. Også selvom der kun er 7 minutter til toget kører.

Hvis man i sin bil passerer et skilt, der fortæller, at næste tog kører om 10 minutter, så kører man måske videre. Bekvemmelighed betyder angiveligt meget for billister. Et interval på omkring 5 minutter er nok påkrævet. Hverken Kildedal eller Vedbæk kan mønstre dét. Vedbæk st. har endda kun 20-minuttersdrift.

De tog eller busser, der kører, skal dertil helst have siddeplads til de fleste af disse kræsne flex-pendlere. Forbindelsen skal også helst være hurtig og direkte.

Anlæggets indretning: Endelig skal man kunne tilbringe ventetiden i læ for både regn og blæst. Der skal også helst være varmt. Ellers bliver det for tillokkende at blive i bilen hele vejen. Lukkede venteværelser er bedre end vindomsuste læskure.

Anlægget kan desuden udstyres med en kiosk, et supermarked, en børnehave osv. osv. Problemet er selvfølgelig, at der skal mange daglige brugere til for at det kan løbe rundt.

Hollandske erfaringer
Ligeud omtaler i december-nummeret erfaringerne fra Holland. Her har man i 20 år ført en bevidst politik omkring p-pladser ved 50 større jernbanestationer. Og i de sidste syv år har man investeret 80 mill. kr. i P&R-anlæg langs motorvejene.

I Holland er trængselsproblemerne meget værre end i Københavnsområdet. Men de 10 P&R-anlæg, der i Holland kaldes transferia, har ikke været en udpræget succes. Billisterne vil ikke bruge dem. Investeringerne i P&R-anlæg fortsætter dog.

På de hollandske transferia er prisen for at stille bilen på en overvåget parkeringsplads lav, og p-billetten giver adgang til videre transport med de højklassede busser. Hollænderne tilbydes endvidere en ret høj service på P&R-anlæggene: Der er altid skiltning på motorvejen, overvåget parkering og tørskoet adgang til bus og tog, aflåst cykelparkering samt information.

Det mest moderne transferium har desuden internetcafe, postkontor, vaskeri, bilvask og -værksted, børnehave, supermarked og personlig trafikinformation, fortæller Ligeud. Et andet sted er McDonald's inde på et anlæg.

Alligevel har kun cirka halvdelen af P&R-anlæggenes p-pladser været brugt - og det ofte til helt andre formål end tiltænkt. Martje Storm fra det hollandske transportministerium er dog stadig optimist: "Det kræver tid for folk at vænne sig til at være intermodale, altså skifte mellem transportformerne," siger hun til Ligeud.

Erfaringerne fra Danmark og Holland er altså ikke opløftende. Måske kan Parker & Rejs bruges i kombination med en form for vejafgifter (road pricing), men så er man også ude over frivillighedens princip. Den 27. april holder HUR en konference i København om Parker & Rejs. Der skal der bl.a. tales om erfaringerne fra nabolande, brugerkravene til anlæggene og deres finansiering.

Kilder: Ligeud nr. 4/december 2000 og 1/marts 2001; HURs årsberetning 2000 ("HUR 2000-2001")