Søgeresultat: "55.7241,12.3859"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.7241,12.3859 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.7241,12.3859 og fandt 14 billeder.
Nobina 6406 ved Malmparken st.
Malmparken station på Frederikssundbanen åbnede i weekenden 28.-29. maj 1989, samtidig med at S-togene erstattede de lokomotivtrukne tog på strækningen Ballerup-Frederikssund. Flest busser har stationen altid haft i form af busbetjeningen på vejen Malmparken, som stationen er opkaldt efter, nemlig linjer som 7E og de sidste mange år 350S. Men der blev også indrettet en lille busterminal på sydsiden af stationen, som i midten af 2010'erne blev erstattet af den nuværende terminal. Det har været meget skiftende, hvilke linjer, der har haft endestation i terminalen, men det har især været forskellige former for myldretids- og ekspresbuslinjer - især hvis de har heddet 153 eller 153E! Nogle måneder i 2014-15 havde linjerne 142 og 145 desuden endestation ved Malmparken st. Da Region Hovedstaden indledte sit E-buseventur i marts 2016, fik Malmparken st. betjening med hele to af de nye linjer. Linje 40E passerer stationen ude på Malmparken, mens linje 55E har endestation i terminalen. Her er det en linje 40E mod Høje Taastrup, der netop er kørt under S-banebroen, som stationens perroner er placeret på ydersiderne af. Bussen er Nobina 6406, en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro leveret til opstarten af linjen.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2021.
HT 3079 på Lautrupparken, Ballerup
HT 3079, Leyland-DAB LIDRT 6857/2 (serie II) årg. 1973, som linje 143 på Lautrupparken i Ballerup. Linje 143 mellem Glostrup og Ballerup overtog HT fra De gule Busser i Herstedøster i 1980, mens bussen kom til HT fra Herlev-Ruterne i 1973. Det var kun i årene 1981-86, at linje 143 betjente Lautrupparken, hvilket skete i en ensrettet sløjfe (mod uret) ad Ballerup Byvej, Lautrupparken, Klausdalsbrovej og Ring 4, der kun trafikeredes mandag-fredag i dagtimerne.
Foto: Niels Hertz, ukendt dato.
City-Trafik 2210 ved Malmparken st.
Næsten alle City-Trafiks tilbageværende DAB serie 15-busser blev udrangeret med sidste køredag fredag 21. oktober 2011. På linje 153E og 154E overlever et mindre antal dog en kort periode efter køreplansskiftet, mens de busser, der skal erstatte dem, bliver malet. Bus 2210, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 153E ved Malmparken st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2011.
Arriva 6494 i Ballerup garage
I foråret 2007 har Arriva overført fire DAB-servicebusser fra Sverige til Hovedstadsområdet. Tre af busserne er nu ikke længere i Skånetrafikens bybusgrønne farver, men derimod Movia-gule og har fået internnumrene 1734-1736. Arrivas servicebus med det svenske nummer 6494 kom til gengæld ikke ud at køre i Danmark og ses her i Ballerup garage.
Foto: Sikandar Sahil, 21. april 2007.
Arriva 1769 i Ballerup garage
En Mercedes-Benz O.520 Cito, der tidligere har været bybus i Sorø, blev i 2007 overført til Hovedstadsområdet og sat i drift som servicebus med internnummer 1769 - stadig i VT-bemaling. Foto i Ballerup garage.
Foto: Sikandar Sahil, 21. april 2007.
Arriva 1971 i Ballerup garage
Arriva 1971, Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, er fast inventar på linje 300S. Bussen vil fra 22. oktober 2006 være Arrivas ældste HUR-bus. Ballerup garage.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1402 på værkstedet i Ballerup
En af linje 300S' faste busser er vogn 1402, der 14. oktober 2006 kunne ses på værkstedet hos Arriva i Ballerup. Linje 300S får udvidet vognparken med en del andre bustyper fra 22. oktober, hvor linjen får 5-minuttersdrift i myldretiderne.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1994 i Ballerup garage
Arrivas bus 1994 vil om kort tid være en af selskabets ældste HUR-busser, når der ses bort fra et par servicebusser og Mercedes-ledbusserne. Bus 1994 er fra serien 1989-1998, der blev nyleveret til HTs 6. udbud i 1997. Foto i Ballerup garage.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 7156 i Ballerup garage
Volvo B10L-busserne 7143-7159, som Arriva overtog fra Unibus i 1999, er nu helt væk fra gaderne. De nyleveredes i 1996 til linje 151 og 400S. B10L-bussen findes efter 22. oktober 2006 i Hovedstadsområdet kun som ledbus. Den udrangerede og afmeldte bus 7156 på Arrivas busanlæg i Ballerup - side om side med en traktor!
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1362 og 1365 i Ballerup garage
Arrivas busser 1362 (tv.) og 1365 (th.) er blandt de busser, som er blevet renoveret til kørsel i HURs 18. udbud, der træder i kraft 22. oktober 2006. Busserne er af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa og er leveret i 2000. Ballerup garage.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Uddannelsescentret 15 hos Arriva i Ballerup
Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik råder over et antal skolevogne, heriblandt ex. HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa med dørarrangement 2-2-2. Bussen fremstår nu i Uddannelsescentrets hvide og blå bemaling, og ses her på Arrivas busanlæg i Ballerup, hvor Uddannelsescentrets vogne hører hjemme.
Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.
Arriva 1821 på Malmparken, Ballerup
Hovedstadsområdets tre sidste Volvo B10L-busser i 12 m-udgave kører normalt på linje 153E og 154E. Det er busserne 1820, 1821 og 1822, der tilhører Arriva i Ballerup og i 2003 overførtes fra Jylland. Busserne var nogle af de første HUR-busser, der fik LED-skilte. Bus 1821 på Malmparken i Ballerup.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
Arriva 1169 på Lautrupparken, Ballerup
Ved køreplansskiftet i oktober overtager City-Trafik kørslen på linje 154E, Værløse st.-Hundige st., fra Arriva. Det sker, fordi City-Trafiks linje 174E bliver nedlagt, og selskabet skal have anden kørsel i kompensation. Arriva får i stedet udvidet driften på linje 300S. I dag betjener Arriva bl.a. linje 154E med skine Scania/Berkhof-busser, og nogle af disse planlægges fra oktober anvendt på linje 300S! Bus 1169, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, på Lautrupparken i Ballerup.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.
Arriva 1050 på Lautrupparken, Ballerup
Arriva i Ballerup havde i 2006 lånt tre Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1994. Busserne er i sin tid leveret til De Hvide Busser som vogn 39-41 (8739-8741), hvor de har været i trafik helt frem til 2005. Hos Arriva i Ballerup anvender man dem vist nok især på linje 153E og 154E, og i første omgang har de kørt med de gamle 87-numre. Nu er de dog omnummereret til 1050-1052. Der er brugt meget store tal - med undtagelse af 5-taller i normal størrelse i nogle af 1050' numre, f.eks. på vinduessiden. Bus 1050 ses her på Lautrupparken i Ballerup. Vognnummeret 1050 har kun været brugt én gang tidligere, nemlig af en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra 1979. Da det daværende Bus Danmark brugte 1000-nummerserien for anden gang i 1998, sprang man nemlig 1050 (og 1081) over. Numrene 1051-1052 har til gengæld været brugt to gange før. Disse numre sad således 1998-2004 på to Mercedes-Benz O.405N fra Bus Danmark/Arriva i Roskilde.
Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.