Søgeresultat: "55.707,12.42839"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.707,12.42839 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.707,12.42839 og fandt 23 billeder.
Hovedstadens Letbane 110 på Nordre Ringvej ved Ejby

Hovedstadens Letbane 110 på Nordre Ringvej omtrent ud for Ejby Mose. Der er leveret 29 Siemens Avenio-letbanetog - en model, der også kendes fra byer som München og Haag.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 116 på Nordre Ringvej ved Islev

Hovedstadens Letbane 116, Siemens Avenio leveret 2024, på Nordre Ringvej ved Islev og Ejby.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 120 ved Rødovre Nord st.

Hovedstadens Letbane 120 kort før ankomst til Rødovre Nord, hvor der er nordlig endestation indtil sommeren 2026.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Nobina 6019 på Nordre Ringvej ved Islev og Ejby

Det er blevet efterår - også for linje 300S. Fra 27. oktober 2025 er linjen afkortet fra Ishøj til busterminalen ved Rødovre Nord letbanestation. Ved Ejby Mose og Islev forløber Nordre Ringvej med grønt på begge sider, og valgplakaterne er kommet op dagen før, for der er kommunalvalg om få uger. Nobina 6019, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, lægger an til landing ved stoppestedet "Slotsherrensvej", som nu ikke længere betjenes.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 på Nordre Ringvej syd for Rødovre Nord st.

Hovedstadens Letbane 111 på Nordre Ringvej lige efter afgang fra Rødovre Nord station. Herfra er der knap en halv times køretid til Ishøj, og en dobbelttur gøres på lige godt en time.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Nobina 6027 på Ejby Mosevej ved Rødovre Nord st.

Nobina 6027, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, på Ejby Mosevej i retning mod Ishøj st. Sådan her har linje 300S kun kørt en enkelt dag, nemlig på letbanens åbningsdag søndag 26. oktober 2025! Linjen var fra morgenstunden omlagt via den nye busterminal ved Rødovre Nord letbanestation, og i sydgående retning indebar det en afstikker ad Ejby Mosevej, Ballerup Boulevard/Slotsherrensvej og Lille Ringvej. Linje 300S kørte på dagen parallelt med letbanen mellem Rødovre Nord og Ishøj, og det var gratis at køre med begge linjer. Fra mandag morgen var linje 300S afkortet til Rødovre Nord station.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Nobina 6015 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6015, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, i den nye busterminal ved Rødovre Nord letbanestation, som er linjens nye endestation i sydenden fra 27. oktober 2025. Uden for myldretiden er køreplanerne for linje 300S og letbanen tilrettelagt, så der ved rettidig kørsel er 4 minutter til at skifte i begge retninger. Men i myldretiderne har letbanen 10-minuttersdrift, hvor der kun er 7-8 minutter mellem busserne, og dét kan ikke koordineres på samme måde. Fra december 2025 bliver Rødovre Nord endestation for en del af turene på linje 7A, den nye linje 130 samt ekspresbuslinje 55E. På letbanens åbningsdag, søndag 26. oktober, var Rødovre Nord endnu ikke blevet linje 300S' endestation, men der kørtes via terminalen i begge retninger, og derfor var det også busterminalens åbningsdag.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Nobina 6042 på Lille Ringvej, Rødovre

Nobina 6042, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, bar i oktober 2025 stadig sine grønne hjørner fra linje 30E, der ellers blev integreret i linje 300S i eftersommeren 2022! Her ses bussen som linje 300S på Lille Ringvej ved Rødovre Nord letbanestation.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 ved Rødovre Nord st.

Hovedstadens Letbane 111 på vej fra depotet over Nordre Ringvej til afgangsstoppestedet på Rødovre Nord letbanestation. Indtil sommeren 2026, hvor letbanens nordlige del åbner, skal der seks gange i timen køre en tom vogn fra stoppestedet tværs over ringvejen til depotet og tilbage igen.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Nobina 6039 på Nordre Ringvej, Ejby

Nobina 6039, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej ved Ejby. Hovedparten af denne serie busser, som blev leveret til Nobinas overtagelse af linje 300S og 400S, var i en alder af 16 år stadig i drift i efteråret 2024.
Foto: Thomas de Laine, 27. august 2024.
Nobina 6043 og Hovedstadens Letbane 101 på Nordre Ringvej ved stop Rødovre Nord, Ejby

Nutid og fremtid side om side på Ring 3 ved letbanestoppestedet "Rødovre Nord", næsten lige uden for kontrol- og vedligeholdelsescentret. Til venstre Nobina 6043, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S - to år efter nedlæggelsen af linje 30E stadig med grønne hjørner! Og til højre letbanevogntog 101 på første testkørsel. I et års tid vil begge dele kunne ses på Ringvejen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Arriva 1194 som linje 161 på Ring 3 ved Harrestrup Å

Linje 161, som i 2024 kører mellem Herlev og Rødovre stationer ad Ring 3, Slotsherrensvej, Bjerringbrovej, Islevdalvej, Jyllingevej, Tårnvej, Nørrekær og Agerkær, er en af Storkøbenhavns ældre buslinjer. HT arvede den i 1974 fra Forenede Rutebiler, men linjen har ændret sig en hel del i årenes løb. Og posen bliver snart rystet igen, for når Ring 3-letbanen i 2025 åbner, skal busnettet tilpasses. Det er planlagt til at ske 14. december 2025, og den dag bliver linje 161 nedlagt. I sommeren 2022 var Ring 3 (også) præget af anlægsarbejderne for letbanen, men 161-bussen i form af Arriva 1194, Scania OmniLink leveret til linjen i 2012, formår at sno sig igennem det hele ud for letbanens kommende depot.
Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2022.
Hovedstadens Letbane 101 på kontrol- og vedligeholdelsescentret, Ejby

Den første letbanevogn, der blev leveret til Hovedstadens Letbane, var nr. 101, som ankom i august 2023. Vognen er faktisk færdigbygget tilbage i 2022, men har været et testprogram igennem, inden den blev leveret til Ring 3. Vognen er en Siemens Avenio i længden 36,9 meter med plads til 64 siddende og små 200 stående. De resterende 28 vogne leveres fra oktober 2023 og frem til 2025, hvor letbanen begynder driften.
Foto: Hans Andersen, 27. september 2023.
Nobina 6048 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6048, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
City-Trafik 2649 på Ringvejsbroen, Herlev

City-Trafik 2649, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 161 på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
Nobina 6064 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6064, én af de i alt 10 nye Volvo B12BLE-62/Säffle-busser, som Nobina har anskaffet til den nye linje 330E. Ligesom de i 2008 leverede vogne til linje 300S og 400S har busserne Volvo I-Shift-gear. Foto på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
Nobina 6061 på Ringvejsbroen, Herlev

Fra 6. april 2010 kan buspassagererne på Ring 3 komme "Ekstra hurtigt frem" med den nye linje 330E, som reklamen på Nobina 6061 fortæller. Det går dog heller ikke hurtigere, end at man kan blive overhalet af en varevogn... Udover sådanne reklamer på nogle af busserne på linjen er der også udgivet en informationsavis med titlen "330 Ekstra!". Linjenummeret 330 har i øvrigt været benyttet af en ekspresbuslinje tidligere, nemlig en linje mellem Farum og Bellahøj. Bus 6061, en helt ny Volvo B12BLE-62/Säffle, på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
Nobina 6038 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6038, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev. Linjen har i den nye køreplan fra foråret 2010 endestation i Glostrup på hver anden tur i myldretiderne.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
Nobina 6065 på Ringvejsbroen, Herlev

Nobina 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2010, som linje 330E på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 6. april 2010.
Alubus hos MAN på Ejby Industrivej, Ejby

Den kortlivede danske busfabrik Alubus nåede at bygge 12 busser på forskellige MAN-chassiser, inden den måtte dreje nøglen om. Blandt kunderne var Aabenraa Automobilselskab, der i foråret 1982 modtog denne MAN 16.240 HOC. Efter endt anvendelse kom bussen til DAB i 1995, sikkert i bytte for en ny bus, og herfra overtog Bushistorisk Selskab den i 1996 med henblik på bevaring. Bushistorisk opgav dog senere og overdrog bussen til MAN, der stadig har den. 2. maj 2008 kunne den mødes hos MAN på Ejby Industrivej, hvor man i øvrigt bor sammen med Arriva.
Foto: Peter Hobel, 2. maj 2008.
Arriva 1980 på Ringvejsbroen, Herlev

Linje 300S blev oprettet i 1990 og har siden 1991 haft ledbusser - i årene 1994-2000 endda på næsten alle ture. Indtil 1994 havde linjen garage i Gladsaxe, men flyttede da til Ballerup. Ved køreplansskiftet 16. marts 2008 flyttede linje 300S tilbage til Gladsaxe, men de resterende ledbusser flyttede ikke med. Arriva 1980, Mercedes-ledbus årg. 1996, som linje 300S på Ringvejsbroen i Herlev den sidste dag med ledbusser.
Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.
City-Trafik 2209 på Ringvejsbroen i Herlev

Ved køreplansskiftet i oktober 2006 nedlægges linje 174E. I stedet etableres der 5-minuttersdrift på linje 300S i myldretiderne. Linje 174E oprettedes i september 1993 under linjenummeret 303S og kørte med busser af rigtig S-bus-standard. Udover afvigende ruteføring nord for Lyngby er den væsentligste forskel til linje 300S, at linjen ikke kører ind til stationerne i Lyngby og Glostrup. Linje 303S blev degraderet til E-bus i september 1995, og 2. juni 1996 overtog City-Trafik kørslen. Bus 2209 er leveret i denne forbindelse - dog til linje 1. Foto på Ringvejsbroen i Herlev.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
City-Trafik nr. 2057 og 2058 i Glostrup garage

City-Trafik har stadig nogle højgulvsbusser kørende. Bus 2057 og 2058, DAB 12-1200B'ere fra 1992, blev oprindelig bygget til linie 9 i København. Nu kører de bl.a. ekstrakørsel på linie 500S. Busserne ses her i Glostrup garage.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2005.