Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.67545,12.58677"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.67545,12.58677 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.67545,12.58677 og fandt 272 billeder.

Umove 7748 ved Nørreport st., København

Umove 7748 ved Nørreport st., København

Umove 7748, Yutong U12 årg. 2025, afgår fra Nørreport st. som linje 184 mod Holte. Netop denne linje har faktisk kørt delvist elektrisk før, nemlig fra 1994 til 1997, hvor det ikke så vellykkede duobusforsøg medførte, at to Mercedes-ledbusser kørte på strøm fra køreledninger mellem City og Haraldsgade. Resten af turen foregik på diesel, og i praksis kørte de to duobusser ofte også på diesel under køreledninger.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 15. oktober 2025.

Umove 7735 på Sølvtorvet, København

Umove 7735 på Sølvtorvet, København

Umove 7735, Yutong U12 årg. 2025, som linje 184 mod Nørreport ved Sølvtorvet i København.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 12. oktober 2025.

Umove 7741 i Øster Voldgade, København

Umove 7741 i Øster Voldgade, København

Umove 7741, Yutong U12 årg. 2025, som linje 185 i Øster Voldgade ved Georg Brandes Plads.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2025.

Umove 7907 efter påkørslen af Sølvgades Kaserne, København

Umove 7907 efter påkørslen af Sølvgades Kaserne, København

Hvilken kaffe byder du uventede gæster...? Sådan spurgte en Gevalia-reklame engang, men da Umove 7907, Yutong E15 årg. 2024, torpederede en café ved siden af porten ind til den tidligere Sølvgades Kaserne fra 1760'erne, skete det cirka klokken 5.20 om morgenen, så der var ingen kaffe. Det blev også til en længere pause i serveringen på Nordhavn Coffee, som den uheldige café hedder, for den blev helt ødelagt. Muren var så beskadiget, at den skulle afstives med en trækonstruktion, før 7907 kunne trækkes fri. Derfor tog det omtrent 13 timer at fjerne bussen, hvis skader i øvrigt så ud til at være relativt begrænsede. Årsagen til uheldet var angiveligt, at chaufføren fik et ildebefindende. Bussen var netop afgået som linje 150S fra Nørreport, og den burde være drejet til venstre fra Øster Voldgade i retning mod Fredensbro i stedet for at trække mod højre ind i bygningen...

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 12. oktober 2025.

Umove 7907 med fronten i den ødelagte café på Georg Brandes Plads, København

Umove 7907 med fronten i den ødelagte café på Georg Brandes Plads, København

DSB havde 1926-2013 hovedkontor i den tidligere Sølvgades Kaserne på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade - det sted, der også hedder Georg Brandes Plads. I DSB-tiden var der reception, hvor den café ligger, som tidligt om morgenen søndag 12. oktober 2025 blev smadret af en vildfaren 150S-bus. Synderen var Umove 7907, Yutong E15 årg. 2024, som her holder med fronten inde i caféen på Georg Brandes Plads.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 12. oktober 2025.

Umove 7907 under afstivning af muren ved indgangspartiet til Sølvgades Kaserne, København

Umove 7907 under afstivning af muren ved indgangspartiet til Sølvgades Kaserne, København

Det var hofarkitekt Nicolas-Henri Jardin, der tegnede Sølvgades Kaserne med port ud mod Georg Brandes Plads. Over porten ses kongerne Christian VII og Christian X's monogrammer. Umove 7907 ramte til venstre for porten, altså på den side, hvor bygningen langs Øster Voldgade ligger - den såkaldte "Voldfløj". Her er man ved at afstive det påkørte murværk med en trækonstruktion, så det bliver sikkert at hale bussen fri.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2025.

Umove 7680 i Sølvgade, København

Umove 7680 i Sølvgade, København

I Sølvgade kørte i mange år sporvogns- og buslinje 10, der bl.a. forbandt Tagensvej med Kongens Nytorv. Dengang var det en højfrekvent og passagertung linje, der kørte i Sølvgade, men da man i 2003 omlagde busnettet som tilpasning til metroen, blev 10'erens erstatning - linje 6A - ført til Nørreport station i stedet for Kongens Nytorv. Det var nok også dér, langt de fleste passagerer egentlig ville hen. Men siden har Sølvgade inden for voldene kun været betjent af mere lavfrekvente linjer. Fra 2003 til 2019 var det linje 26, og siden 2019 kører blot de to busser i timen på linje 23 her. Til december 2025 bliver linjen til gengæld opgraderet til elbusser. Umove 7680, VDL Citea LLE årg. 2015, som linje 23 i Sølvgade. I baggrunden ses Umove 7907, der adskillige timer tidligere samme dag var braget ind i bygningen til højre i billedet, nemlig den gamle Sølvgades Kaserne!

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2025.

HT 1856 på Kongens Nytorv, København

HT 1856 på Kongens Nytorv, København

Under Kulturnatten i København fredagen op til skolernes efterårsferie har der siden cirka 2003 de fleste år kørt en veteranbuslinje rundt i byen med busser fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Det er mest de nyere museumsbusser, der anvendes, hvilket nok giver god mening, når passagerpresset og den forholdsvis intensive kørsel tages i betragtning. Samtidig er busserne dog gamle og anderledes nok til, at der bliver lagt mærke til dem, og mange almindelige mennesker viser interesse for at køre med dem. HT 1856, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, afgår fra Kongens Nytorv først på aftenen.

Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2025.

HT 322 ved Kongens Nytorv, København

HT 322 ved Kongens Nytorv, København

HT 322, Leyland-DAB serie II årg. 1968, ved Kongens Nytorv. Siden 2019 passerer kun to Movia-busser hver time Kongens Nytorv, men under Kulturnatten lægges der 7-8 veteranbusser fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm oveni. Der er også nok at køre med...

Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2025.

HT 1501 på Kongens Nytorv, København

HT 1501 på Kongens Nytorv, København

HT 1501, Leyland-DAB 6-1-TL11/5 årg. 1982, ankommer til Kongens Nytorv på veteranbusruten under Kulturnatten i København. Bussen er skiltet som linje 6 til Ålholm Plads, som da også netop kørte her, omend Ålholm Plads var destinationen i den modsatte retning. En linje 6 som på billedet ville have kørt til Ryparken.

Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2025.

GoCollective 1012 på Christiansborg Slotsplads, København

GoCollective 1012 på Christiansborg Slotsplads, København

GoCollective 1012, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, som linje 2A på Christiansborg Slotsplads.

Foto: Thomas de Laine, 4. september 2025.

Nobina 6015 som metrobus på Kgs. Nytorv, København

Nobina 6015 som metrobus på Kgs. Nytorv, København

Nobina 6015, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2008, som metrobus på linje M4 på Kgs. Nytorv.

Foto: Sikandar Sahil, 17. november 2020.

Arriva 1051 på Langebro, København

Arriva 1051 på Langebro, København

Arriva 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Langebro i København.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2023.

Arriva 1173 som sidste dieselbus på linje 150S ved Nørreport st., København

Arriva 1173 som sidste dieselbus på linje 150S ved Nørreport st., København

Sidste afgang med Arriva- og dieselbus på linje 150S sent om aftenen lørdag 23. marts 2024. Turen blev gjort af Arriva 1173, Scania OmniLink årg. 2012, som i løbet af sine tolv års daglige slid på linjen fik præsteret omkring 1,1 mio. km.

Foto: Sikandar Sahil, 23. marts 2024.

Umove 7901 som første elektriske linje 150S ved Nørreport st., København

Umove 7901 som første elektriske linje 150S ved Nørreport st., København

Første elektriske afgang på linje 150S blev kørt af Umove 7901, Yutong E15 årg. 2024, med afgang fra Nørreport st. i København kl. 0.15 natten til 24. marts 2024. Her ses bussen opsamle passagerer, inden den første tur nordpå.

Foto: Sikandar Sahil, 24. marts 2024.

Arriva 1637 på Langebro, København

Arriva 1637 på Langebro, København

Arriva 1637, MAN NG313 CNG-ledbus årg. 2017, som linje 5C på Langebro i København. Bussen bor på Arrivas garageanlæg i Gladsaxe, som både huser linje 2A og 5C. Dermed er der stationeret i alt 62 ledbusser på anlægget.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2023.

Keolis 8422 på Langebro, København

Keolis 8422 på Langebro, København

VDL Citea-busserne er endnu et hverdagssyn på Københavns linje 250S mellem Bagsværd/Gladsaxe, Nørrebro, City, Amagerbrogade, Tårnby og Dragør, hvor de har slidt og slæbt i snart 12 år. Men Umove har vundet linjen fra december 2024, og til den tid sendes Citea'erne på pension til fordel for nye elbusser. Samlet set har Keolis udrangeret et ret betydeligt antal VDL-busser siden 2022. Bus 8422, VDL Citea XLE 137 årg. 2012, som linje 250S på Langebro. Den havde på fototidspunktet rundet en million kørte kilometer.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2023.

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

Verdensmesterskaberne i landevejscykling blev i september 2011 afviklet i København. Hele indre by blev spærret over flere dage med ændring af stort set alle buslinjer til følge. Inden for afspærringen kørte to midlertidige ringlinjer, linje 51 og 52, som begge havde udgangspunkt ved Nørreport station. Her ses City-Trafik 2711, Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, i trafik på linje 51 på Nytorv. Linje 51 kørte fra Nørreport via Gammeltorv, Nytorv og Christiansborg Slotsplads til Kgs. Nytorv, hvorfra der returneredes til Nørreport ad Gothersgade. Ingen af de to midlertidige linjer havde ret meget at køre med, men de opretholdt en basal betjening inden for den ring af veje, der var afspærret til cykelløbet.

Foto: Thomas de Laine, 19. september 2011.

Arriva 1695 som midlertidig linje 52 ved Nørreport st.

Arriva 1695 som midlertidig linje 52 ved Nørreport st.

Arriva 1695, Scania OmniLink årg. 2002, indsat på den midlertidige linje 52, som i dagene 19.-21. september 2011 kørte bag afpærringerne, mens Københavns indre by var lukket inde af den cykelrute, som blev brugt til VM i landevejscykling. Linje 52 udgik fra Nørreport st., hvor billedet er taget i den daværende busterminal. Herfra kørtes ad Øster Voldgade til Østerport st., videre ad Store Kongensgade til Kgs. Nytorv og ad Holmens Kanal til Christiansborg Slotsplads samt endelig ad Vindebrogade og via Nytorv-Gammeltorv tilbage til Nørreport. På den sidste del af ruten fra Kgs. Nytorv til Nørreport kørte den anden midlertidige linje, linje 51, i den modsatte retning. Bus 1695 blev som ny leveret til Connex, da dette selskab overtog bybuskørslen i Esbjerg fra det famøse Ri-Bus. Connex' danske busselskab blev overtaget af Arriva i 2007, og Arriva overflyttede i efteråret 2009 bussen til København, hvor den først indsattes på linje 6A og derfor blev forsynet med røde hjørner. Men allerede i løbet af 2010 fik bussen andre anvendelser, og den bar resten af sin tid tydeligt præg af, at den tidligere havde haft farvede hjørner. Bemærk også Socialdemokratiets reklame med Helle Thorning-Schmidt på siden af bussen. Billedet er taget seks dage efter Folketingsvalget, som sikrede hende statsministerposten, men der er nogen, som vil hævde, at hun var lige så lidt rød som 1695' hjørner...!

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2011.

Arriva 1120 i Øster Voldgade, København

Arriva 1120 i Øster Voldgade, København

Arriva 1120, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 i Øster Voldgade i september 2019, få uger før linjen på denne strækning blev erstattet af den nye linje 23 med betydeligt færre afgange. Bygningen til højre for bussen er den gamle Sølvgades Kaserne, opført 1763-71, som 1926-2013 husede DSBs hovedsæde.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2019.

Anchersen 3296 på Langebro, København

Anchersen 3296 på Langebro, København

Anchersen 3296, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2016, som linje 33 på Langebro.

Foto: Thomas de Laine, 27. december 2016.

Arriva 1569 på Holmens Kanal, København

Arriva 1569 på Holmens Kanal, København

Arriva 1569, Scania OmniLink årg. 2006, som linje 350S på Holmens Kanal ved Niels Juel.

Foto: Thomas de Laine, 6. maj 2017.

Arriva 1415 ved Nørreport st., København

Arriva 1415 ved Nørreport st., København

Arriva 1415, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, ankommer til Nørreport st. som linje 173E. Da Nørreport til en forandring er under ombygning, er der stablet nogle skurvogne ved busterminalen.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Flere af de nye elektriske havnebusser, som blev indsat i sommeren 2020, har arvet navnene fra de tidligere motorfærger, bl.a. "vogn 8812", som hedder Holmen - navnet fra den ene af de to færger, som i sin tid åbnede havnebusdriften i august 2000. Her stævner Arriva 8812 alias Holmen ud fra stoppestedet ved Nyhavn som en sydgående linje 991. I alt fem nye færger er leveret.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.

Arriva 8815 "Sydhavn" ved Knippelsbro, København

Arriva 8815 "Sydhavn" ved Knippelsbro, København

Arriva 8815, havnebussen "Sydhavn", på linje 992 lige nord for Knippelsbro med Udenrigsministeriets bygninger i baggrunden på 20-årsdagen for indførelsen af havnebusser i Københavns Havn. I sommeren 2020 er flåden udskiftet med nye, elektriske færger, hvilket markeres med de grønne reklamer på siden.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.