Søgeresultat: "55.6727,12.4747"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6727,12.4747 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6727,12.4747 og fandt 45 billeder.
Arriva 1962 i Jydeholmen-sløjfen, Vanløse
I vestenden af Jydeholmen i Vanløse, næsten helt ude ved Ålekistevej, findes den nuværende Helga Larsens Plads, som i årtier fungerede som vendesløjfe for sporvogne og busser. Midt i november 2024 begynder ombygningen af den gamle sløjfe til, i tidens ånd, et nyt grønt byrum med nærgenbrugsstation med byttefaciliteter - et projekt til 10 mio. kr. Pladsen, som sløjfeområdet udgør, blev i 2009 opkaldt efter fagforeningskvinden og socialdemokraten Helga Larsen (1884-1947). Sløjfen blev taget i brug, da sporvognslinje 14 pr. 1. maj 1936 forlængedes en halv kilometer fra Jernbane Allé nær Vanløse station til den nye sløjfe. Dog byttede linje 14 og linje 1 allerede i 1937 endestationer, så det var linje 1-sporvogne, der vendte i sløjfen i næsten hele dens levetid med skinner. Da linje 14 blev omstillet til busdrift 17. oktober 1965, byttede de to linjer nemlig igen endestationer, og Jydeholmen blev derefter brugt af buslinje 14 i små 50 år. Faktisk kørte linjen næsten uændret indtil 24. marts 2013, hvor den omlagdes radikalt som led i søsætningen af den nye linje 9A, der kom til at overtage 14'erens rute mellem Vesterport og Vanløse. Derfor var lørdag 23. marts dette år også den sidste dag med busser i sløjfen, der har henligget stort set urørt siden. En uge før nedlæggelsen udligner Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, i sløjfen, mens chaufføren får en velfortjent kop kaffe, der trods det kolde vejr indtages i læskærmen og ikke i folkerummet, som ses bag den. Det symbolske første spadestik til sløjfens omdannelse til moderne plads tages mandag 18. november 2024.
Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2023.
Umove 7541 som servicebus 134 på Kløverprisvej, Hvidovre
Den nyere bushistorie rummer mange eksempler på kortlivede servicebuslinjer, og ved køreplansskiftet 30. juni 2024 kom der endnu én, da servicebuslinje 134 i Hvidovre blev nedlagt efter kun halvandet års drift. Linjen blev mere præcist etableret ved køreplansskiftet 11. december 2022 og gik fra Hvidovre st. til Friheden st. med passage af bl.a. et aktivitetscenter, Hvidovre Butikstorv og Åmarken st., ligesom linjen gav betjening i nogle kvarterer, som ellers ikke havde bus. Der kørtes en gang i timen på hverdage mellem myldretiderne. Men fra sommeren 2024 valgte Hvidovre Kommune at spare de 1,3 mio. kr. årligt, linjen kostede, så fredag 28. juni blev sidste køredag. Det var i øvrigt sjette gang, linjenummeret 134 var i brug i Storkøbenhavn - og tredje gang i Hvidovre! Kort før nedlæggelsen ses Umove 7541 (opr. Umove 7667), VDL Citea LLE 99 årg. 2019, i rundkørslen på Kløverprisvej. Den er afgået fra Hvidovre st. få minutter forinden og skal videre ad Femagervej mod Friheden. Selve bussen var egentlig blevet leveret til Umoves Kvistgård-garage og servicebusserne i Helsingør-Espergærde, men blev overført til servicebuslinjen i Hvidovre ved dens oprettelse. Ved samme lejlighed ændredes vognnummeret fra Kvistgård garages 7600-nummerserie til Glostrup garages 7500-serie.
Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2024.
Anchersen 3222 som linje 132 på Hvidovrevej, Hvidovre
Movias linje 132 kan føre historien tilbage til årene omkring 1920, selvom vi skal lidt længere op i tiden, før ruten begyndte at minde mere om nutidens version. Linjen indgik i rutebilpionéren J.P. Pedersens forretning som "Hvidovre Ringlinie". Denne rutebilforretning eksisterede helt frem til 1990 under navnet Hvidovre Rutebiler, og den var fra 1975 HTs største private entreprenør. Hvidovre Ringlinie kørte allerede i løbet af 1920'erne som netop en ringlinje fra Toftegårds Plads ad Gl. Køge Landevej forbi Flaskekroen over Friheden og op ad Hvidovrevej til Vigerslev Allé og tilbage til Toftegårds Plads, men udvidedes efterhånden med en afstikker til Strandmarksskolen og fik senere også kørsel ud på det nye industriområde Avedøre Holme. Ringlinjestrukturen blev brudt 1. oktober 1972, hvor kørslen på Vigerslev Allé mellem Hvidovrevej og Toftegårds Plads faldt bort, og linjen i stedet forlængedes nordpå via Hvidovre st. og Damhustorvet til Ålholm Plads, hvilket fandt sted samtidig med S-banens åbning langs Gl. Køge Landevej. HT udskilte desuden i foråret 1979 kørslen mellem Valby og Avedøre Holme som en separat "hurtigbuslinje" 132H. Endestationen i Valby flyttedes endvidere i september 1981 til busterminalen ved Valby st. Ved de store linjeomlægninger og besparelser i foråret 1989 afkortedes ruten i den anden ende fra Ålholm Plads til Hvidovre st., men det varede kun til 2. juni 1991, hvor den i stedet forlængedes via Damhustorvet til Rødovre Centrum. 1. april 1990 overtog Linjebus kørslen, og Hvidovre Rutebiler ophørte med at eksistere. Det blev til otte år med Linjebus ved roret, hvorefter Combus vandt linjen fra maj 1998. 27. september samme år bortfaldt den på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden, hvor den ellers havde kørt i omkring 80 år. Den vendte fra maj 2003 tilbage til Valby, men dog ikke med helt samme rute. 24. marts 2013 kom den ekstra langt mod nord, da den i Rødovreenden videreførtes over Husum Torv til Tingbjerg. Den seneste ændring fandt sted ved tilpasningen af busnettet til Metrocityringens åbning 13. oktober 2019, hvor kørslen mellem Valby st. og Friheden nok engang faldt bort. I det 21. århundrede har linjen skiftet operatør tre gange: Connex overtog Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet i foråret 2001, og fra maj 2004 vandt City-Trafik den, men siden oktober 2011 har Anchersen - i øvrigt med garage på Avedøre Holme - haft linjen. Det ændrer sig i december 2023, hvor Umoves elbusser tager over. Her er det Anchersen 3222, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til netop linje 132 i efteråret 2011, på Hvidovrevej lige syd for Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 1. september 2023.
Nobina 6164 på Ålekistevej, Vanløse
Nobina 6164, Mercedes-Benz O530K Citaro årg. 2014, som linje 142 i krydset Jydeholmen/Ålekistevej i Vanløse. Busserne 6163 og 6164 er korte busser anskaffet til servicebuslinje 834 i Ballerup, men de bruges efter ønske fra Movia også på linje 142 om aftenen og i weekenden.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2015.
Anchersen 3228 på Damhustorvet, Rødovre
Anchersen 3228, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 132 på Damhustorvet i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2515 på Damhus Boulevard, Rødovre
Keolis 2515, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 21 på Damhus Boulevard i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2421 på Damhustorvet, Rødovre
Keolis 2421, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 21 i en gang regnvejr på Damhustorvet i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Unibus 7045 ved Hvidovre st.
Unibus 7045, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 22 ved Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 16. maj 1998.
City-Trafik 2422 på Grøndals Parkvej, Vanløse
City-Trafik 2422, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2006, som linje 21 på Grøndals Parkvej i Vanløse. Der er bestilt nye busser fra Irisbus til linjen, efter at kontrakten er genvundet fra december 2014.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
Arriva 1040 ved Peter Bangs Vej, København
Arriva 1040, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 krydser Peter Bangs Vej.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
City-Trafik 2531 på Grøndals Parkvej, Vanløse
City-Trafik 2531, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som linje 13 på Grøndals Parkvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
Arriva 1923 på Jydeholmen, Vanløse
Fra 24. marts 2013 bruges den gamle sporvognssløjfe på Jydeholmen i Vanløse ikke længere. Arriva 1923, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 i sløjfen den sidste aften. Bussen er egentlig hjemmehørende på linje 40, men historisk udspringer både linje 14 og 40 jo af sporvognslinje 4...
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.
Arriva 1269 ved Ålholm Plads, Valby
Arriva 1269, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2004, ankommer som linje 123 til Ålholm Plads. Fra 24. marts 2013 kører linje 123 kun på strækningen Roskilde-Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2013.
Arriva 1072 og 1323 på Ålholm Plads, Valby
Ålholm Plads har i mange år været endestation for linje 123, der gik ad Roskildevej mod Glostrup, Taastrup og Roskilde - afbrudt af en længere periode, hvor busserne fortsatte helt ind til Langgade st. Hver anden bus på linje 15 har desuden i hele linjens levetid (2003-2013) vendt på Ålholm Plads. Ved køreplansskiftet 24. marts 2013 forsvandt begge linjerne fra pladsen, som nu alene benyttes af linje 26. Arriva 1072 som linje 123 og bus 1323 som linje 15, allerede udstyret med røde hjørner til driften på linje 9A, på Ålholm Plads. Begge busserne er Volvo B7RLE/Säffle-busser bygget i 2007.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 20. marts 2013.
Arriva 1128 på Ålholm Plads, Valby
Arriva 1128, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Ålholm Plads i Valby.
Foto: Peter Hobel, 8. november 2011.
Arriva 7115 ved Vigerslev Kirke
Arriva 7115 (opr. Unibus 115), DAB 15-1200C mk. II årg. 1994, som linje 10 ved Vigerslev Kirke i juli 1999. Kort forinden var Bus Danmark og Unibus blevet sammenlagt, og det åbnede mulighed for, at de tidligere Unibus'er kunne optræde på gamle Bus Danmark-linjer som f.eks. linje 10.
Foto: Ib Erik Nielsen, 6. juli 1999.
Arriva 1066 på Ålholm Plads, Valby
Arriva 1066 (opr. Veolia 2926 og bybus i Randers), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 123 på Ålholm Plads i Valby.
Foto: Peter Hobel, 31. januar 2011.
Arriva 1229 som Nokia-totalreklame på Ålholm Plads, Valby
Arriva 1229 (opr. Connex 6358), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Ålholm Plads. Bussen har fra januar 2009 kørt som reklame for Haribo-lakridser, men blev i januar 2011 "ombetrukket" og er nu reklame for Nokia C7-mobiltelefonen.
Foto: Peter Hobel, 31. januar 2011.
Arriva 1669 ved Damhustorvet, København
Arriva 1669, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A ved Damhustorvet.
Foto: Nicholas Jensen, 21. februar 2010.
Arriva 1232 på Ålekistevej, Vanløse
Arriva 1232 (opr. Connex 6361), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 22 på Ålekistevej ved Thorupgård Allé.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
City-Trafik 2424 på Ålholmvej, Valby
City-Trafik 2424, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 21 på Ålholmvej i Valby.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
Arriva 1692 på Ålekistevej, Vanløse
Arriva 1692, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Ålekistevej.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
HT 1453 på Vigerslevvej, Valby
HT 1453, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 22 på Vigerslevvej.
Foto: Niels Hertz, 7. marts 1984.
Sidste sporvogn på linje 6 på Ålholm Plads, Valby
Den sidste tur på sporvognslinje 6 afgik fra Ålholm Plads kl. 0.03 natten til 27. april 1969. Det var ledvogn nr. 802, der fik æren. Som det ses, var der mødt mange mennesker op for at tage afsked med sporvognen.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 812 på Ålholm Plads, Valby
KS-ledvogn nr. 812 som linje 6 i sløjfen på Ålholm Plads lige før overgangen til busdrift. Linjeskiltene er blevet snuppet af en entusiast - en del af hverdagen op til bussificeringen af en linje. Efter linje 6' overgang til busdrift, var kun linje 2, 5, 7 og 16 tilbage som sporvognslinjer i København, og tre år senere var det helt slut. Bemærk i øvrigt bussen fra Hvidovre Rutebiler i baggrunden.
Foto: Torben Liebst, 26. april 1969.