Søgeresultat: "55.6647,12.4742"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6647,12.4742 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6647,12.4742 og fandt 28 billeder.
Umove 7541 som servicebus 134 på Kløverprisvej, Hvidovre
Den nyere bushistorie rummer mange eksempler på kortlivede servicebuslinjer, og ved køreplansskiftet 30. juni 2024 kom der endnu én, da servicebuslinje 134 i Hvidovre blev nedlagt efter kun halvandet års drift. Linjen blev mere præcist etableret ved køreplansskiftet 11. december 2022 og gik fra Hvidovre st. til Friheden st. med passage af bl.a. et aktivitetscenter, Hvidovre Butikstorv og Åmarken st., ligesom linjen gav betjening i nogle kvarterer, som ellers ikke havde bus. Der kørtes en gang i timen på hverdage mellem myldretiderne. Men fra sommeren 2024 valgte Hvidovre Kommune at spare de 1,3 mio. kr. årligt, linjen kostede, så fredag 28. juni blev sidste køredag. Det var i øvrigt sjette gang, linjenummeret 134 var i brug i Storkøbenhavn - og tredje gang i Hvidovre! Kort før nedlæggelsen ses Umove 7541 (opr. Umove 7667), VDL Citea LLE 99 årg. 2019, i rundkørslen på Kløverprisvej. Den er afgået fra Hvidovre st. få minutter forinden og skal videre ad Femagervej mod Friheden. Selve bussen var egentlig blevet leveret til Umoves Kvistgård-garage og servicebusserne i Helsingør-Espergærde, men blev overført til servicebuslinjen i Hvidovre ved dens oprettelse. Ved samme lejlighed ændredes vognnummeret fra Kvistgård garages 7600-nummerserie til Glostrup garages 7500-serie.
Foto: Thomas de Laine, 26. juni 2024.
Anchersen 3222 som linje 132 på Hvidovrevej, Hvidovre
Movias linje 132 kan føre historien tilbage til årene omkring 1920, selvom vi skal lidt længere op i tiden, før ruten begyndte at minde mere om nutidens version. Linjen indgik i rutebilpionéren J.P. Pedersens forretning som "Hvidovre Ringlinie". Denne rutebilforretning eksisterede helt frem til 1990 under navnet Hvidovre Rutebiler, og den var fra 1975 HTs største private entreprenør. Hvidovre Ringlinie kørte allerede i løbet af 1920'erne som netop en ringlinje fra Toftegårds Plads ad Gl. Køge Landevej forbi Flaskekroen over Friheden og op ad Hvidovrevej til Vigerslev Allé og tilbage til Toftegårds Plads, men udvidedes efterhånden med en afstikker til Strandmarksskolen og fik senere også kørsel ud på det nye industriområde Avedøre Holme. Ringlinjestrukturen blev brudt 1. oktober 1972, hvor kørslen på Vigerslev Allé mellem Hvidovrevej og Toftegårds Plads faldt bort, og linjen i stedet forlængedes nordpå via Hvidovre st. og Damhustorvet til Ålholm Plads, hvilket fandt sted samtidig med S-banens åbning langs Gl. Køge Landevej. HT udskilte desuden i foråret 1979 kørslen mellem Valby og Avedøre Holme som en separat "hurtigbuslinje" 132H. Endestationen i Valby flyttedes endvidere i september 1981 til busterminalen ved Valby st. Ved de store linjeomlægninger og besparelser i foråret 1989 afkortedes ruten i den anden ende fra Ålholm Plads til Hvidovre st., men det varede kun til 2. juni 1991, hvor den i stedet forlængedes via Damhustorvet til Rødovre Centrum. 1. april 1990 overtog Linjebus kørslen, og Hvidovre Rutebiler ophørte med at eksistere. Det blev til otte år med Linjebus ved roret, hvorefter Combus vandt linjen fra maj 1998. 27. september samme år bortfaldt den på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden, hvor den ellers havde kørt i omkring 80 år. Den vendte fra maj 2003 tilbage til Valby, men dog ikke med helt samme rute. 24. marts 2013 kom den ekstra langt mod nord, da den i Rødovreenden videreførtes over Husum Torv til Tingbjerg. Den seneste ændring fandt sted ved tilpasningen af busnettet til Metrocityringens åbning 13. oktober 2019, hvor kørslen mellem Valby st. og Friheden nok engang faldt bort. I det 21. århundrede har linjen skiftet operatør tre gange: Connex overtog Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet i foråret 2001, og fra maj 2004 vandt City-Trafik den, men siden oktober 2011 har Anchersen - i øvrigt med garage på Avedøre Holme - haft linjen. Det ændrer sig i december 2023, hvor Umoves elbusser tager over. Her er det Anchersen 3222, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til netop linje 132 i efteråret 2011, på Hvidovrevej lige syd for Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 1. september 2023.
Arriva 1135 som linje 1A på Vigerslevvej, København
København fik en linje 1, da man i november 1902 tildelte byens sporvognslinjer numre. Man nummererede efter vigtighed, sådan at den linje, der vurderedes vigtigst i byen, fik nummer 1. Sporvejene indførte desuden den regel, at lavere linjenummer gav en sporvogn forkørselsret i forhold til en vogn med højere linjenummer. Den oprindelige linje 1 udsprang i øvrigt af byens allerførste hestesporvognslinje oprettet i oktober 1863 mellem Frederiksberg Runddel og Vesterbrogade, som i løbet af få år førtes videre over Kgs. Nytorv og ud ad Østerbrogade og Strandvejen. Senere fik den nye endestationer og yderstrækninger, ligesom den blev omstillet til busdrift i 1967. Denne "rigtige" linje 1 måtte dog aflevere sit fine linjenummer til den nye A-buslinje 1A i maj 2003. A-buslinje 1 havde et stort strækningsfællesskab med den oprindelige linje 1, nemlig hele vejen fra Stormgade til Hellerup, mens dens rute via Toftegårds Plads til Hvidovre Hospital og Avedøre station havde en noget anden historie. I praksis var linje 1A en konvertering af den i 1996 etablerede S-buslinje 650S med samme linjeføring. Første operatør på linje 1A blev City-Trafik, som indsatte en serie nye Volvo B12BLE-busser, alle 13,7 m lange. April 2012 overtog Arriva linjen og indskiftede Scania OmniLink-busser i samme længde. Ellers kørte linje 1A stort set uden ændringer frem til omkalfatringen af Københavns busnet ved Metrocityringens åbning. 13. oktober 2019 omlagdes linje 1A, så hele inderstrækningen gennem byen bortfaldt. I stedet overtoges linje 3A's rute mellem krydset Enghavevej/Vigerslev Allé og Trianglen, således at yderstrækningerne blev en slags fødelinjer til metroens nye stationer på Enghave Plads og Trianglen. Desuden omlagdes linjen ad Gl. Køge Landevej, Folehaven og Vigerslevvej, så den bl.a. kom forbi Ny Ellebjerg station, der spås en stor fremtid som knudepunkt. I forlængelse af linjens nye (og mindre) rolle, blev den nednormeret til 12 m-busser med virkning fra genudbuddet af kørslen, som fra juni 2022 overgik til Umove og Yutong E12LF-elbusser. Her ses Arriva 1135, en Scania OmniLink årg. 2012, på Vigerslevvej ved Vigerslev Allé - på vej til at svinge fra sin "nye" rute tilbage på den "gamle" efter omvejen via Folehaven.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.
Arriva 1197 ved Rødovre st.
Arriva 1197, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 161 ved Rødovre st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Anchersen 3228 på Damhustorvet, Rødovre
Anchersen 3228, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 132 på Damhustorvet i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2510 ved Rødovre st.
Keolis 2510, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 21 ved Rødovre st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2515 på Damhus Boulevard, Rødovre
Keolis 2515, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 21 på Damhus Boulevard i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Arriva 1530 ved Rødovre st.
Arriva 1530, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 200S ved Rødovre st. Bussen hører egentlig til på linje 2A.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2421 på Damhustorvet, Rødovre
Keolis 2421, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 21 i en gang regnvejr på Damhustorvet i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2514 ved Rødovre st.
Keolis 2514, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, forlader Rødovre st. som linje 21. Bagved er søstervognen 2510 netop ankommet.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Keolis 2470 ved Rødovre st.
Keolis 2470, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 21 ved Rødovre st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2014.
Unibus 7045 ved Hvidovre st.
Unibus 7045, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, som linje 22 ved Hvidovre st.
Foto: Thomas de Laine, 16. maj 1998.
City-Trafik 2422 på Grøndals Parkvej, Vanløse
City-Trafik 2422, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2006, som linje 21 på Grøndals Parkvej i Vanløse. Der er bestilt nye busser fra Irisbus til linjen, efter at kontrakten er genvundet fra december 2014.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
Arriva 1040 ved Peter Bangs Vej, København
Arriva 1040, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 krydser Peter Bangs Vej.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
City-Trafik 2531 på Grøndals Parkvej, Vanløse
City-Trafik 2531, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som linje 13 på Grøndals Parkvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2014.
Arriva 1269 ved Ålholm Plads, Valby
Arriva 1269, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2004, ankommer som linje 123 til Ålholm Plads. Fra 24. marts 2013 kører linje 123 kun på strækningen Roskilde-Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2013.
City-Trafik 2132 på Hvidovrevej, Hvidovre
City-Trafik 2132, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 132 på Hvidovrevej i Hvidovre.
Foto: Thomas Weidekamp, 9. december 2010.
City-Trafik 2115 ved Rødovre st.
City-Trafik 2115, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 ved Rødovre st. I baggrunden ses det nærmest berømte højhus, der skulle have været revet ned for efterhånden længe siden, men som endnu står, fordi man opdagede, at der var anvendt giftig maling, der ville spredes som støv i området ved den planlagte sprængning... Også bussen er truet af snarlig destruktion, da linjen for tiden er i udbud.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 16. november 2010.
City-Trafik 2743, 2421 og 2115 ved Rødovre st.
Tre gange City-Trafik ved Rødovre st.: Nærmest bus 2743, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2004, på linje 200S, dernæst bus 2421, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, på linje 21 og bagest bus 2115, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 16. november 2010.
Arriva 1669 ved Damhustorvet, København
Arriva 1669, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A ved Damhustorvet.
Foto: Nicholas Jensen, 21. februar 2010.
City-Trafik 2424 på Ålholmvej, Valby
City-Trafik 2424, Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 21 på Ålholmvej i Valby.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
Arriva 1692 på Ålekistevej, Vanløse
Arriva 1692, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 22 på Ålekistevej.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
HT 1453 på Vigerslevvej, Valby
HT 1453, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, som linje 22 på Vigerslevvej.
Foto: Niels Hertz, 7. marts 1984.
Arriva 1329 ved Damhustorvet, Rødovre
Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Roskildevej ved Damhustorvet.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.
City-Trafik 2753 på Rødovre st.
To af City-Trafiks Scania OmniLink'er på linje 200S på Rødovre st. Forreste bus er nr. 2753. City-Trafik købte 10 busser af typen ved overtagelsen af linjen i 2004.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.