Søgeresultat: "55.66351,12.59414"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.66351,12.59414 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.66351,12.59414 og fandt 109 billeder.
Arriva 1949 på Højbro Plads, København

Arriva 1949, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 på Højbro Plads. Flere steder på sin kringlede rute har linje 11 måttet kæmpe mod vejarbejder. I linjens korte levetid har den næppe på noget tidspunkt hele vejen rundt kunnet følge sin ordinære rute!
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2010.
Arriva "Holmen" ved Knippelsbro, København

3. august 2000 var der premiere på havnebusserne i Københavns Havn - et projekt, HT havde haft i støbeskeen i en årrække. I begyndelsen sejlede bådene kun hver halve time, og kontantbilletter kostede det dobbelte af normal takst. Flåden talte to både, og her ses Arrivas havnebus "Holmen" ved Knippelsbro-stoppestedet den første dag. 10 år senere er havnebusdriften udvidet, så den oprindelige rute sejler hvert 20. minut, og i alt 5 både betjener denne og to nye ruter. Taksterne er også normaliseret.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.
Arriva "Bryggen" ved Det kongelige Bibliotek, København

Arrivas havnebus "Bryggen" ved endestationen ud for Det Kongelige Bibliotek på premieredagen i august 2000.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2000.
Arriva 1655 på Torvegade, København

Natten til 28. marts 2010 kørte natbuslinjerne 82N og 96N for sidste gang på Amager. Begge linjerne er nu afkortet med endestation på Rådhuspladsen, og Amagers eneste tilbageværende natbuslinje er linje 81N, som kører ud ad Amagerbrogade og til Dragør. Linje 82N løb en stor del af sin Amager-strækning parallelt med metroen, som siden foråret 2009 har kørt i døgndrift. Her ses Arrivas bus 1655, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N i Torvegade natten til 24. februar 2010.
Foto: Nicholas Jensen, 24. februar 2010.
Arriva 1661 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1661, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Christianshavns Torv natten til 2. februar 2010.
Foto: Nicholas Jensen, 2. februar 2010.
Arriva 1652 ved Sønderport, København

Arriva 1652, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Amagerbrogade ved Sønderport natten til 7. februar 2010.
Foto: Nicholas Jensen, 7. februar 2010.
City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, i Njalsgade ved Artillerivej - på vej hjem til garagen i Thorvald Borgs Gade.
Foto: Bartosz Czekalski, 12. februar 2010.
KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København

På linje 2's sidste dag som sporvogn mødtes ledvognene 890 (tv.) og 887 (th.) på Christianshavns Torv. Vognene skulle om natten blive de to sidste sporvogne nogensinde på linje 2.
Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969.
City-Trafik 2835 ved Udenrigsministeriet, København

De nye busser, City-Trafik fra 20. december indsætter på linje 29, 42, 43 og 166, skal under klimatopmødet udføre kørslen på nogle særlige ekstrabuslinjer. I den forbindelse får de hvide hjørner og "raise your voice"-reklame på siden. 23. oktober 2009 blev bus 2835, en Scania OmniLink til linje 42/43, vist frem ved Udenrigsministeriet.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2009.
Nærbillede af City-Trafik 2835 ved Udenrigsministeriet, København

City-Trafik 2835, Scania OmniLink årg. 2009, ved Udenrigsministeriet. Teksten "COP15" på destinationsskiltet er et andet navn for klimatopmødet i december 2009.
Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2009.
Arriva 1240 ved Nationalbanken, København

Arriva 1240 (opr. Veolia 6383), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, på Bremerholm ved Nationalbanken på vej mod Kgs. Nytorv, hvor den skal afgå som linje 20E. Linjens endestation er i Holmens Kanal på Kgs. Nytorv, men der vendes ved at køre tom rundt om Nationalbanken med eventuelt ophold i Havnegade. Denne bustype skal i øvrigt normalt ikke køre på linje 20E.
Foto: Sikandar Sahil, 8. oktober 2009.
Netto-Bådene på linje 904 i Københavns Havn

Netto-Bådene sejler den nye linje 904 mellem Nyhavn og Sluseholmen. Det foregår med de velkendte kanalrundfartsbåde. Mon ikke det bliver en lidt kold oplevelse til februar?
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2009.
Arriva Holmen i Københavns Havn

Arrivas havnebus "Holmen" som linje 902 ud for Nyhavn.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2009.
HT 997 på Ved Stranden, København

HT 997, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1978, som linje 41 på Ved Stranden, hvor også linje 43 havde endestation. I dag kører her slet ikke busser.
Foto: Niels Hertz, 19. november 1983.
Arriva 1093 i Prinsessegade, København

Arriva 1093, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på broen, der forbinder Prinsessegade med Danneskiold-Samsøes Allé.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.
Arriva 1946 i Peder Skrams Gade, København

Arriva 1946, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 i Peder Skrams Gade.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2009.
City-Trafik 2819 i Holbergsgade, København

City-Trafik 2819, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 65E i Holbergsgade.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2009.
City-Trafik 2103 i Holmens Kanal, København

City-Trafik 2103, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 31 ved Niels Juel i Holmens Kanal. I 2009 er der ikke længere stoppested her, og hvor bussen holder, kører bilerne nu i den anden retning. Bemærk også, hvor mange linjer, der i 1997 betjente stoppestedet: 1, 6, 9, 10, 31 og 906. Ingen af linjerne kører i Holmens Kanal i dag!
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 1997.
HT 1587 på Amager Boulevard, København

HT 1587, en helt ny Volvo B10M-60/Aabenraa-bybus med bagperron, faktisk den første af slagsen, som linje 12 er netop kørt over Langebro og skal til at svinge ind i Thorshavnsgade.
Foto: Niels Hertz, 4. september 1983.
HT 791 på Langebro, København

HT 791, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 12 på Langebro.
Foto: Niels Hertz, 16. april 1983.
Arriva 3 ved Udenrigsministeriet, København

Arriva her i eftersommeren indsat sin tredje havnebus, som er en nyleveret såkaldt dobbeltenderbåd fra Baltec Werft i Lübeck. Båden er indsat på linje 903, Nyhavn-Operaen, hvor Arriva samtidig har overtaget driften fra Netto-Bådene. Her ses båden, der hedder "Arriva 3" og ellers ikke er navngivet, under en prøvesejlads eller indøvning ved Udenrigsministeriet i begyndelsen af august.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2009.
Ritt Bjerregaard foran første CityCirkel-bus

Overborgmester Ritt Bjerregaard foran den første bus på CityCirkel-linjen. Linjen har fået nummeret 11, som har været brugt flere gange før - blandt andet i årene 1944-58 af en sporvognslinje, der kørte med blå/grønne linjeskilte, som det Ritt holder en lille udgave af.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Første bus på CityCirkel-linjen forlader Højbro Plads, København

Første bus på CityCirkel-linjen (linje 11) blev Arriva 1952, der bærer navnet Tove Ditlevsen. Den forlod indvielsesarrangementet på Højbro Plads med flere stående passagerer, og dermed var Københavns første batteribusser i almindelig drift.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1954 på Højbro Plads, København

Arriva 1954, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, på Højbro Plads ved indvielsen af CityCirkel-linjen. Bussen er navngivet "Christian 4." Denne serie busser er den foreløbig eneste i København, der lyser hvidt i destinationsskiltet.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.
Arriva 1952 på Højbro Plads, København

Arriva 1952, Car. Ind. Urban 40 Elettrico årg. 2009, som linje 11 på sin første omgang forbi Højbro Plads.
Foto: Thomas de Laine, 12. juni 2009.