Billeder ➜
Nye billeder 9. april 2018
Disse 3 billeder blev tilføjet 9. april 2018:
Keolis 2519 på Fiskebækvej, Værløse
Det lakker mod enden for Keolis' Volvo B12BLE-busser på linje 500S, efter at typen har været fast inventar på linjen i næsten 15 år. Mandag 9. april 2018 gjorde 2519 en enkelt dobbeltur Ørestad-Kokkedal-Ørestad om eftermiddagen som dagens eneste B12BLE (bortset fra morgenekstraturen med 13,7 m-bus nr. 2735). 2519 blev oprindeligt leveret i 2004 til linje 132 og 133, men kom senere over på linje 500S sammen med serien 2521-2544, som nyleveredes hertil i 2003. Inden da havde den en femårig periode i Aalborg. Her ses bussen på Fiskebækvej i Værløse.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Keolis 2638 på Fiskebækvej, Værløse
Keolis har i foråret 2018 udskiftet sine efterhånden gamle Volvo B12BLE-busser på linje 500S. Afløserne er en serie Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) med numre i 2630-serien. Bus 2638 på Fiskebækvej i Værløse.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.
Keolis 2541 på Fiskebækvej, Værløse
Keolis 2541, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som linje 55E på Fiskebækvej i Værløse.
Foto: Thomas de Laine, 9. april 2018.