Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 16. august 2010

Disse 6 billeder blev tilføjet 16. august 2010:

DSB S-tog SA 104 ved Svanemøllen, København

DSB S-tog SA 104 ved Svanemøllen, København

Et S-tog på linje A forlader Svanemøllen station i retning mod Farum. Der køres på sporet for tog mod København, fordi tunnelen med sporet mod Farum (til højre i billedet) er oversvømmet efter kraftige regnskyl. Tunnelen fører det udadgående spor under Nordbanens spor og en del af Svanemøllen Kaserne. Toget er SA 104, og den eftermiddag, billedet blev taget, var linje A på grund af oversvømmede spor det eneste S-tog, der betjente Svanemøllen station.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.

Vores Busser AW 97 857 ved Hellerup st.

Vores Busser AW 97 857 ved Hellerup st.

Efter voldsomme regnskyl betød oversvømmelser af skinnerne mellem Østerport og Hellerup, at togene søndag 15. august 2010 måtte erstattes af busser det meste af dagen. Vores Busser AW 97 857 (ex. Arriva 8632, opr. DSB 2413), Volvo B10M-60/DAB årg. 1994, som S-togserstatningsbus ved Hellerup st.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.

Netbus 8453 ved Østerport st., København

Netbus 8453 ved Østerport st., København

Netbus kører efterhånden ofte togbuskørsel. I sommeren 2010 har man bl.a. erstattet Øresundstog mellem København og Malmö og aftenkørsel på metroen. Søndag 15. august kunne Netbus' busser ses i S-togserstatningskørslen mellem Østerport og Hellerup som følge af oversvømmede spor. Bus 8453, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.

Kruse 7164 ved Hellerup st.

Kruse 7164 ved Hellerup st.

Kruse 7164, Volvo B12M-60/Aabenraa årg. 2003, som S-togserstatningsbus ved Hellerup st. Bussen er født som rutebus i STS-området og anvendes stadig til en form for Movia-kørsel, nemlig på hurtigbusruterne 555 og 666 mellem Høje Taastrup og Sjællands Odde hhv. Rørvig Havn.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.

Vores Busser AW 92 274 ved Østerport st., København

Vores Busser AW 92 274 ved Østerport st., København

Vores Busser i Rårup hjalp til med AW 92 274 (opr. DSB busser 2463), Volvo B10M-60/DAB årg. 1995, da der på grund af oversvømmede spor skulle køres S-togserstatning mellem Østerport og Hellerup søndag 15. august 2010. Her ses bussen ved Østerport st., stadig i fynsk flødefarve.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.

Netbus 8455 ved Hellerup st.

Netbus 8455 ved Hellerup st.

Netbus 8455, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, holder pause ved Hellerup st. i forbindelse med togerstatningskørsel mellem Østerport og Hellerup.

Foto: Thomas de Laine, 15. august 2010.