|
Guidet rundvisning
Her får du en guidet rundvisning på Myldretid.dk. Det vil sige, at du får at se, hvilken information, der findes på siderne, og hvor du finder den.
Guiden er først og fremmest rettet mod nye brugere, men måske kan du også opdage noget nyt, selvom du allerede kender Myldretid.dk.
Hvad er Myldretid.dk?
Myldretid.dk er en privat, uafhængig hjemmeside med nyheder og fakta om busser og bustrafik i Danmark samt tilgrænsende emner såsom bytrafik, sporvogne, metro og jernbaner. Målgruppen er personer med faglig eller privat interesse for disse emner.
Det betyder, at Myldretid.dk desværre ikke kan hjælpe, hvis du leder efter f.eks. køreplaner, priser, hittegods, pladsbestilling, klagemulighed eller salg af brugte busser. Måske kan du finde den rigtige hjemmeside i linksamlingen.
Myldretid.dk har ikke tilknytning til noget trafik- eller busselskab eller nogen forening og opdateres løbende som et ukommercielt fritidsprojekt. Hjemmesiden indehaves af Thomas de Laine, København, som privatperson.
Sådan er siderne opbygget

-
Menu
Menuen består af to linjer:
I den øverste er der links til hvert af Myldretid.dk's hovedområder. Hovedområderne er Nyheder, Baggrund & historie, Billeder, Garagefakta, Busbasen, Vognlister, Forum og Links.
I den nederste finder du forskellige servicefunktioner: Opdateringer, Om Myldretid.dk, Postlister & nyhedsbreve og Kontakt.
Senere i guiden får du at vide, hvad de forskellige områder indeholder.
-
Sidens placering i forhold til menuen
Alle sider er placeret under et af de hovedområder, der står i menuen. Lige under menuen findes teksten "Du er her:" og en række navne på områder og underområder med tegnet > i mellem.
I eksemplet på billedet står der "Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed". Det betyder, at siden er en nyhed, som findes i underområdet "Nyhedsarkiv", der ligger under hovedområdet "Nyheder".
-
Søgefunktion
I øverste højre hjørne finder du søgefunktionen. Søgefunktionen fungerer ligesom på de fleste andre hjemmesider: Du kan skrive et eller flere ord, og søgefunktionen finder så alle de sider og forumindlæg, hvor disse ord er blevet brugt.
Erfaringen viser, at mange brugere har større succes med at finde, hvad de leder efter, ved at bladre sig frem, end ved at bruge en søgefunktion. Måske er det nemmere for dig at se bort fra søgefunktionen. Men den er til rådighed, hvis du har brug for det. Tips til brug af søgefunktionen.
-
Dato for sidste opdatering og link til printervenlig version
I højre side - lige under menuen og søgefunktionen - finder du en dato. Det er den dato, hvor lige præcis den side, du kigger på, sidst blev opdateret. Andre dele af Myldretid.dk vil ofte være opdateret senere. Datoen kan du bruge til at vurdere, om informationen stadig er aktuel. Myldretid.dk har indhold, der ikke er opdateret siden 1999, så det kan være værd at se på.
På forsiden viser datoen, hvornår der sidst er sket opdateringer på Myldretid.dk.
Lige under datoen finder du på mange sider et link til en printervenlig version. Hvis du gerne vil spare farve og kun vil udskrive indholdet (der er markeret med 5 på billedet), kan du i stedet udskrive den printervenlige version.
-
Indhold
Den største og som regel mest interessante del af siden bruges til at vise indholdet. Indholdet er naturligvis forskelligt fra side til side, men billedet viser en typisk nyhedsartikel (fra hovedområdet "Nyheder").
-
Undermenu
Mange af hovedområderne har undermenuer, som vises i den grå spalte til højre. Når du f.eks. ser en nyhedsartikel, indeholder den grå spalte links til de seneste nyheder. I forummet indeholder spalten links til funktioner i forummet, f.eks. muligheden for at rette sin profil. Undermenuerne ser meget forskellige ud fra hovedområde til hovedområde.
Udover undermenuer kan der også være links til andre relaterede sider i den grå spalte.
Hvad betyder de forskellige ting i menuen?
Her kan du se, hvad hovedområderne (links i menuen) indeholder:
- Forside
- Link til forsiden af Myldretid.dk. På forsiden er der vist eksempler på det meste nye indhold. F.eks. kommer overskrifterne på de seneste nyheder på forsiden.
- Nyheder
- Kortere artikler om aktuelle emner.
- Baggrund & historie
- Længere artikler, der typisk går mere i dybden og ofte er mere historiske og mindre aktuelle.
- Billeder
- Billeder af især busser, men også sporvogne, metro og jernbaner.
- Garagefakta
- Oversigter over busselskabernes buslinjer, busser og garager i Hovedstadsområdet.
- Busbasen
- Søgefunktion, der kan søge i vognlisterne (næste punkt) på tværs af de forskellige selskaber. Det kræver forhåndsviden om busser at benytte Busbasen.
- Vognlister
- Lister over alle busser i vognparken hos busselskaber i Hovedstadsområdet.
- Links
- Kommenteret samling links til andre sider om kollektiv trafik, især busdrift.
- Opdateringer
- Oversigt over ændringer og tilføjelser på hele Myldretid.dk. Hvis du kigger her, kan du f.eks. se, hvad der er kommet af nyt indhold, siden du sidst besøgte Myldretid.dk.
- Om Myldretid.dk
- Fortæller kort om Myldretid.dk's baggrund, formål og redaktion mv. Denne guidede rundvisning hører også til her.
- Postlister & nyhedsbreve
- Mulighed for at modtage besked pr. e-mail, når Myldretid.dk bliver opdateret, eller at få alle nyheder tilsendt som et nyhedsbrev med jævne mellemrum.
- Kontakt
- Oplysninger om adresse og mulighed for at sende beskeder til Myldretid.dk's redaktion.
Bedre overblik?
Føler du, at du nu har bedre overblik over Myldretid.dk? Gør guiden bedre og giv besked, hvis du savner noget! Skriv til admin@myldretid.dk eller brug Kontakt.
|