Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv1999

Stor kvalitetsbonus til Partner Bus

Af Thomas de Laine

HT har nu udbetalt kvalitetsbonus til de entreprenører, der har leveret højere kvalitet end aftalt i perioden marts-maj 1999. Kvaliteten måles for hvert garageanlæg for sig, og i alt fire entreprenører og garager har fået bonus i denne omgang.

Langt den største bonus er udbetalt til Partner Bus i Skibby, der kører 20 kontraktbusser for HT. De fik intet mindre end 836.143 kr., og det store beløb skyldes, at Partner Bus nu får bonus for anden gang i træk.

De tre andre var Combus i Hørsholm, der fik 160.533 kr., City-Trafik i Holte, der fik 205.445 kr., og Fjord-Bus i Slangerup, der fik 221.323 kr.

Kilde: HT-pressemeddelelse af 26.08.99