Myldretid

Menu

Busbasen & vognlister

Volvo B10M-60/DAB (1988) leveret til Roskilde Omnibusselskab som nr. 21

Volvo B10M-60/DAB

Indregistreret første gang 28. marts 1988

Stelnr.: JA017382
Byggenr.: 32789

Bussens ejere og numre mv. gennem tiden:

FraEjer og nr.Reg.nr.DøreTrafikselskab eller landNoter
NyleveringRoskilde Omnibusselskab nr. 21LM880832-2-1HT
1990-04-01DSV bus nr. 21LM880832-2-1HT
1992Linjebus nr. 8658LM880832-2-1HT
1994Linjebus nr. 6658LM880832-2-1HT
1998-05-24Bus Danmark nr. 6658LM880832-2-1HTLånevogn
1998De Polder, Antwerpen nr. 2992-2-1Belgien
2003Københavns Bushandel2-2-1
2004-06-28Transgor Myslowice nr. 316SM165852-2-1Polen

Alle billeder af bussen:

Roskilde Omnibusselskab 21 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab 21 på Roskilde st.

Roskilde Omnibusselskab var det første selskab, der fik Volvo B10M/DAB i bybusudgave, idet man i samarbejde med OHJ bestilte nogle Volvo/DAB-busser til levering i 1988. Dermed var man forud for HT, der fik en serie efter samme princip leveret i 1988-89 (nr. 1849-1884). Bus 21, der her ses som linje 220 på Roskilde st., var den første Volvo B10M/DAB-bybus, og den leveredes i marts 1988. Frem til 1990 kørte den hos Roskilde Omnibusselskab som vogn 21, hvorefter den fulgte med over til DSV-Bus, hvor den beholdt sit nummer. I 1992 overgik den sammen med DSVs kørsel til Linjebus, der gav den internnummer 8658, fra 1994 nr. 6658. Efter udrangering af bussen i 1998 blev den solgt til Belgien, hvor den kørte til 2003. Derefter blev den købt hjem til Danmark af en brugtbusforhandler, for i 2004 at blive videresolgt til Transgor Myslowice i Polen, hvor den stadig kører i efteråret 2005.

Foto: Dennis Holm Petersen, 7. marts 1990.

Ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21 på Trekroner st.

Ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21 på Trekroner st.

Roskilde Omnibusselskab fik i 1988 leveret to styk Volvo B10M med DAB-karrosserier (nr. 21 og 7). På daværende tidspunkt var det kun DSB, der fik bygget DAB-karrosserier på Volvo-chassis. Man skulle have mindst fem busser, hvis DAB skulle bygge på et andet chassis end sit eget, så Roskilde Omnibusselskab slog sig sammen med OHJ om at få leveret Volvo/DAB-busser. Senere fik HT en større serie Volvo B10M/DAB (nr. 1849-1884).<br> I forbindelse med HTs 1. og 2. udbud i 1990 valgte Roskilde Omnibusselskab ikke at byde på sin kørsel, hvorfor selskabet ophørte. Busserne blev indløst af HT, der videresolgte de fleste af dem til DSV-Bus, der samtidig overtog kørslen på linie 12, 13 og 18 i København. Hos DSV-Bus kom de to Volvo/DAB-busser til dagligt at køre nogle af de allerlængste vognløb på linie 12/13.<br> DSV-Bus blev i 1992 overtaget af Linjebus, der senere bl.a. anvendte de to busser (nu 8658/6658 hhv. 8659/6659) på linier i Nordsjælland. I 1998 tabte Linjebus dog det meste af sin kørsel for HT, og busserne blev udrangeret. Senere samme år eksporteredes de begge til Belgien, hvor de kørte som skolebusser.<br> Og i december 2003 er de vendt tilbage til Danmark! De skal dog formentlig videre til nye ejere i det store udland inden længe. Men 11. januar 2004 fik den først leverede bus (ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21) en lille tur rundt i Roskilde, hvor den trådte sine barnesko. Den ses her på Trekroner st.

Foto: Thomas de Laine, 11. januar 2004.

Ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21 på Roskilde st.

Ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21 på Roskilde st.

Ex. Roskilde Omnibusselskab nr. 21 genser Roskilde station på sine gamle dage. Netop her havde bybusserne i tidligere tider stoppested i den ene retning.

Foto: Thomas de Laine, 11. januar 2004.

Ex. Roskilde Omnibusselskab/Linjebus/De Lijn hos Transgor Myslowice som nr. 316

Ex. Roskilde Omnibusselskab/Linjebus/De Lijn hos Transgor Myslowice som nr. 316

Denne bus blev oprindelig bygget til Roskilde Omnibusselskab som en af de første Volvo B10M/DAB-bybusser. I 1990 overgik bussen til Linjebus, der udrangerede den i 1998. Herefter blev den solgt til De Lijn i Antwerpen, Belgien, hvor den kørte indtil ultimo 2003, og hvor den fik dens nuværende bemaling, der ses på billedet. Den blev efter udrangering i Belgien købt tilbage til Danmark og i 2004 solgt videre til Transgor Myslowice i Polen, hvor den nu kører som nr. 316. Roskilde Omnibusselskab fik to busser af denne type, og den anden har været samme tur igennem og har nu nr. 315 i Myslowice.

Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2004.