Billeder af samme bus
Se også bussens data og historie.
En fremtidsvision: Veolias bus 6379, Volvo B12BLE-59/Carrus årg. 2006, skiltet som linje 15 i Gladsaxe garage. Denne garage overtager fra oktober 2007 driften af linje 15 fra Arriva.Foto: Sikandar Sahil, 22. juni 2007
I nogle måneder har Veolias bus 6379 kørt forskellige steder i Jylland, bl.a. Kolding og Randers. Nu er bussen flyttet til HUR-området, hvor den er tilgået Vasbygade garage. Bussen er bygget efter HUR-forskrifter og fik således også et HUR-nummer, da den blev sat i trafik i Kolding tidligt på året. Yderligere et par vogne af typen er på vej, der dog kommer til at adskille sig udseendemæssigt fra 6379 på ét punkt, idet skyggebemalingen omkring forlygterne vil forsvinde til fordel for den gule farve. Bus 6379 i Vasbygade garage, skiltet som linje 75E til ære for fotograferne.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006
 Veolias bus 6379 er en Volvo B12BLE-59/Carrus. Carrus-karrosseriet adskiller sig bl.a. fra Säffle-udgaven ved at være bygget i rustfrit stål og ikke aluminium. Denne udgave kaldes Volvo 8700, mens Säffle-udgaven kaldes 8500. Bortset fra karrosseriet er det dog den samme bus, og i vognsidens design skal man nok være "busnørd" for at kunne se forskel på en Säffle, en Carrus og en Scania OmniLink. Bus 6379, der her ses i Vasbygade garage, er i øvrigt den første Veolia-bus i København med selskabets nye navnetræk og bomærke. Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006
Linje 16E, der er en myldretidslinje mellem Valby st. og Teglholmen, blev den første linje i København, Veolias bus 6379 kom til at betjene. I hvert fald fredag 14. juli og mandag 17. juli var den i trafik her. Linje 16E betjenes ellers med gasbusser. Sjælør st.Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006
 Connex i Kolding har for tiden denne Volvo B12BLE/Carrus i helt gul og indrettet efter HURs standarder. Det skulle efter sigende være meningen, at bussen sammen med flere andre nye busser af typen skal i trafik i Køge til erstatning for de DAF/Berkhof-gasbusser, som man har haft meget bøvl med dér. Bus 6379 er dog i trafik i Kolding pga. vognmangel som følge af trafikuheld. Bybusterminalen i Kolding. Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006
Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...
|