Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med S-tog

Der er 71 billeder med dette tag:

DSB S-togs FS 7293 som linje C på Ballerup st.

DSB S-togs FS 7293 som linje C på Ballerup st.

En enkelt S-togsvogn af anden generation har "skiftet køn". Den er leveret som motorvogn MM 7699, men vognen blev alvorligt beskadiget ved et uheld på Langgade station i maj 1978. Først i marts 1980 kom den i drift igen - ombygget til styrevogn, FS 7293, og sammenkoblet med MM 7793-FU 8033-MU 8533. Dens fortid afsløres af, at den stadig har forsænkningen i taget, hvor pantografen sad. Togstammen var stadig i drift 23. juni 2005, hvor den kørte på linje C - her fanget på Ballerup station.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005.

SE 20 og 08 på Glostrup st.

SE 20 og 08 på Glostrup st.

Fredag 10. juni 2005 var første dag med litra SE, altså den korte udgave af de nye S-tog, i almindelig drift. Togene er i første omgang indsat på linje Bx, hvor de kører to og to sammen, altså svarende til en SA'er eller et firevognstog af de tidligere generationer. I indkøringsperioden vil de muligvis også kunne opleves på linje C og H+. Togene skal, på længere sigt, bl.a. trafikere Ringbanen. Selvom fredag var den "første dag", så kørtes der med SE-sæt på en enkelt omgang på linje Bx allerede om torsdagen. SE 20 (forrest) og 08 på Glostrup st. som linje Bx.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.

To ukendte SE ved Danshøj st.

To ukendte SE ved Danshøj st.

SA'erne kaldes også for "hamstere" - nok fordi fronten med lidt god vilje ligner en hamster. Kælenavnet for SE'erne er defor oplagt: De kaldes for "hamsterunger". To ukendte hamsterunger på linje Bx har netop forladt Danshøj st.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.

SE 18 og 16 på Klampenborg st.

SE 18 og 16 på Klampenborg st.

Litra SE kan - udover ved længden og påskrifterne mv. - også kendes fra SA ved, at der i togets forreste vogn i "sydenden" kun er et enkelt vindue mellem dørene og fronten. SE 18 (forrest) og 16 som linje Bx på Klampenborg st.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.

FS 7248 på Vesterport st.

FS 7248 på Vesterport st.

S-tog bestående af MM 7748-FU 8043-MU 8543-FS 7248 (nærmest) som linje B mod Høje Taastrup på Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2005.

MM 7801 og SA 56 på Farum st.

MM 7801 og SA 56 på Farum st.

Nyt og gammelt side om side: MM 7801 (forrest)-FU 8061-MU 8561-FS 7301 på linje H og SA 56 på linje H+ på Farum station.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2005.

FS 7294 som linje Bx på Danshøj station

FS 7294 som linje Bx på Danshøj station

En af nyhederne i S-togskøreplanen, der trådte i kraft i januar 2005, var, at S-togslinje Bx nu kører i begge retninger hele dagen mandag-fredag og i øvrigt er forlænget til Klampenborg. Samtidig åbnedes den nye Danshøj station, hvor man kan skifte til Ringbanen. Et gammelt S-tog bestående af FS 7294 (forrest)-MU 8534-FU 8034-MM 7794 på Danshøj station som linje Bx mod Klampenborg. Der er omkring 40 stk. andengenerations-S-tog tilbage (alle 4-vognssæt), og i den næste køreplan, der skal træde i kraft i januar 2006, forventes typen ikke længere anvendt. Så det er om at komme ud at fotografere nogen det sidste år, vi endnu har dem. De kan mødes på linje B, B+, Bx, F, F+, C, H og H+.

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005.

To andengenerations-S-tog på Vanløse st.

To andengenerations-S-tog på Vanløse st.

To andengenerations-S-tog på linie C (til venstre) og H+ (til højre) mødes på Vanløse station. Om kun et år, i januar 2006, vil de sidste S-tog af denne type være udrangeret. Flintholm og Vanløse stationer ligger meget tæt, og det gør det muligt, at fotografere S-tog i Vanløse fra metroperronen på Flintholm station!

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2005.

Ringbanens indvielsestog på Flintholm station

Ringbanens indvielsestog på Flintholm station

Ringbanens nye strækning Flintholm-Danshøj-Ny Ellebjerg blev indviet 8. januar 2005. Indvielsestoget var SA 83, der brød snoren ved Flintholm station få minutter i 11 om formiddagen. Toget var et særtog og kørte kun til Vigerslev Allé. Herefter forlod det driften. Her ses toget forlade Flintholm station på vej mod Danshøj - få sekunder inden snoren sprænges. Flagsmykningen på fronten af toget er almindelig ved S-togsindvielser.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg

Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg

Den første ordinære afgang på den nye del af Ringbanen blev kørt af FC 6012-MC 6512-MC 6513-FC 6011. Toget forlod Fintholm kl. 11.21 og afgik fra Ny Ellebjerg som første ordinære tog mod Hellerup kl. 11.35. Det ses her inden afgangen fra Flintholm station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

ASEA-tog på Danshøj station

ASEA-tog på Danshøj station

Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

SA 37 på Danshøj station

SA 37 på Danshøj station

Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.

3. generations-S-tog forlader Flintholm station

3. generations-S-tog forlader Flintholm station

3. generations-S-tog, ASEA-togene, kørte allerede i 2004 en del ture på S-togslinie F og F+, altså på den kommende ringbane. Her forlader et ASEA-tog Flintholm station mod Hellerup som linie F dagen inden Ringbanens invielse.

Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2005.

FC 6010 i Høje Taastrup

FC 6010 i Høje Taastrup

FC 6010 holder på et opstillingsspor ved Høje Taastrup station. Alle tredjegenerations-S-togene var på optagelsestidspunktet ude af drift og henstod forskellige steder omkring S-togsdepotet og Taastrup og Høje Taastrup stationer. Bemærk destinationsskiltet.

Foto: Thomas de Laine, 19. april 2004.

SA 50 på Valby station

SA 50 på Valby station

Siden 13. april 2004 har der kørt nye S-tog i almindelig drift på linie H+. Her er det SA 50 som linie H+ mod Frederikssund på Valby station.

Foto: Thomas de Laine, 19. april 2004.

S-tog på Nørrebro st.

S-tog på Nørrebro st.

2. generations-S-togene er under udrangering. Fra august 2004 forventes leveringen af de nye, kortere 4. generationstog til Ringbanen at begynde. Her er det et ukendt firevognstog mod Hellerup på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2003.

Veteran-S-toget på Glostrup st.

Veteran-S-toget på Glostrup st.

Lørdag d. 20. september 2003 afholdt Dansk Jernbane-Klub et større arrangement med kørsel med både første, anden og tredje generation af S-tog. Anledningen var, at DSB S-tog desværre har besluttet, at det gamle førstegenerations-S-tog ikke længere skal holdes køreklart. Her ses det gamle S-tog under et fotostop i Glostrup. Den 21. september kørte toget for sidste gang for et særligt indbudt selskab.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Veteran-S-toget på Klampenborg st.

Veteran-S-toget på Klampenborg st.

En af de S-banestationer, der åbnede helt tilbage i 1934 ved S-banens indvielse, er Klampenborg. Her ses trevognstoget på Klampenborg st., lidt efter klokken seks om aftenen, inden det for sidste gang kørte ind mod København H, hvor turen sluttede.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Veteran-S-toget bliver foreviget på Klampenborg st.

Veteran-S-toget bliver foreviget på Klampenborg st.

Fotograferne stod tæt på Klampenborg station. Faktisk var det nødvendigt at skiftes lidt til at fotografere, og klistre sig ind til siden, så de andre kunne komme til.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Denne "tingest" lå henkastet langs Vesterport stations S-togsspor. Det er nederste halvdel af en strømaftager fra et S-tog af fjerde generation. Den ligger der, efter at den en dag svejsede sig fast til køreledningen. Det gav en del trafikale problemer, inden toget kunne køres væk - en pantograf fattigere. Torsdag d. 11. september var en tilsvarende episode ved Nordhavn station årsag til store problemer på S-banen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003.

MM 7747 (C, th.) og MM 7752 (F+, tv.) på Klampenborg st.

MM 7747 (C, th.) og MM 7752 (F+, tv.) på Klampenborg st.

S-togslinie F+ og C mødes på Klampenborg st. Til venstre er det netop ankomne MM 7752 på linie F+; til højre er MM 7747 på linie C næsten klar til afgang. Rullegardinerne er nede foran pga. den varme sol, ligesom mange S-tog kørte rundt med sideruderne i førerrummene i bagenden åbne.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2003.