Myldretid

Menu

BillederTags

Billedserie: 90 år med linje 121

20. maj 2010 kunne linje 121 mellem Valby og Køge fejre sit 90 års jubilæum. Her er samlet billeder fra rutens nyere historie.

Der er 29 billeder med dette tag:

Arriva 1710 på Solrød Strand st.

Arriva 1710 på Solrød Strand st.

Arriva 1710, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 121 på Solrød Strand st.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

City-Trafik 2418 som natbus på Rådhuspladsen, København

City-Trafik 2418 som natbus på Rådhuspladsen, København

City-Trafik har siden 2000 kørt natbuslinje 97N, der giver natforbindelse mellem Rådhuspladsen og Køge og i weekender videre til Herfølge-Holmebæk. Sådan bliver det ved med at være, men fra køreplansskiftet 22. oktober 2006 skifter linjen garage, og den vil fremover blive betjent med DAF SB4000/Jonckheere-busser fra linje 12. Her ses City-Trafiks bus 2418, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, på Rådhuspladsen natten efter 13. oktober 2006.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2006.

Veolia 6277 på Hundige st.

Veolia 6277 på Hundige st.

Veolia 6277 er en DAF/Berkhof-gasbus fra 2000. Bussen begyndte sin karriere på linje 350S, men blev i 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. I HURs 17. udbud, der havde virkning fra oktober 2005, tabte Veolia (der dengang hed Connex) linje 2A til Arriva, men vandt til gengæld Arrivas Køge Bugt-linjer, heriblandt linje 121. Bus 6277 som linje 121 på Hundige st.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2006.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Linie 121 blev ved køreplansskiftet den 14. december 2003 afkortet fra Valby st. til Friheden st. I 80 år - siden 1920 - har linien ellers kørt ind og ud ad Valby på Gl. Køge Landevej. I midten af 1930'erne blev linien forlænget til Køge, og i 1951 blev den tildelt linienummeret 121. Frem til færdiggørelsen af S-banen til Køge i 1983 spillede ruten en særdeles stor rolle, og fik derfor også i 1977 Danmarks første ledbusser. I tidligere tider har både sættevognsbusser og dobbeltdækkere trafikeret ruten. HURs seneste sparerunde betyder imidlertid, at der spares 4 ud af 10 vognløb på linien. Dette opnås ved at afkorte linien fra Valby st. til Friheden st. og at indskrænke kørslen i myldretiderne fra 20- til 30-minuttersdrift. Ved en tilsvarende indskrænkning på linie 126 spares yderligere 1 bus. Her ses bus 1718, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1999, på Friheden st. den sidste dag med kørsel til Valby st. I baggrunden ses en DAB-gasbus årg. 1998 på linie 39, der blev helt nedlagt ved samme køreplansskift. Fra 14. december 2003 er linie 18 alene på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003.