Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Sporvogne

Nøgleord: Sporvogne

117 billeder

Tango-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus Aarhus Letbanes linje Odder-Aarhus-Grenaa skal betjenes med Stadler Tango-vogne. Her ses den først leverede af slagsen på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Odder-Grenaa-linjen ser ud til at være planlagt til at få linjenummeret L1 at dømme efter skilte mv. under åbent hus-arrangementet - hvilket er lidt pudsigt, eftersom netop de yderste dele til Odder og Grenaa kommer til at åbne senere end de indre dele af letbanen.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016

Variobahn-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus Stadler Variobahn-vogn til Aarhus Letbane på Trafik- og Servicecentret i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Variobahn-vognene skal primært bruges på Odder-Lisbjerg/-Lystrup-linjen, der er i øvrigt ifølge materiale på stedet ser ud til at få linjenummeret L2.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016

Københavns Sporveje 437 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes motorvogn 437 ved kavalkaden på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i anledning af Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæum. Vogn 437 var den første vogn foreningen anskaffede, og det skete kort efter stiftelsen i 1965. Nummer 437 blev bygget af Scandia til Københavns Sporveje i 1918, og den var i drift frem til foreningens overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

Malmö Lokaltrafik 74 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Malmö Lokaltrafik 74 er bygget af General Motors i 1946 og var i trafik i Københavns naboby frem sporvejsdriftens ophør i 1973. Her ses den på Sporvejsmueet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

"Hønen" på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Denne vogn, der er bygget i 1876, var oprindeligt hesteomnibus, men blev efter nogle år ændret til hestesporvogn.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

KS 890 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm I 2001 gik en mangeårig drøm for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i opfyldelse, da museet kunne hjemtage to eksemplarer af de Düwag-ledvogne, der i 1960'erne blev de sidste nye sporvogne til byen, fra Alexandria i Egypten, som serien solgtes til ved sporvejsdriftens ophør. Det var vognene 815 og 890, der vendte hjem, og mens 815 en tid fik lov at gøre tjeneste på Skjoldenæsholm, blev nr. 890 den første, man gik i gang med at tilbageføre til københavnsk standard. Det har været et stort stykke arbejde, som efter 14 år endnu ikke er afsluttet, men ved foreningens store jubilæumskavalkade i juni 2015 deltog vognen i kørende og nymalet udgave.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

Københavns Sporveje-arbejdsvogne på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Et lille vogntog af arbejdsvogne deltog i kavalkaden på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 20. juni 2015. Sporvognen er Københavns Sporvejes slibevogn S1, der oprindeligt var en toetages sporvogn. Foran den er spændt snefejevogn nr. S2, bygget af sporvejene selv i 1941. Bagest i vogntoget er tårnvogn Tv 4, bygget 1931.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

KS 701 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS 701 fra 1949 - en af de kun 8 såkaldte "Dukkelise"-vogne. En bivogn til typen kom aldrig længere end tegnebrættet, så i drift kørtes med bivogne fra andre serier af sporvogne. Her, hvor 701 deltager i Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæumskavalkade på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er det en scrapbivogn.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

Frederiksberg Sporveje 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En vogn, der viser bredden (og højden), i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling: Frederiksberg Sporvejes dobbeltdækkermotorvogn nr. 50 fra 1915. Vognen overtoges af Københavns Sporveje sammen med det frederiksbergske sporvejsselskabs vognpark i 1919, hvor Frederiksberg Kommune forpagtede sporvejsdriften i enklaven til Københavns Sporveje. KS udrangerede vognen i 1933.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

HHA 3060 og KS 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Hamburg-vognen HHA 3060, der er en belgisk-bygget PCC-vogn fra 1951 og i 1958 prøvekørtes af Københavns Sporveje, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i selskab med Leyland-DAB serie II-bus nr. 322 samt, i baggrunden, Volvo B10M/DAB-bus vogn 1856.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015

Baselland Transport 152 i Basel, Schweiz Baselland Transport (BLT) i Basel i Schweiz modtog 2008-12 i alt 19 Stadler Tango-vogne, og et tilsvarende antal skal leveres 2014-16. Der er tale om vogne med cirka 70 procent lavt gulv, men en ren højgulvsversion kan også leveres. Stadler Tango anskaffes til Aarhus-letbanen i et antal 12. Her BLT nr. 152 bagfra som linje 11 i Basel.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 9. august 2009

Tramlink 2559 ved  Dundonald Road, Wimbledon Tramlink i og omkring Croydon ved London kører bl.a. med Stadler Variobahn-vogne som dem, der skal leveres til Aarhus-letbanen. Her ses nr. 2559, der er leveret i 2012, ved Dundonald Road i Wimbledon.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2013

BKV 2011 ved Vestbanegården, Budapest Budapest Sporveje (BKV) nr. 2011, en Siemens Combino Supra-vogn fra 2006, på den meget store linje 4/6 ved Nyugati pályaudvar (Vestbanegården) i Pest. Vognene er 54 m lange og dermed blandt de længste sporvogne i verden.

Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2013

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En KS-bogievogn, Melbourne-vognen (1950) og De Kjøbenhavnske Sporveje vogn 17 (1897) foran Valby Gamle Remise.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS-dobbeltdækkermotorvogn 22 fra 1900 med den åbne bivogn 389 fra 1909 på slæb. Dobbeltdækkervogne som denne har faktisk kørt på linje 3 (siden 2003 kaldet linje 3A).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Århus Sporveje 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Århus Sporveje nr. 1, bygget 1945, har nu haft flere år i drift på Sporvejsmuseet, end den nåede at have i Århus, hvor den blev udrangeret ved sporvognsdriftens ophør i 1971. Bemærk i øvrigt, at Århus-vognene havde pantografer, hvor de københavnske vogne havde trolleystænger.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Melbourne-sporvogn 965 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Fra Melbourne, der har et af verdens største sporvejssystemer, kom denne W6-sporvogn fra 1950 i 2006 til Danmark. Vognen ejes af kronprinseparret, der fik den som gave, og den befinder sig på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 470 med bivogn i sløjfen ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS-motorvogn 470 med bivogn 1065 i sløjfen ved Eilers Eg.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 275 med bivogn 1253 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes hovedtypemotorvogn nr. 275 fra 1907 med bivogn nr. 1253 fra 1909 skiltet som linje 15 mod Ordrup på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Dengang sporvognslinje 15 så sådan ud, blev den drevet af Københavns Sporveje og NESA i fællesskab. Fra 1953 blev NESAs del erstattet af trolleybusser, og linje 15 afkortedes til Hans Knudsens Plads. 10 år senere nedlagdes linjen helt.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Oslo Sporveier 203 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Blandt Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms udenlandske sporvogne er Oslo Sporveier nr. 203, der er bygget i 1953.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 888 i Formosavej-sløjfen, Sundbyøster Københavns Sporvejes ledvogn 888 som linje 5 i Formosavej-sløjfen i Sundbyøster omkring marts 1972 - ikke lang tid før linjen omstilledes til busdrift som sidste sporvognslinje i København.

Foto: John Kåre Bjørnson, dato ukendt

KS 889 på Brønshøj Torv KS-ledvogn 889 i endestationssløjfen på Brønshøj Torv cirka februar 1967. Vognen er i selskab med én af de 8 "Dukkelise"-vogne (serien 701-708) fra 1950'erne, som kun kørte på linje 2.

Foto: John Kåre Bjørnson, dato ukendt

KS 871 på Frederikssundsvej, Brønshøj Københavns Sporvejes ledvogn 871 som linje 7 på Frederikssundsvej ved Brønshøjparken cirka 1970.

Foto: John Kåre Bjørnson, dato ukendt

MPK Lodz 3802 i Lodz, Polen MPK Lodz 3802, Konstal 805Na årg. 1988, som linje 15 i Lodz.

Foto: Bartosz Czekalski, 25. august 2010

MPK Lodz 1210 i Lodz, Polen MPK Lodz 1210, Bombardier Cityrunner årg. 2002, som sporvognslinje 10 i Lodz.

Foto: Bartosz Czekalski, 30. august 2010

MPK Lodz 1401 i Lodz, Polen MPK Lodz 1401, Konstal 805Na årg. 1979, som linje 1 i Lodz.

Foto: Bartosz Czekalski, 30. august 2010

MPK Lodz 2275 i Lodz, Polen MPK Lodz nr. 2275, en nyligt faceliftet Konstal 805Na fra 1983, på linje 8 i Lodz.

Foto: Bartosz Czekalski, 30. august 2010

MPK Lodz 2298 i Lodz, Polen MPK Lodz 2298, Konstal 805Na årg. 1981, på sporvognslinje 14 i Lodz.

Foto: Bartosz Czekalski, 30. august 2010

Sporvogn 061 i Daugavpils, Letland I Daugavpils i Letland kører et større antal sporvogne af typen RVZ-6, bygget på fabrikken i Riga mellem 1977 og 1987. Vogn 061 er én af dem.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Tatra T3-sporvogn i Daugavpils, Letland Daugavpils i Letland har et antal Tatra T3-sporvogne af årgange mellem 1973 og 1983. Der er tale om brugte vogne fra Schwerin. Her ses en af dem - eller i hvert fald en Tatra T3 - i Daugavpils.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogn 065 i Daugavpils, Letland RVZ-6-sporvogn nr. 065 - byens højeste nummer af typen - i Daugavpils, Letland.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogn 111 i Daugavpils, Letland Daugavpils-sporvogn nr. 111, en KTM-5 bygget hos UKVZ i Ust Katav omkring 1991-92.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogn 044 i Daugavpils, Letland Sporvogn nr. 044, en RVZ-6 bygget på fabrikken i Riga, i Daugavpils.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogn 044 og 062 mødes i Daugavpils, Letland To RVZ-6-sporvogne - nr. 044 og 062 - mødes i Daugavpils, Letland.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogne 062 i Daugavpils, Letland RVZ-6-sporvogn nr. 062 i Daugavpils.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008

Sporvogn på legeplads i Brasov, Rumænien Denne sporvogn står som en del af legepladsen ved en McDonald's i Brasov, Rumænien.

Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009

BSAG 3068 på Am Wall, Bremen Bremer Strassenbahn AG (BSAG) betjener Bremens sporvejsnet, der er på ca. 100 km. BSAG 3068 er en af byens talrige fire sektioner lange AEG GT8N-ledvogne fra 1990'erne. Her ses vognen som linje 2 på Am Wall.

Foto: Thomas de Laine, 25. november 2008

KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København På linje 2's sidste dag som sporvogn mødtes ledvognene 890 (tv.) og 887 (th.) på Christianshavns Torv. Vognene skulle om natten blive de to sidste sporvogne nogensinde på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969

Personale og sporvogne foran Sundby Remise, København Sundby Remises personale, bogiemotorvogn 508 og ledvogn 887 inden lukningen af Sundby Remise, der ophørte med at være driftsremise ved linje 2's omstilling til busdrift i oktober 1969.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969

KS 887 som sidste linje 2-sporvogn på Københavns Rådhusplads KS-ledvogn nr. 887 som sidste sporvogn mod Brønshøj Torv på linje 2 ved Rådhuspladsen natten til 19. oktober 1969. Næste dag tog busserne over.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 887 bagfra på Rådhuspladsen, København KS 887 bagfra på Rådhuspladsen på den sidste tur som linje 2 mod Brønshøj.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 890 på Amagerbrogade, København KS 890 på Amagerbrogade ud for Sundby Remise ved ankomsten på sin sidste tur på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 890 på Brønshøj Torv KS 890 på Brønshøj Torv inden afgang som linje 2 mod Sundby Remise natten til 19. oktober 2009 - en af de sidste sporvognsafgange på linje 2 fra Brønshøj Torv.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 887 på Brønshøj Torv, København KS-ledvogn 887 som sidste sporvogn fra Brønshøj Torv som linje 2.

Foto: Torben Liebsts arkiv, 19. oktober 1969

KS 887 fra vinduessiden på Brønshøj Torv, København Sidste afgang med sporvogn på linje 2 fra Brønshøj Torv blev kørt af ledvogn nr. 887.

Foto: Torben Liebsts arkiv, 19. oktober 1969

KS 890 på Rådhuspladsen, København Sidste sporvogn på linje 2 blev ledvogn nr. 890, der her ses på Rådhuspladsen natten til 19. oktober 1969.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

Forreste del af KS 890 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS-ledvogn nr. 890 blev i 2001 hentet fra Egypten og hjem til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Den er nu under renovering, og man er længst med forvognen, der bl.a. har fået sine gamle KS-farver igen. Billedet er taget i museets Remise I, hvor meget restaureringsarbejde foregår.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. oktober 2009

Opstilling af linje 2-vogne i Nørrebro Remise, København En opstilling af linje 2-materiel i Nørrebro Remise, sommeren 1966. Fra venstre hovedtypevogn nr. 222, dernæst bogievogn nr. 509, scrapvogn nr. 479, Dukkelise-vogn nr. 707 og endelig frk. Düsseldorf nr. 849.

Foto: Torben Liebst, dato ukendt

Sporvognskavalkaden ved nedlæggelsen af linje 2, København Dagen efter, at den sidste sporvogn var kørt på linje 2, afholdtes en kavalkade med sporvogne fra linje 2, museumssporvogne og en del af de nye busser til linje 2. Som det ses, var der et ganske pænt fremmøde. Her er det på Brønshøjvej, lige efter endestationen på Brønshøj Torv.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

Afskedskavalkaden for sporvognslinje 2 i Stormgade, København Sporvognskavalkaden i anledning af linje 2's omstilling til busdrift i Stormgade-Vindebrogade ved passage af Frederiksholms Kanal. Forrest et hovedtypevognetog, dernæst et bogievogntog og bagest en af de moderne ledvogne.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KSS 51 ved Sundby Remise, København Museumshestesporvogn KSS 51 fra 1876 var også med i afskedskavalkaden for sporvognslinje 2. Her ses den ved Sundby Remise.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 100 ved Sundby Remise, København KS' museumssporvogn nr. 100 deltog i kavalkaden ved afskeden med linje 2. Vognen er stadig bevaret og findes i dag på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Sundby Remise.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 50 og 190 ved Sundby Remise, København Et par af vognene fra sporvognslinje 2's afskedskavalkade ved ankomsten(?) til Sundby Remise: nærmest KS-bus nr. 50 og midt i billedet hovedtypemotorvogn nr. 190 fra 1902, der i dag er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS 1582 ved Sundby Remise, København KS' bogiebivogn 1582 og en større menneskemængde foran Sundby Remise i forbindelse med afskedskavalkaden for sporvognslinje 2.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

KS-ledvogn ved Sundby Remise, København En af linje 2's ledvogne foran Sundby Remise omgivet af fotografer og københavnere, der ønskede at sige farvel til deres sporvogne.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969

Henstillede vogne i Sundby Remise, København Efter lukningen blev Sundby Remise brugt til henstilling af udrangerede sporvogne. Her ses i vinteren 1969/70 en mængde bogievogne, bl.a. 549 og 604, der afventer at blive brændt.

Foto: Torben Liebst, dato ukendt

KS 705 i Sundby Remise, København Københavns Sporveje byggede i 1949 en prototype på en ny moderne sporvogn, den såkaldte Dukkelise-type. Det blev KS nr. 701. Frem til 1952 fulgte yderligere 7 vogne, nr. 702-708, men herefter blev det aldrig til flere. Alle vognene var faste på linje 2 og natlinje B, hvor de kørte med bivogne af andre typer. Vognene viste sig bl.a. dyrere at bygge end ventet, og de var plaget af svigt i det elektriske system, hvorved skinnebremsen kunne risikere at være utilgængelig. Det var da også et bremseuheld, der førte til, at alle 8 vogne blev taget ud af drift i 1967. Her ses den henstillede vogn 705 i den lukkede Sundby Remise i sommeren 1969.

Foto: Torben Liebsts arkiv, dato ukendt

KS 701 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm "Dukkeliste"-vogn nr. 701 i sløjfen ved Eilers Eg på Sporvejsmuseet i maj 2003. Vognen er passende skiltet som linje 2, hvor den jo kørte al sin tid i København.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 31. maj 2003

Rheinbahn 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Rheibahn nr. 2412 blev i perioden december 1957-februar 1958 prøvekørt på linje 2 i København. Københavns Sporveje besluttede senere at købe først 30 og snart yderligere 70 vogne af typen. Prøvevognen blev returneret til Tyskland, men overtaget af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i 2002, og her ses den i drift på museet i august 2004. Vognnummeret giver anlædning til kælenavnet "Juleaften" - hvad den også skal være blevet kaldt i dens tid hos KS.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. august 2004

RATB 193 i Bukarest, Rumænien Bukarests sporvejssystem udgør omkring 160 km og er grundlagt i 1874. Sporvognene er dog ikke så dominerende i den indre by mere, hvor man i høj grad har erstattet sporvognene med trolleybusser og et metrosystem. Sporvejsselskabet RATB har en vognpark bestående af brugte tyske vogne, hjemmebyggede vogne og Tatra-vogne. Nr. 193 er én af de hjemmebyggede fra 1970'erne eller 1980'erne.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. september 2009

RATB 132 i Bukarest, Rumænien Sporvogn nr. 132 i Bukarest er en lokalbygget ledvogn fra 1970'erne eller 1980'erne. Mange af disse vogne er blevet moderniseret med støtte fra Verdensbanken.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. september 2009

Sporvogn 4653 i Braila, Rumænien Braila har et lille sporvognssystem på tilsammen 15 km, grundlagt i 1900. Her er det en af byens mange brugte ledvogne, nr. 4653, der er af den kendte Düsseldorfer-type, men licensbygget i Østrig. Vognen har tidligere kørt i Wien.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2009

Sporvogn 1611 i Braila, Rumænien Braila har en del brugtimportede sporvogne fra Tyskland. Denne Düwag-ledvogn er en af dem.

Foto: Kim Løvenskjold, 29. september 2009

Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien Sporvogn nr. 2012 i Sofia er en Tatra T6 årgang 1991, der passer til Sofias smalle sporvidde 1009 mm. Byens samlede sporvejsnet er på omkring 180 km og grundlagt i 1901. Også normalsporede strækninger indgår i nettet.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008

Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien Et normalsporet sporvognstog i Sofia bestående af to Tatra T6-motorvogne årgang 1989-91.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008

Sporvogn 812 i Sofia, Bulgarien En smalsporet Sofia-sporvogn, nr. 812, bygget på den lokale fabrik i byen i 1985 eller 1986. Man ser dog tydeligt inspirationen fra samtidige østeuropæiske modeller.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008

Sporvogn 938 i Sofia, Bulgarien Sporvogn nr. 938 i Sofia er en lokalt produceret vogntype fra 1980, som omkring 2000 er blevet faceliftet og forsynet med lavgulvsmidtersektion.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008

KS 587 ved Eilers Eg på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns sporvognslinje 6 blev oprettet i juli 1902 mellem Vestre Kirkegård og Kgs. Nytorv som en elektrificering af Istedgades Sporvej, som var åbnet i oktober 1893 mellem Vestre Kirkegård og Højbro Plads, idet der mellem Vester Voldgade og Højbro Plads kørtes ad eksisterende spor. I november 1902 fik linjen tildelt nummeret 6 og forlængedes via Østerport til Trianglen, idet man valgte at "Hovedlinjen" (linje 1) skulle suppleres af 6'eren på strækningen gennem byen. To år senere forlængedes linjen påny på Østerbro, nemlig ad Øster Allé og Lyngbyvej til Haraldsgade, og fra 1909 yderligere et stykke frem til baneoverskæringen ved den nuværende Hans Knudsens Plads. Sporet i Øster Allé kom fra 1910 som det første sted i København til at ligge i reserveret areal i gadens vestlige side (hvor der i dag er parkeringspladser). Ligeledes fra 1909 forlængedes cirka hver anden tur ad Vigerslev Allé til Trekronergade. Sammenslutningen af sporvejene i København og på Frederiksberg betød, at linje 10 i oktober 1919 overtog kørslen ad Istedgade til Vestre Kirkegård og Trekronergade, mens linje 6 i stedet kom til at køre over Rådhuspladsen og ad Vesterbrogade, Pile Allé og Valby Langgade til Nørretofte Allé i stedet for linje 2. Den senere endestation ved nuværende Ålholm Plads nåede linjen først fra oktober 1932, og de første seks år kun i vintermyldretiderne. Endelig forlængedes linjen i november 1948 til Ryparken som følge af indskrænkninger på linje 15, og linje 6' rute lå nu fast frem til omstillingen til busdrift i 1969. I de sidste år blev driften bestredet af de nye moderne Düsseldorfer-sporvogne suppleret med bogievogne i myldretiden. Her ses bogievogn nr. 587 fra 1940 som linje 6 i sløjfen ved Eilers Eg. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 31. maj 2003

Sidste sporvogn på linje 6 på Ålholm Plads, Valby Den sidste tur på sporvognslinje 6 afgik fra Ålholm Plads kl. 0.03 natten til 27. april 1969. Det var ledvogn nr. 802, der fik æren. Som det ses, var der mødt mange mennesker op for at tage afsked med sporvognen.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 802 og 893 på Rådhuspladsen, København De to sidste sporvognstog på linje 6 mødes på Rådhuspladsen natten til 27. april 1969. Til venstre KS 802 mod Ryparken og til højre KS 893 mod Valby. Nummer 802 var oprindeligt ikke gul og hvid, men i en pastelfarve med grønt mavebælte. Det blev senere ændret. Begge vognene fandt senere vej til Alexandria i Egypten.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969

KS 812 på Ålholm Plads, Valby KS-ledvogn nr. 812 som linje 6 i sløjfen på Ålholm Plads lige før overgangen til busdrift. Linjeskiltene er blevet snuppet af en entusiast - en del af hverdagen op til bussificeringen af en linje. Efter linje 6' overgang til busdrift, var kun linje 2, 5, 7 og 16 tilbage som sporvognslinjer i København, og tre år senere var det helt slut. Bemærk i øvrigt bussen fra Hvidovre Rutebiler i baggrunden.

Foto: Torben Liebst, 26. april 1969

KS 250, 471, 571 og 802 ved Svanemølle Remise, København Opstilling af linje 6-vogne foran Svanemølle Remise, hvor sporvognslinje 6 havde hjemme i sine sidste år. Tomkørsel skete ad Østerbrogade og Jagtvej. Fra venstre hovedtypemotorvogn nr. 250, bogievogn nr. 571, scrapvogn nr. 471 og Düsseldorfer nr. 804. Sidstnævnte vogn var oprindeligt leveret i rødt/gråt design som et forsøg, men farverne faldt ikke i københavnernes smag. Sommeren 1966.

Foto: Torben Liebst, dato ukendt

Braunschweiger Verkehrs-AG ved banegårdeni Braunschweig, Tyskland Braunschweiger Verkehrs-AG, der står for bybus- og sporvognskørslen i Braunschweig, har bl.a. sporvogn nr. 0758, der er en Alstom NGT8D fra 2007. Foto ved banegården i Braunschweig.

Foto: Thomas de Laine, 8. juni 2008

Tramwaje Slaskies sporvogn 744 i Gliwice, Polen Tramwaje Slaskie i Katowice driver sporveje i flere tætliggende byer, bl.a. Gliwice, Myslowice og Bytom. Her er det selskabets Konstal 105Na-sporvogn nr. 744 fra 1987 i det centrale Gliwice.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskie 745 i Myslowice, Polen Tramwaje Slaskies Konstal 105Na-vogn nr. 745 fra 1988 i Myslowice, Polen. Strækningen er her enkeltsporet med "krydsningsstationer", hvorfor 745 afventer en modkørende sporvogn.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Sporvognskrydsning i Myslowice, Polen Sporvognskrydsning på den enkeltsporede (del)strækning af linje 14 i Myslowice i Polen. Til venstre Tramwaje Slaskies sporvogn nr. 673 og til højre nr. 745.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskie 673 i Myslowice, Polen Tramwaje Slaskies sporvogn nr. 673, en Konstal 105Na fra 1984, i Myslowice, Polen. Vognen har netop krydset med nr. 745, der i baggrunden ses på sporskiftet til den enkeltsporede strækning.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskies sporvogn 742 i Gliwice, Polen Tramwaje Slaskies Konstal 105Na-sporvogn nr. 742 i centrum af Gliwice i Polen. Vognen er bygget i 1987.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskies sporvogn 360 i Gliwice, Polen Tramwaje Slaskies vogn 360 er en Konstal 111N fra 1993, der er speciel ved at have døre i begge sider. Vognen kører i retning mod venstre på billedet. Foto i Gliwice.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskie 651 i Gliwice, Polen Tramwaje Slaskie har to Konstal 105Na'ere, den ene er nr. 651 fra 1983, der er udsmykket som totalreklame. Gliwices centrum.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tramwaje Slaskie 556 i Gliwice, Polen Tramwaje Slaskies vogntog bestående af to Konstal 105Na'ere med vogn 556 fra 1979 forrest. Det er almindeligt, at vognene som her kører sammenkoblet, hvor den bageste blot bliver trukket, selvom det er en motorvogn. Gliwice.

Foto: Thomas de Laine, 16. maj 2007

Tatra T6B5SU-vogntog i Riga, Letland Et Tatra T6B5SU-vogntog kører igennem en slags markedsplads i Riga, Letland. Rigas sporveje er bredsporede med den russiske sporvidde 1524 mm. Sporvejene i byen er grundlagt i 1882, og kan således fejre 125 års jubilæum i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Tatra-sporvogn nr. 3-2057 i Riga, Letland Tatra T3SU-sporvogn nr. 3-2057 tager et sving i Riga, Letland.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland En af de ældste sporvogne i drift i Tallinn er nr. 52, der er en Tatra KT4-ledvogn fra 1980. Vognen ses her på et stykke sporvej mellem bymidten og Baltijaam, der er isoleret fra den øvrige trafik og omgivet af træer og grønt og minder en del om Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms skovstrækning. Sporvidden i Tallinn er 1067 mm, såkaldt kapspor.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland Efter udrangeringen af Tatra T4-sporvognene, består sporvognsparken i Tallinn udelukkende af Tatra KT4-sporvogne, hvoraf en del dog har fået indbygget en lavgulvsmidterdel og nu hedder KT6N. Her ses sporvejs- og trolleybusselskabet TTTKs spovogn nr. 96, der er den ældste ombyggede vogn. Vognen er fra 1985 og forsynet med lavgulvsmidterdel i 2004. Centrum i Tallinn, Estland, med en tidligere HT 1700-bybus i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland TTTKs Tatra KT4-sporvogn nr. 81 fra 1981 opmalet i et alternativt design. Tallinns midtby, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland Tallinn har de senere år suppleret sporvognsparken med brugte vogne fra andre lande. Nr. 129 er således en Tatra KT4-ledvogn årgang 1988, der i 1998 er erhvervet fra Gera i Tyskland, hvor den havde nr. 341. I juli 2005 fremstod vognen i totalreklamedesign. Et sted i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland Antallet af Tatra KT6N-ledvogne, altså dem med lavgulvsmidterdel, i Tallinn er oppe på 13, når dette skrives. Den samlede sporvognpark tæller ca. 90 ledvogne, heraf 26 brugtimporterede. TTTK nr. 131 er et KT4-vogntog fra 1988, der er købt fra Gera i Tyskland i 1997. I Gera havde vognen nr. 343. Vognen fik lavgulvsmidterdel i 2005. Tallinns bymidte, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland TTTK nr. 135 er en brugtanskaffet Tatra KT4-ledvogn med en fortid i Cottbus i Tyskland som vogn 55. Vognen er bygget i 1990, og den kom til Tallinn i 2004. Her er den i trafik nær Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

KS 575 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS 575 er et eksemplar af den meget populære sporvognstype, der blev tegnet af arkitekt Ib Lunding. Vognen er bygget til Københavns Sporveje i 1938 og kom ind i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling i 2003, hvor HT-Museet blev overtaget. I sommeren 2006 var KS 575 og bivogn 1578 i gadetrafik i Amsterdam i anledning af en hollandsk museumsforenings 75 årsjubilæum. KS 575 som linje 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i oktober 2005.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

KS 327 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes hovedtypemotorvogn nr. 327 fra 1912 var i trafik helt til 1965, hvor Sporvejshistorisk Selskab overtog den. 40 år efter overtagelsen leger den linje 4 foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

Konstal-vognene 782 og 783 i Krakow, Polen Et linje 5-vogntog bestående af Konstal 105Na-vognene 782 (forrest) og 783 i Krakow i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2006

Düwag-ledvogn 244 i Elblag, Polen Der er stadig liv i Düwag-ledvognene mange steder i Polen. En by, hvor de kan opleves, er Elblag. Her ses nr. 244 som linje 2 lidt uden for bykernen. Elblag er tilsyneladende ikke Polens rigeste by, og sporets tilstand lader en del tilbage at ønske, hvilket en sporvognstur hurtigt afslører.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Düwag-ledvogn 243 i Elblag, Polen Sporvognslinje 2 i Elblag betjenes bl.a. med Düwag-ledvogn nr. 243 og 244. En morsom detalje er, at maskinen, der stempler billetterne, udover dato og klokkeslæt også påstempler vognnummeret. Fotografen har således en billet, der er stemplet med vognnummer 243.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Elblag-sporvogn 224 i Elblag, Polen Elblag har 15 km metersporet sporvej, der er grundlagt i 1895. Byens sporvejsselskab hedder Tramwaje Elblaskie og trafikerer byens fem sporvognslinjer med vognpark på 37 enheder. Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 224 som linje 1 Elblag, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Nordwaggon-sporvogn 224 med døre i begge sider i Elblag, Polen En del sporvogne i Elblag har døre i begge sider, hvilket formentlig skyldes byens enkeltsporede sporvejsstrækninger. Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 224 i Elblags bymidte, Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Nordwaggon-sporvogn nr. 229 i Elblag, Polen Nordwaggon GT6Z-vogntog nr. 229 i Elblag, Polen. Ligheden med Düwag-ledvognene er slående.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Konstal-sporvogn nr. 043 i Elblag, Polen En solokørende Konstal 805N med vognnummer 043 på linje 3 i Elblag, Polen. Denne sporvognstype er ret udbredt i Polen.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Sporvogn 245 i Elblag, Polen Düwag-ledvogn 245 i Elblags bymidte, Polen. Andre steder i Polen findes vogntypen efterudstyret med LED-skilte!

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2006

Udrangeret sporvogn i Sollér, Spanien Sollérs sporvognsnet består af en enkelt linje, der er åbnet i 1913. Sporvejen har 914 mm sporvidde. En udrangeret sporvogn, der bærer nr. 734, ses her i Sollér, Mallorca, Spanien.

Foto: Rasmus Poulsen, 3. juli 2006

Udrangeret sporvogn i Sollér, Spanien En udrangeret sporvogn i Sollér, Spanien. Hvis du har nogen oplysninger om type, så tøv ikke med at give Myldretid.dk besked!

Foto: Rasmus Poulsen, 3. juli 2006

Udrangeret sporvogn i Sollér, Spanien En udrangeret sporvogn i Sollér, Spanien.

Foto: Rasmus Poulsen, 3. juli 2006

Århus-sporvogn nr. 18 i Garage Nord, Århus Bybusserne i Århus køres af Århus Sporveje, og historien bag navnet er selv sagt, at man kørte med sporvogne en gang. I Århus skete overgangen til busdrift i 1971 på begge de to linjer. En del af materiellet overgik ved den lejlighed til bevarelse. På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kan man f.eks. opleve en Århus-motorvogn i drift på den metersporede strækning. Knap så kendt er det, at sporvejene selv har bevaret et par vogne, nemlig motorvogn nr. 18 og bivogn nr. 55, der er henstillet i Garage Nord. Her er det motorvognen, nr. 18.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

Århus-bivogn nr. 55 i Garage Nord, Århus Århus-sporvognene har en vis lighed med de københavnske scrap-vogne. Det er ingen tilfældighed, idet de er bygget næsten samtidig og designet af Københavns Sporveje. Århus Sporveje fik nemlig ødelagt hele sin vognpark under krigen og fik derfor bygget omkring 20 ens vogntog i midten af 1940'erne. Århus-bivogn nr. 55 i Garage Nord i Århus.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har ombygget et antal Tatra KT4-sporvogne med en lavgulvsmidterdel. Det giver et lidt sjovt udseende vogntog. TTTK nr. 103 ved Kopli-endestationen i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juli 2005

Tatra T3-sporvogn i Yekaterinburgs bymidte, Rusland Tatra-sporvognene kører i store dele af den gamle østblok, som eksempelvis i Ruslands fjerdestørste by Yekaterinburg. På byens linje 13 ses her to Tatra T3-motorvogne koblet sammen forlade et større sporvejsstoppested i midtbyen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2004

Gotha G4-vogntog T31 ved Baltijaam i Tallinn, Estland Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har dette Gotha G4-vogntog i trafik som vogn T31. T'et angiver, at vognen ikke er en normal driftsvogn, og der findes da heller ikke en egentlig sporvognslinje 7 i Tallinn. Vognen fungerer som cafévogn og må vel betragtes som en form for tilbud til turister i byen, hvor den kører rundt på linjenettet. Vognen er fra 1967 og har en fortid som almindelig driftsvogn i Tallinn, dog dengang med nr. 247 og i en anden bemaling. Den blev taget ud af almindelig trafik i 1988. T31 ses her ved Baltijaam i Tallinn i Estland.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

APTA 815 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm I 2001 realiserede Sporvejshistorisk Selskab/Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm en gammel drøm: Man hjemtog ikke bare én men hele to af de Düwag-ledvogne, som blev sendt til Egypten i forbindelse med nedlæggelsen af sporvejsdriften i København. Københavns Sporveje fik 100 eksemplarer af typen fra 1960, nr. 801-900. Med undtagelse af nr. 841, der brændte i KS-regi, blev de alle solgt til Egypten, hvor langt de fleste også har været i drift og stadig er det. Enkelte eksemplarer er dog faldet fra undervejs. Det lykkedes efter en ihærdig indsats at få nr. 815 og 890 tilbage til Danmark. I skrivende stund er nr. 890 under renovering på Vestsjællands Lokalbaners værksted i Holbæk. Og det er en grundig renovering! Nu har sporvogne jo ikke nummerplader, men ellers kunne man med nogen ret sige, at den får udskiftet alt mellem nummerpladerne. Nr. 815 skal senere have samme tur. Der er mindre forskelle på de tidlige og sene ledvogne af typen, og nr. 815 og 890 skal hver repræsentere én udgave. Nr. 815 er i drift på museet i Egyptisk tilstand, hvorfor den bl.a. mangler midterdøren i forreste led. Karrosseriet er i det hele taget temmelig miserabelt udseende. Det egyptiske selskab, der anvendte vognene, hedder APTA, og nr. 815 fremstår næsten i APTA-bemaling. APTA nylakerede dog vognene, inden de afsendtes til Danmark, og de blev da malet hvide omkring vinduerne i stedet for gule. APTAs egne vogne er gule omkring vinduerne. Vil man opleve nr. 815 i egyptisk stand bør man sørge for at komme forbi museet, inden vognen sendes til Holbæk. Her ses APTA 815 på Sporvejsmuseet.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

APTA 815 og FS 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Man kan udvide både i længden og i højden, hvis man skal bruge sporvogne med høj kapacitet. Til venstre er det Düwag-ledvogn APTA 815, også kendt som Frk. Düsseldorf, og til højre en toetages sporvogn fra Frederiksberg Sporveje, FS 50.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

APTA 815 indefra APTA 815 set indefra fra konduktørpladsen. Hvis ikke sporvognene var blevet afskaffet, havde en sporvognstur i København sikkert set nogenlunde sådan ud helt op i 1990'erne.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

Førerpladsen i APTA 815 Et blik ned over førerpladsen i APTA 815. De forskellige lamper og knapper havde fået egyptiske tekster, som Sporvejsmuseets medarbejdere sjovt nok ikke har kunnet læse, så de er blevet suppleret med tekster på dansk (de gule mærkater).

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

RBG 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Før KS anskaffede Düwag-ledvognene havde man en vogn på prøve, og det var nr. 2412 fra Rheinische Bahngesellschaft, RBG. Med vanlig sans for at overgå sig selv har Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Sporvejshistorisk Selskab også anskaffet denne vogn til museets samling. En del af baggrunden for dette er dog også, at man begyndte at arbejde på at sikre denne længe inden, der blev udsigt til at overtage de egyptiske vogne. RBG 2412 ses her på museet skiltet som linie 2.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

RBG 2401 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Til brug for renoveringen af KS 815 og 890 har Sporvejsmuseet anskaffet flere andre Düwag-ledvogne. Således befinder bl.a. RBG 2401, 2410 og 2415 sig også på museet. Her ses nr. 2401 foran remise I med nr. 2410 til højre.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

RBG 2415 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm RBG 2415 er ikke på skinner ligesom 2401 og 2410 men henstillet sammen med dele af andre Düwag-ledvogne foran remiserne.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2004

PMTZ LVS 86-sporvogn i Skt. Petersborg, Rusland Sporvogn 8198 på linie 14 i Skt. Petersborg. Typen hedder LVS 86 og bygges på byens egen fabrik PMTZ.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004

UKVZ KTM-5-sporvogn i Zlatoust, Rusland Denne sporvognstype kører i Zlatoust i Ural, Rusland. Bemærk de meget brede skydedøre. Det er en KTM-5 bygget hos UKVZ i Ust Katav.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004

Nøgleord med lignende billeder:   Bevaret materiel   Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm   Düwag   København   Københavns Sporveje   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
15. oktober 2016

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.