Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billedserier > Servicebusfarvelade

Billedserie: Servicebusfarvelade

I den sidste tid frem mod kontraktskiftet på HURs servicebuslinier den 9. oktober 2004 kørte der meget forskellige busser på Arrivas servicebuslinier. Der var busser i mange farver, af mange typer og i forskellige størrelser. Myldretids udsendte tog en tur rundt til alle de indblandede servicebuslinier i dagene 7.-8. oktober 2004.

14 billeder

Arriva 1757 på Roskilde st. I marts 2005 kom de endelig, Arrivas nye Optare Solo'er til servicebuslinjerne. På flere af Arrivas linjer har der i knap halvandet år kørt blå, hvide, orange og grønne busser med håndskrevne linjeskilte. Roskilde Avis havde et helt opslag om utilfredshed med emnet på et tidspunkt. Men nu er det slut: Arriva har fået i alt 7 stk., nr. 1754-1760, der fordeles med én til Ryvang (linje 831 og 832 på Frederiksberg) og seks til Roskilde (linje 847 i Glostrup, linje 848 i Rødovre, linje 850 og 851 i Høje Taastrup-Hedehusene, linje 852, 853 og 855 i Roskilde og linje 854 i Greve-Hundige). De resterende tre servicebusser er den traditionelle DAB serie 11-type. Her de første dage med Optare-busser er nogle af de midlertidige busser i VT- og STS-bemaling dog også set i trafik. Bus 1757 som linje 855 på Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005

Arriva 1756 på Roskilde st. Mens Optare Solo er en populær bustype i England, hvor den produceres, er det først i 2005, at typen er nået til Danmark. Udover Arrivas 7 stk. har Helsingør Turisttrafik modtaget 2 til brug på servicebuslinjerne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Om de er kønne, kan vel diskuteres... Da DABs servicebus (serie 11) er gået ud af produktion, har man måttet se sig om efter andre typer. I første omgang tegnede Mercedes Cito til at blive vinderen, men den produceres faktisk heller ikke længere. I Aalborg nåede man dog at anskaffe sådanne.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005

Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik Helsingør Turisttrafik overtog i oktober 2004 servicebuslinierne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Siden da har man anvendt midlertidige servicebusser af DAB-typen, men meget snart indsættes nye Optare Solo-busser. Her ses en af dem inden leveringen. Bustypen er ny i Danmark, og Arriva indsætter tilsvarende servicebusser i foråret.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005

Interiør af Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik Sådan ser en Optare Solo ud indefra i HUR-udgave. Busserne får altså midterperroner og er egentlig laventrébusser. Om indretningen kan i øvrigt bemærkes, at busserne har dobbeltdøre, altså dørarrangement 0-2+2-0 - en del mere en DAB-servicebusserne i de fleste tilfælde havde.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005

Arriva 1767 ved Prøvestenscentret, Helsingør Servicebuslinie 840 og 841 i Helsingør-Espergærde blev oprettet i maj 1992. Linierne kørtes 1992-94 af De Hvide Busser, 1994-96 af Helsingør Turisttrafik og fra 1996 af Bus Danmark/Arriva. Fra 9. oktober har Helsingør Turisttrafik vundet linierne tilbage. Bus 1767, MAN/Neoplan årg. 1998, ses her 7. oktober 2004 på linie 840 ved Prøvestenscentret i Helsingør, hvor linierne 840 og 841 mødes med mulighed for omstigning. Bussen er leveret til Linjebus/Connex som bybus i STS-området, og den fremstår, som det ses, stadig i STS-bybusbemaling. Bussen blev sammen med sine to søstervogne solgt brugt til Wulff Bus, hvorfra Arriva har overtaget dem. De anvendtes alle tre primo oktober 2004 som servicebusser i HUR-området.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004

Arriva 1356 ved Prøvestenscentret, Helsingør På linie 841 kørte 7. oktober 2004 denne Volvo B10BLE/Aabenraa, nr. 1356, fra 2000. Den blev indsat i linie 841s løb til erstatning for bus 3075, der er en MAN/Neoplan-midibus. 12 m-busser giver tit problemer på servicebuslinier, hvor ruteføringen ofte er lagt, så kun mindre busser kan gennemkøre hele ruten. Foto ved Prøvestenscentret, Helsingør.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004

Arriva, ex. Connx 3075, ved Prøvestenscentret, Helsingør Bus 3075, der sandsynligvis skulle have haft internnr. 1768, er en MAN/Neoplan-midibus fra 1998, der ligesom 1768 er leveret til Linjebus/Connex og kommet til Arriva via Wulff Bus. Også denne bus er stadig i STS-bybusbemaling, og den havde stadig sit Linjebus/Connex-internnummer denne dag. Bussen kørte på linie 841, men udskiftedes på denne tur ved ankomst til Prøvestenscentret af bus 1356. Foto ved Prøvestenscentret, Helsingør.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004

Arriva 156 ved Frederiksberg Rådhus Servicebuslinierne på Frederiksberg, linie 831 og 832, oprettedes også i 1992. 1992-96 kørte Busdivisionen/Bus Danmark dem, men fra 1996 tog Unibus over. Unibus blev senere lagt sammen med Bus Danmark til Arriva, og Arriva har kørt linierne siden og netop genvundet dem i en ny kontrakt, der løber fra 9. oktober 2004. På linie 831 kørte 7. oktober 2004 bus 156, DAB 11-0860S årg. 1992, der faktisk er leveret til liniernes oprettelse. Alligevel er bussen nylakeret, hvilket nok betyder, at den kommer til at leve lidt endnu. Foto ved Frederiksberg Rådhus, hvor der er omstigning mellem servicebuslinierne.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004

Arriva 1380 ved Frederiksberg Rådhus På linie 832 kørte 7. oktober 2004 bus 1380, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Bussen er leveret til linie 21, der ligesom servicebusserne køres af Ryvang garage. Foto ved Frederiksberg Rådhus.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2004

Arriva 3025 på Stændertorvet, Roskilde Servicebuslinierne i Roskilde oprettedes ligeledes i 1992. 1992-96 kørte Linjebus linierne, men i 1996 tog Unibus over. Fra 1999 indgik Unibus i Arriva, der dog i 2000 måtte give bolden videre til ES Bus. ES Bus gik imidlertid i betalingsstandsning i 2003, og Arriva har siden kørt linierne på en kort, midlertidig kontrakt. Fra 9. oktober påbegyndes kørslen på en ny kontrakt, og samtidig omlægges linierne og der oprettes en ny servicebuslinie i kommunen, linie 855. Efter Arrivas overtagelse i november 2003 har der kørt forskellige alternative busser på de tidligere ES Bus-linier, heriblandt bus 3025, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1994, der oprindelig er leveret til Vejle Bustrafik, hvorfra den i 1996 kom til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Efter tabet af Vejles bybusser i 2002 flyttede Arriva bussen til Herning, hvor den fik sin nuværende hvide bemaling. Siden 2003 har den kørt hos Arriva i Roskilde som servicebus. Den ses her 8. oktober 2004 på Stændertorvet i Roskilde. Bemærk det håndskrevne linienummerskilt og karrosserireparationen i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

Arriva 1364 på Stændertorvet, Roskilde På linie 853 kørte 8. oktober bus 1364, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2000. Stændertorvet i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

Arriva 2475 og 2474 på Høje Taastrup st. Linie 850 var HTs første og Danmarks tredje servicebuslinie. Den første danske servicebuslinie oprettedes 24. marts 1990 i Fredericia, og den fik 3. september samme år følgeskab af servicebuslinier i Aalborg. 11. december fulgte HT trop med en i første omgang unummereret linie i Høje Taastrup. Linien fik senere linienummer 850 og blev suppleret af linie 851, der også betjener Hedehusene. Først kørte HT linien selv, men senere tog Linjebus over. Fra 1996 overtog Unibus linierne, der kom med over i Arriva i 1999. I 2000 overtog ES Bus kørslen, og i november 2003 trådte Arriva til og har kørt linierne med alternativt materiel siden. 9. oktober 2004 træder en ny kontrakt i kraft. Her ses bus 2475 på linie 850 og 2474 på linie 851 på Høje Taastrup st. 8. oktober 2004. Begge busserne er af typen Volvo B6LE/Vest, og har en fortid som rutebiler i VT-området. De er oprindelig leveret til Combus, hvorfra Arriva har overtaget dem.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

ES Bus 7516 på Glostrup st. Servicebuslinie 847 i Glostrup er lidt af en efternøler, idet den først blev oprettet i 2001. Først blev den kørt af Larsen Turistbusser, der pga. forsinket levering af nye busser ofte anvendte handicapbusser på linien til Glostrup Kommunes store fortrydelse. Larsen Turistbusser fik imidlertid inddraget sine køretilladelser af Færdselsstyrelsen i efteråret 2001, da økonomien ikke hang sammen, og et udbud af linien resulterede i, at ES Bus overtog den. Larsen Turistbusser nåede i øvrigt aldrig at modtage den nye bus til linien, men den blev senere indsat som servicebus i Aalborg. ES Bus' kørsel var fordelt på tre forskellige selskaber, og linie 847 kørte i et andet selskab end ES Bus' øvrige kørsel for HUR. Derfor har ES Bus kørt linie 847 videre, mens den øvrige kørsel, der udførtes af ES Bus, overgik til andre entreprenører i november 2003, da det ES Bus-selskab, der kørte de andre linier, gik i betalingsstandsning. Pr. 9. oktober 2004 overgår linie 847 til Arriva efter licitation. Bus 7516, DAB 11-0860S, kørte 8. oktober 2004 på linien. Bussen fremstår uden nummerplade foran, og ses her på Glostrup st. på selskabets sidste dag som HUR-entreprenør. I den sidste periode havde ES Bus kun en anden bus, nemlig endnu en DAB 11-0860S-servicebus, der var reserve.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

Arriva 1766 på Hundige st. Linie 854 i Greve-Hundige oprettedes i 1993 og havde i det meste af 1994 følgeskab af linie 855. Linien var i en periode nedlægningstruet pga. lave passagertal, men man besluttede senere at fortsætte. 1993-94 kørtes linien af Busdivisionen i Køge og 1994-96 af City-Trafik, der kørte linien - og linie 855 - fra en tankstation på Greve Strandvej. I 1996 overtog Unibus linien, der gik ind i Arriva i 1999. I 2000 overtoges linien af ES Bus, der imidlertid i november 2003 gik i betalingsstandsning, hvorefter Arriva i Køge igen overtog linien - snart med en DAB 11-0860S-servicebus med internnr. 1753. 8. oktober 2004 var det dog en Wulff-grøn MAN/Neoplan-midibus årg. 1998 med internnr. 1766, der trafikerede linien. Denne bus havde ellers umiddelbart inden kørt hos Arriva i Roskilde. 9. oktober påbegynder Arriva en ny kontrakt på linien.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

Nøgleord med lignende billeder:   Arriva   2004   Volvo   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
19. marts 2005

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.