Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Ringsted (by)

Nøgleord: Ringsted (by)

15 billeder

Arriva 1171 ved Ringsted st. Arriva 1171, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, som Ringsteds bybuslinje 405 ved Ringsted st. Bussen kørte en overgang i Ringsted, fordi Arriva hurtigt måtte træde til, da Busserne A/S indstillede driften. De blå hjørner forsvandt igen sammen med bussen, men fra december 2009 er der kommet røde hjørner på Ringsteds bybusser, som nu er blevet opgraderet til A-busser i form af linje 401A.

Foto: Niels-Folke Vallin, 12. april 2009

Arriva 5803 på Ringsted st. Det permanente materiel har nu indfundet sig på bybusserne i Ringsted, efter at Arriva i december 2008 måtte springe ind i stedet for firmaet Busserne A/S. Der køres herefter med DAB-byggede Scania OmniLink-busser årgang 2002 med en fortid som bybusser i Esbjerg. På Ringsted st. ses her bus 5803, der ved flytningen til Sjælland ændrede nummer fra 8521. Bussen leveredes oprindeligt til Connex som vogn 2867.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009

Egon's Turistbusser 133 som togerstatningsbus på Ringsted st. Fra slutningen af marts 2009 udførte Egon's Turistbusser togerstatningskørsel mellem Ringsted og Næstved, hvor en del tog aflystes af hensyn til et stort sporarbejde. I perioden 7. juli-23. august var kørslen med tog på denne strækning helt indstillet. Til brug for opgaven anskaffede vognmanden nogle busser, som kommer fra det i efteråret 2008 krakkede Gislinge Turistfart. Her ses én af dem i Ringsted: Egon's nr. 133 alias Gislinge nr. 54.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009

Egon's Turistbusser 133 bagfra på Ringsted st. Bagenden af Egon's Turistbusser 133 prydes dels af vognmandens logo, dels af et DSB-klistermærke! Ringsted st.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009

Egon's Turistbusser SC 91 396 på Ringsted st. Som togbuspassager mellem Ringsted og Næstved kunne man i sommeren 2009 bl.a. risikere at se sit IC3-tog erstattet af en Setra S315HD som SC 91 396 fra Egon's Turistbusser. Foto på Ringsted st.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009

ME 1528 med Bn-vogne i Ringsted En stamme Bn-vogne med ME 1528 i Ringsted, inden toget kører mod København. Ringsted var på fototidspunktet endestation for toget, fordi strækningen Ringsted-Næstved var erstattet med busser. Nye leasede dobbeltdækkervogne er i 2009 under levering til DSB, og når de er klar, forsvinder Bn-vognene fra den sjællandske regionaltrafik efter at have sat deres præg på den gennem de sidste cirka 35 år.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. august 2009

Arriva 1160 på Ringsted st. Arriva måtte fra 12. december 2008 træde hjælpende til, da Movias entreprenør på bybusserne i Ringsted måtte indstille driften. Fra januar 2009 har et par ellers udrangerede Scania L94UB/Berkhof fra Hovedstadsområdet været i drift i Ringsted. Her ses bus 1160, som er fra 1998, på linje 401 under ophold på Ringsted st.

Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009

Arriva 5607 på Ringsted st. Blandt de busser, Arriva fandt frem, da man med kort varsel skulle overtage kørslen på Ringsteds bybusser, var nogle Volvo B10BLE/Aabenraa, som tidligere har kørt som bybusser for Vestsjællands Trafikselskab. En af dem er bus 5607, som oprindeligt er leveret til Combus som nr. 2613 i 1998. Bussen kom til Arriva via Connex og havde været ude af drift siden 1. april 2008, hvor den var blevet overflødig.

Foto: Sikandar Sahil, 31. januar 2009

DitoBus 4668 forfra på Ringsted st. DitoBus vandt fra 1. april 2008 bl.a. rute 247, 248 og 249 i Ringsted-området. Det betød samtidig, at der er kommet Movia-gule busser på disse ruter. Bus 4668, en helt ny Volvo B12M-60/Säffle, som rute 248 på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

DitoBus 4668 på Ringsted st. DitoBus 4668, Volvo B12M-60/Säffle årg. 2008, som rute 248 på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

DitoBus 4668 fra dørsiden på Ringsted st. Hidtil har man ikke kunnet finde mange busser i "HT-gul" med dørarrangement 1-0-1, men det bliver vist et almindeligt syn fremover. 1. april 2008 indsatte DitoBus nogle nyleverede af slagsen, heriblandt 4668, der her ses på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

Bent Thykjær 440 på Ringsted st. Bent Thykjær fik fra januar 2005 for første gang kørsel øst for Storebælt, nemlig for Vestsjællands Trafikselskab. I dag er firmaet således Movia-entreprenør. Bus 440, Volvo B12M-60/Carrus årg. 2005, på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

Arriva 5779 på Ringsted st. Arriva 5779 (ex. Arriva 2754), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 2001, som rute 404 på Ringsted st. Denne bus leveredes oprindeligt til Combus tre måneder før Arrivas overtagelse.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

Busserne 16 på Ringsted st. Jensens Turisttrafik vandt i 2003 bybusserne i Ringsted tilbage, efter at Arriva havde kørt dem i en kontraktperiode. Til kørslen anskaffede Jensens fire Setra S315NF-lavgulvsbusser. De fulgte med over, da Jensens Turisttrafik nogle år senere blev solgt og skiftede navn til Busserne A/S. Her ses Busserne 16 som bybuslinje 403 på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

Busserne 16 bagfra på Ringsted st. Busserne 16, Setra S315NF årg. 2003, bagfra på Ringsted st.

Foto: Bo Ruhwald, 6. april 2008

Nøgleord med lignende billeder:   2009   2008   Volvo   Arriva   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
5. januar 2010

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.