Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > "Julekalenderen 2007"

Nøgleord: "Julekalenderen 2007"

Temaet for årets julekalender er københavnske steder. Sammen med dagens billede bringes der historiske oplysninger om det sted, billedet er taget.

Der kan gå et øjeblik, før kortet vises. Gå eventuelt direkte til billederne.

19 billeder

HT 571 på Artillerivej, København Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Arriva 1834 på Vejlands Allé, København Vejlands Allé er forbindelsen mellem Sjællandsbroen og Amagerbrogade. Undervejs passeres bl.a. Bella Center, Røde Mellemvej, Englandsvej og Irlandsvej. De ældre østlige dele af vejen har haft andre navne, nemlig Vernersvej og Funkiavej. Disse to veje blev omdøbt til Vejlands Allé i 1926 (og navnet Funkiavej blev genbrugt ikke så langt væk allerede i 1928). Sjællandsbroen åbnede i 1959, og ved den lejlighed fik Vejlands Allé busser: KS etablerede nemlig samtidig buslinje 46 mellem Valby og Sundbyvester Plads over Sjællandsbroen og via Vejlands Allé. Linjen eksisterede til 1965, hvor linje 37 blev forlænget fra Italiensvej ad bl.a. Engvej til Sundbyvester Plads og videre ad linje 46's rute til Valby. Linje 37 fortsatte uændret på Vejlands Allé indtil 1997, hvor en del af linjen blev erstattet af den nye linje 100S, som året efter blev alene på vejen. Linjen afløstes i 2003 af linje 4A. Andre linjenumre har også været at træffe på vejens østlige del, og en kort overgang var hver anden tur på linje 37 omdøbt til linje 38. Fra 2002 omlagdes linje 30, som hidtil havde kørt på tværs af Vejlands Allé på Englandsvej, så der kørtes ad Vejlands Allé og Sjællandsbroen ind til byen. Arriva 1834, Scania OmniLink årg. 2003, på Vejlands Allé ved Irlandsvej. Indtil 1992 lå HTs Irlandsvej-garage bag træerne til højre. Efter at området i en årrække var ude af brug, er beboelseskomplekset Oxford Have i 2006 opført på stedet.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2006

Arriva 1827 på Nordre Fasanvej, Frederiksberg Nordre Fasanvej opstod fra 1880'erne og til begyndelsen af det 20. århundrede. Vejen udgår fra Smallegade på Frederiksberg, hvor den ligger i forlængelse af den gamle Fasanvej, nuvændre Søndre Fasanvej, der er cirka 200 år ældre. Fra Smallegade strækker Nordre Fasanvej helt til Frederikssundsvej lige bag Nørrebro station, og vejen krydser således kommunegrænsen. Et markant element på den sydlige del af vejen var gennem årtier de krydsende jernbanelinjer mod både Roskilde og Frederikssund. Åbningen af Københavns nuværende hovedbanegård og godsbaneringen gjorde dog, at jernbanetrafikken fra 1934 alene bestod i S-tog til og fra Vanløse, og S-togene skar ikke længere Nordre Fasanvej i niveau, idet vejen fra 1928 blev ført over en bro. På S-banen oprettedes ved Nordre Fasanvejs vestside i 1986 stationen Solbjerg, som dog lukkede sammen med S-banestrækningen i januar 2000. Stationen genåbnede som underjordisk metrostation på østsiden af Nordre Fasanvej i oktober 2003. Nordre Fasanvejsbroen fjernedes i forbindelse med metroprojektet, således at Fasanvej nu igen er flad. Delen af Nordre Fasanvej forbi den gamle jernbanekrydsning fik sporvogne, da KS i 1927 oprettede linje 20 mellem Valby og Nørrebro ad Fasanvejene. Denne linje fik dog kun et forholdsvis kort liv, idet den i 1958 bortfaldt til fordel for en forlængelse af buslinje 39, der hidtil havde kørt fra Østerbro til Nørrebro. Linje 39 kørte helt til 2003, men var dog fra 1997 reduceret en del til fordel for S-buslinje 100S. Både linje 39 og 100S blev erstattet af linje 4A fra 2003. Nordre Fasanvej blev på delstrækningen fra nuværende Finsensvej til Smallegade i nogle år også betjent af en hesteomnibuslinje mellem Frederiksberg og Vanløse, og andre dele af Nordre Fasanvej har været betjent af bl.a. sporvognslinje 2 og 14. Endelig har buslinje 175E, der senere opdeltes i linje 171E og 172E, i HT/HUR-perioden betjent Nordre Fasanvej ved Solbjerg st. Stationen ændrede i øvrigt navn til Fasanvej i 2006. Arriva 1827, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Nordre Fasanvej ved Solbjerg st., september 2006.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2006

Arriva 1927 på Knippelsbro, København Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Connex 6264 i Torvegade, Christianshavn Christianshavn blev grundlagt af Christian IV omkring 1618, og meget af området, der dengang var vand, skulle fyldes op. Bydelen skulle både indgå i befæstningsanlæggene og være en moderne handelsby. Først fra ca. 1640 lignede Christianshavn dog en by. Torvegade er den vigtigste gade på Christianshavn og går mellem Amager ved Stadsgraven til Knippelsbro. Gaden var da også i mange år en hovedfærdselsåre for rejsende mellem Amager og byen. Ved Torvegade ligger Christianshavns Torv, som siden 2002 også huser en metrostation. Da den nuværende Knippelsbro blev bygget, udvidedes Torvegade til samme bredde som broen, dvs. 35 m. For at muliggøre denne nærmest fordobling af gadens bredde blev alle de gamle huse på gadens nordside ofret. Torvegade har været betjent af sporvogne fra 1872 til 1969. De sporvognslinjer, der i kortere eller længere perioder kørte i gaden var linje 2, 5, 8, 9 og 19. I dag betjener buslinjerne 2A, 19, 47, 66 og 350S gaden. Connex 6264, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 350S i Torvegade. I baggrunden ses noget af Knippelsbro med det ene kobberbeklædte brotårn, fremstillet hos B&W.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Arriva 1087 på Sankt Annæ Plads, København Sankt Annæ Plads er opstået ved opfyldningen af en kanal i 1750. Langs pladsens nordside ligger den mondæne Frederiksstad, mens pladsen i øvrigt blot blev brugt til bl.a. brostenslager og staldplads. Først hundrede år senere kom haveanlægget i midten af pladsen. Kanalan mellem Toldbodgade og havnen blev senere også opfyldt, så Sankt Annæ Plads fik den udstrækning, den har i dag. Københavns første sporvognslinje, den senere linje 1, der oprettedes af C.F. Tietgens selskab Copenhagen Railway Company, havde 1863-65 endestation på Sankt Annæ Plads, og det samme havde Sølvgadelinjen, den senere linje 10, fra 1889 til 1893. Bortset fra disse korte perioder har Sankt Annæ Plads "kun" været betjent af sporvogne på Bredgade. I årene 1982-1991 havde Sankt Annæ Plads HT-bus to gange om dagen, hvor den særlige linje 66 kørte i tilknytning til Bornholmsfærgen, der udgik fra Kvæsthusbroen, der ligger i pladsens havneende. Fra 1991 omlagdes linje 28 til Kvæsthusbroen og kørte derefter via Sankt Annæ Plads, og linjen erstattede samtidig linje 66. Linje 28 blev skiftet ud med 1990'ernes flagskib, nemlig S-busser i form af linje 550S. Det skete i 1996. S-busperioden varede dog kun til 2003, hvor linjerne 29 og 65E i stedet førtes til pladsen, som også blev linje 65E's endestation, mens linje 29 i første omgang blot kørte tværs over pladsen i Toldbodgade. Den afkortedes dog senere til Sankt Annæ Plads, hvor der vendes ved at køre rundt om haveanlægget. Udover disse linjer har sightseeingbusser betjent pladsen i en årrække. Arriva 1087, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, afgår som linje 29 fra Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007

Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007

Arriva 1105 i Øster Allé, København Øster Allé, der går fra Trianglen til Store Vibenshus, er anlagt som del af et kongeligt vejsystem. Frederik II anlagde i 1584-85 den første kongevej fra Store Vibenshus til Frederiksborg og Kronborg. Formentlig blev der ved den lejlighed trukket to veje over fælleden til Nørreport og Østerport. Disse to veje blev nyanlagt i 1740'erne som henholdsvis Nørre Allé og Øster Allé. Øster Allé fik sporvognsdrift, da linje 6 få dage før årsskiftet 1904/05 forlængedes på hver anden tur fra Trianglen ad et enkeltspor i Øster Allé til Haraldsgade, der på det pågældende sted nu hedder Ragnagade. Fra 1910 afløstes enkeltsporet af et dobbeltspor på fælleden langs Øster Allés vestlige side. Det var første gang i København, sporvognene fik eget areal isoleret fra den øvrige trafik. Denne opdeling kan i øvrigt ses i gaden den dag i dag, hvor kun den østlige del benyttes til vejbaner, mens den tidligere sporvejsdel nu anvendes til parkering. Fra 1931 fik linje 6 følgeskab af linje 15, der omlagdes fra Østerbrogade og Strandvejen til Øster Allé, Lyngbyvej og Bernstorffsvej. Denne linje blev dog nedlagt i 1963. Linje 6 blev i 1969 omstillet til busdrift, og i 1989 forsvandt den fra Øster Allé, da den byttede nordlig endestation med linje 1, som overtog strækningen via Øster Allé til Ryparken. Linje 1 skiftede i 2003 linjenummer og hedder nu, meget passende for Øster Allé, linje 15. Arriva 1105, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 15 i Øster Allé. Bemærk de parkerede biler på det tidligere sporareal til højre i billedet.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2006

Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Arriva 1929 ved Nordhavn st. Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Veolia 6327 på Fredensbro, København Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006

Arriva 1451 på Holmens Kanal, København Holmens Kanal i det centrale København er opkaldt efter en egentlig kanal af samme navn, som gaden indtil 1860'erne forløb parallelt med. Kanalen udgjorde den sydvestlige grænse af Gammelholm, der ikke altid har været landfast med resten af København. Kollektiv trafik fik Holmens Kanal stort set samtidig med, at man var færdig med at fylde kanalen op, nemlig i december 1863, hvor Københavns første sporvognslinje, der havde sin anden endestation ved Frederiksberg Runddel, forlængedes fra Frihedstøtten til Skt. Annæ Plads. Linjen blev drevet af det kortlivede engelske selskab Copenhagen Railway Company (CRC), men blev ved årsskiftet 1865/66 overtaget af det nye Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. De sporvognslinjer, der siden begyndelsen af det 20. århundrede hed 1, 6, 9 og 10, var i mange år fast inventar i Holmens Kanal, men den sidste af linjerne, linje 6, omstilledes til busdrift i 1969. I dag betjenes gaden af linje 1A, 15, 19, 26, 29 og 65E. Linjerne 15, 19 og 26 er resterne af de gamle linjer 1, 9 hhv. 6. Linje 1, der altså nu hedder linje 15, er i øvrigt den linje, CRC i sin tid oprettede. CRC anvendte toetages sporvogne, hvor førstesalen var åben. I årene 2003-07 har det ligeledes engelskejede Arriva betjent linje 15 med dobbeltdækkerbusser. Busserne er enddog efter endt anvendelse i København solgt til et engelsk firma, der ombygger dem med åbne førstesale! Arriva 1451, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, i Holmens Kanal som linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2007

City-Trafik 2418 på Kay Fiskers Plads, Ørestad, København Ørestad er jo unægtelig én af københavns nyere bydele, hvor der først er kommet veje og bebyggelse inden for de sidste 10 år. Busterminalen ved Ørestad st. og tilkørselsvejen hedder Kay Fiskers Plads efter arkitekten Kay Otto Fisker (1893-1965), og står via Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard i forbindelse med Vejlands Allé og via Slusevej med Kongelundsvej. Ørestad station åbnede i juli 2000, hvor Øresundstogene begyndte at standse ved stationen. Samtidig kom der også bustrafik i form af linje 46 fra Vesterport st. til Bella Center, der forlængedes via Ørestad st. til Nøragersmindevej. Først da metroen åbnede, dukkede der flere buslinjer op i Ørestad, nemlig linjerne 31, 32, 33, 34 og 75E, mens linje 46 forsvandt. I dag trafikeres stationen af linjerne 32, 33, 34, 73 og 75E samt 500S. Linjerne 34, 73 og 500S er de eneste, der holder i busterminalen på Kay Fiskers Plads. Foråret 2008 er det slut med linje 34 og 73, der bliver nedlagt. Her ses City-Trafik 2418, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 73 på vej ind i busterminalen på Kay Fiskers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Arriva 1097 i Rantzausgade, København Rantzausgade på Nørrebro fik sin tætte bebyggelse i 1870'erne som del af byggeeksplosionen uden for voldene. Gaden hed oprindeligt Nordvestvej, men skiftede i 1906 navn til Rantzausgade efter den adelige slægt Rantzau. Degang gik gaden dog kun fra Åboulevard til Brohusgade, men den blev senere ført igennem til Jagtvej. Rantzausgade fik kollektiv trafik, da sporvognslinje 13 blev oprettet i 1915. Den kørte fra Rådhuspladsen gennem bl.a. Rantzausgade til Borups Allé/Hillerødgade. Fra en af de sidste dage i 1933 omlagdes linje 8 også ad gaden til sin nye endestation ved Borups Allé/Hillerødgade. Den forlængedes i 1936 videre til Brønshøj Torv. Sporvognslinje 19 oprettedes i 1943 og kørte mellem Bispebjerg og Amager via Rådhuspladsen, og også denne linje førtes ad Rantzausgade, hvis sporvejsmæssige højdepunkt nåedes i årene 1944-53, hvor også linje 11 gik gennem Rantzausgade. Sporvognene forsvandt fra Rantzausgade som et af de første steder i byen: linje 13 og 19 omstilledes til busdrift i 1964 og linje 8 året efter. I dag betjenes gaden af buslinjerne 12, 66 og 69, der faktisk stort set er arvtagerne fra hhv. linje 13, 8 og 19. Arriva 1097, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 i Rantzausgade ved Jagtvej i juli 2006.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Arriva 1172 i Vester Voldgade, København Indtil for 150 år siden var København, som det nok er de fleste bekendt, omgivet af volde. Allerede fra byens grundlæggelse omkring 1200 var der forskellige typer fæstningsanlæg, oprindeligt i form af plankeværk, og fra 1600-tallet opgraderedes disse til jordvolde med tilhørende mure og voldgrave. Voldene gik fra Kalvebod Strand langs den nuværende Vester Voldgade til Jarmers Plads og derfra langs Nørre Voldgade til torvet ved Fiolstræde. Endelig fortsatte voldene herfra langs Gothersgade til Kgs. Nytorv og videre til Nikolaj Kirke. Christian IV udvidede dog byen, og volden langs Gothersgade erstattedes af en ny vold langs nuværende Øster Voldgade. Da voldene efterhånden ikke længere havde nogen militær betydning, blev de fjernet og erstattet af voldgaderne. Det skete fra 1868, mens byportene mv. forsvandt allerede i årene 1856-58. Arriva 1172, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, opr. Combus nr. 5209, som linje 12 på Københavns gamle bygrænse, Vester Voldgade, i juli 2006. Bussen er nu udrangeret, og linje 12 overgik i oktober 2006 til City-Trafik.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006

Veolia 5050 på Enghavevej, København Enghavevej blev anlagt i 1795 og forløb den gang helt fra Vesterbrogade over Sydhavns Plads og Mozarts Plads til Gl. Køge Landevej. En stor del vejen har nu andre gadenavne, nemlig Borgbjergsvej, Wagnersvej, Stubmøllevej og Ellebjergvej. Enghavevej syd for Enghave Plads fik sporvogne fra 1915, hvor linje 3 forlængedes fra Enghave Plads til Sydhavns Plads. Der skulle dog skiftes sporvogn på Enghave Plads, idet forlængelsen trafikeredes med en sporvogn i pendulfart. Først i 1924 kom der normal sporvognstrafik på denne del af Enghavevej, og i 1937 forlængedes linje 3 til Mozarts Plads. Strækningen fik en sporvognslinje mere fra 1944, hvor sporvejene som følge af det store passageropbud under krigen oprettede linje 11, der udgik fra Mozarts Plads og kørte ad bl.a. Enghavevej ind til byen. Fra 1958 erstattedes linje 11 af linje 16, der forlængedes på hver anden tur fra Enghave Plads til Mozarts Plads. Alle sporvognene forsvandt fra Enghavevej i 1968 begyndende med dem fra linje 3, der blev omstillet til busdrift i foråret. Et halvt års tid senere byttede linjerne 10 og 16 rute fra Enghave Plads og ud af byen, således at linje 10 overtog kørslen ad Enghavevej, og linje 10 fik ved samme lejlighed også busser i stedet for sporvogne. Linjerne 10 og 16 ombyttedes igen både i 1974 og 1996. Linje 16 var i øvrigt også blevet buslinje fra 1970. Både linje 3 og 10 betjener stadig i dag Enghavevej. Dog skiftede linje 3 nummer til 3A i 2003. Veolia 5050, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A på Enghavevej i juni 2006.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006

City-Trafik 2813 på Tietgensbroen, København Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over Hovedbanegårdens perroner, bærer i dag busserne på linje 1A og 65E. Broen opførtes som del af etableringen af Københavns tredje hovedbanegård, altså den nuværende, der ibrugtoges 1. december 1911. Tietgensbro åbnede dog allerede fire år tidligere (for netop 100 år siden) og blev straks fra indvielsen benyttet af sporvogne, idet linje 6, der dengang kørte til Enghave, omlagdes via broen. Sporvognslinje 10 forlængedes i 1919 over Tietgensbroen til Enghave og Valby i stedet for linje 6, og linjen blev på broen helt til 2003, hvor den forlagdes til 16'erens gamle rute ad bl.a. Istedgade. Sporvognsskinnerne på broen var i brug til 1968, hvor linje 10 omstilledes til busdrift. I nyere tid har flere andre buslinjer benyttet broen. Af de større linjer kan nævnes linje 650S, som passerede broen i årene 1996-2003 samt dens afløser, linje 1A. Da hovedbanegårdens fjerntogsspor fik køreledninger, blev broen hævet 25 cm i Bernstorffsgade-enden og knap 10 cm i den modsatte ende for at give større frihøjde. Det skete en nat i maj 1984. Tietgensgade og Tietgensbro er opkaldt efter C.F. Tietgen (1829-1901), der i øvrigt havde en finger med i spillet i forhold til flere såvel sporvejs- som jernbaneselskaber i Danmark. Her ses City-Trafik 2813 som linje 65E på vej op på Tietgensbroen en solrig sommereftermiddag i 2006. Bussen er en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Arriva 1417 på Nørrebrogade, København Nørrebrogade er den strækning i København, hvor busserne proppes aller mest med mennesker. Gaden løber fra søerne til Nørrebro st., og i dag trafikeres den af linje 5A og 350S. Før voldenes fald var Nørrebro et landområde med spredt og sparsom bebyggelse, men fra 1852, hvor demarkationslinjen blev flyttet ud, gik omfattende byggeri igang. Frem til århundredskiftet tidobledes befolkningstallet på Nørrebro. Nørrebrogade eksisterede allerede i den landlige periode, hvor den som landevej blev benyttet at nordsjællandske bønder, der leverede landbrugsprodukter til torvehandlen i København. Den kollektive trafikforsyning kom i 1857, hvor de første hestesporvogne forbandt gaden med Kgs. Nytorv, og Nørrebrogade havde sporvognsdrift helt til linje 5 som den sidste københavnske sporvognslinje omstilledes til busdrift i 1972. Siden da har busserne været enerådende. Og busser kom der faktisk først ret sent på Nørrebrogade, nemlig da sporvognslinje 16 i 1970 blev bus. Linjerne 5, 7 og 16 var de klassiske Nørrebrogade-linjer, mens 5A og 350S først er oprettet i 2002 henholdsvis 1995. Arriva 1417, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A ved Nørrebros Runddel i august 2007. Dette er allerede nu et historisk billede, idet Netbus to måneder senere overtog linjen.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007

Se også de gamle julekalendere for 2006 og 2005.

Nøgleord med lignende billeder:   København   Arriva   2006   DAF   Volvo   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
19. december 2007

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.