Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Connex

Nøgleord: Connex

Connex i Danmark hed før sommeren 2000 Linjebus og hedder fra 1. maj 2006 Veolia. Navneskiftet er sket på andre tidspunkter i andre lande, f.eks. i Sverige.

100 billeder

Connex 6253 på Sundbyvester Plads, København Connex 6253, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, holder pause ved Sundbyvester Plads i forbindelse med driften på linje 350S.

Foto: Palle Nilsson, 20. august 2004

Connex' lånte østrigske gasbus fra vinduessiden ved Formosavej, København Connex' lånevogn fra Wien, MAN Gräf & Stift NL243 M12-LPG-gasbus årg. 2001, som linje 5 ved Formosavej. August 2002.

Foto: Peter Hobel, dato ukendt

Connex 6323 på Vesterbrogade, København Connex 6323 (nu Arriva 1659), som er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, som linje 6A på Vesterbrogade ved Vester Farimagsgade. Bussen har fra ny været dekoreret med børnetegninger på begge sider.

Foto: Ásgeir Sigurðsson, 14. november 2004

Connex 6364 på Rådhuspladsen, København Connex 6364, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005

Connex 6351 på Folke Bernadottes Allé, København Connex 6351, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som helt ny på linje 26 på Folke Bernadottes Allé - lige ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex 5259 i Ejby Connex 5259, Scania N113CLB/DAB årg. 1990, hensat på en grund i Ejby-området, hvor Connex en overgang havde udrangerede busser stående. Bussen er på mange måder en rigtig HT-bus, men begyndte faktisk sin karriere hos en vognmand uden for Hovedstadsområdet, hvor den må have fremstået ganske alternativ! Bussen har siden kørt hos Frederikssund-Skibby Bustrafik, Partner Bus, Combus og Connex.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004

Connex 5177 ved Husum Torv, København Connex 5177, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, ved Husum Torv i forbindelse med driften på linje 350S, som 2002-05 blev klaret med denne bustype.

Foto: Thomas de Laine, 26. september 2005

Connex 5110 i Vester Voldgade, København Connex 5110, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 33 på Vester Voldgade i København. I baggrunden et par af Gråhundbus' ledbusser på linje 999 mellem København og Malmø.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005

Connex 5107 på Lyngby st. Connex 5107, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 183 på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Connex 5118 på Taastrup st. Connex 5118, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 118 på Taastrup st. Bussen byggedes i sin tid til Combus, da selskabet skulle overtage bl.a. bybuslinjerne 117 og 118 i Taastrup i 1998. Herfra fulgte den med ind i Connex i 2001 og videre med denne forretning ind i Arriva i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Connex 6298 på Kastruplundgade, Kastrup Connex 6298, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 2000, som linje 2A på Kastruplundgade nær linjens endestation i Kastrup. Efter udrangering fra København kom denne bus til Connex i Holland, der dog senere returnerede den "uden tak for lån"! Man havde nemlig en del problemer med disse busser.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

Connex 5206 på Gladsaxe Trafikplads Connex 5206, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 42 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6292 i Tingbjerg, København I årene 2002-2005 kørte der Berkhof-gasbusser på linje 2A mellem Tingbjerg og Kastrup. Bus 6292, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, på Gavlhusvej i Tingbjerg lige efter afgang fra endestationen.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 5085 på Vallensbæk st. Connex 5085 (senere Arriva 1587) som linje 131 på Vallensbæk st. en måneds tid, før linjen blev nedlagt. Bussen er en DAB 15-1200C-gasbus fra 1997.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 6162 på Hvidovre st. I en kortere periode kørte der Scania MaxCi'er på en del af turene på linje 22, Tingbjerg-Brøndbyøster st. Bus 6162, Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm årg. 1994, som linje 22 ved Hvidovre st. I 2008 kan linje 22 i øvrigt fejre sin 70 års fødselsdag.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 6264 i Torvegade, Christianshavn Christianshavn blev grundlagt af Christian IV omkring 1618, og meget af området, der dengang var vand, skulle fyldes op. Bydelen skulle både indgå i befæstningsanlæggene og være en moderne handelsby. Først fra ca. 1640 lignede Christianshavn dog en by. Torvegade er den vigtigste gade på Christianshavn og går mellem Amager ved Stadsgraven til Knippelsbro. Gaden var da også i mange år en hovedfærdselsåre for rejsende mellem Amager og byen. Ved Torvegade ligger Christianshavns Torv, som siden 2002 også huser en metrostation. Da den nuværende Knippelsbro blev bygget, udvidedes Torvegade til samme bredde som broen, dvs. 35 m. For at muliggøre denne nærmest fordobling af gadens bredde blev alle de gamle huse på gadens nordside ofret. Torvegade har været betjent af sporvogne fra 1872 til 1969. De sporvognslinjer, der i kortere eller længere perioder kørte i gaden var linje 2, 5, 8, 9 og 19. I dag betjener buslinjerne 2A, 19, 47, 66 og 350S gaden. Connex 6264, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 350S i Torvegade. I baggrunden ses noget af Knippelsbro med det ene kobberbeklædte brotårn, fremstillet hos B&W.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Connex 5055 på Svanemøllen st. Københavns linje 4A erstattede 13. december 2003 linje 39, der ellers kunne føre sin historie tilbage til 1950'erne. Linje 39 kørte mellem Østerbro, Nørrebro og Valby og fra 1997 videre til Friheden st. og Avedøre Holme. Connex 5055, DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, ses her på Svanemøllen st. kort før nedlæggelsen med en DAB 15-1200C fra Arriva på linje 14 i baggrunden. Begge busser er nu udrangeret.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003

Connex 5037 på Svanemøllen st. HTs store satsning i 1990'erne var S-busserne. En af de sidst oprettede linjer var 100S, der i september 1997 udskiltes fra linje 39 og fra Valby fortsatte ad linje 37s rute til Sundbyvester Plads og fra 1998 videre til Lergravsparken nær den kommende metrostation af samme navn. Linje 100S forsvandt igen i december 2003 til fordel for det nye årtis satsning: A-busserne. Linjen blev nemlig i sin fulde udstrækning erstattet af linje 4A. Her ses Connex' bus 5037 som linje 100S på Svanemøllen st. et par uger inden, det var slut. Bussen er en Volvo B10BLE-60/Aabenraa, der leveredes i forbindelse med linjens oprettelse i 1997. Efter linjens nedlæggelse blev vognen taget ud af drift, men snart solgt til Wulff Bus i Roskilde, hvor den fik nr. 3008. Bussen kører stadig hos Arriva i Roskilde med uændret nummer.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003

Connex 5047 på Nordhavn st. 13. december 2003 blev gamle linje 3 nedlagt og erstattet af den nye linje 3A. Forandringen var dog til at overse, for både rute, køreplan og buspark forblev uændret. Men der kom A'er og røde hjørner på busserne. Connex 5047, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1997, som linje 3 på Nordhavn st. i slutningen af november. En del busser fik røde hjørner før tiden, og stoppestedsstanderen har også taget forskud på glæderne. Bus 5047 blev udrangeret i 2006, hvor linje 3A i stedet overtog busser af samme type fra linje 18.

Foto: Thomas de Laine, 28. november 2003

Connex 89 i Tartu, Estland Connex kørte indtil årsskiftet 2005/06 bybusserne i den estiske by Tartu. I selskabets vognpark indgik et par busser med en fortid i Danmark. Der er tale om et par Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser, der kørte hos Linjebus i Hovedstadsområdet i 1995-98. Da Linjebus tabte 150 HT-busser ved licitation i 1998 overførtes et stort antal busser til Helsingfors, og et par Scania'er kom altså herfra videre til Estland. Connex i Tartu vogn 89, der her ses lige ved Tartus rutebilstation, er ex. Linjebus Danmark nr. 6185 eller 6186. Syv år under fremmede himmelstrøg har ikke givet anledning til at fjerne den danske entreprenørmarkering i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Connex 3417 i Malmö Gustav Adolfs torg er en bybusterminal i Malmö, der bl.a. passeres af linje 6, der køres af Connex (som i Sverige endnu ikke har skiftet navn til Veolia). Bus 3417 er en Volvo B10L-60/Säffle-CNG-gasbus fra 1997.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 3438 i Malmö CNG-gasbusser anvendes også som rutebiler. Connex' bus 3438 er en 13,2 m CNG-drevet Volvo B10M-65/Säffle-rutebil fra 1998. Drottinggatan i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 2673 ved Malmö C Connex' vogn 2673 er en Volvo B12BLE/Carrus-rutebil fra 2002. Bussen ses her ved Malmö C.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 3351 i Malmö Connex' bus 3351 i Malmö. Bussen er en Volvo B10L-3000/Säffle-CNG-gasbus fra 1996.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 3312 i Malmö Connex' bus 3312 er en Volvo B10BLE-36/Säffle-CNG-gasbus fra 1995. Der er her tale om samme Säffle-karrosserimodel, som bl.a. Linjebus Danmarks nr. 6029-6099 m.fl. havde. Bussen er blandt de ældste bybusser i trafik i Malmö.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 3424 i Malmö Connex' bus 3424 er en Volvo B10L-60/Säffle-CNG-gasbus fra 1997. CNG-gasbusserne er næsten enerådende i Malmö. CNG står for "compressed natural gas" (komprimeret naturgas) og er det system, der blev valgt de fleste steder i udlandet. Gasbusserne i København kører derimod på flaskegas (LPG-gas).

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Connex 3322 i Malmö Det er Connex, der har æren af at være enteprenør på Malmös bybuslinje 1. Bus 3322, en Volvo B10BLE-36/Säffle-CNG-gasbus fra 1995, nær bybusterminalen på Gustav Adolfs torg.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2006

Udsnit af vognparken hos Connex i Skejby Connex' garageanlæg i Skejby rummer et stort antal ældre rutebiler, der benyttes som skolebusser i Århus-området. Vognsamlingen er ikke helt uinteressant, og rummer bl.a. et par ledbusser og en del tidligere DSB-rutebiler mv. Her ses et større udsnit af vognparken 18. marts 2006. De fleste vogne overtoges fra Combus i maj 2001. Fra venstre mod højre er det følgende busser: 8284 (DAB 12-1200L årg. 1993, opr. Faber, Randers, vogn 63, i 1995 til Dania Bustrafik og i 1998 til Combus), 2424 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1994, opr. DSB busser 2424), 8300 (Scania L113CLB/DAB årg. 1995, opr. Dania Bustrafik 3392, i 1998 til Combus), 2192 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, opr. DSB 192), 8372 (DAB 12-1200L årg. 1995, opr. Vagn Nielsen, Skjød, vogn 15, i 1999 til Combus ved licitation), 7300 (DAB 12-1200L årg. 1992, opr. Ruth Tramm, Tønder, i 1995 til Gudhjem Bus og i 1999 til Linjebus ved licitation), 8311 (Leyland-DAB 7-1200L årg. 1987, opr. Nordfjends Rutebiler, senere til Oluf Christensen, Bønnerup Strand, i 1998 til Combus), 2101 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 101), 2100 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 100), 2502 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, opr. DSB busser 2502), 2191 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, opr. DSB 191), 2290 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992, opr. DSB 290), 2099 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1987, opr. DSB 099), 2146 (Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, opr. DSB 146) og 2504 (Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, opr. DSB busser 2504).

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

Connex 8050 og 2198 på busanlægget i Skejby ved Århus Bus 8050 (tv.) er en Leyland-DAB 7-1200L fra 1989, som i sin tid blev bygget til Dito's Turistfart i Ugerløse som vogn 235. Ved VTs 1. udbud i 1995 overgik bussen til DSB busser, hvor den fik nr. 8050, og den er 1. maj 2001 fulgt med over i Connex. Bussen er nu blå og gul og anvendes som skolebus i Århus-området. Bus 2198 (th.) er næsten jævnaldrende med 8050, idet den er indregistreret blot to dage tidligere. Bussen er en Volvo B10M-60/DAB-rutebil, der blev nyleveret til DSB i Viborg som vogn 198 i 1989. Også denne bus er fulgt med i Connex 1. maj 2001. Busserne ses her på Connex' busanlæg i Skejby.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

Connex 8074 på busanlægget i Skejby ved Århus Som skolebus i Århus-området anvender Connex bl.a. denne DAB 12-1800L-ledbus fra 1991. Bussen er leveret til Hjørring Privatbaner som nr. 58, men kom i 1995 til DSB busser i forbindelse med NTs 2. udbud. Bussen fulgte med Combus ind i Connex 1. maj 2001 og fremstår nu i Connex/Veolias egne farver, nemlig blå og gul. Bussen står her på busanlægget i Skejby, hvor skolebusserne holder.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

Connex 2101 og 2100 på busanlægget i Skejby ved Århus DSB fik leveret et stort antal Volvo B10M-60/DAB-rutebiler i årene 1985-1995. To af disse var nr. 100 og 101, der leveredes til DSB i Århus i august 1987. Busserne har overlevet navneskift fra DSB til DSB busser til Combus og overdragelse til Connex samt licitationer og fremstår stadig i DSB-rød bemaling - dog med Connex-logoer på. Siden billedet blev taget har bussernes ejer endnu en gang skiftet navn, denne gang til Veolia. Connex i Skejby, marts 2006.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2006

Connex 5104 på Lyngby st. 22. maj 2006 kørte Veolias bus 5104, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, ind i Portalen, der ligger lige over for udkørslen fra busterminalen ved Hundige station. Fronten blev ved den lejlighed kraftigt beskadiget. Bussen blev flyttet til kørslen i Køge Bugt-området i oktober 2005. 11 måneder før ulykken kunne man møde bussen på Lyngby station, hvor den sikkert har været i trafik på linje 68, 169/179 eller 182/183.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Connex 2407 på Connex' anlæg i Kolding Connex 2407 er, ligesom de fleste andre Volvo B10M/DAB-rutebiler, bygget til DSB, der modtog den sent i 1994. Bussen overgik senere til Connex, og 14. marts 2006 stod den på Connex' busanlæg i Kolding.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006

Connex 2487 ved Klostergården i Kolding Den tidligere DSB busser nr. 2487 slår i dag sine folder hos Connex/Veolia som bybus i Kolding. Bussen ses her ved Klostergården. Bussen nyleveredes i 1996 til bybusserne i Horsens.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006

Connex 2436 i Fjerritslev Det gamle DSB busser/Combus fik ikke leveret mange helt almindelige serie 12-busser. Men et mindre antal 12-1200L'er blev nyleveret til DSB i Nordjylland. En af disse var nr. 2436, der fulgte med over til Connex i 2001. Bussen ses her på NT-rute 70 i Fjerritslev. I baggrunden en Bova Futura fra Søndergaards Busser på ruten til København.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006

Connex 4027 i Løgstør Connex anskaffede sin bus 4027, Volvo B10M/Aabenraa-rutebil, da man i 1998 overtog en mængde regionalbuskørsel for Nordjyllands Trafikselskab fra City-Trafik i Hadsund. Det blev i sin tid begyndelsen på selskabets karriere i det nordjyske. I 2006 er det slut med den, for Connex har tabt alle sine cirka 60 busser i Nordjylland! Løgstør busterminal.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006

Connex 6165 i Hobro Connex 6165 er efterhånden en gammel bus. Den blev i 1994 leveret til Linjebus i Hovedstadsområdet som del af den første serie Scania MaxCi-busser i Danmark. Linjebus/Connex havde den i trafik i Københavnsområdet helt til 2004. I 2005 blev den sat i trafik igen, men nu i Nordjylland, hvorfor den har fået Nordjyllands Trafikselskabs bybusstriber. Connex anvender bussen i Hobro, hvor den er fanget ved Handelsskolen.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006

Connex 6165 fra siden i Hobro Connex' bus 6165 er nok landets eneste tilbageværende Scania MaxCi. Typen nåede kun at blive udbredt i Hovedstadsområdet, hvor Linjebus i 1994-95 fik leveret 41 stk., mens Swebus Sjælland fik 10 vogne i 1996. En enkelt bus har derudover været i trafik i Vestsjælland som ethanol-bus, men den var lånt i Sverige. Foto i Hobro.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006

Connex 6165 indefra Da Linjebus i efteråret 1994 indsatte Scania MaxCi-busserne på bl.a. Taastrups bybuslinjer udløste det et vredt læserbrev, hvoraf det fremgik, at skribenten mente, at man nærmest skulle være akrobat for at kunne bruge dem! Som tidlige lavgulvsbusser var MaxCi'erne med til at tage skraldet ved folkets lidt kølige modtagelse af lavgulvskonceptet. I dag har alle Hovedstadsområdets busbrugere glemt, at busser kan have højt gulv. 6165 og dens søskende blev i 1998 "renoveret", hvor Linjebus' eget blå og hvide sædebetræk blev erstattet af det betræk, der her ses anvendt. Man "glemte" dog tæppebeklædningen af loftet...

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006

Connex 5272 på Sundbyvester Plads, København I forbindelse med indførelsen af nye parkeringsrestriktioner i brokvartererne forstærkedes trafikken på bl.a. linje 3 og 18 i foråret 2000. Dette medførte naturligt nok et forøget vognbehov, og Combus valgte at supplere vognparken ved at købe to gamle Volvo B10M-bybusser, nr. 1421 og 1427, af Arriva. De fik nummer 5271 hhv. 5272 og blev faste vogne på linje 18. Begge busserne overgik med Combus' HUR-kørsel til Connex i maj 2001. Bus 5272 holder her ved Sundbyvester Plads som personaletransportvogn eller lignende en dag i 2001. I baggrunden to af Connex' gasbusser på linje 34.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, dato ukendt

Connex 2620 i Kolding Da Connex i 2004 genvandt Kolding bybusser fik man leveret to Scania OmniCity-ledbusser, der til stadighed er landets eneste. Her ses den ene, vogn 2620, på bybuslinje 4 i Kolding. I Vejle Amt må entreprenørerne selv bestemme bussernes bemaling, og dette blå og gule design er Connex' eget design, selvom det minder en del om STS' bybusbemaling.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006

Connex 6379 i Kolding Connex i Kolding har for tiden denne Volvo B12BLE/Carrus i helt gul og indrettet efter HURs standarder. Det skulle efter sigende være meningen, at bussen sammen med flere andre nye busser af typen skal i trafik i Køge til erstatning for de DAF/Berkhof-gasbusser, som man har haft meget bøvl med dér. Bus 6379 er dog i trafik i Kolding pga. vognmangel som følge af trafikuheld. Bybusterminalen i Kolding.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 14. marts 2006

Connex 6289 i Tilburg, Holland En del af Connex' DAF/Berkhof-gasbusser er nu hos Connex i Holland. En af dem, bus 6289, var kommet lidt hurtigt af sted, så ABIT-udstyr og Almex-maskinen måtte hentes hjem igen... Bus 6289 ses her i Tilburg i Holland, hvor det er meningen, den skal sættes i drift.

Foto: Bo Kristensen, dato ukendt

Connex 6289 i Tilburg, Holland, set forfra Fortiden hos Connex i Gladsaxe fornægter sig ikke. Her er det destinationen fra HUR-linje 156, der vises i skiltet.

Foto: Bo Kristensen, dato ukendt

Connex 5060 med sveden bagende efter brand Der har for ikke så længe siden været ild i Connex' bus 5060 - en DAB-gasbus fra 1997.

Foto: Mick Bruce, 29. marts 2006

Connex 6323 i Vester Voldgade, København På Dialogdagen kørte Connex 6323 rundt med makedonsk og dansk flag. Bussen var ekstra farverig, idet den i forvejen er dekoreret med børnetegninger. Bussen, der er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa, ses her som linje 6A i Vester Voldgade ved Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006

Connex 6356 i Vindebrogade, København Kun et par gange tidligere har busserne i København kørt rundt med et dansk og et udenlandsk flag, nemlig under "norsk uge" en gang i 60'erne, hvor det andet flag var norsk, og ved kronprinseparrets bryllup i maj 2004, hvor flaget var australsk. På Dialogdagen kunne bl.a. Connex 6356 ses med dansk og islandsk flag. Bussen, der trafikerede linje 26, er en DAF/Jonckheere, og den ses her i Vindebrogade.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2006

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej Under et udflugtsarrangement i august 2005 arrangeredes på Godthåbsvej en opstilling med KS-bussen Leyland-DAB serie II nr. 322 th. som linje 2 mod Sundbyvester Plads ved siden af Connex-bussen DAF SB220 GG-LF/Berkhof nr. 6278 tv. som linje 2A mod Kastrup. Både den gamle linje mellem Brønshøj Torv og Sundbyvester Plads og den nye mellem Tingbjerg og Kastrup har betjent Godthåbsvej. Den første linje 2 fik sit linjenummer 1. november 1902 og nåede at leve i 99 år, 11 måneder og 19 dage, idet den nedlagdes ved metroens åbning 20. oktober 2002. Til trods for, at 6278 kun er 6 år gammel (mens 322 er over 35 år gammel) kommer den ikke ud at køre mere. Den er nemlig udrangeret efter brand...

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Connex 6290 som linje 2A i Kastrup Connex modtog i 1999-2000 34 DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbusser til linje 350S, nr. 6266-6299. Busserne blev 20. oktober 2002 overflyttet til den nye linje 2A, som de kom til at præge de næste tre år. Efter licitation overgik linjen imidlertid til Arriva fra oktober 2005, og busserne trafikerer følgelig ikke længere linje 2A. En del af busserne fordeltes til Connex' nyvundne kørsel i Køge Bugt-området, mens andre i første omgang blev arbejdsløse. Blandt de sidste var bus 6290, der dog har nået at optræde i Køge. Nu er de tiloversblevne busser imidlertid på vej til Holland. Her ses bus 6290 i drift på linje 2A i Kastrup i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn Et antal Connex-gasbusser er nu sendt til Ungarn. Nogle ungarske chauffører afhentede i januar fire busser hos Connex i Gladsaxe, her nr. 6225 og 5177, begge DAB 15-1200C af årg. 1999 hhv. 1998. Busserne er blevet til overs i forbindelse med, at Connex tabte linje 350S til Arriva med virkning fra oktober 2005. Efter nogle måneders henstand på det lukkede busanlæg i Ejby, søger busserne nu nye veje.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn Connex 5177 med ungarske nummerplader, sne på taget og en beskiltning, der er lidt sjov, taget i betragtning af, at linje 66 ikke køres af Connex. Bussen er nu kørt til Ungarn. Hvor mon de tankede den undervejs? Bus 5177 er oprindeligt leveret til Combus, men fulgte med Combus' HUR-kørsel ind i Connex 1. maj 2001. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn Connex' bus 6225 indledte sin karriere på linje 3, 5 og 67 i 1999. Efter nogle omflytninger af busser og linjer kom den fra oktober 2002 til køre på linje 350S. Bussen kørte det første år under Linjebus-navnet. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn Connex 5152 er i sin tid leveret til Combus til linje 12 og 13 m.fl. i 1998. Den er siden hen kommet til Connex, der siden oktober 2005 ikke har haft brug for den. Nu er den på vej til nye oplevelser i Ungarn. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København Nogle forandringer sker hurtigt. Connex 6294 er leveret i december 1999 til linje 350S, men blev i oktober 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. Efter licitationen i 2005, hvor linje 2A overgik til Arriva, er bussen foreløbigt kommet til Køge som almindelige landevejs-/forstadsbus. Bernstorffsgade ud for Hovedbanegårdens busterminal, foråret 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005

Connex 6269 ved Christiansborg, København Connex' Berkhof-gasbusser er nu forsvundet fra linje 2A. Bus 6269, DAF SB220 GG-LF/Berkhof, sætter passagerer af ved Christiansborg på den sidste dag med Connex-drift på linjen. Bussen er nu flyttet til Køge.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005

Connex 2445 på Århus rtb. Denne Volvo B10M-60/Aabenraa, Connex nr. 2445, er af den sidste årgang af Aabenraas eget karrosseri. Bussen er nemlig leveret til Combus i 1995. Det var samme år, Aabenraa gik over til at bygge Säffle System 2000-karrosserier. Bussen fremtræder nu i Århus Amt-design og er indsat på rute 107, der er lidt speciel derved, at den betjenes med ret forskellige bustyper, f.eks. også ledbusser og Scania'er.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Connex 5190 på Brøndbyøster st. Normalt skal der ikke køre gasbusser på linje 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster, men det gjorde der ikke desto mindre alligevel 25. september 2005. Connex' bus 5190, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, forlader Brøndbyøster station som linje 22 mod Tingbjerg.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005

Connex 6332 på Frederikssundsvej Linje 2A har i perioden 2002-05 kørt med DAF/Berkhof-gasbusser suppleret med Volvo B10BLE/Aabenraa som reserve. Det er dog sket nogle gange, at linje 6As busser har optrådt på linje 2A. I september 2005 har bus 6332 fra Gladsaxe og linje 6A således været i trafik på linje 2A, idet Ejby åbenbart har lånt vognen. Årsagen til lånet kan meget vel være, at en del af Ejbys DAF/Berkhof-gasbusser var ved at blive gjort klar til deres nye opgaver fra køreplansskiftet i oktober. Bussen, der er en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her på Frederikssundsvej i Brønshøj som linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005

Connex 5098, 5095 og 5018 i Aalborg Connex 5098 (tv.), 5095 (i midten) og 5018 (th.), alle af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa, er bygget i 1997 til Combus' første kontrakt i Hovedstadsområdet og fulgte med over i Connex i 2001. I 2003-04 blev busserne overflødige hos Connex i hovedstaden, og nogle overførtes til kørsel andre steder i landet. Heriblandt var 5098, 5095 og 5018, som blev "metrobusser" i Aalborg. Metrobusserne er Aalborgs version af stambusser, og fremtræder i en særlig rød bemaling med NT-striber på hjørnerne. Alle tre busser har fået et 'R' efter internnummeret, hvilket indikerer, at de er reservebusser. Busserne holder her på Connex' busanlæg i Aalborg, der i øvrigt er nærmeste nabo til byens rutebilterminal.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. juli 2005

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg Linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg, hvor linjerne har fælles endestation. A-busserne har en tendens til at hobe sig op ved endestationerne, så linje 22 er ikke alene! Både linje 2A og 22 køres af Connex i 8. udbud, og kontrakten udløber i oktober 2005. Til den tid overgår linje 2A til Arriva, mens Connex beholder linje 22, der dog får DAF/Jonckheere-busser. 17 af linje 2A's DAF/Berkhof-gasbuser skal til Køge, og det samme skal omkring 20 Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1998, der i dag trafikerer linje 22, 68, 117, 118 og 119. Således er det ikke utænkeligt, at størsteparten af busserne på billedet skal køre med udgangspunkt i Køge til oktober! Fra venstre er det Connex nr. 6287, 5100 (linje 22), 6289 og 6293 samt en personalebil.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg Dette syn er snart en saga blot! Til oktober overtager Arriva linje 2A, og Berkhof-gasbusserne bliver for den ene halvdels vedkommende beskæftiget i Køge, mens den anden halvdel fordeles mellem Vasbygade og Gladsaxe som almindelige busser. Connex nr. 6289 og 6293 holder pause i Tingbjerg, mens en tilsvarende bus holder bagved, og en fjerde spejler sig i forruden på 6289. DAF/Berkhof-gasbusserne anskaffedes oprindeligt til linje 350S, men overflyttedes i oktober 2002 til den nyoprettede linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6323 på Rådhuspladsen Connex 6323, der er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, har fra ny af været dekoreret med børnetegninger. Selvom bussen er tilklistret med A-bushjørner, A-buslinjefrise og reklamer bagpå, kan den med lidt god vilje siges at være en genoplivning af 1980'ernes "kunstbusser". 6323 træffes til dagligt på linje 6A.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005

Connex 5067 på Nørreport st. Linje 40 på Nørreport station!? Jo, den er god nok. I perioden 1. marts-16. september 2005 er linje 40 omlagt i retning mod Artillerivej ad Frederiksborggade - Nørre Voldgade - Hammerichsgade med stop ved stoppestederne undervejs. I modsat retning køres som normalt ad Farimagsgade. Omlægningen skyldes arbejde med en ny fjernvarmeledning, der har betydet lukning af hele den ene halvdel af Nørre Farimagsgade. Den sydgående trafik må derfor søge andre veje.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Connex 6377 og 5107 på Flintholm st. Dette er verdens sidste danskbyggede bus! Connex har fået 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa, nr. 6374-6377, der er blevet indsat på linje 10. De fire busser var oprindelig en del af Wulff Bus' ordre på 26 bybusser til Roskilde, men de sidste fire af disse busser blev afbestilt og derfor aldrig leveret. Busserne er reelt bygget i 2004, men er først blevet indregistreret i maj 2005. Fabrikken, Aabenraa Karrosseri, indstillede produktionen 1. oktober 2004. 6377 ses til venstre. Til højre er det Volvo B10BLE/Aabenraa-bus nr. 5107 fra 1998, også fra Connex.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex 6375 på Rådhuspladsen Den ene af Connex' nye linje 10-busser, nr. 6375, er netop ankommet til Rådhuspladsen og skal nu i garage efter end tjeneste i morgenmyldretiden. De fire nye Volvo B12BLE/Aabenraa-busser skal kun køre på linje 10 indtil efteråret 2005, hvor de sammen med DAF/Jonckheere-busserne erstattes af ca. 30 DAB-gasbusser fra linje 350S.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005

Connex 6350 på Strandboulevarden Connex' nye DAF SB4000/Jonckheere-busser anvendes også i mindre omfang på linje 18. Alle Jonckheere-busserne flyttes 23. oktober til linje 13, 16E, 22, 47, 67 og 68 og erstattes på linje 10, 18, 26, 30 m.fl. af DAB-gasbusserne fra linje 350S. Jonckheere-bus nr. 6350 på Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex 5124 på Ørestad st. Linje 33 kørte Connex sådan set i forvejen, men da der samlet set mangler ca. 30 DAB-gasbusser til kontrakterne i 16. udbud, kører der midlertidigt et mindre antal Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1997-98 på linjerne. Bus 5124, der her ses på Ørestad st., var fra oktober 2002 til et tidspunkt i første del af 2005 i øvrigt A-bus som reserve for linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex nr. 6359 ved Østerport st. Connex vandt bl.a. linje 26 fra Arriva i HURs 16. udbud, og 29. maj 2005 var der kontraktbegyndelse. Egentlig skal der køre DAB-gasbusser på alle ture i kontrakten, men da en del af gasbusserne først frigøres fra linje 350S til oktober, har Connex anskaffet 28 nye busser til kørslen: 24 stk. DAF SB4000/Jonckheere og 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa. Jonckheere-busserne er magen til den i foråret 2005 leverede bus 4029 til De Blaa Omnibusser. Jonckheere-busserne forekommer foreløbigt på linjerne 18, 26, 30, 32, 33 og 36, der alle køres af Connex i Vasbygade. På linje 26 er de stort set enerådende. Her ses nr. 6359 på vej over krydset ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex 7031 hos Connex i Maribo Et par af Connex' Mercedes-Benz Integro, der oprindeligt anskaffedes til 1998-kontrakten for VT, er nu kommet til Connex i Maribo. En af dem er nr. 7031, der ses her.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. marts 2005

Ex. Connex 6685/Therkildsens Ruter ved Polensfærgen, København Den tidligere Linjebus nr. 6685 blev i december sendt til Polen, hvor den fremover skal slå sine folder. Bussen blev oprindelig bygget til Therkildsen i Bagsværd, der fik den sent i 1993. 1. april 1994 blev bussen overtaget af Linjebus, der udrangerede den i 1998. Herefter har bussen kørt i Sverige, men er i december blevet købt af det firma, der eksporterer bussen til Polen. Her ses den ved Polensfærgen i København.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004

Ex. City-Trafik 2041 og 2035 og ex. Linjebus 6685 ved Polensfærgen, København Udskibningen af DAB 15-1200C-busser til Polen fortsatte i december måned. Her ses fra venstre City-Trafiks bus 2041 og 2034 samt ex. Linjebus 6685, der de seneste år har kørt i Sverige. Busserne holder i Polensfærgens daværende terminal i København.

Foto: Kim Løvenskjold, 17. december 2004

Connex 5251 hensat i Maribo Connex 5251 er en Volvo B10M-60/Aabenraa med M82-karrosseri. Den er bygget til Aalborg Omnibus Selskab og kom via Combus til Connex, der har udranegret den i 2003. Det er ikke utænkeligt, at den kørte sin sidste tur på linie 119 i Høje Taastrup, som skiltningen antyder. Her ses bussen henstillet på Connex' plads i Maribo. Den ser ved første øjekast pæn ud, men det er faktisk en ganske multidefekt bus!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. september 2004

Udbrændte Connex 5094 hensat i Maribo Busbrande er blevet mere og mere udbredte siden midten af 1990'erne. Her er det Connex 5094, det er gået ud over, men brande forekommer også hos f.eks. Arriva. Bussen henstår hos Connex i Maribo.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. september 2004

Connex 5260 hensat i Maribo Connex 5260 er én ud mange busser, der i 1994 renoveredes hos DAB til brug som hos Unibus. I 1996 blev nogle af disse overtaget af City-Trafik. Heriblandt var den senere nr. 5260, der fik nr. 2601 hos City-Trafik, der havde den en periode i 1996 til brug på linie 141/144/149, indtil de nye ledbusserne kunne leveres, og igen fra 1997 til brug som ekstrabus på linie 550S. I 1998 blev bussen solgt til Combus i HT-området, der gav den internnr. 5260, og herfra kom den over til Connex 1. maj 2001 med Combus' øvrige HUR-aktiviteter. Den blev udrangeret i 2003, hvor Connex afgav en del kørsel. Nu henstår den på Connex' plads i Maribo. Bussen er oprindelig bygget til Birkerød Bus Compagni sammen med to søstervogne i 1989. Alle tre busser kom til Unibus og videre til City-Trafik, men herefter blev de spredt for alle vinde.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. december 2004

Connex 3082 og 3083 i Nykøbing Falster Nykøbing Falsters bybusser betjenes af Connex, der anvender MAN/Göppel-busser som disse, nr. 3082 og 3083, der ses på bybusterminalen i byen.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 23. september 2004

Connex 8243 hensat i Maribo Connex 8243 er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil, der er overtaget med halvdelen af Combus 1. maj 2001. Combus gav de brugte busser, man overtog ved licitatioenrne, numre i en 8000-serie. Her på sine gamle dage er 8243 blevet hensat i Maribo.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. december 2004

Connex 5184 ved Hovedbanegården Københavnske linje 48 kørte sidste gang lørdag den 16. oktober. Linjen var resterne af linje 8, der siden 25. maj 2003 har heddet linje 48 og været noget amputeret, idet kun strækningen mellem City og Refshaleøen var tilbage. Connex anvendte DAB 15-1200C-LPG-gasbusser som denne på linjen. Linjen er erstattet af linje 66, der i stedet køres af Arriva. Her ses Connex' bus 5184, DAB-gasbus årg. 1998, i busterminalen ved Hovedbanegården, der i øvrigt er under ombygning for øjeblikket, hvorfor køreretningen i terminallommen er vendt.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004

Bus 6002 og 3045 på Navervej i Roskilde Linie 123 mellem Roskilde og Valby har siden 1994, hvor Linjebus overtog den ved licitation, haft garage på Navervej i Roskilde. I 1998 overgik linien og garagen til Arriva, der har haft begge dele siden. Linjebus anvendte indtil 1995 bl.a. bus 6002, Volvo B10M-60/DAB årg. 1992, på linien. Fra 1995 anvendtes nye Scania CN113CLL/Katrineholm-laventrébusser, heriblandt bus 6181. I 1998 overflyttedes begge busser til Linjebus' Gladsaxe-anlæg, og Arriva indsatte egne nye busser. Bus 6181 solgtes i 2004 sammen med 24 tilsvarende busser til Wulff Bus, der har anvendt dem på den kørsel i Roskilde-området, som selskabet overtog fra Arriva 25. maj 2004. Bus 6181 skiftede ved den lejlighed nummer til 3045 og fik en gang hattelak. Scania-busserne har kun været midlertidigt indsat i Roskilde - der kommer i alt 26 nye Volvo B12BLE/Aabenraa-busser i stedet, og leveringerne af disse nærmer sig afslutningen. 3045 er en af de ganske få Scania'er, der er tilbage i Roskilde. Bus 6002 og 6181 (3045) - to tidligere linie 123-busser - mødes en oktoberlørdag i 2004 på Navervej ud for garagen. Begge busser er i øvrigt til salg.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2004

Connex 6249 på Husum Torv Her ses én af Connex' DAB 15-1200C-gasbusser... Nej, vent! Hvad er det for en underlig mørk udstødning?! Skinnet bedrager, for bus 6249 er ganske vist født som LPG-gasbus, men i 2003 ombyggede Connex den til dieselbus. Dette afslører sig ikke rent karrosserimæssigt, men det kan høres og som nævnt ses på udstødningen. Afskærmningen på taget er bibeholdt, selvom gastankene deroppe ikke er der mere. Ombygningen har at gøre med overvejelser om muligheden for at ombygge busserne af denne type til dieselbusdrift. Gasbusserne er dyrere i drift, og man kan næppe forvente at kunne vinde nye kontrakter til dem, hvor betalingen er efter, at der køres med gasbusser. Ombygningen af bus 6249 er dog formentlig alligevel den sidste, så det er en ganske unik bus.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2004

Connex 5002 på Friheden st. På Friheden st. mødes linie 132, 137, 539P og 200S, som City-Trafik alle overtog fra Connex 23. maj 2004. Desuden trafikeres terminalen af linie 18, 121 og 97N. Connex' bus 5002, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, som linie 132 på Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5096 ved Valby st. Linie 133 overtoges også af City-Trafik 23. maj 2004. Før da trafikerede Connex linien, her repræsenteret ved bus 5096, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Lyshøjgaardsvej ved Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5139 som linie 200S på Lyngby st. City-Trafik overtog linie 200S den 23. maj 2004. Forinden trafikerede Connex-linien med et antal Volvo B10BLE/Säffle-busser af årgang 1998 som denne, nr. 5139. Bussen er leveret til Combus i 1998, men overgik med linie 200S og Combus' øvrige københavnske aktiviteter til Connex i 2001. Foto på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004

Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st. Linie 129 overgår 23. maj 2004 til City-Trafik, der får linien som kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linier. Samtidig udløber Connex' kontrakt på denne og andre linier, der gives i kompensation. Connex' bus 5109, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 5020 som linie 130 på Brøndbyøster st. Linie 130 overgår også fra Connex til City-Trafik som kompensation pr. 23. maj 2004. Connex' bus 5020, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Brøndbyøster st. Bemærk, at bussen er blevet omregistreret til TB 95 825. Dette hænger sammen med, at bussen har været udrangeret i en periode. Bussen er nu blevet genindsat. I alt 25 vogne af denne type er i øvrigt blevet solgt til Wulff Bus.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 5012 som linie 135 på Brøndby Strand st. City-Trafik overtager 23. maj 2004 linie 135 fra Connex som kompensation for kørselsnedskæringer på andre linier. Connex' bus 5012, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Brøndby Strand st. (eller "Brømby Stram", som nogen ville sige). Bussen er omregistreret til TB 93 775, da den har været ude af drift i en periode.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 5010 som linie 531P på Glostrup st. Også pendulbuslinierne 530P og 531P i Glostrup overgår 23. maj 2004 til City-Trafik som kompensation. Samtidig omlægges linierne fra Glostrup stations sydside til busterminalen på nordsiden af stationen. Fra 23. maj kobles linierne driftsmæssigt med linie 548P og 549P, og det betyder bl.a., at der fremover kommer til at optræde både 13,7 m- og ledbusser på linie 530P og 531P. Som et eksempel på, at historien gentager sig, kan det oplyses, at HT i 1996 lod linie 530P/531P flytte endestation fra Glostrup stations nordside til sydsiden! Connex' bus 5010, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Glostrup stations sydside.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 5001 som linie 131 på Brøndby Strand st. Den 23. maj 2004 sammenlægges linierne 131, Vallensbæk st.-Brøndby Strand st.-Glostrup st., og 166, Glostrup st.-Husum-Gladsaxe-Vangede-Hellerup st.-Charlottenlund Fort, til én linie. Den nye linie 166 kører således hele vejen Vallensbæk st.-Glostrup st.-Charlottenlund Fort. Linie 131 og 166 har dog reelt allerede været driftsmæssigt sammenkoblet i flere år, men over for publikum som selvstændige linier. Connex' bus 5001, der her ses på Brøndby Strand st., har dog tyvstartet. Bussen er linie 131 mod Glostrup st., men prøv at se skiltet i forruden! Bussen, der er en Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, er omregistreret til TB 95 781, da den har været udrangeret.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 5108 som linje 136 og 5085 som linje 131 på Vallensbæk st. På Vallensbæk st. mødes linje 136 fra Albertslund og 131 fra Glostrup. Dette billede vil dog være ændret fra 23. maj 2004, hvor linje 131 og 166 sammenlægges, således at linje 166 kommer til at køre til Vallensbæk st. i stedet for linje 131. Linje 136 overgår samtidig til City-Trafik, der får linjen i kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linjer. Connex' busser 5108, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på linje 136 (tv.) og 5085, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, på linje 131 (th.) på Vallensbæk st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st. Som noget lidt utraditionelt anvender Connex Scania MaxCi-busser på linie 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster st. Disse busser leveredes 1994-95 til Linjebus, som Connex dengang hed, hvor de bl.a. prægede bybuslinierne i Roskilde. Bus 6165, der her ses bagfra på Hvidovre st., blev således leveret i 1994 til anvendelse som bybus i Roskilde. 23. maj 2004 udrangeres typen, og ironisk nok har Wulff Bus købt Scania MaxCi'erne, hvilket resulterer i, at de i en periode vender tilbage til Roskildes bybusser, indtil fabriksnyt materiel kan leveres. Endnu et tilfælde, hvor historien gentager sig... Og ja: Billeder er taget bagfra. Bagenden er en ofte overset vinkel, der bør foreviges som de andre.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004

Connex' bus 6006 på Vesterport st. som linie 68 I forbindelse med overtagelse af kørsel ved HTs 3. udbud i 1992 modtog Linjebus i alt 34 nye busser; alle Volvo B10M. De 31 var singlebusser, hvoraf 2 stk. fik Aabenraa-karrosseri (nr. 8508-8509/6508-6509), 1 stk. fik Säffle-karrosseri (nr. 8000/6000) og 28 stk. fik DAB-karrosseri (nr. 8001-8028/6001-6028). De sidste 3 busser var ledbusser (nr. 8100-8102/6100-6102) og fik Säffle-karrosseri. Ledbusserne og 16 af DAB-busserne blev udrangeret i forbindelse med tab af samme kørsel i 1996, mens Säffle- og Aabenraa-singlebusserne først blev udrangeret i 1998. De resterende 12 DAB-busser kørte videre på en ny kontrakt på linie 153E og 154E helt til maj 2003. Herefter har der været mandefald blandt vognene, men i august 2003 kunne man fortsat se f.eks. vogn 6006 på linie 68 i København.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003

Bus 5274 på linie 39, Friheden st. Linie 39 blev nedlagt ved køreplansskiftet den 14. december 2003. Liniens "storhedstid" sluttede dog allerede i 1997, da HTs daværende flagskib, en S-buslinie, blev oprettet og fulgte linien i hele dens udstrækning. Linie 39 blev ved den lejlighed indskrænket en del. Samtidig forlængedes den mod syd ad Gl. Køge Landevej til Friheden st. og på nogle tidspunkter helt til Avedøre Holme. Både den nye S-buslinie, linie 100S, og linie 39 blev derefter kørt af Combus, der startede op som ny HT-entreprenør. Linie 39 blev derved en af de første linier, der fik gasbusser, hvilket linien havde resten af sin levetid. Combus forblev dog kun entreprenør til 2001, hvor Connex fortsatte på Combus' kontrakt. Kontrakten udløb netop 13. december 2003. Her ses bus 5274 på linien på Friheden st. Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1200B fra 1992, der med jævne mellemrum kørte på linien. Her på liniens sidste driftsdag havde Connex været så flinke at sætte mindst to højgulvsbusser ind på 39'eren.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003

Bus 5194 på linie 100S, Sundbyvester Plads Linie 100S var fra begyndelsen en stor linie. Den blev oprettet 28. september 1997 på strækningen Svanemøllen st.-Nørrebro-Valby st.-Sjællandsbroen-Sundbyvester Plads og 27. september 1998 forlænget på visse ture til Lergravsparken. Linien blev fra begyndelsen kørt af Combus på en ny kontrakt og med fabriksnye busser. Kørslen overgik med Combus' øvrige kørsel i Hovedstadsområdet til Connex i maj 2001. 14. december 2003 blev linien så nedlagt og erstattet af den nye linie 4A, der har samme ruteføring men standser ved alle stoppesteder. På billedet ses en sjælden gæst på linie 100S, nemlig en DAB-gasbus. Det var nok et resultat af akut vognmangel, der gjorde, at Connex på linie 100S' sidste driftsdag lod denne bus køre på linien. Bussen er nr. 5194, en DAB-gasbus fra 1998, der udmærkede sig ved, at udstigningsdøren bag bagakslen ikke kunne anvendes. Her ses den under julepynt ved Sundbyvester Plads hen på eftermiddagen den 13. december 2003. Der er ikke meget lys at gøre godt med som busfotograf på denne tid af året!

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003

Connex' bus 5261 på Kongens Nytorv Den 15.-16. september 2003 var metroen indstillet pga. sikkerhedsproblemer. Derfor kørte der metrobusser mellem Frederiksberg og Lergravsparken/Vestamager. Den 16. september kørte Connex mellem Kongens Nytorv og Lergravsparken. Her ses bus 5261, mens den gør endestationsophold på Kongens Nytorv. Bussen er i 1994 leveret til City-Trafik i Kolding, hvorfor den har grønne fælge, sort kofanger og grøn aptering indvendigt. I 1998 blev den arbejdsløs, da City-Trafik tabte bybuskørslen i Kolding, men kort efter blev den lånevogn hos Combus i HT-området, og dette selskab købte den senere. 1. maj 2001 overgik den med Combus' HT-kørsel til Connex Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2003

Connex 6272 ved Christiansborg Trafikpolitik? Connex' bus 6272 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Christiansborg.

Foto: Connex Danmark, 3. februar 2003

Connex 6279 ved Københavns Lufthavn Connex' bus 6279 (DAF/Berkhof-gasbus) på linie 2A ved Københavns Lufthavn.

Foto: Connex Danmark, dato ukendt

Sidste linie 31 fra Dragør Linie 31s sidste tur fra Dragør blev kørt af bus 5062. Den ses her ved ankomsten til Ørestad st. Når linie 31- og 32-busserne ankom til Ørestad st. fortsatte de som linie 33 til Rådhuspladsen. I City-Trafik-tiden viste skilterne "fortsætter til Rådhuspladsen" under "Ørestad st.". I dag er det ikke lige til at se, at bussen faktisk kører hele vejen ind til byen.

Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003

Den sidste linie 31 fra Ørestad st. Linie 31 blev nedlagt med sidste afgang lørdag d. 2. august kl. 13:49 fra Ørestad st. Turen kørtes af bus 5067. Den sidste tur fra Dragør, der afgik noget tidligere, var i øvrigt bus 5062. Flagene var medbragt af allestedsnærværende Torben Liebst.

Foto: Thomas de Laine, 2. august 2003

Connex' bus 5251 på linie 119 Det er sjældent, man ser denne vogntype på linie 119 nu om dage. Faktisk var det nok både første, eneste og sidste gang, at Connex' vogn 5251 var på gæstevisit den 30. juli 2003. Bussen er oprindeligt leveret til Aalborg Omnibus Selskab, men kom til Combus i HT-området, da man her havde vognmangel i begyndelsen af 1998. 1. maj 2001 overgik vognen med Combus' kørsel til Connex Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2003

Nøgleord med lignende billeder:   København   Volvo   DAF   DAB   2005   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
26. marts 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.