Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Busbevarelsesgruppen Danmark

Nøgleord: Busbevarelsesgruppen Danmark

57 billeder

Rutebilselskabet Haderslev KU 90 976 i Alsted Busbevarelsesgruppen Danmark har udskiftet sin hidtil gemte 9,48 m-Leyland-bus med en anden i bedre stand. Den "nye" bus er en ægte 9-948L fra 1986, hvor den tidligere gemte var en noget usædvanlig bybus-udgave. Rutebiludgaven er imidlertid langt mere repræsentativ for denne buslængde. Den nu bevarede bus har en fortid hos Rutebilselskabet Haderslev, hvor den havde reg.nr. KU 90 976, og den ses her i Busbevarelsesgruppens garage i Alsted.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014

Korsør Bybus 3 på Alstedvej i Alsted Korsør Bybus vogn 3, en DAB-Silkeborg 7-1200B årg. 1988, indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Bussen er stadig i gul farve fra sin tid hos Råsted Turistbusser, men den vil med tiden igen få sit røde- og sølvfarvede Korsør-design. Her ses den i Alsted kort efter gruppens overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014

Randers Byomnibusser 135 ved Alsted Kirke Randers Byomnibusser vogn 135 er nu bevaret hos Busbevarelsesgruppen Danmark. Bussen er en DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1989, og den fremstod februar 2014 endnu med sin seneste ejers navnetræk. Foto ved Alsted Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013 Busbevarelsesgruppen Danmark deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 med disse tre busser. DSB-bussen er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1991, der har kørt som bybus i Horsens og samtidig repræsenterer DSB-bybusser fra andre byer som f.eks. Kolding, Holbæk og Næstved. Tylstrup-bussen er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1987 - en type, der i 1980'erne og 1990'erne var særdeles udbredt som (privat) rutebil i det meste af landet. Den gule bus er Aalborg Omnibus Selskab 245, en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983, som var en typisk bybus i den nordjyske hovedstad, men samtidig ellers stort set kun fandtes hos HT.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Busbevarelsesgruppens serie 7'ere i Sjælsmark Busbevarelsesgruppens to Leyland-DAB serie 7-busser på Sjælsmark Kaserne. Til venstre er det den lille 7-948L fra 1989, der har kørt som bybus i Thisted, og til højre den mere traditionelle 7-1200L-rutebil fra 1987, der har kørt på landevejene i Nordjylland - senest hos Nettbuss (Tylstrup Busser), der har overgivet bussen til bevaring.

Foto: Kim Løvenskjold, 23. juli 2011

Otte museumsbusser i Sjælsmark Alle otte museumsbusser, der i marts 2011 overgik fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre KS 531, Busdivisionen 1441, Odense Bytrafik 130, ex. HT 1585, Odense Bytrafik 140, Århus Sporveje 287, Bus Danmark 1950 og Combus 5202. Sjælsmark Kaserne.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Odense Bytrafik 130 og 140 i Sjælsmark Selvom der kun er ti vognnumre fra Odense Bytrafik 130 til 140, og busserne begge er Volvo B10M'er med Aabenraa-karrosseri (årg. 1982 hhv. 1987), er der ganske stor forskel på de to Odense-bybusser - også indvendigt. Begge busserne overgik i marts 2011 fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her ses de sammen på Sjælsmark Kaserne lige inden overdragelsen.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Busdivisionen 1441 i Sjælsmark Busdivisionen 1441 (opr. HT 1441), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, på Sjælsmark Kaserne på dagen, hvor bussen blev overdraget fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen kørte i København helt til 1999, men blev da også undervejs renoveret som led i det storstilede "ReBUS"-program sammen med 229 andre aldrende HT-busser. Efterfølgende havde bussen tilmed en karriere på de polske landeveje.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Combus 5202 i Sjælsmark København og købstederne Roskilde, Køge og Hillerød havde mellem 1999 og 2004 til sammen mere end 250 LPG-gasbusser i drift - svarende til hver fjerde bus Hovedstadsområdet. Det er nu historie, men heldigvis er en sådan bus sikret for eftertiden, nemlig Combus nr. 5202, en DAB 15-1200C mk. III-gasbus fra 1998. Bussen blev 26. marts 2011 overdraget fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og her ses den inden afgang fra Sjælsmark, mens den lige fik skiftet det ene baghjul.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Combus 5202 og Holger Danske-lastbil i Sjælsmark Combus 5202, DAB 15-1200C mk. III-gasbus årg. 1998, måtte som den eneste trækkes, da den i marts 2011 skulle befordres fra Busbevarelsesgruppen i Sjælsmark til Sporvejsmuseets depot i St. Merløse. Til dét formål blev der brugt en Volvo F12-lastbil fra Holger Danske Bustrafik (Holger Danske Transport).

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Ex. HT 1585 på en tankstation i Roskilde På vej fra Busbevarelsesgruppen i Sjælsmark til Sporvejsmuseets depot i Alsted "gik vandet" på ex. HT 1585, Scania BR112/DAB årg. 1984, og der var rigeligt med røg og damp! Den grønne væske, som matchede bussens Tallinn-farver, gav anledning til en del morsomme kommentarer fra de forbipasserende...

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011

Holger Danske Bustrafik 119 på Møløvvej nær Ganløse En ægte Leyland-DAB serie 7-rutebil med gammeldags halvautomatisk Wilson-gear og "brun stue" indvendigt hører naturligvis hjemme i Busbevarelsesgruppens samling! I 2009 er der da også kommet sådan én ind i foretagenet i form af en 7-1024L fra 1986. Bussen kørte oprindeligt på Samsø, men har 1994-2009 kørt hos Holger Danske Bustrafik, i hvis farver den stadig fremstår. Måløvvej mellem Knardrup og Ganløse.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009

HT 1585 ved Høje Taastrup st. Ex. HT 1585, endnu i Tallinn-farver, ved Høje Taastrup st. Bussen blev i maj 2009 hjemtaget fra Tallinn og indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Med tiden får den forhåbentlig sin gule farve igen, men det grønne/hvide TAK-design er da også meget pynteligt og harmonerer fint med linje 33H-beskiltningen, der også er i autentiske grønne farver. Bussen er en Scania N112CLB/DAB årg. 1984 og har kørt i København indtil 1996.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009

DSB 098 ved Måløv Kirke Busbevarelsesgruppen blev i 2008 ejer af en tidligere DSB-rutebil, nemlig bus 098, der er en Volvo B10M-60/DAB årg. 1987. I DSB-tiden slog den først sine folder i Østjylland og senere på Fyn. Foto ved Måløv Kirke i november 2008.

Foto: Thomas de Laine, 22. november 2008

KS 531 og AOS 245 mødes Københavns Sporveje 531 (til venstre), Volvo B59 med chassisnummer 1 årgang 1970, og Aalborg Omnibus Selskab 245 (til højre), Volvo B10R med chassisnummer 3800 årgang 1983, mødes. Volvo B10R var en videreudvikling af B59, og Aabenraas karrosserimodel er også den samme, men tilpasset over flere omgange, så den sene udgave fremstår væsentligt "rundere" end det oprindelige udseende. På bagenden af 531 ses også en forskel fra serieleverancen, nemlig de runde lygter øverst.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009

KS 531 fra dørsiden Dørene var nok den tydeligste forskel på KS 531, der ses her, og serieleverancen, som fik "glasdøre" med vinduer i fuld højde. Den første bus efter prototypen, nr. 511, fik dog døre med samme udseende som bus 531, mens den blev som de øvrige vogne med hensyn til f.eks. fronten.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009

KS 531 efter ankomsten til Danmark Prototypen for Volvo B59 blev udviklet i forbindelse med en ordre til Københavns Sporveje. Efter at have været på prøve hos sporvejene som ny, kom den til at indgå i serieleverancen, og serien efterfulgtes frem til 1981 af endnu flere Volvo B59'ere og efterfølgeren B10R til KS og HT. Prototypen forlod den almindelige drift i 1982 og kom et par år senere til Volvo i Sverige, hvor den blev bevaret for eftertiden. I foråret 2009 er den igen på dansk grund, nu hos Busbevarelsesgruppen Danmark.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. april 2009

Bus Danmark 1950 ved Husum Torv, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S ved Husum Torv. Her vender hver anden tur på 350S.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 ved Brønshøj Torv, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Frederikssundsvej ud for Brønshøj Torv.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 ved Hulgårds Plads, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Frederikssundsvej ved Hulgårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 på Nørrebrogade, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Nørrebrogade. Kun hver anden 350S'er kører helt Dragør; resten vender ved Amager Centret.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 på Christianshavns Torv, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Christianshavns Torv.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 ved Sundbyvester Plads, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Amagerbrogade ud for Sundbyvester Plads. Her mødes linje 100S, 250S og 350S.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 ved Tårnby st. I september 1998 omlagdes linje 350S til at køre via Tårnby st. i stedet for direkte ad Amager Landevej. Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S ved Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 i Tømmerup Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Englandsvej i Tømmerup.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Arriva 1576 og Bus Danmark 1950 på Dragør Stationsplads Første og fjerde generation 350S-busser side om side: Bus Danmark 1950 (th.), DAB 15-1200 mk. III, blev nyleveret til linje 350S' opstart i 1995. Den blev i 1999 afløst DAF/Berkhof-gasbusser, der i 2002 erstattedes med DAB-gasbusser. Efter en periode med midlertidige busser i 2005-06 kom Scania OmniLink'erne, heriblandt Arriva 1576 (tv.). Hvilken bus kører mon først? Foto på Dragør Stationsplads.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 i Københavns Lufthavn Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III, som linje 250S i Københavns Lufthavn, Udenrigsterminalen.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 på Mozarts Plads, København Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 100S på Mozarts Plads.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Arriva 1202 og Bus Danmark 1950 på Hammelstrupvej, København Arriva 1202 (ex. Veolia 5153), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, og Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, ved linje 3A's endestation på Hammelstrupvej. Mon ikke 1950 er indsat som ekstrabus til Trianglen, fordi der er fodbold i Parken?

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008

Bus Danmark 1950 i Knardrup Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, er nu tilbageført til sit oprindelige udseende som S-bus. Den blev leveret til oprettelsen af linje 350S i september 1995 og var en del af den første serie mk. III-busser, der blev bygget. Fra 1999 fik den andre kørselsopgaver, da linje 350S overgik til Linjebus ved en licitation, og næsten samtidig fulgte bussen med resten af Bus Danmark over til Arriva. Herfra udrangeredes den i 2006, og siden 2007 er den bevaret hos Busbevarelsesgruppen Danmark. Det er første gang, der bliver bevaret en S-bus, og da Busbevarelsesgruppen 25. maj 2008 holdt åbent hus, kunne bussen igen opleves med blå og hvide Matas-striber.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Combus 8227 i Knardrup Trafikselskabernes kontraktbemalinger er også en del af bushistorien, og Combus 8227 bevares i NTs sølvgrå rutebildesign. Bussen, der for nylig er blevet heloplakeret, ses her i Knardrup ved Busbevarelsesgruppens åbent hus-arrangement. Det er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1986, som oprindeligt byggedes til Thorkild Christensen, Dronninglund.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Århus Sporveje 287 i Knardrup Jyllands hovedstad er repræsenteret i Busbevarelsesgruppens samling med Århus Sporveje nr. 287, der er en DAB serie 12-bybus fra 1991. Foto i Knardrup ved åbent hus-arrangementet i maj 2008.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Odense Bytrafik 130 i Knardrup Bybusserne i Odense har været kommunale siden 1. juli 1952, men i slutningen af juni 2008 overgår langt hovedparten til norske Tide Bus efter et udbud. Odense Bytrafik 130 er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1982, og dengang var der fred og ingen farer for det kommunale selskab. Odense havde et meget stort antal busser af denne type, og de var i trafik helt til 2006. Heldigvis er et eksemplar bevaret hos Busbevarelsesgruppen Danmark, og det kunne beses i Knardrup ved gruppens åbent hus-arrangement.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Aalborg Omnibus Selskab 268 ved Flyvestation Værløse Busbevarelsesgruppens seneste anskaffelse er Aalborg Omnibus Selskab nr. 268, der er en Volvo B10M/Aabenraa-bybus fra 1988. Ved åbent hus-arrangementet kørte bussen en lille demonstrationstur til Flyvestation Værløse, der ligger som nabo til landsbyen Knardrup, hvor bussen jo normalt bor. Selvom bussen trænger til en heloplakering, er den et fint køretøj, og det skyldes bl.a., at Vejstruprød Busimport sponsorerede en del arbejde på den, inden Busbevarelsesgruppen overtog den.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Bus Danmark 1950 ved Flyvestation Værløse Også Bus Danmark 1950 var et smut forbi Flyvestation Værløse. Som man kan se, støttede vejrguderne op om Busbevarelsesgruppens åbent hus-arrangement...

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2008

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra dørsiden i Kr. Værløse Aalborg Omnibus Selskab 268 tilhører nu Busbevarelsesgruppen Danmark. Det er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, og her ses bussen i Kr. Værløse.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. marts 2008

Aalborg Omnibus Selskab 268 fra vinduessiden i Kr. Værløse Aalborg Omnibus Selskab blev i 2000 overtaget helt af Combus, der siden 1990'erne havde haft aktiemajoriteten i det tidligere kommunalt ejede bybusselskab. Bus 268 blev ved den lejlighed til nr. 4268. Året efter blev Combus overtaget af Arriva og efter et udbud af kørslen i 2002 blev 4268 udrangeret efter 14 års trafik i Aalborg. Inden da havde den præsteret 1,1 mio. kørte kilometer.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. marts 2008

Aalborg Omnibus Selskab 268 på værkstedet hos Vejstruprød Busimport Efter udrangeringen i 2002 kom Aalborg Omnibus Selskab 268 til Vejstruprød Busimport. Her henstod den fem og et halvt år, indtil Busbevarelsesgruppen Danmark i marts 2008 overtog den. Vejstruprød Busimport sponsorerede en del arbejde på bussen, så den kunne blive køreklar igen, og her ses den på firmaets værksted.

Foto: Kim Løvenskjold, 27. marts 2008

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og dørside Efter en karriere som rutebil på de nordjyske landeveje er denne bus i dag museumsbus. Det er en Volvo B10M-rutebil fra 1986 med Aabenraas såkaldte M85-karrosseri. Gennem tiden har bussen tilhørt Thorkilds Rutebiler i Dronninglund, Dania Bustrafik, Combus, Connex/Veolia og nu en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Hos Combus og Connex/Veolia kørte den med nr. 8227. Her ses den efter nylakering i NT-design ved Busbevarelsesgruppens depot i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og vinduesside Denne bus blev i 1986 leveret til vognmand Thorkild Christensen, Dronninglund. Dengang havde hver vognmand sin egen bemaling. Ved overgangen til licitationer i 1990'erne blev der lavet om på det: Trafikselskaberne begyndte at forlange ensartet bemaling af alle entreprenørernes busser. I Nordjylland skulle rutebiler være sølvgrå med skrå lyseblå, hvide og mørkeblå bånd omkring fronten og bagenden. Bussen her overgik ved licitation i 1995 til Dania Bustrafik, der var Swebus' jyske busselskab. Med Dania fulgte den med ind i Combus', der et par år senere købte Swebus' danske aktiviteter og gav bussen internnummer 8227. Nu er bussen bevaret, og det bliver i den sølvgrå NT-kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakering.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra bagende og dørside Combus 8227 må være landets første museumsbus, der bliver bevaret i et trafikselskabs kontraktbemaling. Foto i Knardrup lige efter heloplakeringen.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008

Ex. Combus 8227 i Knardrup set fra front og vinduesside Den nylakerede Combus 8227 i Knardrup.

Foto: Kim Løvenskjold, 9. februar 2008

Odense Bytrafik 130 i nypoleret udgave Odense Bytrafik 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1982, er bevaret og netop blevet poleret. Her ses bussen i forårssolskinnet. Bussen er den anden OB-museumsvogn med dette internnummer. I 1952 fik Odense Bytrafik sine første nye busser, der var af typen Volvo B655. En af disse havde nummer 30 og blev bevaret af Odense Bytrafik. Da man genbrugte vognnummer 30 i 1979, gav man B655'eren det nye nummer 130, som den dog måtte afgive til Volvo B10M-bus nr. 130 (på billedet) i 1982. B655'eren kom så til at hedde 230 - det hidtil højeste internnummer i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2007

Odense Bybusser 130 og Aalborg Omnibus Selskab 245 Der er for tiden to grupper under Busbevarelsesgruppen Danmark. De har ex. Odense Bytrafik 130 (tv.) og ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 (th.).

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2007

Aalborg Omnibus Selskab 245 i solskin Aalborg Omnibus Selskab (AOS) findes ikke mere, men tre af selskabets busser har overlevet, nemlig vogn 79, der er en Volvo B655/Nordisk, vogn 151, Volvo B58/Aabenraa, og vogn 245, Volvo B10R/Aabenraa. Bus 245 i dejligt solskinsvejr.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2007

Ex. AOS 245 og ex. OB 130 fra Busbevarelsesgruppen Danmark 7. oktober 2006 stiftedes en ny gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Den nye gruppe bevarer Odense Bytrafik nr. 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1982. Denne bustype er særdeles karakteristisk for Odense, og her ses den sammen med en lige så karakteristisk bus fra Aalborg, nemlig Aalborg Omnibus Selskab nr. 245, en Volvo B10R-59/Aabenraa fra 1983. Aalborg-bussen tilhører en anden gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Udover de to viste busser arbejder Busbevarelsesgruppen i øjeblikket på at bevare en Fris-ledbus.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006

Ex. AOS 245 og ex. Combus/Connex 8227 To nordjyder side om side: Til venstre ex. Aalborg Omnibus Selskab vogn 245, der nu tilhører Busbevarelsesgruppen Danmark, og til højre ex. Connex vogn 8227 fra Københavns Bushandel. Connex-bussen har haft flere ejere, bl.a. Combus, der også en kort periode i 2000 har været ejer af Aalborg-bussen.

Foto: Kim Løvenskjold, 7. oktober 2006

Odense Bytrafik 130 ved Nørrebro station Odense Bytrafik 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra december 1982, er bevaret af en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Denne bustype var meget karakteristisk i Odense, og de sidste vogne af typen blev først taget ud af drift i 2006. Bussen har 14. oktober 2006 fået en opgave som udflugtsbus for Foreningen Busfronten, og den har lige passeret et syn i september 2006. 27. juli samme år aflagde bussen besøg på Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006

Ex. Odense Bybusser 130 indefra Interiør af ex. Odense Bybusser nr. 130, en Volvo B10M/Aabenraa-bybus fra 1982. Bemærk de brune farver og enkeltsæderne i dørsiden. Sådan har mange bybusture i Odense set ud helt op til foråret 2006! Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006

Ex. Odense Bybusser 130 på Nørrebrogade i København En meget talrig bustype i Odense var Volvo B58 og B10M med den karrosserimodel, som Aabenraa Karrosserifabrik byggede i lidt forskellige udgaver i årene 1973-83. Odense Bytrafik fik de sidste eksemplarer i 1983, og først midt i 2006 udgik de sidste af typen - i øvrigt som del af en ekstraordinært stor udskiftning. Selvom Odense Bybusser fortsat har højgulvsbusser fra 1987-90 i drift, udrangerede man samtidig de første Volvo B10L/Säffle-lavgulvsbusser fra 1995-96! Odense Bybusser nr. 130 er fra december 1982 og har således kørt i Odense i mere end 23 år. Bussen besøger her Nørrebrogade i København. I København blev tilsvarende busser af samme årgange renoveret for omkring 500-700.000 kr. pr. bus. Det skete i 1992-95, men alligevel forsvandt de sidste af busserne i 2000-02. Odense-busserne er aldrig blevet renoveret.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 i Vor Frue ved Roskilde Aalborg Omnibus Selskab (AOS) fik sine sidste Volvo B10R-busser i 1983, heriblandt vogn 245. Denne bus nåede at køre i trafik til omkring 2000, hvor den solgtes til Aalborg Lufthavn. Tidligt i 1990'erne gennemgik bussen en slags nordjysk ReBUS-renovering, hvor den bl.a. fik samme orangerøde farve på væggene indvendigt, som kendes fra HTs Kryger-design-busser, og stofbetræk på sæderne mv. Endvidere fik den "HT-gul" bemaling, idet den tidligere havde været sennepsgul. I august 2005 blev bussen overtaget til bevarelse fra Aalborg Lufthavn, og siden har den bl.a. fået repareret en luftpude. Den største opgave, der mangler, er at få bussen heloplakeret. Bussen tager her Vor Frue i Roskilde i besigtigelse.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2006

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 fra vinduessiden i Vor Frue ved Roskilde Både Volvo B59 og B10R har betjent landsbyen Vor Frue nær Roskilde. Både HT i Køge og Linjebus i Roskilde har nemlig anvendt sådanne busser på linjer gennem Vor Frue i årene 1990-95. Danmarks sidste levende Volvo B10R, ex. Aalborg Omnibus Selskab 245, besøger Vor Frue. Aalborg-udgaven adskilte sig ved at have Allison-gear, mens HT og Linjebus' vogne havde Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2006

Ex. Hjørring Privatbaner 11 bagfra Hjørring Privatbaner nr. 11 var en Leyland-DAB LS 575-690/3, også kendt som serie 4. Bussen kørte 1979-1995 som bybus i Hjørring og bar i øvrigt de første mange år internnummeret 12. Da Hjørring Privatbaner, fra 1995 Nordtrafik, tabte bybusserne i Hjørring i 1995 blev bussen udrangeret og overgik til Bushistorisk Selskab. I 2003 overtog en selvstændig gruppe busentusiaster bussen, da Bushistorisk Selskab valgte at reducere samlingen. Desværre havde bussen en del defekter, og i foråret 2005 blev den opgivet. I juli måtte bussen således lade livet på Roskilde Jernværk. Dog blev først og fremmest ruderne udtaget til brug for Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser, og bussen nåede også at gøre tjeneste som informationsbus for Stofrådgivningen på årets Roskilde Festival. Bussen ses her bagfra et par måneder inden skrotningen.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 på Nytorv i Aalborg Velkommen til årets julekalender! Det første billede viser sjovt nok en linje 1. Bussen er ex. Aalborg Omnibus Selskab 245, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1983, der er landets sidste Volvo B10R-bus. Bussen er i dag bevaret og er fotograferet på Nytorv i Aalborg i forbindelse med at den overtoges fra Aalborg Lufthavn tidligere på året. I dag befinder bussen sig på Sjælland.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2005

Den bevarede Hjørring-bybus i Korsør Efter over to måneders ufrivilligt ophold i Odense blev denne Hjørring-bybus 21. januar 2004 endelig transporteret resten af vejen til depotet i Storkøbenhavn. Bussen er af 10 busentusiaster overtaget med henblik på bevarelse. Her er bussen foreviget ved Korsør efter at have besteget højbroen over Storebælt.

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022 Odense Bytrafik nr. 19, Volvo B58/Aabenraa, blev overtaget af en gruppe entusiaster, da Bushistorisk Selskab skillede sig af med den. Her ses den i den hal, hvor den efterfølgende opbevaredes. Som Odense-bus har den mange særlige detaljer, f.eks. indvendigt destinationsskilt bag lyskassen, den særlige fordør med en enkeltdør, og et mindre dørblad til brug for overgang til dobbeltdør, hvulken aldrig blev taget i brug. Også en særlig, stor, tydelig lampe, der fungerede standser-skilt og stopknapper indbygget i vinduesindfatningen hørte til bussens særlige kendetegn. Endelig var det reflekterende byvåben på fronten noget lidt specielt. At det reflekterer er tydeligt her, da billedet er taget med flash. Betragtes Volvo B58 og Volvo B10M med samme karrosserimodel som værende samme bustype, er dette et eksempel på den absolut allermest udbredte bus i Odense. Til højre ses ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022.

Foto: Thomas de Laine, 7. december 2003

Ex. Hjørring Privatbaner/Nordtrafik nr. 11 hos City-Trafik i Fredericia Den 6. november 2003 afhentedes ex. Hjørring Privatbaner/Nordtrafik nr. 11, tidl. 12, hos City-Trafik i Fredericia, hvor dette billede er taget. Bussen er en Leyland-DAB LS 575-690/3 fra 12.78, der indtil 1995 har kørt som bybus i Hjørring, hvorefter Bushistorisk Selskab overtog den. I 2003 har denne forening valgt at skille sig af med den, hvilket 11 busentusiaster - heriblandt fotografen - mente var lidt for ærgerligt. Så vi har overtaget den i fællesskab. Begge busserne i baggrunden har en fortid hos City-Trafik i København. Bussen til højre er nr. 2044, opr. 44.

Foto: Thomas de Laine, 6. november 2003

Se også Busbevarelsesgruppens hjemmeside.

Nøgleord med lignende billeder:   Bevaret materiel   DAB   Volvo   Aabenraa   2008   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
26. februar 2014

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.