Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Brændte busser

Nøgleord: Brændte busser

33 billeder

Fire udbrændte busser i Ryvang garage, København Natten til fredag 8. maj 2015 sneg ukendte gerningsmænd sig ind på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro i København og satte ild til de fire busser, der holdt parkeret nærmest indkørslen. Det var nogle af de tre år gamle 14,6 m-busser fra linje 150S, det gik ud over. Grafittibudskaber på en femte bus mere end antød, at brandattentatet var en reaktion på, at Movia en uge tidligere havde krævet en reklame fjernet fra nogle af Arrivas busser. Det blev dyrt at efterkomme det krav, som i øvrigt er en del af Arrivas kontrakt: Her ses for en håndfuld millioner kroner svedent letmetal. Ryvang garage et par dage efter branden.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015

Arriva 1179 udbrændt i Ryvang garage, København Arriva 1179, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter den påsatte brand natten til 8. maj 2015.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015

Arriva 1177 udbrændt og set bagfra i Ryvang garage, København Den udbrændte Arriva 1177 i Ryvang garage. Nogle busser får en hårdere skæbne end andre...

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015

Arriva 1177, 1166, 1171 og 1179 bagfra i Ryvang garage efter branden De fire udbrændte 150S-busser i Ryvang garage: Fra venstre mod højre er det 1177, 1166, 1171 og 1179.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015

Arriva 1177 udbrændt i Ryvang garage, København Arriva 1177, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter branden.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015

Arriva 1494 på Vejlands Allé, København Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, blev ramt af en brand, mens den 24. september 2008 kørte på Vejlands Allé som linje 30. Her ses bussen på Vejlands Allé.

Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008

Arriva 1494 og en brandmand på Vejlands Allé, København Arriva 1494 (opr. Linjebus 6242), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, med en brandmand på taget på Vejlands Allé.

Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008

Arriva 1494 og en brandbil på Vejlands Allé, København En bus, der brænder, kaldes undertiden for en "brandbil" blandt entusiaster. Her ses Arriva 1494 efter en brand dog i selskab med en rigtig brandbil. Vejlands Allé.

Foto: Thomas Hildebrand, 24. september 2008

En udbrændt gasbus i Ryvang garage, København En af Arrivas kasserede gasbusser med udbrændt bagende. Ryvang garage.

Foto: Torben Liebst, 31. maj 2009

Arriva 1313 efter branden i Roskilde garage Natten til 26. april 2009 udbrændte hele fem busser på Arrivas garageanlæg på Navervej i Roskilde. Branden opstod bag i en af busserne, og spredte sig til de busser, der stod parkeret på nabopladserne. Arriva 1313 (ex. Wulff Bus 3013, opr. Combus 5031), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, i Roskilde garage efter branden. Dette var en af de mest intakte busser!

Foto: Sikandar Sahil, 26. april 2009

Arriva 1250 efter branden i Roskilde garage Arriva 1250 (opr. Wulff Bus 3050), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, på garageanlægget i Roskilde efter branden.

Foto: Sikandar Sahil, 26. april 2009

Resterne af Arriva 1312 og 1250 i Roskilde garage De sørgelige rester af tre udbrændte busser på Arrivas busanlæg i Roskilde. Fra venstre bus 1312, i midten bus 1250 og til højre enten bus 1301 eller 1306. Ingen af de fem busser kommer ud at køre igen.

Foto: Sikandar Sahil, 26. april 2009

Alle fem udbrændte busser i Roskilde garage Alle fem udbrændte busser hos Arriva i Roskilde. Busserne var nr. 1312, 1250, 1301, 1306 og 1313 Branden medførte vognmangel, hvorfor der i al hast måtte indlånes tre Volvo B10BLE-busser fra andre garageanlæg.

Foto: Sikandar Sahil, 26. april 2009

City-Trafik 2815 i Thorvald Borgs Gade garage efter branden Under nogen dramatik udbrændte City-Trafiks dobbeltdækkerbus nr. 2815 mandag morgen 16. februar 2009 på Åboulevard ved Ingemannsvej. Bussen var da i trafik på linje 250S. Heldigvis kom ingen til skade ved ulykken, men bussen kan vist godt afskrives! Ifølge dagspressen samme dag mente Politiet, at branden nok skyldtes et overophedet bremsesystem. Senere blev ruinerne af 2815 fragtet tilbage til City-Trafiks garageanlæg på Thorvald Borgs Gade, hvor Sikandar Sahil har fotograferet den.

Foto: Sikandar Sahil, 17. februar 2009

Netbus' udbrændte turistbus Natten til fredag 15. februar 2008 blev en af Netbus' turistbusser brændt af under urolighederne i København. Bussen, det gik udover, var en Mercedes-Benz O.350 Tourismo fra 2001, som har kørt i Danmark siden omkring begyndelsen af 2006. Her ses bussen (VJ 94 821) efter branden.

Foto: Steen Hultqvist, 19. februar 2008

Netbus' udbrændte turistbus fra dørsiden Dørsiden af den udbrændte turistbus fra Netbus.

Foto: Steen Hultqvist, 19. februar 2008

Interiør af Netbus' udbrændte turistbus "Interiør" af den udbrændte Netbus-turistbus. Bussen forventes ikke på gaden igen.

Foto: Steen Hultqvist, 19. februar 2008

Arriva 1639 på Ellebjergvej, København Busbrande forekommer fra tid til anden, og torsdag eftermiddag 21. februar 2008 var det en bus på linje 10 på Ellebjergvej i København, der blev ramt. Under slukningen måtte Ellebjergvej spærres i vestgående retning i et stykke tid og buslinjer omlægges. Bussen var Arriva 1639, en DAB 15-1200C-gasbus fra 1999 (ex. Veolia 6257), der her ses efterladt på stedet noget tid efter branden.

Foto: Mick Bruce, 21. februar 2008

Arriva 1639 efter branden i Gladsaxe garage Sådan ser den svedne bagende på Arriva 1639 (ex. Veolia 6257) ud efter branden. Det er nok ikke sandsynligt, denne bus kommer ud at køre igen. Gladsaxe garage.

Foto: Sikandar Sahil, 23. februar 2008

Resterne af Veolia 6326 i Gladsaxe set indefra "Interiørbillede" af Veolia 6326 efter branden. Bussen var en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, som normalt kørte på linje 6A. Gladsaxe garage.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007

Veolia 6326 i Gladsaxe garage efter branden Natten til lørdag 2. juni 2007 udbrændte Veolias bus 6326, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, under et endestationsophold i Tingbjerg i forbindelse med kørsel på natbuslinje 82N. Branden, der muligvis var påsat, har gjort det af med store dele af bussen. Efter et par dages henstand i Tingbjerg blev den flyttet til Gladsaxe garage, som den tilhører. Den udbrændte bus 6326 i Gladsaxe garage.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007

Veolia 6326 set bagfra efter branden Sådan ser resterne af Veolia 6326 ud efter branden, i hvert fald bagfra. Bus 6326 er nu afmeldt, og der skulle komme en nye Volvo B7RLE til erstatning.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007

Arriva 1101 henstillet i Ryvang Arrivas bus 1101, der er en DAB 15-1200C-gasbus fra 1998, er nu opgivet efter at der for nylig har været en mindre brand i den. Her ses bussen i Ryvang garage, mens den endnu er i nogenlunde hel tilstand.

Foto: Mick Bruce, 24. juni 2007

Arriva 1101 og 1179 henstillet i Ryvang To henstillede Arriva-gasbusser i Ryvang garage: Til venstre nr. 1101, der er kasseret efter en mindre brand, og til højre nr. 1179, der har været udsat for et motorhavari. Efterhånden er flere af disse busser opgivet. Arrivas gasbusser er alle anskaffet af Bus Danmark, der i årene 1998-99 modtog i alt 76 stk.

Foto: Mick Bruce, 24. juni 2007

Veolia 5199 i Valby garage efter en mindre motorbrand Veolia 5199, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, har været ude for en mindre motorbrand. Her ses bussen i Valby garage.

Foto: Mick Bruce, 14. februar 2007

Bagenden af Veolia 5199 efter mindre motorbrand Et kig ind ad bagklappen på Veolia 5199, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, efter en mindre motorbrand. Valby garage.

Foto: Mick Bruce, 14. februar 2007

Indstigning til Veolia 5076 efter branden Mandag aften 1. maj 2006 opstod der brand i Veolias gasbus 5076, DAB 15-1200C årg. 1997, efter en fejl i det elektriske system ved hovedafbryderen. Bussen opholdt sig på dette tidspunkt på Nordhavn st. Så vidt vides, kom ingen til skade ved branden, men det er vist tvivlsomt, om bus 5076 kommer ud at køre igen... Her ses indstigningen til bus 5076 dagen efter branden, hvor bussen stod i Vasbygade garage. Velkommen i bussen...!

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

Veolia 5076 i Vasbygade garage efter branden Veolias bus 5076 i Vasbygade garage dagen efter branden. Bus 5076 er ikke den første gasbus, der har været brand i. Blandt andet var der ild i 5060 af samme type for nogle måneder siden, og 2. maj 2006 blev begge busserne transporteret væk.

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

Veolia 5076 i Vasbygade efter branden set fra vinduessiden De fleste gange, der har været brand i gasbusserne, har det været i bagenden, hvor motoren sidder. På bus 5076 var det dog i forenden. Bemærk de knuste for- og chaufførruder. Vasbygade garage.

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

Connex 5060 med sveden bagende efter brand Der har for ikke så længe siden været ild i Connex' bus 5060 - en DAB-gasbus fra 1997.

Foto: Mick Bruce, 29. marts 2006

Arriva 1175 ved branden Juleaftensdag 2005 var det gasbus 1175' tur til at blive taget af flammerne. Bussen blev så medtaget, at det er besluttet at udrangere den. Bussen er leveret til Arriva i Hillerød som bybus i 1999, men blev ved køreplansskiftet 23. oktober 2005 overflyttet til Arriva i Ryvang, der indsatte den på linje 69. Branden fandt sted på Åboulevard i København, hvilket flere af Myldretids læsere opdagede. Én af dem var heldigvis også til stede med et kamera.

Foto: Mick Bruce, 24. december 2005

Arriva 1175 bagfra efter branden Arriva 1175 med en sveden bagende efter branden... Åboulevard, København.

Foto: Mick Bruce, 24. december 2005

Udbrændte Connex 5094 hensat i Maribo Busbrande er blevet mere og mere udbredte siden midten af 1990'erne. Her er det Connex 5094, det er gået ud over, men brande forekommer også hos f.eks. Arriva. Bussen henstår hos Connex i Maribo.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 22. september 2004

Nøgleord med lignende billeder:   København   Garager   Arriva   DAF   DAB   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
18. maj 2015

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.