Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Bevaring opgivet

Nøgleord: Bevaring opgivet

Billeder af materiel, der tidligere har været bevaret, men som senere er opgivet.

11 billeder

De Hvide Busser 31 i Kamstrup De Hvide Bussers vogn 31 fra 1988 er nu i privat eje med bevaring for øje. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa, der har kørt hele sit aktive liv hos De Hvide Busser i Nordsjælland. Bussen har bl.a. brune træimitationer og rødt polstrede sæder med nakkestøtter. Den gør her fotostop i Kamstrup ved Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2007

To tidligere museumsbusser ved Spjald Bushistorisk Selskab overtog engang disse to Leyland-busser til bevarelse. Til venstre er det en Leyland-DAB serie 2 fra 1971 og til højre en Leyland-DAB GC4 fra 1974. Bussernes sidste bruger var Spjald Rutebiler, og dette selskabs bemaling kan delvist skimtes bag et tykt lag alger. I 1991 og 1995 hensattes busserne, og i 1996 overtog Bushistorisk Selskab dem. Da denne forening opgav vognene, blev de tilsyneladende bare efterladt, og de har nu stået på stedet i omkring 12-16 år!

Foto: Thomas de Laine, 10. marts 2007

Ex. Spjald Rutebiler vogn 17 ved Spjald Denne Leyland-DAB LIDRT 12/2 fra 1971 blev oprindeligt leveret til De Forenede Bilruter i Løgstør. Den kom i 1978 til De Graa Busser, Ryomgaard, og i 1981 til Holger Nielsen, Spjald, hvor den fik nr. 17 og blev overtaget med firmaet af Viggo Steffensen i 1991. Bussen blev hensat på Grønbjergvej ved Spjald samme år, hvor dette billede er taget i marts 2007.

Foto: Thomas de Laine, 10. marts 2007

Ex. Spjald Rutebiler vogn 20 ved Spjald Bussen her er et eksemplar af den forholdsvis sjældne Leyland-DAB LIDRT 6857/3 type GC4, der var en slags mellemtype mellem serie 2 og serie 3. GC4'eren havde en specielt udformet destinationskasse, og nogle af dem havde også en anderledes udseende front. Bussen er leveret til Carl E. Sørensen, Aars, i 1974 og kom i 1983 til Holger Nielsen i Spjald som vogn 20. I 1991 fulgte den med over til Viggo Steffensen, og i 1995 blev den hensat på det sted, hvor billedet er taget.

Foto: Thomas de Laine, 10. marts 2007

Interiør af ex. Spjald Rutebiler 20 Her ses interiøret af den tidligere Spjald Rutebiler vogn 20, en Leyland-DAB LIDRT 6857/3 type GC4 fra 1974.

Foto: Thomas de Laine, 10. marts 2007

Leyland-DAB serie II fra Geneve i Svejts Den svejtsiske by Geneve fik 24 stk. Leyland-DAB serie II-busser i 1970-71. Busserne var formentlig de eneste serie II'ere med dørarrangement 2-2-2. En privat bussamler havde gemt et eksemplar, nemlig vogn 461, der her er fotograferet i Svejts i marts 2005. I 1974 fik samme trafikselskab i øvrigt 31 stk. Saurer-Leyland-DAB serie III-busser, også med dørarrangement 2-2-2 og i samme hvide og røde bemaling. Bussen på billedet gik desværre til ved en brand i maj 2007.

Foto: André Knorr, dato ukendt

Ex. Hjørring Privatbaner 11 bagfra Hjørring Privatbaner nr. 11 var en Leyland-DAB LS 575-690/3, også kendt som serie 4. Bussen kørte 1979-1995 som bybus i Hjørring og bar i øvrigt de første mange år internnummeret 12. Da Hjørring Privatbaner, fra 1995 Nordtrafik, tabte bybusserne i Hjørring i 1995 blev bussen udrangeret og overgik til Bushistorisk Selskab. I 2003 overtog en selvstændig gruppe busentusiaster bussen, da Bushistorisk Selskab valgte at reducere samlingen. Desværre havde bussen en del defekter, og i foråret 2005 blev den opgivet. I juli måtte bussen således lade livet på Roskilde Jernværk. Dog blev først og fremmest ruderne udtaget til brug for Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser, og bussen nåede også at gøre tjeneste som informationsbus for Stofrådgivningen på årets Roskilde Festival. Bussen ses her bagfra et par måneder inden skrotningen.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Den bevarede Hjørring-bybus i Korsør Efter over to måneders ufrivilligt ophold i Odense blev denne Hjørring-bybus 21. januar 2004 endelig transporteret resten af vejen til depotet i Storkøbenhavn. Bussen er af 10 busentusiaster overtaget med henblik på bevarelse. Her er bussen foreviget ved Korsør efter at have besteget højbroen over Storebælt.

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022 Odense Bytrafik nr. 19, Volvo B58/Aabenraa, blev overtaget af en gruppe entusiaster, da Bushistorisk Selskab skillede sig af med den. Her ses den i den hal, hvor den efterfølgende opbevaredes. Som Odense-bus har den mange særlige detaljer, f.eks. indvendigt destinationsskilt bag lyskassen, den særlige fordør med en enkeltdør, og et mindre dørblad til brug for overgang til dobbeltdør, hvulken aldrig blev taget i brug. Også en særlig, stor, tydelig lampe, der fungerede standser-skilt og stopknapper indbygget i vinduesindfatningen hørte til bussens særlige kendetegn. Endelig var det reflekterende byvåben på fronten noget lidt specielt. At det reflekterer er tydeligt her, da billedet er taget med flash. Betragtes Volvo B58 og Volvo B10M med samme karrosserimodel som værende samme bustype, er dette et eksempel på den absolut allermest udbredte bus i Odense. Til højre ses ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022.

Foto: Thomas de Laine, 7. december 2003

Ex. Hjørring Privatbaner/Nordtrafik nr. 11 hos City-Trafik i Fredericia Den 6. november 2003 afhentedes ex. Hjørring Privatbaner/Nordtrafik nr. 11, tidl. 12, hos City-Trafik i Fredericia, hvor dette billede er taget. Bussen er en Leyland-DAB LS 575-690/3 fra 12.78, der indtil 1995 har kørt som bybus i Hjørring, hvorefter Bushistorisk Selskab overtog den. I 2003 har denne forening valgt at skille sig af med den, hvilket 11 busentusiaster - heriblandt fotografen - mente var lidt for ærgerligt. Så vi har overtaget den i fællesskab. Begge busserne i baggrunden har en fortid hos City-Trafik i København. Bussen til højre er nr. 2044, opr. 44.

Foto: Thomas de Laine, 6. november 2003

Helsingørbussens Volvo B59-bus, ex. HT 695, på Ballerup st. Tilfældet ville, at foreningen Helsingørbussen holdt skovtur samme dag, som Busfronten holdt udflugt, og at Helsingørbussens Volvo B59-bus kom til Ballerup station, samtidig med, at 3078 holdt frokostpause her. Bussen er ex. HT nr. 695, der blev genopbygget med nyt karrosseri efter et uheld, og derfor ikke helt ligner sine søskende fra samme serie. Senere blev bussen kunstbus.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003

Nøgleord med lignende billeder:   Leyland   DAB   2007   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
1. april 2007

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.