Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > 2013

Nøgleord: 2013

121 billeder

MAN-prøveledbus på Københavns Rådhusplads Den ene af de fire ledbusser, der august-september 2013 blev prøvekørt på linje 5A i København, var denne MAN med hele fem dobbeltdøre. Her ses den ved præsentationen af ledbusserne, der fandt sted på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 29. august 2013

City-Trafik 2473 på Rebildvej, Vanløse City-Trafiks hybridbusser på linje 12 forlod omkring årsskiftet 2013/14 driften efter knap tre år på gaden. De to af busserne kørte sidste gang før jul, mens bus 2473 lige akkurat nåede at køre den første dag i det nye år. Her ses den 30. december 2013 som linje 12 på Rebildvej.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2013

De Hvide Busser 8787 ved Helsingør st. De første Scania CityWide-busser er efterhånden kommet i drift i Danmark. Blandt de første købere er De Hvide Busser i Nordsjælland, der har modtaget 4 styk til linje 388, Strandvejsbussen. De Hvide har ellers ikke traditionelt været Scania-kunde. Her ses den ene, bus 8787, før afgang fra Helsingør station. Destinationsskiltet drillede.

Foto: Jens Palmqvist, 3. december 2013

City-Trafik 2741 og 2727 som S-togsbusser ved Holte st. Mens trappen på Sorgenfri station blev skiftet ud, var S-togene Lyngby-Holte 8.-14. november 2013 erstattet af busser. City-Trafik stod for driften med 13,7 m-busser, herunder tidligere linje 1A-busser fra København og en rød "metrobus" fra Aalborg. Bus 2741 og 2727, begge Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, ved Holte st. den første dag med S-togsbusser i denne omgang.

Foto: Oliver Løvgard, 8. november 2013

City-Trafik 2727 som S-togsbus ved Lyngby st. City-Trafik 2727, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som S-togsbus ved Lyngby st. City-Trafik har beholdt enkelte af de gamle 1A-busser som denne og bruger dem nu til ekstrakørsel, togbuskørsel o.lign.

Foto: Oliver Løvgard, 8. november 2013

City-Trafik 2741 som S-togsbus ved Holte st. City-Trafik 2741, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som S-togsbus ved Holte st.

Foto: Oliver Løvgard, 8. november 2013

City-Trafik 8966 på Rådhuspladsen, København Den ene af BYD-elbusserne ved præsentationen på Rådhuspladsen. Denne bus skal køre hos City-Trafik.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 8. november 2013

City-Trafik 8966 bagfra på Rådhuspladsen, København Den ene af BYD-elbusserne, den skulle i drift hos City-Trafik, bagfra på Rådhuspladsen i København.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 8. november 2013

Movia-pressefoto af batteribus 8966 De to batteribusser, hvoraf den ene skal køre hos Arriva og den anden hos City-Trafik, har fået 8900-numre ligesom andre midlertidige busser. Her er det 8966, som City-Trafik kører med.

Foto: Movia, dato ukendt

City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.

Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013

City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.

Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013

Arriva 1032 i Jernbanegade, København Lørdag 24. august 2013 var dagen for den årlige Copenhagen Pride. For første gang kørte busserne på en række linjer i København med regnbueflag og Dannebrog i dagens anledning. Arriva 1032, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Nettbuss 8486 ved Hovedbanegården, København Nettbuss 8486, Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 5A ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Arriva 1091 i Jernbanegade, København Arriva 1091, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A i Jernbanegade ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Anchersen 3207 ved Vesterport st., København Anchersen 3207, Mercedes-Benz O530K Citaro årg. 2009, som linje 30 i Hammerichsgade ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Nettbuss 8423 ved Hovedbanegården, København Nettbuss 8423, VDL Citea årg. 2012, som linje 250S ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Arriva 1039 i Jernbanegade, København Arriva 1039, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 i Jernbanegade.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2013

Nettbuss' lånevogn 8414 ved Ryparken, København Da linje 14 er blevet udvidet med en bus, har Nettbuss lånt en VDL Citea LLE120 årg. 2012, som tidligere har kørt som lånevogn hos bl.a. Nettbuss i Skibby som vogn 8961. Bussen bliver senere erstattet af en fabriksny vogn til linje 14. Ryparken ved Lyngbyvej.

Foto: Thomas Weidekamp, 22. juli 2013

Anchersen 3257 på Flintholm Allé, Frederiksberg Anchersen 3257, Mercedes-Benz O530 Citaro årg. 2013, som linje 30 på Flintholm Allé.

Foto: Thomas Weidekamp, 15. juli 2013

Indvielse af ny linje 172E Mandag 12. august 2013 begyndte kørslen på en ny ringlinje i området ved DTU og Helsingørmotorvejen. Der køres otte afgange timen, altid mod uret, i tidsrummene ca. kl. 7.30-9 og 12.30-16 mandag-fredag uden for skoleferierne. Linjen kører af hensyn til uddannelsesinstitutionerne DTU, KNord og CPH Business Akademi. De Blaa Omnibusser står for driften, der altid udføres med 2 hybridbusser. Her ses de begge ved indvielsesarrangementet med kaffe, wienerbrød og overklipning af rød snor om morgenen 12. august. Forreste bus er vogn 4001, der har kørt hos De Blaa siden 2011, mens den bageste er vogn 4002, der indtil for nylig kørte hos City-Trafik som vogn 2000.

Foto: Thomas Hildebrand, 12. august 2013

Anchersen 3256 på Avedøre Holme Anchersens lille MAN-lånebus årg. 2009, vogn 3256, som linje 139 på Avedøre Holme. Begge lånebusserne af denne type er oprindeligt bygget til bybusserne i Odense.

Foto: Thomas Weidekamp, 24. maj 2013

Anchersen 3255 på Dirch Passers Allé, Frederiksberg Anchersen 3255, Mercedes-Benz O530 Citaro årg. 2013, som linje 30 på Dirch Passers Allé på Frederiksberg.

Foto: Thomas Weidekamp, 12. juli 2013

Anchersen 3256 i Nordhavnen, København Anchersen 3255, en helt ny Mercedes-Benz O530 Citaro, som shuttlebus i Københavns Nordhavn i forbindelse med det store krydstogtsskib "MSC Musica". Bussen var på dette tidspunkt endnu ikke sat i trafik for Movia, hvis bomærke også ses at være overdækket.

Foto: Thomas Weidekamp, 6. juli 2013

Anchersen 3256 på Englandsvej Anchersen 3256, Mercedes-Benz O530 Citaro årg. 2013, som linje 30 på Englandsvej.

Foto: Thomas Weidekamp, 12. juli 2013

Anchersen 3255 på Avedøre Holme Anchersens ene korte MAN-lånebus, nr. 3255, som linje 139 i rundkørslen ved Center Syd.

Foto: Thomas Weidekamp, 24. maj 2013

Arriva 1154 fra vinduessiden ved Charlottenlund Fort Fra 11. august 2013 er linje 1A forlænget nordpå et par gange timen. Der køres ad Strandvejen via Charlottenlund Fort og Skovshoved til Klampenborg st. - også om natten! Arriva 1154, Scania OmniLink årg. 2012, på premieredagen ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013

De Hvide Busser 8772 på Christiansholmsvej, Klampenborg De Hvide Busser 8772, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 388 på Christiansholmsvej i Klampenborg.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013

De Blaa Omnibusser 4071 på Hvidørevej, Klampenborg De Blaa Omnibusser 4071, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 192 på Hvidørevej i Klampenborg.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013

De Blaa Omnibusser 4087 i Skovshoved De Blaa Omnibusser 4087, Volvo B7RLE-60/Säffle (8900LE) årg. 2011, som linje 192 på Strandvejen i Skovshoved - lige ud for linje 176' endestation.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013

Arriva 1203 på Strandvejen, Klampenborg Arriva 1203, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Strandvejen i Klampenborg. Bussen blev oprindelig leveret til linje 6A's forlængelse til Buddinge i efteråret 2012, men blev overført til linje 1A i marts 2013.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013

Arriva 1159 på Strandvejen, Klampenborg Arriva 1159, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Strandvejen ud for Bellevue.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013

De Blaa Omnibusser 4084 på Christiansholmsvej, Klampenborg Linje 192 kørte ad Hvidørevej og Christiansholmsvej både til og fra Klampenborg. Både linje 14, som 192 erstattede, og linje 1A, der trådte i stedet for linje 192, kørte ad Dyrehavevej og Strandvejen i retning mod byen. De Blaa Omnibusser 4084, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE med ny front) årg. 2010, som linje 192 på Christiansholmsvej i Klampenborg.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2013

Arriva 1154 fra dørsiden ved Charlottenlund Fort Linje 1 har tidligere haft endestation ved Charlottenlund Fort, nemlig i årene 1975-89. Arriva 1154, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A i sløjfen ved Charlottenlund Fort.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013

De Hvide Busser 8780 ved Klampenborg st. De Hvide Busser 8770, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 388 ved Klampenborg st.

Foto: Thomas de Laine, 11. august 2013

Anchersen 3257 ved Flintholm st., Frederiksberg Anchersen 3257, Mercedes-Benz O530 Citaro årg. 2013, som linje 30 ved Flintholm st. Bussen er fra en serie på tre busser til Anchersen, som er de første danske rutebusser, der efterlever Euro 6-emmissionsnormen. De skal primært anvendes på linjerne 30, 32, 33, 35 og 36, der hovedsageligt kører på Amager.

Foto: Bartosz Czekalski, 10. juli 2013

Nyboder Boghandels lukkede butik, København Nyboder Boghandels tomme butik på hjørnet af Store Kongensgade og Esplanaden i København. Som det ses i vinduerne på første sal, rummede butikken et stort udvalg af bøger om bl.a. tog, busser og sporvogne.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2013

Busvejen ved Busway-stationen Eight Mile Plains i Brisbane, Australien Busser på vej til og fra Busway-stationen Eight Mile Plains i det sydøstlige Brisbane. Vejen er en del af et stort anlagt netværk af busveje, som sammen med også tunnelstrækninger og hævede strækninger mv. udgør BRT-systemet "Busway" i og omkring Brisbane.

Foto: Thomas de Laine, 9. februar 2013

Underjordisk busstation i Brisbane, Australien I Brisbane CBD (Central Business District, dvs. centrum) findes en stor underjordisk busstation, hvor et stort antal buslinjer mødes, og hvorfra der kan køres meget direkte ud på Busway-ruterne, som er et ambitiøst BRT-system i Brisbane. Bemærk "perrondørene", som også kendes fra f.eks. den københavnske metro.

Foto: Thomas de Laine, 9. februar 2013

Bustracé i gadmidten mellem Liverpool og Parramatta i Sydney, Australien Bustracé i gademidten på T-way-strækningen mellem forstæderne Liverpool og Parramatta i det vestlige Sydney. Strækningen, der også omfatter egentlige busveje, betjenes af linje T80, hvor T'et indikerer, at der er tale om en Transitway (T-way)-linje.

Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2013

BKV 2011 ved Vestbanegården, Budapest Budapest Sporveje (BKV) nr. 2011, en Siemens Combino Supra-vogn fra 2006, på den meget store linje 4/6 ved Nyugati pályaudvar (Vestbanegården) i Pest. Vognene er 54 m lange og dermed blandt de længste sporvogne i verden.

Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2013

100-årsjubilaren ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013 I 1913 blev den første motorbusrute oprettet i København. Den gik fra Kgs. Nytorv til Rådhuspladsen ad Strøget og er, med en hel del senere ændringer, identisk med den senere linje 28. Det var Frederiksberg Sporveie, der etablerede ruten, som blev kørt med franske De Dion Bouton-busser. En af disse, vogn 1, er blevet bevaret, og da 100-året for motorbusdriftens indførelse blev markeret med et bustræf på Sporvejsmuseet 15. juni 2013, var bussen selvfølgelig til stede. Man aner, at komforten på en københavnsk bybus anno 1913 ikke helt lever op til senere standarder.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavnske bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En række københavnske bybusser opstillet i kronologisk orden ved Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms bustræf i juni 2013. Fra venstre KS 995 (Leyland-DAB serie 1 årg. 1964), KS 322 (Leyland-DAB serie 2 årg. 1968), KS 531 (Volvo B59/Aabenraa årg. 1970), HT 1596 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983) og HT 1856 (Volvo B10M/DAB årg. 1988).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Ældre midtmotorbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En række midtmotorbusser fra 1950'erne og 1960'erne ved bustræffet i juni 2013 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre Bushistorisk Selskabs SAS-bus, en Volvo B655/Aabenraa fra 1958, Sporvejshistorisk Selskabs Århus Sporveje 165, en Volvo B655/Nordisk fra 1961, Bushistorisk Selskabs De Bornholmske Jernbaner 18, en Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Sporvejshistorisk Selskabs Odense Bytrafik 10, en Volvo B656/SMH fra 1952.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Den første Volvo-midtmotorbus blev bygget til Odense Bytrafik, hvor den skulle bruges til en nyordning af trafikken fra 1952, der bl.a. indebar, at sporvejen nedlagdes. Odense Bytrafik har således chassisnummer 1. Chassiset er af typen B656, der er én af flere varianter af B655-chassiset, mens karrosseriet er bygget af Smith, Mygind & Hüttemeier. Volvo B655-familien af chassiser var forgængeren for B755, B58, B10M og til sidst B12M, som var Volvos sidste midtmotorbuschassis.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporveje modtog sine sidste busser bygget for tomandsbetjening i 1963. Det var de sidste vogne i 700-serien, der endte på nummer 775. Heraf blev vogn 772 bevaret. Denne bustype fremstår væsentlig mere gammeldags end de næsten samtidige første serie 1-busser, og 700-vognene (og deres enmandsbetjente søstre i 800- og 900-serien) fik for en dels vedkommende heller ikke særlig lang levetid. Ingen vogne af typen overgik således til HT i 1974 i modsætning til alle vogne af serie 1.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavns Sporveje 995 og 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Ligheden mellem Leyland-DAB serie 1 og 2 er stor, men forskellene er også tydelige.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Sporvogne foran Valby Gamle Remise, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En KS-bogievogn, Melbourne-vognen (1950) og De Kjøbenhavnske Sporveje vogn 17 (1897) foran Valby Gamle Remise.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Forskellige årgange Volvo-bybusser på Sporvejsmuseet. Yderst til venstre er det Volvo B59-prototypen (chassisnummer 1) fra 1970. I midten er det to Volvo B10M'er fra 1983 og 1988. Yderst til højre en Volvo B10BLE fra 1994.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 22 med åben bivogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS-dobbeltdækkermotorvogn 22 fra 1900 med den åbne bivogn 389 fra 1909 på slæb. Dobbeltdækkervogne som denne har faktisk kørt på linje 3 (siden 2003 kaldet linje 3A).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Provinsbusser på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm En række provinsbusser ved bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013. Fra venstre Århus Sporveje-ledbus 452 (Volvo B10MA/Säffle årg. 2000), DSB-bybus 255 (Volvo B10M/Aabenraa årg. 1991), Århus Sporveje 272 (DAB serie 12 årg. 1990), Tylstrup Busser 129 (Leyland-DAB serie 7 årg. 1987) og Aalborg Omnibus Selskab 245 (Volvo B10R/Aabenraa årg. 1983).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Bus Danmark 1950 er en DAB 15-1200C mk. III anskaffet i 1995 til oprettelsen af linje 350S mellem Ballerup, City og Dragør. Det var samtidig premieren på mk. III i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavns Sporveje 329 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporveje 329, en Leyland Comet med karrosseri fra DOMI årgang 1949, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen blev leveret til KS i forbindelse med oprettelsen af linje 31 på Amager i 1950.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Århus Sporveje 452 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Århus Sporveje-ledbus nr. 452, Volvo B10MA/Säffle årg. 2000, er nu en del af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Århus Sporveje 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Århus Sporveje nr. 1, bygget 1945, har nu haft flere år i drift på Sporvejsmuseet, end den nåede at have i Århus, hvor den blev udrangeret ved sporvognsdriftens ophør i 1971. Bemærk i øvrigt, at Århus-vognene havde pantografer, hvor de københavnske vogne havde trolleystænger.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Århus Sporveje 165, De Bornholmske Jernbaner 18 og Odense Bytrafik 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Fra venstre mod højre: Århus Sporveje 165, Volvo B655/Nordisk årg. 1961, De Bornholmske Jernbaner 18, Leyland LOPSUC 1/11 med DAB "bispehue"-karrosseri fra 1967, og Odense Bytrafik 10, Volvo B656/SMH fra 1952.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

City-Trafik 2473 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm City-Trafik 2473, Volvo 7700-hybridbus årg. 2010, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm inden afgang på museets veteranbusrute.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Herlev-Ruterne-serie 2 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Ex. HT 3078, Leyland-DAB serie 2 årg. 1973, er blevet frisket lidt op og har samtidig skiftet identitet til Herlev-Ruterne, hvorfra HT i sin tid overtog den. Nummeret 68 var ikke et internnummer hos Herlev-Ruterne, men et vognløbsnummer, som det var Forenede Rutebiler/Herlev-Ruternes praksis at placere på vognene, som det ses her.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavns Sporveje 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Leyland-DAB serie 1 blev udviklet, da Københavns Sporveje i 1960'erne begyndte den systematiske overgang fra sporvogns- til busdrift. Der blev bestilt 300 busser (hvoraf 1 endte med at blive leveret som prototypen for serie 2), og der var ikke mange andre købere til serie 1 end KS. Efterfølgeren, serie 2, fik en langt større udbredelse. Den eneste bevarede serie 1 er da også KS vogn 995, der er leveret i 1964.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavns Sporveje 41, 329 og 772 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Tre ældre KS-busser på Sporvejsmuseet: Til venstre KS 41, som er en Triangel fra 1933. I midten KS 329, en Leyland Comet/DOMI fra 1949. Til højre KS 772, en Leyland/DAB fra 1963.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Melbourne-sporvogn 965 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Fra Melbourne, der har et af verdens største sporvejssystemer, kom denne W6-sporvogn fra 1950 i 2006 til Danmark. Vognen ejes af kronprinseparret, der fik den som gave, og den befinder sig på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Ny gasbus til Fredericia på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm EvoBus og Tide Bus deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i juni 2013 med denne helt nye gasbus, der skal bruges på bybusserne i Fredericia efter Tide Bus' overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Frederiksberg Sporveie 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Frederiksberg Sporveie 1, De Dion Bouton årg. 1913, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen skal startes med håndsving...

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013 Busbevarelsesgruppen Danmark deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 med disse tre busser. DSB-bussen er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1991, der har kørt som bybus i Horsens og samtidig repræsenterer DSB-bybusser fra andre byer som f.eks. Kolding, Holbæk og Næstved. Tylstrup-bussen er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1987 - en type, der i 1980'erne og 1990'erne var særdeles udbredt som (privat) rutebil i det meste af landet. Den gule bus er Aalborg Omnibus Selskab 245, en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983, som var en typisk bybus i den nordjyske hovedstad, men samtidig ellers stort set kun fandtes hos HT.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Århus Sporveje 165 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Århus Sporveje vogn 165, en Volvo B655/Nordisk årg. 1961, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen har lige fået en større overhaling, som gør sig godt i sommersolen!

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

City-Trafik 2419 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Siden udrangeringen i efteråret 2011 har City-Trafik 2419, Scania/Lahti årg. 1996, tilhørt et privat firma, der gæstede bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 470 med bivogn i sløjfen ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS-motorvogn 470 med bivogn 1065 i sløjfen ved Eilers Eg.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Bushistorisk Selskabs SAS-bus på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm SAS drev i mange år en busrute mellem Lufthavnen og SAS-hotellet ved Vesterport; senere Københavns Hovedbanegård. I 1950'erne fik man leveret en serie busser med karrosseri fra Aabenraa i et særligt design, der skulle få busserne til at ligne en flyvemaskine. En af disse busser er bevaret hos Bushistorisk Selskab, og her ses den på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Aalborg Omnibus Selskab 245 bagfra på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Aalborg Omnibus Selskab 245 er en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983. Aalborg-vognene havde Allison-gear, mens de tilsvarende busser i København fik Voith-gear. Bussen er for nylig blevet heloplakeret og mangler derfor bomærke og påskrifter mv. Her ses den i regnen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Københavns Sporveje serie 1, 2 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes serie 1, 2 og 3 side om side. Vogn 995 (til venstre) er leveret 1964 i forbindelse med de første omstillinger af sporvognslinjer til busdrift. Vogn 322 (i midten) fra 1968 er en videreudvikling af serie 1 og også anskaffet i forbindelse med bussificeringerne. Bus 531 (til højre) er prototypen på serie 3 og på Volvo B59 i det hele taget. Serie 3 erstattede de sidste sporvogne i København.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Odense Bytrafik 30 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Odense Bytrafik 30, Volvo B656/SMH årg. 1952, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Tide Bus 8228 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm I 2013 kom der for første gang ledbusser i Odense bybustrafik. Entreprenøren på kørslen, Tide Bus, har fået leveret en serie nye Mercedes-Benz O530G Citaro-ledbusser. Én af dem, vogn 8228, deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 og gjorde under besøget en tur på museets veteranbusrute. Her ses bussen omgivet af Århus-sporvogn nr. 1 (til venstre) og Århus Sporveje-ledbus 452 (til højre).

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 275 med bivogn 1253 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes hovedtypemotorvogn nr. 275 fra 1907 med bivogn nr. 1253 fra 1909 skiltet som linje 15 mod Ordrup på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Dengang sporvognslinje 15 så sådan ud, blev den drevet af Københavns Sporveje og NESA i fællesskab. Fra 1953 blev NESAs del erstattet af trolleybusser, og linje 15 afkortedes til Hans Knudsens Plads. 10 år senere nedlagdes linjen helt.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

HT 1596 og 1856 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm To 1980'er-bybusser fra HT: Til venstre vogn 1596, der er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1983, og til højre bus 1856, Volvo B10M/DAB fra 1988.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

KS 531 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS 531, Volvo B59-prototypen fra 1970, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen var med som "reservevogn" til bustræffet, idet 571 (fra serieleverancen) var i brug ved et arrangement i Gentofte.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Arriva 1192 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Arriva 1192, en 14,6 m Scania OmniLink årg. 2012, er klar til at gøre en tur på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms veteranbusrute. En veteran kan den dog næppe kaldes. Til daglig træffes den på linjerne 173E og 20E.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Tylstrup Busser 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm To nordjyder mødes på Sjælland: Tylstrup Busser vogn 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245. Begge vogne indgår i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

Oslo Sporveier 203 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Blandt Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms udenlandske sporvogne er Oslo Sporveier nr. 203, der er bygget i 1953.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013

S-tog SA 100 ved Taastrup st. 26. maj 2013 var det 50 år siden, S-banen blev forlænget fra Glostrup til Taastrup. Siden er der sket en del på Taastrup st., som er ombygget til ukendelighed, ligesom busterminalen er flyttet to gange, og der er et centerbyggeri i gang langs banens sydside. SA 100 som linje B mod Høje Taastrup gør holdt, hvor linjen havde vestlig endestation fra 1963 til 1986.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2013

S-tog SA 66 ved Albertslund st. Albertslund station åbnede sammen med S-banens forlængelse fra Glostrup til Taastup 26. maj 1963. Dengang var det et ret ubebygget område, men forinden eksisterede der faktisk et trinbræt ved navn Vridsløselille beliggende lidt længere mod vest. I alle årene siden åbningen har S-togslinje B betjent stationen, og her ses SA 66 som linje B mod Hillerød i Albertslund på stationens 50-årsdag.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2013

City-Trafik 2831 og Arriva 1170 i bushavnen ved Nørreport st., København Bustrafikken omkring Nørreport er endnu engang blevet omlagt. I pinsen 2013 toges den nye bushavn i Nørre Voldgade i brug. Busser med endestation på Nørreport, dvs. linje 6A (korte ture), 42, 150S, 173E, 184 og 185, afsætter nu passagerer i vejsiden af Nørre Voldgade ud for stationen og kører til bushavnen for udligning. Kort før afgang kører bussen fra bushavnen tilbage til Nørre Voldgade-stoppedet for at opsamle passagerer fra modsatte vejside. Ombygningen af stationen er endnu ikke så langt, at kørslen flyttes til den side af Nørre Voldgade, der vender væk fra byen, men det bliver den endelige ordning. Selve bushavnen er kun til vending af busser og udligning. Der er ikke stoppesteder her, og det er heller ikke planen, at der skal være det. Et nyt folkerum for chaufførerne er i øvrigt indrettet i tilknytning til bushavnen. City-Trafik 2831 (linje 42) og Arriva 1170 (linje 150S) i bushavnen i Nørre Voldgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2013

Nettbuss 8434 krydser Nørre Voldgade, København Fra pinsen 2013 er en række linjer, der passerer Nørreport station, omlagt til kørsel ad Vendersgade, hvor der er etableret stoppested for Nørreport station. Det gælder linje 5A mellem Amager og Husum, linje 14 mellem Enghave st. og Ryparken, linje 42 i retning mod Emdrup/Ballerup og de korte ture på linje 350S, der vestfra kun kører til Nørreport (disse standser dog ikke i Vendersgade), samt natbusserne på linje 95N og 96N. Mange vil nok kunne huske, at en tilsvarende omlægning eksisterede i årene 1997-2003, hvor metrobyggeriet i Frederiksborggade hærgede Nørreport, og linje 5, 14 og 16 var forvist til Vendersgade. Omlægningen indebærer, at linje 14 nu kører direkte på tværs af Nørre Voldgade til og fra Nørregade. Og at linjen igen betjener Kommunehospitalet, som i dag huser en del af Københavns Universitet. Nettbuss 8434 som linje 14 krydser Nørre Voldgade. I baggrunden til venstre er en linje 184 på vej fra bushavnen mod afgangsstoppestedet i Nørre Voldgade, og til højre skimtes bagenden af en linje 5A i Vendersgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2013

Orientekspressen ved Trekroner Tre gange har det legendariske luksustog Orientekspressen kørt på danske skinner: i 1986, 1996 og 2013. Her passerer Orientekspressen med sine 15 flotte, gamle vogne Trekroner trukket af MZ 1401.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2013

Arriva 1965 på Finsensvej, Frederiksberg Arriva 1965, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Arriva 1945 ved Operaen, København Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 9A ved Operaen - linjens eneste Scania-bus.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1855 og 1957 ved Svanemøllen st., København Engang delte sporvognslinjerne 4 og 14 sløjfen ved Svanemøllen. Fra december 2003 til marts 2013 var det buslinjerne 4(A) og 14. Det er dog slut nu. En kort tur på linje 14, der køres af Arriva 1957, Scania OmniLink årg. 2009, ankommer til Svanemøllen for at sætte passagerer af og køre i garage, mens bus 1855, Scania OmniLink årg. 2004, afventer tid til afgang.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Arriva 1322 ved Grøndals Parkvej, Vanløse Arriva 1322, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A i krydset mellem Finsensvej, Grøndals Parkvej og Jernbane Allé.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Nettbuss 8438 ved Nørreport st., København Nettbuss 8438, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Nørre Voldgade ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1966 ved Svanemøllen st., København Arriva 1966, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 i Svanemølle-sløjfen.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2013

Arriva 1331 ved Vanløse st. Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved Vanløse st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1945 og 1320 ved Operaen, København Arriva 1945, Scania OmniLink årg. 2008, og 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved endestationen ved Operaen på Holmen.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1963 på Finsensvej, Vanløse Arriva 1963, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Arriva 1317 på Grøndals Parkvej, Vanløse På linje 9A's første dag var det ikke alle busser, der fandt den rigtige vej gennem omlægningen, som var nødvendiggjort af et forsinket vejarbejde på Sønderjyllands Allé. Arriva 1317, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, tog således turen via Grøndals Parkvej i stedet for Dalgas Boulevard og Finsensvej. Her ses den i krydset Grøndals Parkvej/Finsensvej parat til at svinge tilbage ind på ruten.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1923 på Jydeholmen, Vanløse Fra 24. marts 2013 bruges den gamle sporvognssløjfe på Jydeholmen i Vanløse ikke længere. Arriva 1923, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 14 i sløjfen den sidste aften. Bussen er egentlig hjemmehørende på linje 40, men historisk udspringer både linje 14 og 40 jo af sporvognslinje 4...

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Arriva 1331 i Hammerichsgade, København Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A i Hammerichsgade.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1320 ved Operaen, København Arriva 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved Operaen.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1962 på Svanemøllebroen, København Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Svanemøllebroen.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2013

Nettbuss 8433 ved Nørreport st., København Nettbuss 8433, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1326 i Prinsessegade på Christianshavn Arriva 1326, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, og en søstervogn som linje 9A i Prinsessegade på Christianshavn.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1269 ved Ålholm Plads, Valby Arriva 1269, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2004, ankommer som linje 123 til Ålholm Plads. Fra 24. marts 2013 kører linje 123 kun på strækningen Roskilde-Glostrup.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2013

Arriva 1967 på Finsensvej, Frederiksberg Arriva 1967, Scania OmniLink årg. 2009, passerer som linje 14 under S-banen på Finsensvej.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Nettbuss 8434 ved Frihedsstøtten, København Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Vesterbrogade ved Frihedsstøtten.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1325 ved Vesterport st., København Arriva 1325, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2013

Arriva 1320 ved Vanløse st. Arriva 1320, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 9A på Jernbane Allé ved Vanløse st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1964 på Østerbrogade, København Arriva 1964, Scania OmniLink årg. 2009, som linje 14 på Østerbrogade kort før omlægningen til Ryparken.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2013

Anchersen 3241 ved Flintholm st. Anchersen 3241, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Dirch Passers Allé ved Flintholm st. En klassisk Amager-linje, nu på Frederiksberg...!

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Første bus på linje 9A ved Vanløse st. Den første bus på linje 9A er nået til Vanløse.

Foto: Torben Liebst, 24. marts 2013

Første bus på linje 9A ved Hovedbanegården, København Den første tur på linje 9A natten mellem lørdag 23. og søndag 24. marts 2013 blev kørt af linjens enlige Scania, Arriva 1945, der er en Scania OmniLink fra 2008, som 9A har arvet fra linje 14. Med døgndriften på A-linjerne følger også nogle ret lange vognløb, selv om det ikke er noget nyt, at dag- og natlinjerne ligger i samme, lange løb. 1945 begyndte således kørslen kl. 1.12 fra Operaen og sluttede samme sted kl. 22.57 - 21 timer og 45 minutter senere! Så sent som lørdag eftermiddag var bussen i trafik på linje 14 med sine røde hjørner.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

KS 41 på Vanløse Torv Vanløse Lokaludvalg, Movia, Vanløse Bydelshistoriske Arkiv og Sporvejshistorisk Selskab markerede åbningen af Vanløses første A-bus, den nye linje 9A, ved et arrangement på Vanløse Torv lige ved Vanløse station om eftermiddagen mandag 25. marts 2013. Fra Sporvejsmuseet deltog KS 41, en Triangel-bus fra 1933, der faktisk netop har kørt til Vanløse - dog ad ikke ad samme rute.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2013

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Enghave st. Linje 14 erstatter fra 24. marts 2013 linje 10's korte ture mellem Rådhuspladsen og Enghave st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1330 på Øster Allé, København Arriva 1330, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 på Øster Allé.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013

Arriva 1914 i Smallegade, Frederiksberg Arriva 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006, var i trafik på linje 15 hele linjens sidste dag. Bussen var indsat i det løb, der sluttede af med den definitivt sidste tur på linjen, og kørte rundt med et skilt som den gamle sporvognslinje 15 på fronten. Derudover havde alle busserne på 15'eren et hvidt skilt med teksten "Sidste dag" i forruden. Foto i Smallegade.

Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013

Arriva 1072 og 1323 på Ålholm Plads, Valby Ålholm Plads har i mange år været endestation for linje 123, der gik ad Roskildevej mod Glostrup, Taastrup og Roskilde - afbrudt af en længere periode, hvor busserne fortsatte helt ind til Langgade st. Hver anden bus på linje 15 har desuden i hele linjens levetid (2003-2013) vendt på Ålholm Plads. Ved køreplansskiftet 24. marts 2013 forsvandt begge linjerne fra pladsen, som nu alene benyttes af linje 26. Arriva 1072 som linje 123 og bus 1323 som linje 15, allerede udstyret med røde hjørner til driften på linje 9A, på Ålholm Plads. Begge busserne er Volvo B7RLE/Säffle-busser bygget i 2007.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 20. marts 2013

Arriva 1962 på Østerbrogade ved Svanemøllen, København Arriva 1962, Scania OmniLink årg. 2009, har netop forladt Svanemøllen-sløjfen for at køre ad Østerbrogade ind mod byen. De ret nye linje 14-busser bliver formentlig overført til bybuskørslen i Herning.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013

Arriva 1272 på Øster Allé, København På linje 15's sidste dag optrådte en del busser på linjen, som ikke normalt kørte der. En af dem var bus 1272, Volvo B7RLE/Carrus årg. 2006, som normalt kører på linje 18. Her ses den på Øster Allé. Flagene skyldtes "Nordens dag" og ikke nedlæggelsen.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 23. marts 2013

Arriva 1331 i Ryparken, København I buslinje 15's sidste dage kørte de fleste busser rundt med røde hjørner til den nye A-buslinje 9A, som busserne skulle overføres til. Farvekombinationen rød og gul var også linjefarverne for den gamle sporvognslinje 15, som blev nedlagt for 50 år siden - i 1963. Buslinje 15 og sporvognslinje 15 havde endda strækningen Hans Knudsens Plads-Trianglen til fælles. Sporvejshistorisk Selskabs navnkundige fotograf Torben Liebst (med medlemsnummer 15) i selskab med Arriva 1331, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, og sin bil, en Peugeot årg. 2002, der ikke kun har linje 15-skilte på kofangeren i denne anledning, ved linje 15's endestation i Ryparken. Han var også med til at tage afsked med sporvognslinjen i sin tid...

Foto: Torben Liebst, 23. marts 2013

Sidste linje 15-bus på Kgs. Nytorv Den sidste tur på linje 15 er nået til Kgs. Nytorv. Klokken er cirka kvart i ét natten til søndag 24. marts, og bussen er vogn 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006. Linjen har kørt under nummeret 15 siden maj 2003, men hed indtil da linje 1 og kan føre sin historie tilbage til den første sporvognslinje i København, der indledte driften i oktober 1863. Det er således i en vis forstand Københavns ældste linje, der har ladet livet.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Sidste linje 15 efter ankomst til Ryparken Den sidste linje 15-bus, behørigt udsmykket med smag og skilte, efter ankomsten til Ryparken natten mellem lørdag 23. og søndag 24. marts 2013.

Foto: Torben Liebst, 24. marts 2013

City-Trafik 2721 på Danneskiold-Samsøes Allé, Holmen, København Linje 9A viderefører den ekstrakørsel, der har været på linje 66 i forbindelse med forestillinger i Operaen. Allerede på linjens premieredag udførte City-Trafik således ekstrakørsel mellem Operaen og Hovedbanegården. Her med bus 2721, Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, i Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1323 på Holmen, København Arriva 1323, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, forlader Operaen som linje 9A.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013

Arriva 1317 på Østre Allé, København 24. marts 2013 nedlagdes københavnske linje 15, og en ny linje 9A opstod. Grundstammen i linje 9A's vognpark var de tidligere linje 15-busser, og i de sidste par uger op til skiftedagen kunne man derfor møde busser på linje 15 med røde A-bus-hjørner. Den gamle sporvognslinje, der blev nedlagt i 1963, havde netop linjefarverne gul og rød, og dens rute var sammenløbende med den senere buslinje 15 fra Hans Knudsens Plads til Lille Triangel. Så en gul og rød linje 15 på Østre Allé burde få en sporvognsklokke til at ringe hos københavnere, der kan huske 40 år tilbage...

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2013

Nøgleord med lignende billeder:   København   Volvo   Arriva   Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm   Bevaret materiel   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
14. marts 2014

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.