Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > 1991

Nøgleord: 1991

14 billeder

DSV bus 15 i Ryvang garage, København 1. april 1990 overtog DSV bus, et datterselskab af lastbilvirksomheden De Sammensluttede Vognmænd (DSV), kørslen på linjerne 12, 13 og 18 i København som den største vinder af kørsel i HTs 1. udbud. Med kørslen overtog DSV et antal busser fra andre HT-entreprenører, herunder næsten hele Roskilde Omnibusselskabs vognpark af lysegule og grønne busser, især af fabrikat Volvo. Ex. Roskilde Omnibusselskab 15, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, i Ryvang garage, hvor DSV bus havde lejet sig ind.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 966 i Ryvang garage, København HT 966, Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, i Ryvang garage efter udrangering. Bussen blev i en periode i 1990 udlånt til DSV bus, der brugte den på linje 18. Efter tilbagelevering udrangeredes bussen, og i 1991 blev den ophugget. Her ses den i Ryvang garage i 1991.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1274 som DSV-lånevogn i Ryvang garage, København HT 1274, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1980, blev fra 1990 udlånt til DSV bus, som havde problemer med nogle overtagne busser. DSV indsatte vognen på linje 18, og da en voldgiftssag mellem DSV bus og HT om de overtagne vogne blev afgjort, overtog DSV bus denne og flere tilsvarende busser som erstatning for de utjenstdygtige busser, man havde overtaget. I 1992 blev DSV bus solgt til Linjebus, som fortsat anvendte bussen fast på linje 18, indtil man fra 1994 fik leveret fabriksnyt materiel til denne linje. Hos Linjebus fik bussen nummer 8674, fra 1994 ændret til 6674. Den blev udrangeret fra Linjebus i 1995.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 961 som DSV-lånevogn i Ryvang garage, København Da DSV bus i 1990 overtog driften af linje 12, 13 og 18 i København, viste der sig hurtigt problemer med en del af de busser, selskabet via HT havde overtaget fra andre HT-entreprenører. Der verserede længe en voldgiftssag mellem HT og DSV bus om busserne, og imens lånte DSV bus et antal busser af HT i stedet for egne, hensatte vogne. Én af lånevognene var HT 961, en Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, som her ses mellem to af DSVs tidligere Roskilde Omnibusselskab-vogne i Ryvang garage. De vogne, DSV lånte af HT, kørte altovervejende på linje 18. Efter tilbagelevering fra DSV i 1991, blev 961 udrangeret.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1617 i Ryvang garage, København HT 1617, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1984, som totalreklame for Milka Chokolade i Ryvang garage.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

DSV 10 i Ryvang garage, København DSV bus 10, Volvo B10M-60/VBK årg. 1981, i Ryvang garage, hvor DSV havde lejet sig ind. Bussen købtes til driftsstarten i 1990 via HT fra Roskilde Omnibusselskab, i hvis bemaling den endnu fremstår. Det var blandt andet denne bus, DSV og HT i lang tid havde en voldgiftssag om.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1290 i Ryvang garage, København HT 1290, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1981, i Ryvang garage i 1991. Bussen blev senere blandt de sidste B10R-busser i drift i København med fast kørsel på linje 14 helt til foråret 2001.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1270 i Ryvang garage, København HT 1270, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1980, fik - i modsætning til resten af serien - ikke nogen specielt lang levetid. Allerede i 1990 blev bussen udrangeret, og den ses her i 1991 henstående på Ryvang-anlægget. Bussen var blandt dem, der fra 1990 udlåntes til DSV bus og linje 18, men den blev ikke, som flere af sine søskende, i sidste ende overtaget af DSV, og HT havde ikke brug for den, da den kom tilbage. Hovedparten af de øvrige 1200-vogne blev ellers ReBUS-renoveret i 1992-94 og blev først udrangeret 1996-2001.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1452 i Ryvang garage, København HT 1452, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, i Ryvang garage.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1615 i Ryvang garage, København HT 1615, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1984, i Ryvang garage.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

Busdivisionen 1545 på Rådhuspladsen, København Fra juni 1991 blev bus 1545, Scania BR112/DAB fra juni 1983, totalreklame for Stimorol - en ganske nydelig bemaling, egentlig. I slutningen af marts 1992 overgik linje 29, som bussen her ses indsat på, til Unibus ved HTs 3. udbud. Billedet må derfor være taget i 1991 eller 1992, og eftersom der er blade på træerne, har redaktøren vedtaget, at billedet må være taget i 1991. Bus 1545 krydser H.C. Andersens Boulevard på vej mod Vanløse.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Busdivisionen 1596 i Valby garage Ved HTs køreplansskift 28. april 1991 blev Valby garage nedlagt. Dette skete til trods for, at der ikke blev privatiseret nogen linjer dette år. En del af busanlægget i Valby var tidligere sporvognsremise, der anvendtes til opstilling af busser, og netop her fangede fotografen bus 1596. Ifølge litteraturen blev 1596 totalreklame for Frisko Is i maj 1991, altså måneden efter ("litteraturen" er "Busdivisionen 1984-1995"), så vi kan nok konkludere, at 1596 lige var blevet totalreklame, da billedet blev taget... Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra september 1983 og fra den serie, der havde bagperron og dørarrangement 2-2-2. De fleste vogne fra denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men 1596 slap og blev i stedet skolevogn for HT-Områdets Uddannelsescenter, der stadig har bussen - nu i blå og hvid bemaling.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Busdivisionen 1041 som linje 200S på Lyngby st. HTs S-busser var i begyndelsen meget luksoriøst indrettet med tonede ruder, meget komfortable stole, gulvtæpper mv. Set i det lys virkede en Leyland-DAB serie 6 i gammelt ud- og indvendigt design med dejlige røde plasticsæder måske en anelse tarvelig... Linje 200S blev oprettet i april 1991 og blev kørt af Busdivisionen i Gladsaxe, der også husede bus 1041 - en LS 575-690/5 fra 1979. Bus 1041 som linje 200S på Lyngby station. Til højre for 1041 ses 1003 fra samme serie, der holder pause fra linje 170. Foran 1003 ses bagenden af en Volvo B10R-59/Aabenraa (med vognnummer i 1200-serien). Bus 1041 blev udrangeret i 1993.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Busdivisionen 1017 som linje 400S på Lyngby st. Linje 400S blev oprettet 21. oktober 1990 som én af de første S-buslinjer. Ruten er ikke ændret meget siden dengang: Der køres til stadighed fra Lyngby over Bagsværd, Ballerup og Høje Taastrup til Ishøj. Linjen er senere forlænget til Hundige st., dog ikke på alle ture. Bus 1017 er en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra Busdivisionen i Ballerup, der kørte linje 400S frem til licitationen i 1996. Den ses her på Lyngby station cirka foråret 1991. Serie 6-busser forekom af og til - blandt andet efter at linjen blev udvidet til 10-minuttersdrift, før man havde fået indrettet tilstrækkeligt med S-busser til den. Bus 1017 er leveret i 1979, og i 1992 blev den udrangeret.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Nøgleord med lignende billeder:   København   Garager   Volvo   Aabenraa   HT   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. marts 2013

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.