Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Du søgte efter buslinje og fandt 324 billeder.

Anchersen 3222 som linje 132 på Hvidovrevej, Hvidovre

Movias linje 132 kan føre historien tilbage til årene omkring 1920, selvom vi skal lidt længere op i tiden, før ruten begyndte at minde mere om nutidens version. Linjen indgik i rutebilpionéren J.P. Pedersens forretning som "Hvidovre Ringlinie". Denne rutebilforretning eksisterede helt frem til 1990 under navnet Hvidovre Rutebiler, og den var fra 1975 HTs største private entreprenør. Hvidovre Ringlinie kørte allerede i løbet af 1920'erne som netop en ringlinje fra Toftegårds Plads ad Gl. Køge Landevej forbi Flaskekroen over Friheden og op ad Hvidovrevej til Vigerslev Allé og tilbage til Toftegårds Plads, men udvidedes efterhånden med en afstikker til Strandmarksskolen og fik senere også kørsel ud på det nye industriområde Avedøre Holme. Ringlinjestrukturen blev brudt 1. oktober 1972, hvor kørslen på Vigerslev Allé mellem Hvidovrevej og Toftegårds Plads faldt bort, og linjen i stedet forlængedes nordpå via Hvidovre st. og Damhustorvet til Ålholm Plads, hvilket fandt sted samtidig med S-banens åbning langs Gl. Køge Landevej. HT udskilte desuden i foråret 1979 kørslen mellem Valby og Avedøre Holme som en separat "hurtigbuslinje" 132H. Endestationen i Valby flyttedes endvidere i september 1981 til busterminalen ved Valby st. Ved de store linjeomlægninger og besparelser i foråret 1989 afkortedes ruten i den anden ende fra Ålholm Plads til Hvidovre st., men det varede kun til 2. juni 1991, hvor den i stedet forlængedes via Damhustorvet til Rødovre Centrum. 1. april 1990 overtog Linjebus kørslen, og Hvidovre Rutebiler ophørte med at eksistere. Det blev til otte år med Linjebus ved roret, hvorefter Combus vandt linjen fra maj 1998. 27. september samme år bortfaldt den på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden, hvor den ellers havde kørt i omkring 80 år. Den vendte fra maj 2003 tilbage til Valby, men dog ikke med helt samme rute. 24. marts 2013 kom den ekstra langt mod nord, da den i Rødovreenden videreførtes over Husum Torv til Tingbjerg. Den seneste ændring fandt sted ved tilpasningen af busnettet til Metrocityringens åbning 13. oktober 2019, hvor kørslen mellem Valby st. og Friheden nok engang faldt bort. I det 21. århundrede har linjen skiftet operatør tre gange: Connex overtog Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet i foråret 2001, og fra maj 2004 vandt City-Trafik den, men siden oktober 2011 har Anchersen - i øvrigt med garage på Avedøre Holme - haft linjen. Det ændrer sig i december 2023, hvor Umoves elbusser tager over. Her er det Anchersen 3222, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til netop linje 132 i efteråret 2011, på Hvidovrevej lige syd for Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 1. september 2023.

Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.

Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.

Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.

Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

Lokalbus 4443 som linje 245R ved Borup st.

HT etablerede linje 245 9. august 1976, hvor et nyt skoleår begyndte. Linjen var nemlig en slags kombineret skolebuslinje og almindelig buslinje, hvis køreplan afslørede, at den mest eksisterede af hensyn til skoleeleverne. Den kørte fra Borup st. via Ejby til Vemmedrup, men ret hurtigt blev enkelte lørdagsture ført via Lellinge helt til Køge. Kørslen mellem Vemmedrup og Køge bortfaldt dog igen efter sommerferien 1980, hvor aften- og weekendkørslen fjernedes. Linjen fik en noget større rolle fra 25. september 1983, hvorfra den igen kom til Køge, idet den erstattede Køges bybuslinje 505 mellem Ejby og Køge. Ruten ændredes og gik herefter uden om Vemmedrup: Fra Borup st. kørtes via Ejby og Ølby til den nye Ølby S-togsstation, som samtidig åbnede, og videre til Køge st. Driften blev også udvidet til kørsel i hele driftstiden. Den forlængede og udvidede linje fik en ekstra transportopgave derved, at den betjente Køges nye handelsskole, som i 1982 var åbnet i Ølby med en temmelig upraktisk placering vest for motorvejen. Linje 245 fik derfor med årene også fast ekstrakørsel mellem Køge st., Ølby st. og Køge Handelsskole. Efter 10 år blev posen dog rystet igen: Der blev gennemført en større omlægning af bustrafikken i Køge-området, hvor kørslen i visse områder omlagdes til telebusbetjening uden for myldretiderne. Det gik bl.a. ud over Ølby landsby og Ejby. Mellem Køge st., Ølby st., Ølby og Ejby og andre mindre byer i området blev trafikken det meste af tiden overtaget af telebuslinje 825. I myldretiderne mandag-fredag kørte dog en ordinær linje 525 med fast rute og køreplan, og den mindede lidt om den linje 505, som linje 245 i 1983 havde erstattet. Ekstrakørslen til og fra Køge Handelsskole blev udskilt som sin egen nye linje 243, og mellem Ejby og Borup bestod erstatningen i linje 246 mellem Solrød Strand, Jersie, Lille Skensved, Ejby og Borup. Endelig blev linje 245's lokale rute mellem Ølby st. og Køge st. dækket ved en omlægning af linje 210 mellem Køge og Roskilde. Dermed blev linje 245 nedlagt fra 8. august 1993. Den oprindelige linje 245 blev hele sin levetid kørt af HT selv. Linjen genopstod 2. januar 2007 - den første hverdag efter den kommunalreform, hvor bl.a. Køge og Skovbo kommuner var blevet sammenlagt. Den nye Køge Kommune ønskede at binde de to dele bedre sammen busmæssigt, og i første omgang blev løsningen linje 245, som kørte mellem Borup st., Ejby, Ølby, Ølby st. og Køge st. - i første omgang kun mandag-fredag i dagtimerne. Fra 13. juni 2010 begyndte linjen at køre hele driftsdøgnet, efter at entreprenøren på linje 525/825 havde indstillet driften og var gået konkurs, uden at der blev fundet en ny entreprenør til at køre telebussen, som dermed manglede. En mere permanent løsning kom 12. december 2010, hvor Køges bustrafik igen omlagdes. Linje 245 blev afkortet fra Køge til Ølby st. og i øvrigt udvidet, idet linje 525 nu også nedlagdes. Trafikken til handelsskolen blev dog fortsat primært varetaget af andre buslinjer. Fra 9. december 2012 forlængedes linjen igen til Køge st., og 25. marts 2018 blev den optaget i R-nettet som linje 245R. December 2017-juni 2021 var linjen igen afkortet til Ølby st. Endelig bør det nævnes, at linjen tillige har fået natbuskørsel i weekenderne. Lokalbus 4443, Irisbus Crossway LE årg. 2012, afventer på dette billede afgang ved Borup st. som linje 245R. Lokalbus har kørt linjen siden december 2011. Før da kørte Veolia og Arriva linjen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2019.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

Umove 7346 som linje 10 ved Flintholm st., København

Flintholm var i mange år en sikringsteknisk station og godsstation på Godsringbanen og Frederikssundsbanen, idet der før metroens tid var sporforbindelser fra både nord og syd mod Frederiksberg og omvendt samt for S-togene fra nord til Vanløse station og omvendt, hvorimod man aldrig færdigbyggede sporforbindelsen fra Vanløse til Godsringbanen mod syd. Denne første Flintholm station blev etableret i 1929-30 og var ikke nogen personstation, men den eksisterede frem til 1990'erne, hvor baneanlæggene ombyggedes radikalt. Den nuværende Flintholm station åbnedes 24. januar 2004 og har siden givet mulighed for at skifte mellem metroen, Frederikssundsbanens S-tog og Ringbanens S-tog. Det var fra begyndelsen forventningen, at Flintholm ville blive en betydelig skiftestation, og der findes da også ældre planer om en personstation på stedet med navnet "Vestkryds", formentlig efter berlinsk forbillede. Den nye Flintholm station havde fra åbningen en busterminal parallelt med Grøndals Parkvej, som blev endestation for linje 10 og 142, og derudover førtes linje 21 via stationen. Netop linje 21 havde kørt forbi stedet ad Grøndals Parkvej i årtier, men havde dog siden 1989 i stedet kørt via Vanløse station. Efter nogle år fandt man på, at flere buslinjer skulle føres via Flintholm, og det førte i 2013 til et ombygningsprojekt, hvor linjer uden endestation fik nye stoppesteder på begge sider af en busø ude ved Grøndals Parkvej, mens de eksisterende busstoppesteder blev bibeholdt som endestationsstoppesteder. Flere linjer omlagdes derefter via Flintholm, men det har ændret sig noget i årenes løb, præcis hvilke linjer, der har betjent stationen. Bl.a. har linjerne 12, 13 og 22 kørt via Flintholm, og det har også været på tegnebrættet, at linje 123 skulle have endestation der. I dag er der endestation for linje 37 og 142, mens linje 9A, 10, 21 og 26 bruger busøen ved Gtøndals Parkvej. Endelig bør det nævnes, at linje 30 en kort periode omkring 2013 kørte ad Dirch Passers Allé og Flintholm Allé med endestation på Frederiksberg-siden af Flintholm st. Umove 7346, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 10 ved Flintholm st. en vintereftermiddag. Broen over terminalen, der ses bag bussen, bærer metroens spor mod Nørreport.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2021.

Keolis 8431 som linje 160 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe

Storkøbenhavn har haft en linje 160 over to omgange: Den første kørte mellem Bellahøj, Gladsaxe, Bagsværd og henholdsvis Frederiksdal og Lyngby. Den blev drevet af Forenede Rutebiler indtil 1974 og derefter af HT. Frederiksdal-turene blev erstattet af en anden linje i 1959, og umiddelbart efter HTs overtagelse blev linjen ændret til at køre mellem Gladsaxe Trafikplads, Bagsværd, Lyngby, Klampenborg og Taarbæk Havn, og i 1975 blev den forlænget fra Gladsaxe til Ballerup. Ved de store omlægninger i maj 1989 ændredes ruten til at køre mellem Herlev og Lyngby stationer uden om Gladsaxe. Den blev nedlagt i juni 1991. En temmelig lille linje 160 opstod igen 10. august 2009 i form af en slags servicebuslinje med kun fire daglige ture på hverdage mellem Gladsaxe Trafikplads og Egegården lidt nordvest for Trafikpladsen. Ruten udvidedes til en sløjfe via bl.a. Høje Gladsaxe fra marts 2010, men den kom først for alvor til sin ret fra 13. oktober 2019, hvor den fik en ny rute fra Bagsværd st. via Egeparken og Gladsaxe Trafikplads til bl.a. Søborg Torv og Kildebakke st. samt en køreplan med en del flere afgange, også i weekenden, selvom den stadig ikke har mange ture og om morgenen mest fungerer som en slags myldretidslinje mellem Gladsaxe og Bagsværd. Linjen kørtes fra oprettelsen af Arriva, men overgik allerede i oktober 2009 til City-Trafik, det senere Keolis, som kørte den indtil december 2021, hvorefter Nobina har haft den. Keolis 8431, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 160 på Gladsaxe Møllevej nær Trafikpladsen, som både den første og den anden linje 160 har været stort set fast inventar på.

Foto: Thomas de Laine, 22. juli 2021.

Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre

Linje 11 har eksisteret mere end en håndfuld gange i den københavnske bus- og sporvejshistorie. Den nuværende 11'er opstod 27. juni 2021, hvor man opfyldte ønskerne hos en gruppe af tidligere linje 1A-passagerer, som efter omlægningen af busnettet ved Metrocityringens åbning i efteråret 2019 havde mistet den direkte forbindelse mellem Hvidovre og City. Løsningen bestod i at opdele buslinje 10, så delen mellem Rådhuspladsen, Toftegårds Plads i Valby og Vigerslev blev forlænget via Hvidovre Hospital og ad Kettevej til den gamle linje 10-bussløjfe på hjørnet af Kettevej og Avedøre Byvej, mens delen fra Brønshøj Torv til Vigerslev førtes ned til Gl. Køge Landevej og Åmarken st. Linjen mellem Rådhuspladsen og Avedøre Byvej fik linjenummer 11, selvom denne del egentlig havde et vist slægtsskab med tidligere tiders linje 10, hvorimod den tværgående linje mellem Brønshøj Torv og Åmarken beholdt nummeret 10. Arriva kørte fortsat begge linjerne med de Volvo B7RLE-busser, der tilbage i 2009 var blevet leveret til netop linje 10, men december samme år overtog Umove kørslen med nye Yutong-elbusser. Arriva 1037, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, på Kettegård Alle i Hvidovre på premieredagen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

Arriva 1035 ved Åmarken st.

Åmarken station åbnede i 1972 sammen med Køge Bugt-banens første etape fra Dybbølsbro til Vallensbæk. Stationen er beliggende lige øst for Gl. Køge Landevej umiddelbart syd for kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner. Stationen har aldrig været banens travleste, og de fleste togrejsende stifter kun rigtigt bekendtskab med den i forbindelse med større driftsuregelmæssigheder eller sporarbejder, idet stationen er den eneste mellem Dybbølsbro og Vallensbæk, hvor sporforholdene egner sig til at vende tog. Derfor har Åmarken ofte været skiftepunktet mellem S-tog og togbusser! Ordinær busdrift har stationen haft mindre af, når der ses bort fra de almindelige busstoppesteder på Gl. Køge Landevej ud for stationen. I april 1989 blev Åmarken dog endestation for den nye linje 23 mellem Hellerup, Nordvest, Vanløse, Valby, Vigerslev og altså Åmarken station. Linjen var en variant af den ældre linje 21 med anderledes rute i sydenden. Selvom linje 23 bestod til efteråret 1997, forsvandt den dog fra Åmarken st. allerede i oktober 1990, hvor den omlagdes, så den fra Vigerslevvej drejede mod nord i stedet mod syd ad Gl. Køge Landevej og fik endestation sammen med makkeren, linje 21, på Toftegårds Plads i Valby. Efter næsten 31 år blev Åmarken st. igen endestation for en rigtig buslinje fra 27. juni 2021, hvor omlægninger i bustrafikken mellem København og Hvidovre medførte, at buslinje 10 ikke længere skulle køre ind til byen, men i stedet føres ned til Åmarken st. Linjen kører mellem Brønshøj Torv, Flintholm st., Ålholm Plads og Åmarken st. og har på hele stykket fra Damhussøen til Åmarken st. i øvrigt samme ruteføring, som linje 23 i sin tid havde. Den nye tværforbindelse, som opstod med omlægningen, har ikke tiltrukket tonsvis af passagerer, men hvis man f.eks. fra Vanløse gerne vil have forbindelse med Køge Bugt-banen og ikke føler for at skifte tog på Folkesundshedsprojekt Ny Ellebjerg, kan man da bruge linje 10 ned til Åmarken... Siden december 2022 kører også Hvidovres servicebuslinje 134 via Åmarken st.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

Arriva 1200 som linje 7A i Sydhavnsgade, København

Da Movias ene forgænger Hovedstadens Udviklingsråd i årene 2002 og 2003 indførte A-buskonceptet, gik linjenumrene fra 1A til 6A. Movia tilføjede i 2013 linje 9A og to år senere linje 8A, mens nummeret 7A af en eller anden grund blev sprunget over, selvom '7' havde været ledigt, siden linje 7E i 1995 blev konverteret til S-buslinje 350S. Men da Københavns busnet skulle tilpasses Metrocityringen i efteråret 2019, blev der brug for linjenummer 7A. Man opdelte nemlig linje 6A, som vedblev at køre mellem Nørreport, Emdrup og Buddinge, mens strækningen mellem Hovedbanegården og Rødovrehallen blev til linje 7A, som desuden førtes via Polititorvet, Fisketorvet, Teglholmen, Sluseholmen og Mozarts Plads til Sjælør og Ny Ellebjerg stationer som en slags forløber for den senere forgrening af Metrocityringen på nogenlunde samme strækning. Dermed fik byen igen en linje 7, som desuden faktisk er blandt de tunge linjer. Det var fra oprettelsen og frem til februar 2022 Arriva, som kørte linje 7A, hvorefter Anchersens MAN-elbusser tog over. Arriva 1200, Scania OmniLink årg. 2012, ses her på linje 7A i Sydhavnsgade. Nogle måneder efter overførtes bussen til linje 200S.

Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.

Arriva 1617 på Amager Strandvej, Kastrup

Linje 5C har nu i mere end seks år kørt i døgndrift i med sine ledbusser mellem Herlev, Husum, Brønshøj, Nørrebro, City, Amagerbro, Sundbyøster og Kastrup. Arrivas MAN NG313 CNG-busser, der blev leveret til opstarten i 2017, er da også så småt begyndt at bære præg af det daglige slid på landets største buslinje. Arriva 1617 på Amager Strandvej i Kastrup kort efter afgang fra Lufthavnen.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2018.

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.

Fiat/Ringsted fra Jensens Turisttrafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ringsted Karosserifabrik byggede over nogle år i 1970'erne et karosseri, der forfra til forveksling kunne ligne Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design for busser med motoren under gulvet. Det var det fælles brug af den tyske VÖV-forrude og meget ens udformning af frontdestinationsskiltet, der gav den store lighed, men det er nok fair at sige, at samlekvaliteten bestemt ikke var den samme. Derudover byggede Ringsted på Fiat-chassis mod Aabenraas "finere" Volvo B58-chassiser. Blandt køberne af Fiat/Ringstedbusser med "Aabenraa-front" var De Gule Busser i Glostrup og De Hvide Busser/Strandvejsbussen i Hørsholm, men også Ringsteds lokale bybusselskab Jensens Turisttrafik aftog en bus i kort udgave på Fiat 418AL-chassis og med enkeltdøre til kørsel på bybuslinjen. Netop denne bus, der er leveret i 1975, overgik i 1997 til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I samme periode begyndte der for alvor at komme gang i busbevaringen på museet inklusive aktiv veteranbuskørsel, hvor man en overgang også kørte i Ringsted by. Bussen bruges ikke længere som kørende veteranbus af museet, men den kan beses i bushallen på Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Arriva 1123 ved Langgade st., Valby

Da S-togene i september 1941 overtog trafikken mellem Valby og Vanløse, åbnedes også to nye stationer: Valby Langgade og Peter Bangs Vej ved skæringerne med gaderne af samme navne. DSB forlængede desuden sin busrute på Roskildevej, som hidtil havde udgået fra Ålholm Plads, til en busvendeplads på nordsiden af Valby Langgade og vestsiden af Valby Langgade station. På selve Valby Langgade betjentes stationen desuden af Københavns Sporveje med sporvognslinjerne 6 og 15, indtil de blev henholdsvis omstillet til busdrift i 1969 og nedlagt i 1963. Som næsten-nabo til stationen lå i mange år også sporvejenes store, moderne Valby Remise, som efter omstillingen til busdrift blev opretholdt som busgarage, indtil HT nedlagde den i 1991. DSB havde tillige garage for en del af sine rutebiler ved siden af sporvejenes anlæg, næsten ved stationen. I 1999, hvor både sporvejenes linje 6 og DSBs linje 123 ad Roskildevej forlængst var blevet overtaget af HT, afkortedes linje 123 igen til Ålholm Plads, hvorfra man måtte skifte til linje 6 for at nå S-toget på Langgade station. Årsagen var, at linje 123 havde fået problemer med køretiden, og ved at lave denne afkortning kunne man opretholde hidtidigt antal afgange på resten af linjen uden tilførsel af flere busser og chauffører. Busvendepladsen ved stationen blev herefter i omkring 20 år blot brugt til bilparkering, hvorefter pladsen - der i øvrigt retteligt hedder Herman Bangs Plads - er blevet ændret til et fint lille opholdsområde samt en knap så pyntelig genbrugsstation. Buslinje 6 kører fremdeles forbi og har stoppested ud for stationen, men linjenummeret ændredes i 2003 til 26. Arriva 1123, en Scania OmniLink nyleveret til linjen i 2011, holder her ud for pladsen og stationen på Valby Langgade. DSBs S-tog SA 58 afgår som linje C mod byen.

Foto: Thomas de Laine, 27. maj 2023.

Nobina 6038 afgår som linje 400S fra Hundige st.

Linje 400S mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige stationer var den ene af de tre første S-buslinjer, som åbnede 21. oktober 1990. Selve ruten er ikke ændret meget i linjens snart 33-årige historie, men frekvensen blev sat op i flere omgange i forhold til det oprindelige kørselsomfang. Linjen blev indtil 1996 kørt af Busdivisionen/Bus Danmark i Ballerup, hvorefter linjen kom i udbud og blev vundet af Unibus. Ved samme lejlighed fik den Volvo B10L-lavgulvsbusser. I 1999 var Arriva dog blevet ejer af både Unibus og Bus Danmark, som nu samledes under Arriva-navnet, og Arriva genvandt desuden linje 400S for årene 2002-2006. B10L'erne udskiftedes da med Volvo B10BLE-busser. Da linjen på ny kom i udbud, løb Concordia Bus med den som del af dette foretagendes første buskontrakt på dansk jord. Der blev ved den lejlighed leveret en stor serie Volvo B12BLE-busser til linje 300S og 400S, og i serien indgik bus 6038, som her afgår fra Hundige station mod Lyngby som linje 400S. Concordia skiftede snart navn til Nobina og kører stadig linje 400S, som dog i 2014 fik udskiftet busserne nok engang, nemlig til Mercedes-Benz O530LE Citaro-busser. Den nyeste udvikling er optræk til, at dele af linjen kan udbygges til BRT-standard.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2013.

Nobina 6406 ved Malmparken st.

Malmparken station på Frederikssundbanen åbnede i weekenden 28.-29. maj 1989, samtidig med at S-togene erstattede de lokomotivtrukne tog på strækningen Ballerup-Frederikssund. Flest busser har stationen altid haft i form af busbetjeningen på vejen Malmparken, som stationen er opkaldt efter, nemlig linjer som 7E og de sidste mange år 350S. Men der blev også indrettet en lille busterminal på sydsiden af stationen, som i midten af 2010'erne blev erstattet af den nuværende terminal. Det har været meget skiftende, hvilke linjer, der har haft endestation i terminalen, men det har især været forskellige former for myldretids- og ekspresbuslinjer - især hvis de har heddet 153 eller 153E! Nogle måneder i 2014-15 havde linjerne 142 og 145 desuden endestation ved Malmparken st. Da Region Hovedstaden indledte sit E-buseventur i marts 2016, fik Malmparken st. betjening med hele to af de nye linjer. Linje 40E passerer stationen ude på Malmparken, mens linje 55E har endestation i terminalen. Her er det en linje 40E mod Høje Taastrup, der netop er kørt under S-banebroen, som stationens perroner er placeret på ydersiderne af. Bussen er Nobina 6406, en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro leveret til opstarten af linjen.

Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2021.

Ex. City-Trafik 2937 i Skopje, Makedonien

Nordmakedonien - eller Republikken Makedonien, som landet 1991-2019 kaldte sig - er blandt aftagerne af brugte danske busser, selvom eksporten hertil aldrig har haft samme omfang som til f.eks. Polen, Rusland eller de baltiske lande. City-Trafik 2937, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, fandt til landets hovedstad Skopje i 2010-11, og her ses den i drift i byen i juni 2015. Bussen nyleveredes til opstarten af HTs buslinje 550S og City-Trafiks overtagelse af linje 500S, men udrangeredes i 2003, da kontrakten udløb. Herefter kørte den nogle år hos Solsidens Turistfart i Nørresundby, inden den via Vejstruprød Busimport blev eksporteret.

Foto: Thomas de Laine, 1. juni 2015.

DitoBus 4811 som linje 615 afgår fra Sorø st.

Da den sjællandske vestbane i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, var den blevet ført syd om Sorø Sø og dermed et godt stykke syd om byen. Derfor findes der stadig i dag både en busterminal ved Sorø station og en "Sorø Byterminal", og flere buslinjer betjener begge og giver dermed forbindelse mellem toget og byen. Blandt de nævnte linjer er 615'eren, som fra Sorø Byterminal kører via Sorø station til Fuglebjerg og Bisserup. DitoBus 4811, Volvo B12M-62/Carrus årg. 2005, ses her på Stationspladsen i Sorø efter afgang mod Bisserup. I årene 1903-1950 forbandt en jernbanelinje Sorø station med Sorø by og Vedde på Tølløsebanen. På Sorø station lå denne banes sporareal bag bussen på billedet, og banens gamle tracé gennem skoven herfra og til Sorø by henligger som sti.

Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2022.

Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum

HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.

City-Trafik 2740 på Tietgensbro ved Københavns Hovedbanegård

Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over sporene i sydenden af Københavns Hovedbanegård, blev taget i brug i 1907 - fire år før selve banegårdens åbning. Den bar fra begyndelsen sporvogne, som dog i 1960'erne blev erstattet af busser, der har benyttet broen lige siden. Der er busstoppesteder på Tietgensbro, som sammen med busterminalen i Bernstorffsgade, stoppestederne i Vesterbrogade ved Frihedsstøtten og stoppestederne i Reventlowsgade bidrager til at vanskeliggøre overblikket for gæster i byen. Imidlertid var det først i 1970'erne, at der blev etableret trappeadgang til banegårdens perroner fra Tietgensbroen, og det skete i begyndelsen endda kun til S-banens perroner. Flere sporvogns- og buslinjer har kørt over broen og betjent Hovedbanegården ad denne vej i tidens løb. Oprindeligt var det sporvognslinje 6, som dog senere flyttedes til Vesterbrogade, så fra 1919 kørte linje 10 over broen, hvad den fortsatte med som bus fra 1968. Senere kom andre linjer til, herunder i årene 2003-2019 linje 1A, på hvilken City-Trafiks bus 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa (8500LE) leveret til linjens oprettelse, her ses gøre holdt ved stoppestedet på broen. I 2023 er det linje 11 mellem Rådhuspladsen, Valby og Hvidovre, der kører over Tietgensbroen.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2012.

Vikingbus 4407 som linje 102A i Algestrup

Movias linje 102A blev etableret i december 2010, hvor der skete en større omlægning af buslinjerne i Køge Kommune. Linje 102A var dels en konvertering af den hidtidige bybuslinje 502 mellem Køge, Herfølge og Holmebæk til A-bus, og dels en sammenlægning med den historiske busrute ad Vordingborgvej via Dalby, Rønnede og Tappernøje til Præstø. Sidstnævnte har haft flere linjenumre i trafikselskabsårene, men i de sidste 16 år var det 256. Ruten blev i mange år kørt af DSB og derefter en periode i 1980'erne og 1990'erne af Møns Omnibusser, og busserne var desuden en stor del af rutens levetid uden passagerudveksling på fællesstrækningen med Køges bybuslinje til og fra Herfølge. Med sammenlægningen til A-buslinje 102A opnåede man, at rutebilerne kunne bidrage til kapaciteten og frekvensen på bybuslinjen. Til gengæld må de "lange" rejsende finde sig i omvejskørsel gennem Herfølge-Holmebæk og hårde bybussæder! En konsekvens er også, at Movia kører en regional buslinje som A-bus, hvilket vel må siges at være at strække konceptet lidt. Region Sjælland betaler således også en del af linje 102A, som i øvrigt er så lang, at en forlængelse i nordenden har været fravalgt for at undgå at komme for tæt på de 50 kilometers rutelængde, der udløser EUs køre- og hviletidsregler. Der var dog plads til, at linje 102A fra 11. april 2023 er blevet omlagt via Tureby station i Algestrup. Det er blevet relevant, fordi regionaltogsstrækningen mellem Køge og Næstved fra samme dato har fået direkte, elektriske tog til København to gange i timen ad den i 2019 åbnede højhastighedsbane via Køge Nord. Med korrespondancer på 5 minutter nordgående og 11 minutter sydgående giver linje 102A dermed folk i f.eks. Dalby, Rønnede, Tappernøje og Præstø mulighed for at nye godt af den nye, hurtige togforbindelse. Med omlægningen er Algestrup tilmed igen blevet koblet på Køges bybusnet efter mere end ti års fravær, omend ruten er en anden. Linje 102A har dog turen ad Sonnerupvej mellem Algestrup og Vordingborgvej til fælles med sine bybusforgængere, nemlig linje 4 (1971-77), 504 (1977-93) og 526 (1993-2010). Her kører Vikingbus 4407, Irisbus Crossway LE årg. 2011, ad Sonnerupvej ind i Algestrup på vej mod Præstø.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2023.

City-Trafik 2837 på COP15-linjen i Vester Farimagsgade, København

Klimatopmødet COP15 afvikledes i december 2009 i Bella Center i København. Det var også en stor transportopgave, som bl.a. blev løst ved at indsætte den særlige COP15-buslinje mellem Bella Center, Islands Brygge og en række punkter i City. Kørslen havde City-Trafik vundet som den første opgave i kontrakten om linjerne 29, 42, 43 og 166, som selskabet overtog driften på umiddelbart efter afslutningen på klimatopmødet. Det blev de helt nyleverede busser, som indsattes på COP15-linjen, og de markeredes med disse særlige hvide hjørner, som stod sig godt til den sne og temperaturer helt ned til minus 20 grader, som prægede byen i netop de uger. City-Trafik 2837, fabriksny Scania OmniLink til linje 42/43, på COP15-ekstralinjen i Vester Farimagsgade.

Foto: Thomas de Laine, 18. december 2009.

Ex. Aarhus Sporveje 305 i Olsztyn, Polen

Århus Sporveje og DAB i Silkeborg samarbejdede i 1980'erne om at udvikle Danmarks første rigtige lavgulvsbus, den såkaldte Travolator. Den kom aldrig i serieproduktion, men var udgangspunkt for DABs serie 11-servicebusser og vel i nogen grad også for serie 15-lavgulvsbussen. Og sporvejene aftog da også en mængde serie 15 mk. I-lavgulvsbusser i 1993. Dem var man dog så utilfredse med, at der gik en hel årrække, inden Århus Sporveje igen købte busser med lavt gulv. I stedet gik man egne veje og fortsatte med højgulvsbusserne helt frem til midten af 00'erne! DAB-lavgulvsbusserne blev også afhændet relativt tidligt, nemlig i 2003, hvor 10 af dem kom videre til bybusselskabet i Olsztyn i Polen. Her fik de dette hvide, blå og røde design og kørte indtil udrangering i årene 2009-12. Ex. Århus Sporveje nr. 305 er her indsat på Olsztyns bybuslinje 5 og holder ved banegården.

Foto: Thomas de Laine, 4. oktober 2011.