Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.928,12.3109"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.928,12.3109 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.928,12.3109 og fandt 63 billeder.

City-Trafik 2513 i Hillerød

City-Trafik 2513 i Hillerød

City-Trafiks vogn 2513, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, lægger an til landing ved linje 335-stoppestedet på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2006.

Arriva 1946 (nærmest) og 1955 på Hillerød st.

Arriva 1946 (nærmest) og 1955 på Hillerød st.

Ved køreplansskiftet i oktober 2006 træder HURs 18. udbud i kraft, og man udrangerer ved den lejlighed DAB 15-1200C-dieselbusserne. Disse busser leveredes i september-oktober 1995 i forbindelse med oprettelsen af linje 350S, men blev flyttet til anden anvendelse, da denne linje blev tabt til Linjebus i 1999. Siden har de været anvendt meget forskelligt. Bus 1946 nærmest med 1955 i baggrunden på busterminalen på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.

Arriva 1948 på Hillerød st.

Arriva 1948 på Hillerød st.

Renoveringen af en bro ved Brødeskov betød, at togkørslen mellem Hillerød og Gørløse måttes erstattes af bus i dagene 18.-19. juli. Arriva stod for kørslen, der bl.a. skete med busser så langt væk fra som Roskilde, men altså også med Hillerød garages egen bus 1948, DAB 15-1200C årg. 1995. Foto på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2006.

DSB S-tog MM 7795 og MM 7804 på Hillerød st.

DSB S-tog MM 7795 og MM 7804 på Hillerød st.

Fra midten af juli til begyndelsen af september 2006 gennemførtes et omfattende sporarbejde på Nordbanen mellem Gentofte og Hillerød. I nogle af arbejdets etaper var det linje B og B+, der kørte til Hillerød, og dermed fik Hillerød station for en kort bemærkning igen besøg af S-tog af 2. generation. Her ses hele to slagsen: Til venstre MM 7795 som det forreste af to togsæt på linje B og til højre MM 7804 (forrest) og MM 7788 på linje B+.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2006.

Arriva 1178 på Hillerød st.

Arriva 1178 på Hillerød st.

Arriva i Ryvang fik i oktober 2005 overført de 10 gasbusser fra Hillerøds bybusser. Bus 1178 er nummer to, der er ude for et uheld i Ryvangs regi. Når de tidligere Hillerød-gasbusser ikke brænder eller torpederer frisørsaloner kan de mødes i trafik på linje 69. Her ses den ulyksalige bus 1178 som linje 706 i Hillerød 21. oktober 2005 - sidste dag med gasbusser i Hillerød (de blev afleveret en dag før tid).

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005.

Arriva 1175 på Hillerød st.

Arriva 1175 på Hillerød st.

Da Hillerød bybusser var i licitation i 1999 vandt Arriva kørslen med gasbusser. Til formålet anskaffedes 10 stk. DAB 15-1200C-gasbusser, nr. 1172-1181, heraf én i reserve. Med virkning fra oktober 2005 har kørslen igen været i udbud, og Arriva genvandt linjerne, men denne gang med dieselbusser. Natten mellem fredag 21. oktober og lørdag 22. oktober 2005 kørtes Hillerød-gasbusserne til København, hvor de skal anvendes fremover. Bus 1175 som linje 701 på Hillerød st. fredag 21. oktober 2005.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005.

De Hvide Busser 8724 på Hillerød st.

De Hvide Busser 8724 på Hillerød st.

De Hvide Busser har stadig denne forlygterige DAB 12-1200B fra 1992, der 23. august 2004 var indsat på linie 377 mellem Mikkelborg Park og Hillerød st. Højgulvsbusser er ellers ved at være ret sjældne i HUR-området, men Fjord-bus, Partner Bus, Østtrafik og City-Trafik har fortsat enkelte i drift. Foto på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2004.

City-Trafik 2514 på Hillerød st.

City-Trafik 2514 på Hillerød st.

Busser med de norske Vest-karrosserier er aldrig blevet særlig udbredte i HUR-området. Den eneste rigtig autoriserede anvendelse er City-Trafiks Volvo B10BLE-busser 2501-2515, der i 2002 blev leveret til de linier, selskabet da overtog i Nordsjælland. Alle busserne har hele tiden været garageret på City-Trafiks anlæg i Helsinge. Siden 23. maj 2004 optræder busserne også på linie 335, Hillerød-Allerød-Farum, som City-Trafik har overtaget i 14. udbud og kører fra Helsinge garage. Her ses bus 2514 på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.

Tog fra Gilleleje netop ankommet til Hillerød st.

Tog fra Gilleleje netop ankommet til Hillerød st.

Et tidligere GDS-HFHJ-Y-tog fra Lokalbanen er netop ankommet til Hillerød st. fra Gilleleje. Bemærk cyklen, der lige er blevet læsset af. Toget er et trevognstog bestående af motorvogn (Ym)-mellemvogn (Yp)-styrevogn (Ys). Der er nye tog på vej til lokalbanerne i Hovedstadsområdet, så om få år vil de lynetter, der i dag præger billedet, være forsvundet. Til venstre en DSB-lynette på Lille Nord, strækningen Hillerød-Helsingør.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Firevognstog fra Lokalbanen ved Hillerød st.

Firevognstog fra Lokalbanen ved Hillerød st.

Et firevogns-Y-tog, Ym-Yp-Yp-Ym, fra Lokalbanen, bestående af tidligere GDS-HFHJ-vogne. Toget ses her på opstillingssporene nord for Hillerød st. Lokalbanen A/S er et selskab, der fører driften videre fra Østbanen, Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen og Hornbækbanen som entreprenør for Hovedstadens Lokalbaner (HL), der administreres af HUR. HL foretager også udbud af strækningerne og indkøb af nyt materiel.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Lille Nord-lynette på Hillerød st.

Lille Nord-lynette på Hillerød st.

DSB fik i 1980'erne leveret en mindre serie lynetter til erstatning de gamle tog på Lille Nord, dvs. strækningen Hillerød-Helsingør. DSB-lynetterne adskiller sig især ved, at man ikke har styrevogne. Et tovognstog består således af to motorvogne, der hos DSB ikke hedder Ym men ML. Derudover har man nogle mellemvogne, der dog ikke er motorvogne. Dette firevognstog har således dobbelt så megen trakkræft som et firevognstog fra Lokalbanen. Selvom strækningen Hillerød-Helsingør indgår under "Hovedstadens Lokalbaner", køres strækningen ikke af Lokalbanen A/S ligesom Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Hornbækbanen, Nærumbanen og Østbanen. Det er derimod fortsat DSB S-tog, der betjener linien. Man har dog i alle Y-togsårene haft et samarbejde med privatbanerne om materiellet, så fra tid til anden, kan Lokalbanens vogne ses på Lille Nord. Her er det et firevognstog fra Helsingør med ML 4907 bagest, der netop er ankommet til Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Den 23. maj 2004 overgår linie 335, Hillerød st.-Allerød-Farum st., til City-Trafik. Arriva har kørt linien siden 1998 og anvender Volvo B10BLE/Aabenraa-busser som denne, nr. 1029, der er bygget til kontrakten i 1998. Før da kørtes linien af Linjebus, der 1. april 1994 overtog den fra Birkerød Bus Compagni, der havde betjent linien siden dens oprettelse i 1977. Bemærk i øvrigt "blandingsstilen" på bussens destinationsskilt.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Arrivas bus 1777 på linie 704 på Hillerød st. på liniens første driftsdag. Linie 704 samkøres i øvrigt med linie 575P. Bussen er en DAB serie 15-lavgulvsbus fra 1997, der oprindeligt er leveret til Bus Danmark i Fredericia som nr. 3054 og i 2002 overført til HT-området. Bussen er søstervogn til bus 1999, der altid har kørt i HT-området.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2003.