Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.8389,12.0662"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.8389,12.0662 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.8389,12.0662 og fandt 35 billeder.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus 8428 på Frederikssund st.

Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994 udgør grundstammen i Skibby-firmaets vognpark. Busserne blev renoveret i forbindelse med kontraktfornyelsen i 2004, hvor de bl.a. fik punktmatrixskilte. Partner Bus ejes nu af norske Netbus, der bl.a. har påbegyndt turistbuskørsel i Danmark og for nylig desuden har købt sig til rutebilkørsel på det sydlige Island. Bus 8428 som linje 323 på Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st.

Hovedstadsområdets sidste DAB 15-1200C mk. I-busser er i trafik hos Fjord-bus. De forsvinder ved køreplansskiftet 22. oktober 2006, hvor Fjord-bus planlægger at indsætte nye DAF SB4000/Jonckheere-busser i stedet. Én vogn skal dog ifølge rygterne bevares. Fjord-bus' vogn 7437, der her ses på Frederikssund st. som linje 309E, er en af de sene mk. I'ere, og har derfor bl.a. udsvingsdøre i fordøren, så den effektive døråbning bliver bredere. Dermed var ét af kritikpunkterne mod mk. I-udgaven nødtørftigt imødekommet.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Ex. Hjørring Privatbaner 11 bagfra

Ex. Hjørring Privatbaner 11 bagfra

Hjørring Privatbaner nr. 11 var en Leyland-DAB LS 575-690/3, også kendt som serie 4. Bussen kørte 1979-1995 som bybus i Hjørring og bar i øvrigt de første mange år internnummeret 12. Da Hjørring Privatbaner, fra 1995 Nordtrafik, tabte bybusserne i Hjørring i 1995 blev bussen udrangeret og overgik til Bushistorisk Selskab. I 2003 overtog en selvstændig gruppe busentusiaster bussen, da Bushistorisk Selskab valgte at reducere samlingen. Desværre havde bussen en del defekter, og i foråret 2005 blev den opgivet. I juli måtte bussen således lade livet på Roskilde Jernværk. Dog blev først og fremmest ruderne udtaget til brug for Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser, og bussen nåede også at gøre tjeneste som informationsbus for Stofrådgivningen på årets Roskilde Festival. Bussen ses her bagfra et par måneder inden skrotningen.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne

Denne tidligere Mouritsen-bus fra Færøerne er importeret til Danmark i 2005 af Busforsyningen - et firma, der udfører kørsel for forskellige bands. Den skal nu ombygges til dette formål. Busforsyningen har også to af de tidligere SAS-busser (nr. 12 og 14), der hermed får selskab af en tilsvarende i kort udgave. Mouritsen kører bybusser i Thorshavn på Færøerne, og der kører allerede en anden tidligere Thorshavn-bybus i Danmark, idet Østtrafik i Hårlev har en Scania OmniCity, der oprindeligt kørte hos en anden bybusvognmand, Arne Berg. Det er bus 7657, der normalt er at finde på HURs linje 255 mellem Køge og Hårlev.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005.

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne set fra siden

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne set fra siden

Denne Volvo B10M-46/Aabenraa fra 1987 er ganske unik. Den er bygget til Mouritsen Bussar i Thorshavn på Færøerne som en slags kort udgave af SAS-busserne, der kørte mellem Hovedbanegården og Kastrup Lufthavn, dvs. med dørarrangement 1-0-2 og bagperron. Indvendigt er i Kryger-design, ligesom HT-busser fra sidste halvdel af 1980'erne. Nu tilhører bussen Busforsyningen i Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005.

Scania, Leyland og Volvo med DABs serie 7-karrosseri

Scania, Leyland og Volvo med DABs serie 7-karrosseri

Det er sjældent, man får lejlighed til at lave en opstilling som denne: En Scania, en Leyland og en Volvo - alle med DABs serie 7-karrosseri. Fra venstre er det ex. Connex/Combus nr. 5259 (Scania), i midten ex. Århus Sporveje nr. 223 (Leyland) og til højre ex. City-Trafik nr. 2084, opr. HT 1867 (Volvo).

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005.

Ex. Århus Sporveje 223

Ex. Århus Sporveje 223

Den tidligere Århus Sporveje nr. 223 er en god gammel Leyland-DAB 7-1200B-bybus fra den jyske hovedstad. Den vender sandsynligvis snuden mod det store udland i april 2005.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005.

Ex. City-Trafik 2088

Ex. City-Trafik 2088

Denne Volvo B10M-60/Aabenraa blev bygget til De Hvide Busser i Nordsjælland. I 1994 blev den malet HT-gul, efter at selskabet havde genvundet sine ruter i HTs 4. udbud. På sine gamle dage kom den til City-Trafik, hvor den fik nr. 2088. I 2003 blev den taget ud af drift, men den eksisterer endnu.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus 7426 på Frederikssund st.

Fjord-bus har stadig nogle Leyland-DAB serie 7-bybusser kørende. Disse har alle en fortid hos Birkerød Bus Compagni. Bus 7426, der har kørt hos Fjord-bus siden 1994, er tidligere Birkerød Bus Compagni nr. 52. Denne bus har i øvrigt været ombygget til gasbus som forsøg i første del af 1990'erne, mens den endnu kørte hos BBC. 7426 ses her på Frederikssund st. som linie 302.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. december 2004.

Holger Danske Bustrafiks VBK-bus som S-togserstatningsbus

Holger Danske Bustrafiks VBK-bus som S-togserstatningsbus

Holger Danske Bustrafiks vogn 109, en Volvo B58/VBK årg. 1980, på Frederikssund st. Denne eftermiddag anvendtes den som dubbleringsbus på linie H3, der var den direkte rute Måløv st.-Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2000.