Søgeresultat: "55.7467,12.4945"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.7467,12.4945 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.7467,12.4945 og fandt 32 billeder.
Keolis 3060 GoCollective 1452 ved Buddinge st.

Fra 14. december 2025 kommer der kun én bustype i terminalen ved Buddinge station, nemlig BYD B13E. De har kørt siden 2022 på linje 6A og er nu også indsat i alle løb på linje 4A og 200S. Linje 200S afkortes dog til Gladsaxe Trafikplads, når den nordlige del af letbanen åbner i sommeren 2026. Her ses Keolis 3060 på linje 6A og GoCollective 1452 på linje 4A ved Byddinge station.
Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.
GoCollective 1464 ved Buddinge st.

GoCollective 1464, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 4A ved Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.
Keolis 3056 ved Buddinge st.

Keolis 3056, BYD eBus B13E01 årg. 2022, som 6A ved Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.
GoCollective 1287 ved Gladsaxe Rådhus

GoCollectives fire Scania Citywide-busser fra linje 176 nord for København blev til overs, da man 12. oktober 2025 måtte aflevere linjen til Umove. Et af de steder, busserne siden har kunnet mødes, er på linje 200S, som også køres fra garageanlægget i Gladsaxe. Det er dog en stakket frist, for linjens nye elbusser, som skal indsættes fra midten af december, er allerede blevet leveret. Bus 1287, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 200S på Buddingevej ved Gladsaxe Rådhus, kort før endestationen ved Buddinge st.
Foto: Thomas Hildebrand, 21. oktober 2025.
GoCollective 1286 på Gladsaxe Ringvej, Buddinge

GoCollective 1286, Scania Citywide LE årg. 2019, på Gladsaxe Ringvej ved Gladsaxe Gymnasium. I baggrunden er arbejdet med at anlægge Hovedstadens Letbane langt fremme, men køreledningsanlægget er ikke færdigt endnu. Når letbanen i sommeren 2026 åbner mellem Rødovre Nord og Lundtofte, bliver linje 200S afkortet til Gladsaxe Trafikplads og vil dermed ikke mere passere gymnasiet.
Foto: Thomas Hildebrand, 21. oktober 2025.
Nobina 6302 ved Buddinge st.

Nobina 6302, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 300S ved Buddinge st. i juli 2024, hvor letbanebyggeriet på stedet var i fuld gang. Bussen har en fortid som Arriva nr. 1091, og den kørte fra leveringen og indtil februar 2022 på linje 6A, hvorved den også dagligt kom netop hér.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2024.
Nobina 6481 på Solnavej, Søborg

Nobina 6481, VDL Citea LLE 120 årg. 2016, som linje 166 på Solnavej i Søborg. Bussen er egentlig nyleveret til Nobina i Finland og kørsel i Helsinki-området, men blev i efteråret 2021 overført til Danmark og fra december-køreplansskiftet samme år indsat på bl.a. linje 166 under Nobinas garage i Glostrup. Det var mindre end to år siden, da dette billede blev taget, men ikke desto mindre var linje 166 allerede på vej i udbud igen på samme tidspunkt.
Foto: Thomas de Laine, 4. september 2023.
Arriva 1501 på hjørnet af Klausdalsbrovej og Buddinge Hovedgade, Buddinge

Letbanebyggeriet på Ring 3 satte i begyndelsen af 2020'erne sit præg på området og ringvejens busbetjening. En lang periode kunne busserne f.eks. ikke køre ind til busterminalen ved Buddinge st. Linjerne med endestation dér - 4A, 6A og 200S - måtte i stedet køre i ensrettet sløjfe mod uret ad Buddingevej, Klausdalsbrovej og Buddinge Hovedgade med midlertidige stoppesteder indrettet på Klausdalsbrovej et stenkast fra stationen. Arriva 1501, MAN NL313 CNG-gasbus årg. 2014, er her netop afgået fra Buddinge st. tilbage mod City og er ved at svinge fra Klausdalsbrovej ind på Buddinge Hovedgade.
Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2021.
Arriva 1583 ved Kildebakke st.

Arriva 1583 (opr. Connex 6370), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 68 på Solnavej ved Kildebakke st. Endnu i slutningen af december 2017 kunne man møde Jonckheere-busser på linje 68.
Foto: Thomas de Laine, 27. december 2017.
Arriva 1206 ved Buddinge st.

Arriva 1206 blev Movialands første Scania CityWide - afløseren for OmniLink, der efterhånden er særdeles udbredt i København. Bussen blev leveret med blå S-bushjørner, men den kom i drift som A-bus på linje 6A med røde foliehjørner. Set oppefra afsløres de blå hjørner dog! Her ses bussen som linje 6A ved Buddinge st.
Foto: Oliver Løvgard, 20. februar 2014.
Sidste Movia-dobbeltdækker efter ankomsten til Buddinge st.

Den absolut sidste tur med Movia-dobbeltdækker er slut: City-Trafik 2801 er ankommet som linje 250S til Buddinge st. efter kl. 1 natten til 21. oktober 2012. Dobbeltdækkerne kørte 11½ år i København.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2012.
Nettbuss 8425 ved Buddinge st.

Nettbuss 8425, VDL Citea XLE årg. 2012, som linje 250S ved Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2012.
Arriva 1114 ved Søborg Torv

Linje 6A blev 21. oktober 2012 forlænget fra Emdrup Torv via Søborg Torv til Buddinge st. på hver anden tur. Den erstatter derved linje 43, som er nedlagt, og linje 42, der i stedet er omlagt til at følge linje 69's rute fra Emdrup til Ballerup. Arriva 1114, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A ved Søborg Torv den første dag med A-busser på Søborg Hovedgade.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2012.
City-Trafik 2755 på Gladsaxe Ringvej

City-Trafik 2755, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 200S på Gladsaxe Ringvej
Foto: Thomas de Laine, 25. april 2011.
City-Trafik 2814 på Buddingevej, Buddinge

City-Trafik 2814, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 250S på Buddingevej nær Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 25. april 2011.
Nobina 6038 på Gladsaxe Ringvej

Nobina 6038, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S på Gladsaxe Ringvej.
Foto: Thomas de Laine, 25. april 2011.
Concordia Bus 6027 ved Buddinge st.

Concordia Bus 6027, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S ved Buddinge st. Mon ikke 6000-numrene giver en del busentusiaster mindelser om Linjebus' vogne med samme numre årgang 1992-94?
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2008.
Concordia Bus 6041 ved Buddinge st.

Concordia Bus 6041, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S passerer under S-banen ved Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2008.
Arriva 1671 ved Kildebakken st.

Arriva 1671 (ex. Veolia 6335), Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A ved Kildebakken st.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1668 på Solnavej, Søborg

Arriva 1668 (ex. Veolia 6332), Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A på Solnavej nær Kildebakken st. I baggrunden en DAF SB4000/Jonckheere på linje 68.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1666 på Kildebakken, Buddinge

Arriva 1666 (ex. Veolia 6330), Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A på Kildebakken i Buddinge.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1648 på Buddingevej, Buddinge

Arriva 1648 (ex. Veolia 6312), Volvo B12BLE/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A på Buddingevej lige før ankomst til Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1170 ved Buddinge st.

Sommerens store sporarbejde går i 2008 ud over Hareskovbanen. Fra 29. juni og flere uger frem kører der slet ingen S-tog på banen, men i stedet S-togsbusser på flere forskellige ruter med udgangspunkt ved Svanemøllen st. Det er som vanligt Arriva, der står for kørslen, men mange turistbusselskaber hjælper til. Arriva 1170, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, som S-togsbus ved Buddinge st. med en turistbus fra Herfølge Turistfart i baggrunden, der også agerede S-tog i dagens anledning.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Tågårds Busser VB 89 060 i Buddinge

En meget stor del af S-togsbusserne under sporarbejdet på Hareskovbanen i 2008 er turistbusser. En enkelt af disse kom fra Tågårds Busser, der stillede med en Volvo B10M/Aabenraa-rutebil årg. 1992. Den har en fortid hos DSB i Vejle som bus 302. Foto i Buddinge.
Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2008.
Arriva 1722 ved Buddinge st.

Arriva 1722, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, er blevet S-bus på sine gamle dage. Her ses den som linje 300S ved Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 25. februar 2008.