Søgeresultat: "55.68801,12.52716"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68801,12.52716 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68801,12.52716 og fandt 82 billeder.
GoCollective 1284 på Godthåbsvej, Frederiksberg

2026 bliver året, hvor kørslen med Movia-motorbusser i København ophører. Det er i hvert fald planen! Men på nytårsdag, hvor busserne kører efter søndagskøreplanen, og man skulle mene, at der måtte være busser nok i garagen at tage af, var det nødvendigt at sende hele fire dieselbusser ud på linje 2A, som ellers har kørt elektrisk siden december 2019! Det er tydeligvis et problem at holde alle VDL Citea-elledbusserne, som normalt kører på linjen, køreklare. GoCollective 1284, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A mod Brønshøj og Tingbjerg på Godthåbsvej på Frederiksberg.
Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.
GoCollective 1287 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1287, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg. Siden busserne 1284-1287 blev tilovers fra linje 176 i oktober 2025, er de blevet i folden hos GoCollective, hvor de normalt er at finde på de dieselbuslinjer og faste ekstrakørsler, som Ejby og Gladsaxe garager kører. Omkring nytår var 1287 dog i brug på linje 2A på grund af mangel på køreklare elledbusser.
Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.
Keolis 2574 på Hulgårdsvej, København

Keolis 2574, Iveco Crossway LE årg. 2014, som linje 21 på Hulgårdsvej i København.
Foto: Thomas de Laine, 1. december 2025.
Keolis 2576 på Hulgårdsvej, København

Keolis 2576, Iveco Crossway LE årg. 2014, som linje 21 på Hulgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter. Fra 14. december 2025 bliver linjen kørt af Umoves Yutong U12-elbusser.
Foto: Thomas de Laine, 1. december 2025.
GoCollective 1015 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1015, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg. Med den midlertidige indsættelse af tre tidligere 600S-busser på linjen er det første gang, Scania OmniExpress kører som rutebus i København.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2025.
Umove 7572 ved Frederiksberg Rådhus

Ved køreplansskiftet 15. december 2024 blev yderligere 66 driftsbusser i Movialand elbusser, og dermed nåedes det symbolske punkt, hvor halvdelen af busbestanden er elektrisk. Andre nyheder var Yutong E9-typen på dansk grund og indførelsen af linjenummer på destinationsskiltet med "produktfarven" som baggrund. Linje 72 er en "gul bus" og har derfor gul baggrund på linjenummeret. Det er kun linjenummeret, lovgivningen tillader at have farvet baggrund på, men da dette også vises forholdsvis stort, modgår det i nogen grad, at kombinationen af farvepunkterne reelt reducerer skiltets læselighed på afstand, hvilket ville have været et større problem for selve destinationsteksten. I "gamle dage" havde man også farver på bussernes rullefilm, men her var det destinationen og ikke linjenummeret, der fik "produktfarve" som baggrund under visse buskoncepter, nemlig blå på S-busser og grøn på E-, H- og P-linjer. Dette bortfaldt dog fra 1998 i forbindelse med den gradvise overgang til først punktmatrixskilte og senere LED-skilte. Umove 7572, Yutong E9 årg. 2024, som linje 72 ved Frederiksberg Rådhus.
Foto: Thomas de Laine, 15. december 2024.
Umove 7574 ved Frederiksberg Rådhus

De fleste Movia-busser får ikke motioneret kørestolsramperne meget, men på servicebuslinjer og lignende sker det lidt oftere. Allerede på premieredagen for elbusser på "Frederiksbergbusserne" blev der således brug for rampen i midterdøren på bus 7574. Bussen var i øvrigt ikke den, der først var sendt i drift på linjen denne dag, men et problem med bus 7573 gjorde, at den blev byttet ud. Dermed kom linje 71, 72 og 74 på den første dag til - meget passende - at blive kørt af henholdsvis bus 7571, 7572 og 7574! Foto ved Frederiksbergbussernes fælles udgangspunkt i Smallegade ved Frederiksberg Rådhus, hvor et indvielsesarrangement også havde fundet sted lidt tidligere på dagen. Bussen er af typen Yutong E9.
Foto: Thomas de Laine, 15. december 2024.
GoCollective 1358 som linje 37 på Dalgas Boulevard, Frederiksberg

Ved køreplansskiftet 30. juni 2024 nedlagdes Københavns linje 37 på strækningen fra Vesterport st. til Flintholm st. på kommunegrænsen mellem Frederiksberg og København. Sidste gang, man nedlagde denne forbindelse, var i oktober 2011, hvor den historiske linje 29 bortfaldt uden erstatning, men dengang varede det ikke så længe, før Frederiksberg Kommune alligevel ønskede betjening på bl.a. Nyelandsvej, og den daværende linje 30 blev derfor forlænget over Frederiksberg til Flintholm. Denne strækning overtog linje 37 i omlægningerne ved Metrocityringens åbning. Ingen af linjerne fulgte dog helt 29'erens gamle rute. I stedet krydsedes bl.a. under metroen på Dalgas Boulevard. Et par måneder før afkortningen til Vesterport dykker GoCollective 1358, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, ned under jernbanebroen på Dalgas Boulevard. Bemærk, at bussens tag stadig har dele af de røde hjørner i behold fra dens tid som A-bus på den daværende linje 8A.
Foto: Thomas de Laine, 28. april 2024.
Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

I vinteren og foråret 2024 behandles et spareforslag, hvor Københavns linje 9A frekvensreduceres og dermed kommer til at miste sin A-busstatus. Linjen, der har kørt siden marts 2013, fik efter Metrocityringens åbning en ny rute, hvor den ikke længere kommer ind til centrum. Derimod skal passagerer fra både vest og syd skifte til metroen på Frederiksberg Allé, hvorfra der er to stationer og et "kvalitetstillæg" ind til Hovedbanegården. Det tilbud har der ikke været helt nok, der har benyttet sig af. Her ses på første dag med den nye rute en næsten tom linje 9A på Madvigs Allé ved Frederiksberg Allé. Bussen er Umove 7532, en VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som i sin tid blev nyleveret til linjen.
Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.
Vikingbus 4505 på Borups Allé, København

Vikingbus 4505, MAN Lion's City 12E årg. 2023, som linje 68 på Borups Allé i København. Det er første dag med Vikingbus og elbusser på linjen.
Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2023.
City-Trafik 2514 som Copenhagen Historic Grand Prix-ekstrabus i Hillerødgade, København

"Temporær tirsdag" har tidligere vist en af de ekstrabusser, der hvert år kører mellem Flintholm st. og Copenhagen Historic Grand Prix-løbet på Bellahøj. Ekstrakørslen har, i hvert fald nogle år, formelt været ekstrakørsel på linje 21. I sommeren 2013 kørte City-Trafik ekstrabusserne, hvor også de ordinære linje 21-busser optrådte. Her bus 2514, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, på Hillerødgade. Udover ekstrakørslen giver løbet også anledning til en mængde afspærrede gader med deraf følgende busomlægninger.
Foto: Thomas de Laine, 4. august 2013.
Keolis 2993 på linje 250S i Lundtoftegade, København

Linje 250S blev oprettet 25. september 1994 som den første S-buslinje gennem selve København. Det var også den første S-bus, der fik et linjenummer, som sluttede på -50 i stedet for -00. Linjen kørte oprindeligt fra Buddinge st. via Høje Gladsaxe og Bellahøj til Rådhuspladsen og herfra via Hovedbanegården, Langebro og Sundbyvester Plads til Kastrup og Lufthavnen. Det var fra begyndelsen en stor linje, som 1996-2000 havde ledbusser og 2001-2012 dobbeltdækkere. Fra 2012 gik man ned på 13,7 m-busser i én etage. Driften blev skåret ned over flere omgange i takt med åbning af jernbanen til Lufthavnen og senere metroen, og i marts 2008 omlægdes linjen radikalt, så den slet ikke længere betjente Amagerbrogade og Kastrup. I stedet overtog den linje 40's rute på Islands Brygge og fik endestation i Artillerivej-sløjfen. Senere forlængedes linjen ad Lossepladsvej til Bella Center. 13. oktober 2019 blev ruten markant ændret igen som del af "Nyt Bynet"-omlægningerne ved Metrocityringens åbning. Den har nu udgangspunkt på Gladsaxe Trafikplads (i myldretiderne dog ved Bagsværd st.) i stedet for Buddinge, og fra Bellahøj er den ført via Nørrebro st., hvor man kan stige om til metroen. På Amager-siden er den igen ført ad Amagerbrogade til Sundbyvester Plads og herfra via Tårnby st. og Store Magleby til Dragør Sydstrand og Dragør stationsplads. Med denne kørselsudvidelse blev der behov for at supplere linjens materiel med nogle 12 m-busser. Linje 250S blev fra oprettelsen i 1994 kørt af HT-Busdivisionen, som senere blev til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Men City-Trafik vandt linjen, da den første gang kom i udbud med virkning fra juli 2000. Siden har den ikke skiftet operatør, men Keolis-navnet indførtes i stedet for "City-Trafik" i 2014. Først på sommeren 2021 overførte Keolis nogle 13 m lange Iveco Crossway-bybusser fra Odense til brug på linje 250S i København. Herved fik man lange busser på de 250S-ture, der siden oktober 2019 havde haft "korte" busser. Bus 2993 er en af disse Iveco Crossway LE-busser, bygget 2015, som tidligere blev brugt på Odense bybusser som vogn 3501. Den ses her i Lundtoftegade på Nørrebro, lige ved Folmer Bendtsens Plads og Nørrebro station - altså på den nye rute med omstigning til Metrocityringen.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2021.
Arriva 1651 ved Grøndal st.

Arriva 1651 (opr. Nettbuss 8451), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Godthåbsvej ved Grøndal st. Denne type kørte 2017-19 på linje 2A, som efterfølgende fik elektriske VDL-ledbusser.
Foto: Thomas de Laine, 22. september 2019.
Metrotogsæt 11 mellem Lindevang og Fasanvej, Frederiksberg

Metrotogsæt 11 på linje M1 mod Nørreport, Ørestad og Vestamager nærmer sig Fasanvej. Det kan være svært at forestille sig, at der indtil 2000 kørte S-tog her! I baggrunden ses Lindevang station, som blev radikalt ombygget af Ørestadsselskabet, da strækningen Vanløse-Frederiksberg konverteredes til metro. Der kom helt nye skinner og perroner mv. Blandt andet ønskede man kun ø-perroner på metroen, hvor Lindevang station i S-banetiden havde haft sideliggende perroner.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2014.
Arriva 1647 på Godthåbsvej, Grøndal

Arriva 1647 (opr. Nettbuss 8447), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Godthåbsvej i Grøndalskvarteret.
Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2019.
Anchersen-lånevogn 9062 på Allégade ved Frederiksberg Rådhus

Efter påske 2021 begyndte Anchersen at udføre Corona-ekstrakørsel på linje 18 på alle hverdagseftermiddage i tidsrummet kl. 14-16. Busserne kørte mellem Nuuks Plads og Sjælør st., og denne rute skyldtes, at formålet var at aflaste linjen i tidsrummet med mange skoleelever, der ellers gav fyldte busser. Der var indsat tre busser, hvoraf de to var lånt hos Lokalbus til formålet, nemlig Lokalbus vogn 9061 og 9062. Her er det bus 9062, en Irisbus Crossway LE årg. 2010, der oprindeligt er bygget til Hjørring Citybus, ved Frederiksberg Rådhus med en ordinær 18'er i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 22. april 2021.
Keolis 2587 på Hillerødgade, København

Keolis 2587, VDL Citea LLE årg. 2014, som linje 12 på Hillerødgade ved Borups Allé.
Foto: Thomas de Laine, 14. april 2020.
Arriva 1048 på Borups Allé, København

Arriva 1048, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Borups Allé ved Stærevej.
Foto: Thomas de Laine, 12. april 2020.
Keolis 2573 på Hulgårdsvej, København

Keolis 2573, Ivecos Crossway LE årg. 2014, som linje 21 på Hulgårdsvej ved Borups Allé.
Foto: Thomas de Laine, 12. april 2020.
Arriva 1667 på Godthåbsvej, Frederiksberg

Arriva 1667 (opr. Nettbuss 8467), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg.
Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2019.
Arriva 1650 på Godthåbsvej, Vanløse

Arriva 1650 (opr. Nettbuss 8450), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 2A på Godthåbsvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2019.
En række af Københavns Kommunes skovbørnehavebusser parkeret bag Grøndalscentret, København

Bag Grøndalscentret, på parkeringspladsen ved Hvidkildevej, parkerer Københavns Kommune en del af sine skovbørnehavebusser, når de ikke er "på arbejde" - f.eks. i weekenden. Her ses en god blanding, hvoraf de fleste er Volvo'er.
Foto: Thomas de Laine, 11. februar 2017.
Arriva 1914 i Smallegade, Frederiksberg

Arriva 1914, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2006, var i trafik på linje 15 hele linjens sidste dag. Bussen var indsat i det løb, der sluttede af med den definitivt sidste tur på linjen, og kørte rundt med et skilt som den gamle sporvognslinje 15 på fronten. Derudover havde alle busserne på 15'eren et hvidt skilt med teksten "Sidste dag" i forruden. Foto i Smallegade.
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2013.
KS 329 ved Frederiksberg Rådhus

Under årets Golden Days-festival, hvor temaet var 1950'erne, udførte Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lørdag 15. september 2012 nogle ture med et par veteranbusser mellem Frederiksberg Rådhus og Søerne. Den ene deltager var Københavns Sporvejes vogn 329, en Leyland Comet fra 1949. Her ses bussen foran Frederiksberg Rådhus.
Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.
KS 329 fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus

Københavns Sporveje 329, Leyland Comet årg. 1949, fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus.
Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.