Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.68074,12.45166"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.68074,12.45166 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.68074,12.45166 og fandt 15 billeder.

Arriva 1354 som linje 161 på Tårnvej, Rødovre

Arriva 1354 som linje 161 på Tårnvej, Rødovre

Storkøbenhavns linje 161 er blandt Hovedstadsområdet ældre tilbageværende busruter, uanset at den har ændret sig talrige gange i årenes løb og i dag bare er skyggen af sig selv. Men i de forslag til omlægning af busnettet, når Ring 3-letbanen åbner, der i efteråret 2023 cirkulerer, indgår den historiske linjes endelige nedlæggelse. Ruten blev oprettet i juli 1935 af vognmand Eigil Sørensen i Gladsaxe og kørte mellem Gladsaxe og Husum Torv. I 1948 blev den forlænget til Lyngby st. og to år senere et kort stykke i den modsatte ende til Husum st. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951 fik ruten nummer 161, og 1. januar 1952 indgik den i Forenede Rutebiler, som Eigil Sørensen var med til at danne. Dette rutebilselskab fik et omfattende rutenet i Københavns forstæder og var i en årrække landets største private busselskab. Senere samme år omlagdes linjen via den nye Gladsaxe Trafikplads. Da buspassagererne begyndte at svigte til fordel for privatbiler og fjernsynskiggeri, ramte de økonomiske følger også Forenede Rutebiler, der overgik til primært kommunalt eje få år før etableringen af HT, Hovedstadsområdets Trafikselskab. Det nye trafikselskab overtog 1. oktober 1974 busdriften i Hovedstadsområdet fra alle offentligt ejede eller offentligt dominerede busselskaber og dermed også Forenede Rutebiler. Under HT forlængedes linjen i april 1978 fra Husum Torv mod syd gennem Rødovre ad Tårnvej, Slotsherrensvej og Islevdalvej mv. til Rødovre st., og fra september 1983 fortsatte den helt til Friheden st. Da HT oprettede linje 200S i juni 1991, overtog den nye linje dog meget af trafikken. Linje 161 fik dels reduceret driften, og dels forlagdes ruten til fra Gladsaxe at køre ad Ring 3 via Herlev st. til Rødovre i stedet for den oprindelige rute over Husum, ligesom linje 161 i sydenden påny afkortedes til Rødovre st. uden for myldretiderne. I myldretiden kørtes herefter til Center Syd på Avedøre Holme og ikke længere til Friheden st., som linje 200S overtog. Sådan fik linjen lov at køre frem til marts 2010, hvor myldretidskørslen syd for Rødovre st. ophørte. Metrocityringens komme i efteråret 2019 fik også følger helt ude på linje 161, som blev ændret i sammenhæng med en mængde andre linjer. Fra 13. oktober 2019 bortfaldt hele ruten nord for Herlev st. således, og dermed kører den nu blot mellem Herlev og Rødovre. Linje 161 indgik i HTs 4. udbud og blev fra 1. april 1994 vundet af De Blaa Omnibusser i Holte, som derved fik rutekørsel længere mod syd end nogensinde før eller siden. De Blaa mistede dog ruten til Linjebus i 1998, som igen tabte den til City-Trafik i 2003. April 2012 overtog Arriva linjen efter et udbud, og den kontrakt udløber i december 2023, hvor Umove indsætter nye elbusser på linjen. På den solrige forårsdag i 2021, hvor dette billede blev taget på Tårnvej i Rødovre, havde Arriva indsat bus 1354, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) fra 2017, som strengt taget ikke hører til på linjen, men typen har været en hyppig gæst på linje 161 siden 2019.

Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2021.

Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum

Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum

HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.

Arriva 1206 ved Rødovrehallen, Rødovre

Arriva 1206 ved Rødovrehallen, Rødovre

Arriva 1206, Scania CityWide årg. 2013, som linje 6A ved Rødovrehallen.

Foto: Peter Hobel, 5. april 2014.

Arriva 1093 på Tårnvej, Rødovre

Arriva 1093 på Tårnvej, Rødovre

Arriva 1093, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 6A på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2011.

City-Trafik 2657 ved Rødovre Centrum

City-Trafik 2657 ved Rødovre Centrum

City-Trafik 2657, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2002, ved Rødovre Centrum. Bussen kørte 2002-2010 på bybusserne i Aalborg som City-Trafik vogn 657.

Foto: Bartosz Czekalski, 8. februar 2011.

City-Trafik 2925 på Tårnvej i Rødovre

City-Trafik 2925 på Tårnvej i Rødovre

City-Trafik 2925, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 på Tårnvej ved Rødovre Centret i december 2010. Kort efter blev bussen udrangeret.

Foto: Thomas Weidekamp, 6. december 2010.

City-Trafik 2925 bagfra på Tårnvej i Rødovre

City-Trafik 2925 bagfra på Tårnvej i Rødovre

City-Trafik 2925, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, bagfra som linje 161 på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas Weidekamp, 6. december 2010.

City-Trafik 2135 på Rødovre Parkvej

City-Trafik 2135 på Rødovre Parkvej

City-Trafik 2135, Scania OmniLink årg. 2002, som linje 132 på Rødovre Parkvej ved Rødovre Centret.

Foto: Thomas Weidekamp, 6. december 2010.

Arriva 1656 og 1673 på Rødovre Parkvej, Rødovre

Arriva 1656 og 1673 på Rødovre Parkvej, Rødovre

Arriva 1656 og 1673, begge Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A på Rødovre Parkvej, kort fra linjen endestation. Busserne hed henholdsvis 6320 og 6337, da de kørte hos Veolia.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.

Arriva 1241 og 1610 ved Rødovrehallen, Rødovre

Arriva 1241 og 1610 ved Rødovrehallen, Rødovre

Arriva 1241 (ex. Veolia 6384), Volvo B7RLE/Carrus årg. 2006, som linje 6A og 1610 (ex. Veolia 5134), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 13 mødes ved Rødovrehallen. Stedet er en af de ældre endestationer: Engang var det linje 41, der vendte her, og endestationen kaldtes Carlsro.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.

Arriva 1329 på Rødovre Parkvej, Rødovre

Arriva 1329 på Rødovre Parkvej, Rødovre

Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Rødovre Parkvej. I baggrunden en DAB-servicebus på linje 848.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.

Veolia 6374 ved Rødovrehallen, Rødovre

Veolia 6374 ved Rødovrehallen, Rødovre

Veolia 6374, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2005, som linje 13 ved Rødovrehallen.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2007.

Veolia 6330 ved Rødovrehallen, Rødovre

Veolia 6330 ved Rødovrehallen, Rødovre

Veolia 6330, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A ved Rødovrehallen.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2007.

Veolia 6332 ved Rødovre Centrum

Veolia 6332 ved Rødovre Centrum

Veolia 6332, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A på Tårnvej ved Rødovre Centrum et par dage før Arrivas overtagelse af Veolia i Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 30. august 2007.

Et toglæs RUC-studerende blaffer på Roskildevej ved Brøndbyøster station

Et toglæs RUC-studerende blaffer på Roskildevej ved Brøndbyøster station

Et toglæs RUC-studerende blaffer ind mod byen på Roskildevej ud for Brøndbyøster station efter at være blevet sat af regionaltoget, der holdt stille på grund af det store strømsvigt, der ramte Østdanmark klokken 12.36. Der gik mange timer, før regionaltogsdriften blev genoptaget.

Foto: Thomas de Laine, 23. september 2003.