Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder taget i nærheden af hinanden

Billeder taget i nærheden af hinanden

På denne side kan du se billeder, der er taget i samme lokalområde. Det vil sige billeder, der er taget inden for kort afstand af hinanden.

Udgangspunkt: Vasbygade garage
Områdestørrelse: 1 + Større + | - Mindre -
Områdestørrelsen angiver, hvor stor afstand fra udgangspunktet, der er omfattet af området.
Der er 31 billeder fra dette område

Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave Et særtog fra Østerport fragtede transportminister Hans Christian Schmidt, DSBs administrerende direktør Flemming Jensen og et større følge til den nye Carlsberg station, der blev indviet med snoreklipning, taler og musik ved Jernbaneorkestret. Særtoget var det flagsmykkede sæt SA 34, som samtidig er det reneste S-tog, fotografen har set i meget lang tid. Ydermere havde man fundet på at skilte det linje Bx! Her passerer særtoget gennem Enghave station.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016

Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København Det definitivt sidste S-tog fra Enghave station blev linje B mod Høje Taastrup 3. juli 2016 kl. 11.54. Afgangen blev kørt af SA 17, der her ses sætte i gang fra stationen. En del interesserede var mødt frem for at forevige det. Adgang til stationen blev umiddelbart efter spærret, og perron, gangbro og trappe mv. vil formentlig blive fjernet i de kommende måneder. På arealet vil der muligvis senere blive etableret et vendespor, der vil gøre det muligt at lade nogle af de vestfrakommende S-tog have den nye Carlsberg station som endestation. Enghave station åbnede som S-togsstation i 1934, men havde forinden eksisteret i en årrække som Vester Fælledvej trinbræt for visse "almindelige" tog.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016

HT 1574 ved Enghave Plads, København HT 1574, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 16 på Istedgade ved Enghave Plads - cirka 10 år før Emdrupvej-sløjfen blev omdøbt til "Emdrup Torv".

Foto: Niels Hertz, 5. maj 1985

Nettbuss 8414 på Teglholmsgade, København Med linje 14's forlængelse via Teglholmen og Sluseholmen til Ny Ellebjerg er linjen blevet udvidet en del, siden Nettbuss overtog driften i marts 2013. Der køres endnu med lånebus 8414, en VDL Citea LLE 120 årg. 2012, som kom til allerede efter få måneder, og med Ny Ellebjerg-forlængelsen i april 2014 er kørslen samlet blevet udvidet med endnu 3 busser. Bus 8414 - med det for København usædvanlige dørarrangement 1-2-1 - på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014

Nettbuss 8411 på Teglholmsgade, København Nettbuss' MAN Lion's City-hybridbus vogn 8411 på Teglholmsgade i København, meget passende foran MANs bygning.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014

Nettbuss 8434 på Teglholmsgade, København Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014

Anchersen 3232 på Teglholmsgade, København Anchersen 3232 (opr. Arriva 1925), Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014

City-Trafik 2820 på Teglholmsgade, København City-Trafik 2820, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 16E på Teglholmsgade, Teglholmen. Man fornemmer måske, at der ikke var brug for en dobbeltdækkers kapacitet... Stedet betjenes fortsat af linje 10 og 30.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2011

City-Trafik 2820 på Teglholmen, København City-Trafik 2820, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 16E ved endestationen på Teglholmen.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2011

Arriva 1038 i Teglholmsgade, København Arriva 1038, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 10 i Teglholmsgade. Dette trøstesløst udseende sted har nu fornem busbetjening med både linje 10, 16E og 30.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2011

Arriva 1930 i Teglholmsgade, København Arriva 1930, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 30 i Teglholmsgade den første dag med den nye ruteføring.

Foto: Thomas de Laine, 23. januar 2011

HT 1012 ved Enghave Plads, København HT 1012, Leyland-DAB LS 575-690/5 årg. 1979, som linje 45 på Enghave Plads.

Foto: Niels Hertz, 27. december 1981

Arriva 1218 ved Enghave st., København Arriva 1218 (ex. Veolia 6251), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 3A ved Enghave st. med bus 1615 (ex. Veolia 5174) som linje 10 i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 30. maj 2009

Arriva 1482 på Enghave Plads, København Arriva 1482 (ex. Veolia 5188), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 30. maj 2009

Arriva 1993 på Teglholmen, København Arriva 1993 og 1994, de to sidste tilbageværende busser af den oprindelige 1900-serie, kører nu fast på linje 16E mellem Valby st. og Teglholmen. Busserne er af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1997 og i sin tid anskaffet til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland. Foto ved endestaionen på Teglholmen.

Foto: Peter Hobel, 5. februar 2009

City-Trafik 2741 i Ingerslevsgade, København City-Trafiks bus 2741, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, er forsøgsvist blevet udstyret med LED-destinationsskilte, der kan vise andre farver end den velkendte orange. Bussen anvendes for tiden på linje 1A og 200S, hvor linjenummeret vises med rød henholdsvis blå farve. Det er således muligt at genindføre farvekoderne for A-, S-, E- og P-buslinjer på destinationsskiltene, når der er fundet en vej uden om det forhold, at man ikke må have f.eks. rødt lys foran på en bus... Farvekoderne forsvandt fra destinationsskiltene i takt med indførelsen af punktmatrixskilte fra 1997/98, og siden 1998 blev der heller ikke lavet nye skilteruller med farve til busser, der stadig havde rulleskilte. Foto på Ingerslevsgade ved Dybbølsbro st.

Foto: Mick Bruce, 17. juli 2008

Anchersen 3206 på Teglholmen, København Den ene af Anchersens Rutes to nye Mercedes Citaro'er til servicebuslinjerne på Amager, der begynder at køre mandag 30. juni 2008. Foto hos Anchersen på Teglholmen.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2008

Arriva 1198 på Enghave Plads, København Arriva 1198 (ex. Veolia 5081), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 3A ved Enghave Plads. Et visit af en ikke-A-bus på en A-buslinje.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008

Veolia 6268 ved Enghave st., København Veolia 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbus årg. 1999, som linje 10 på Enghavevej ved Enghave st.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007

Arriva 1334 i Vasbygade garage, København I efteråret 2007 fik linje 19 nye busser. De fik dog ikke lang tid her, da linjen blev nedlagt i marts 2008. Busserne er nu overført til Vasbygade garage, hvor de bl.a. skal bruges på linje 16E. Arriva 1334, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, i Vasbygade garage.

Foto: Sikandar Sahil, 17. marts 2008

City-Trafik 2740 ved Enghave st., København City-Trafik 2740, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, som linje 1A i krydset Enghavevej/Ingerslevsgade lige ved Enghave st.

Foto: Sikandar Sahil, 3. juni 2007

Veolia 6270 i Vasbygade garage Veolias DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbus nr. 6270 i Vasbygade garage under strejken 20. marts 2007. Denne dag var linje 250S den eneste linje i Københavns centrum, der kørte.

Foto: Sikandar Sahil, 20. marts 2007

Veolia 6277 på Teglholmen, København De seneste måneder har Veolia anvendt DAF/Berkhof-gasbusser på linje 16E, der kører mellem Valby st. og Teglholmen, hvor der deles endestation med linje 10. Fra 7. januar omlægges linje 16E i øvrigt via Ny Ellebjerg st. Bus 6277, der netop er overført fra Køge, blev fanget på Teglholmen en eftermiddag i slutningen af december 2006.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006

Veolia 5130 på Teglholmen, København Fra 7. januar udvides linje 10 med flere ture til Teglholmen. Veolias bus 5130, en Volvo B10BLE/Aabenraa 1998, som linje 10 på Teglholmen.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006

Veolia 5051 på Enghave Plads, København Linje 3As nuværende vognpark, der består af DAB 15-1200C-gasbusser, står over for udskiftning i efteråret 2006. Forandringen bliver dog ikke specielt synlig for passagererne, for erstatningen for de nuværende busser er helt magen til! Det er nemlig gasbusserne fra linje 18, der bliver udstyret med røde hjørner. Linje 18 får så til gengæld helt nye busser. Veolia 5051 som linje 3A på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006

Veolia 6230 på Engave Plads, København Enghave Plads er for nylig blevet udpeget som stedet, hvor den ene af stationerne på den kommende metrocityring skal placeres. Stedet ligger kun ganske kort fra Enghave S-banestation, og har i dag betjening af buslinjerne 3A og 10. Linje 10 kører til Teglholmen på visse ture i myldretiderne, men de fleste ture kører enten til Flintholm station via Mozarts Plads og Vigerslev eller kun til Enghave st. Veolias bus 6230, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, på Enghave Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2006

Veolia 6379 i Vasbygade garage, København I nogle måneder har Veolias bus 6379 kørt forskellige steder i Jylland, bl.a. Kolding og Randers. Nu er bussen flyttet til HUR-området, hvor den er tilgået Vasbygade garage. Bussen er bygget efter HUR-forskrifter og fik således også et HUR-nummer, da den blev sat i trafik i Kolding tidligt på året. Yderligere et par vogne af typen er på vej, der dog kommer til at adskille sig udseendemæssigt fra 6379 på ét punkt, idet skyggebemalingen omkring forlygterne vil forsvinde til fordel for den gule farve. Bus 6379 i Vasbygade garage, skiltet som linje 75E til ære for fotograferne.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Dørsiden af Veolia 6379 i Vasbygade garage, København Veolias bus 6379 er en Volvo B12BLE-59/Carrus. Carrus-karrosseriet adskiller sig bl.a. fra Säffle-udgaven ved at være bygget i rustfrit stål og ikke aluminium. Denne udgave kaldes Volvo 8700, mens Säffle-udgaven kaldes 8500. Bortset fra karrosseriet er det dog den samme bus, og i vognsidens design skal man nok være "busnørd" for at kunne se forskel på en Säffle, en Carrus og en Scania OmniLink. Bus 6379, der her ses i Vasbygade garage, er i øvrigt den første Veolia-bus i København med selskabets nye navnetræk og bomærke.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006

Indstigning til Veolia 5076 efter branden Mandag aften 1. maj 2006 opstod der brand i Veolias gasbus 5076, DAB 15-1200C årg. 1997, efter en fejl i det elektriske system ved hovedafbryderen. Bussen opholdt sig på dette tidspunkt på Nordhavn st. Så vidt vides, kom ingen til skade ved branden, men det er vist tvivlsomt, om bus 5076 kommer ud at køre igen... Her ses indstigningen til bus 5076 dagen efter branden, hvor bussen stod i Vasbygade garage. Velkommen i bussen...!

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

Veolia 5076 i Vasbygade garage efter branden Veolias bus 5076 i Vasbygade garage dagen efter branden. Bus 5076 er ikke den første gasbus, der har været brand i. Blandt andet var der ild i 5060 af samme type for nogle måneder siden, og 2. maj 2006 blev begge busserne transporteret væk.

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

Veolia 5076 i Vasbygade efter branden set fra vinduessiden De fleste gange, der har været brand i gasbusserne, har det været i bagenden, hvor motoren sidder. På bus 5076 var det dog i forenden. Bemærk de knuste for- og chaufførruder. Vasbygade garage.

Foto: Teddy Winther, 2. maj 2006

 Opdateret sidst:
30. april 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/nabolaget.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.