Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Billeder taget i nærheden af hinanden

Billeder taget i nærheden af hinanden

På denne side kan du se billeder, der er taget i samme lokalområde. Det vil sige billeder, der er taget inden for kort afstand af hinanden.

Udgangspunkt: Thorvald Borgs Gade garage
Områdestørrelse: 1 + Større + | - Mindre -
Områdestørrelsen angiver, hvor stor afstand fra udgangspunktet, der er omfattet af området.
Der er 21 billeder fra dette område

Keolis 8421 på Artillerivej, København Keolis 8421, VDL Citea XLE 137 årg. 2012, som linje 250S på Artillerivej ved Thorvald Borgs Gade på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014

Keolis 2835, 2836 og 2832 forlader Thorvald Borgs Gade garage Busserne bliver kørt væk fra det netop lukkede Thorvald Borgs Gade-anlæg natten til søndag 19. oktober 2014. Fra venstre bus 2835, 2836 og 2832, der alle er Scania OmniLink'er leveret i 2009 til linje 42. Denne linje og de tre busser blev flyttet til Naverland. B12BLE'erne, der anes i højre side, blev brugt til linje 9A-ekstrakørslen og flyttedes med denne til Industriholmen.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014

Keolis 2835 på Thorvald Borgs Gade garage, København Keolis' bus 2835 ved den sidste påfyldning på Thorvald Borgs Gade garage inden bussen kørtes til sit nye hjem på Naverland. Bussen er en Scania OmniLink, som blev nyleveret til garagen, da City-Trafik vandt linje 42/43 i 2009.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014

Thorvald Borgs Gade garage set fra den tidligere Artillerivej den sidste driftsdag Lørdag 18. oktober 2014 var sidste driftsdag for Keolis' Thorvald Borgs Gade garage på Islands Brygge. De sidste par år har garagen alene rummet linje 42, Opera-ekstravognene på linje 9A og nogle sightseeingbusser. Området omkring har i garagens knap 20-årige levetid udviklet sig fra et industrikvarter til et boligområde, og byggeriet af nye lejlighedsblokke er i fuld gang på dette billede fra den sidste driftsdag. Bygningen bærer endnu City-Trafiks bomærke og den grønne beklædning, selv om den er falmet lidt. Mod højre skimtes en linje 42-Scania og en serie 12, mens der til venstre for bygningen ses forenderne af et par Volvo B12BLE fra linje 9A-ekstrakørslen. Der befandt sig yderligere en serie 12 på anlægget, som dog ellers var næsten tomt. Når man ser dette trøstesløse billede, skulle man ikke tro, City-Trafik i mere end 10 år havde hovedsæde her.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014

Thorvald Borgs Gade garage set fra Thorvald Borgs Gade den sidste driftsdag Thorvald Borgs Gade garage på den sidste driftsdag. Til højre ses bagenden af en Scania OmniLink fra linje 42, men ellers er der ved at være lukket og slukket.

Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014

City-Trafik 61 ved Thorvald Borgs Gade garage, København City-Trafik 61, DAB 12-1200B årg. 1990, ud for Thorvald Borgs Gade garage i slutningen af juli 1995. Garageanlægget var taget i brug kort forinden, og dengang var det City-Trafiks eneste garage i København, hvor kørslen på linjerne 9, 26E, 34 og 73E havde garage. På dette tidspunkt havde City-Trafik langt mere kørsel i Jylland, end man havde i København. City-Trafik kørte herunder bybusserne i Skanderborg, Fredericia og Kolding. Administrationen blev dog placeret på det nye garageanlæg i Thorvald Borgs Gade, men ingen havde nok midt i 1995 forestillet sig, at den allerede halvgamle bus på billedet skulle komme til at overleve den nye garage...

Foto: Thomas de Laine, dato ukendt

Nettbuss 8421 på Artillerivej, København Ved køreplansskiftet 21. oktober 2012 blev linje 250S igen ført direkte ad Artillerivej. Samtidig forsvandt City-Trafiks dobbeltdækkere til fordel for Nettbuss' nye VDL Citea'er. Nettbuss 8421 som linje 250S på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 28. oktober 2012

City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København Under klimatopmødet i december 2009 lånte City-Trafik en Mercedes-Benz O.530G-ledbus til kørslen på COP15-linjen. Her ses bussen, der var indregistreret på tyske nummerplader, på Artillerivej ud for City-Trafiks busanlæg på Thorvald Borgs Gade.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009

Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København Mercedes Citaro-ledbussen, som City-Trafik lånte til COP15-kørslen, på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009

City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København Begge de to demobusser, som City-Trafik lånte til kørslen under klimatopmødet: Til venstre Mercedes-Benz O.530G-ledbussen og til højre Volvo 7700-hybridbussen på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage, som i øvrigt stod for kørslen på COP15-linjen.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009

City-Trafiks hybridlånebus på Lossepladsvej, København Under klimatopmødet kørte City-Trafik på COP15-linjen bl.a. med denne Volvo 7700-hybridbus, som var lånt til formålet. Her ses bussen på COP15-linjen på Lossepladsvej ved Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 17. december 2009

City-Trafik 2815 i Thorvald Borgs Gade garage efter branden Under nogen dramatik udbrændte City-Trafiks dobbeltdækkerbus nr. 2815 mandag morgen 16. februar 2009 på Åboulevard ved Ingemannsvej. Bussen var da i trafik på linje 250S. Heldigvis kom ingen til skade ved ulykken, men bussen kan vist godt afskrives! Ifølge dagspressen samme dag mente Politiet, at branden nok skyldtes et overophedet bremsesystem. Senere blev ruinerne af 2815 fragtet tilbage til City-Trafiks garageanlæg på Thorvald Borgs Gade, hvor Sikandar Sahil har fotograferet den.

Foto: Sikandar Sahil, 17. februar 2009

City-Trafik 2741 i Ingerslevsgade, København City-Trafiks bus 2741, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, er forsøgsvist blevet udstyret med LED-destinationsskilte, der kan vise andre farver end den velkendte orange. Bussen anvendes for tiden på linje 1A og 200S, hvor linjenummeret vises med rød henholdsvis blå farve. Det er således muligt at genindføre farvekoderne for A-, S-, E- og P-buslinjer på destinationsskiltene, når der er fundet en vej uden om det forhold, at man ikke må have f.eks. rødt lys foran på en bus... Farvekoderne forsvandt fra destinationsskiltene i takt med indførelsen af punktmatrixskilte fra 1997/98, og siden 1998 blev der heller ikke lavet nye skilteruller med farve til busser, der stadig havde rulleskilte. Foto på Ingerslevsgade ved Dybbølsbro st.

Foto: Mick Bruce, 17. juli 2008

City-Trafik 2413 på Artillerivej, København City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 i vendesløjfen på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008

Arriva 1191 på Artillerivej, København Arriva 1191 (ex. Veolia 5067) som linje 40 i endestationssløjfen i bunden af Artillerivej. Linjen har kørt hertil siden 1975, og sløjfen lå i øvrigt lige ud for HTs busanlæg på Artillerivej. Netop HT på Artillerivej kørte i mange år linjen. I september 1997 overgik den til Combus og fik gasbusser, som den har haft lige siden. Bus 1191 er leveret i denne forbindelse.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008

Arriva 1198 og City-Trafik 2413 på Artillerivej, København Både linje 34 og 40 forsvandt fra Islands Brygge ved køreplansskiftet i marts 2008. Arriva 1198 (ex. Veolia 5081) på linje 40 og City-Trafik 2413 på linje 34 i endestationssløjfen på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008

HT 571 på Artillerivej, København Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

DSB S-tog SA 28 som linje H+ på Dybbølsbro station Linje H+ var en helt ny linje, der kom med S-togskøreplanen fra september 1993. Linjen kørte mellem Ballerup og Farum og betød, at der nu endelig blev mere end bare tre afgange i timen på Hareskovbanen. Afgangene på linje H og H+ var dog dårligt spredt, så togene kørte næsten lige efter hinanden gennem København med næsten 20 minutters ventetid til følge. På yderstrækningerne var der til gengæld stort set 10 minutter mellem togene. Dette skyldtes, at linje H+ sprang stationer over på Hareskovbanen, mens linje H var en hurtig linje på Frederikssundsbanen. I 2000 forlængedes linje H+ til Veksø og i 2002 til Frederikssund. SA 28 som linje H+ på Dybbølsbro station den sidste dag, linjen kørte.

Foto: Thomas de Laine, 22. september 2007

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge HT nr. 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 (serie 2), og 571, Volvo B59-59/Aabenraa, i den gamle linje 40-endestation ved Kigkurren på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

KS 571 ved Artillerivej-endestationen, København Ved enden af Artillerivej har linje 40 i mange år haft endestation, og frem til 1996 havde HT også garage på stedet. Linje 5H har dog aldrig betjent stedet, men beskiltningen er korrekt nok: Linje 5H havde endestation ved Kompagnistræde. Artillerivej i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005

City-Trafik nr. 2035 set indefra De første lavgulvsbusser til City-Trafik var indvendigt meget karakteristiske, idet de havde grønne side- og skillevægge og sæderygge. Nogle af dem havde endda teksten "Velkommen i det grønne" stående på døren ind til chaufførpladsen! Denne tekst forsvandt dog senere. Thorvald Borgs Gade garage, København.

Foto: Thomas de Laine, 29. november 2004

 Opdateret sidst:
30. april 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/nabolaget.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.